JANUAR MÅNED 2017

JANUAR MÅNED er begyndelsen på det nye år. Og det er en måned, hvor mange internationalt anerkendte kunstnere (61) tilsyneladende er født. Vi har kun fundet 4 datoer i Januar uden kunstnerfødselsdage. I princippet kan man jo være fuldstændigt ligeglad med, hvornår en kunstner er født....medmindre man går op i stjernetegn og horoskoper. Den slags beflitter vi os ikke med på KUNSTHISTORIER. 

Men kunstnernes fødselsdag eller fødselsår kan være årsag til eller falde sammen med og forklare nye udstillinger, nye udgivelser eller endda nye film om dem og deres værker. Desuden er det en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her er kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. Listen opdateres løbende også med henvisninger til aktuelle udstillinger med kunstnerne (se blandt andet Marsden Hartley, 4. januar) :

Alfred Stieglietz: The Steerage, 1907. Fotogravure.

1. JANUAR:
Rita Kernn-Larsen (1904-1998)
Dansk kunstner. Arbejdede surrealistisk.

Karen Kilimnik (1955)
Amerikansk kunstner.

Takesad Matsutani (1937)
Japansk kunstner (Gutai).

Kananginak Pootoogook (1935-2010)
Inuit kunstner, der levede i Canada. Pootoogooks værker vises på Bienalen i Venedig 2017.

Hito Steyrl (1966)
Tysk kunstner. Kåret som den mest indflydelsesrige person i den moderne kunstverden 2017 - se her.

Alfred Stieglitz (1864-1946)
Amerikansk fotograf. Indehaver af galleriet "291" på     Manhattan i New York. Læs om 291's udstillinger med   Børnetegninger her. Stieglitz var også en stor kunstsamler samt mæcen for flere kunstnere. Var medvirkende til at The Armory Show - det 20. Århundredes vigtigste udstilling i USA - blev en realitet. Blev gift 2. gang med kunstneren Georgia O'Keeffe.

Jiro Yoshihara, (1905-1972)
Japansk kunstner (Gutai).

2. JANUAR: 
Ernst Barlach (1870-1938)
Tysk billedhugger, grafiker og forfatter.

C.W. Eckersberg (1783-1853)
Dansk maler og professor.

Robert Smithson (1938-1973)
Amerikansk kunstner, født i USA. Kendt for sine LandArt-værker, bl.a. Spiral Jetty fra 1970. Læs mere her.

August Macke: Karrusel, 1912.

3. JANUAR:
August Macke (1887-1914)
Tysk maler. Ekspressionist. Macke var en del af kunstnergruppen Der Blaue Reiter. med bl.a. Vasilij Kandinsky, Gabrielle Münter og Franz Marc.

4. JANUAR:
Marsden Hartley (1877-1943)
Amerikansk kunstner. Se et af hans mest berømte malerier her
Metropolitan Museum i New York viser en særudstilling med       hans værker, Marsden Hartleys Maine fra 15. marts til 28.
juni 2017.

André Masson (1896-1987)
Fransk kunstner. Var en del af den surrealistiske gruppe omkring André Breton.

Gustav Klutsis (1895-1938)
Lettisk kunstner. Konstruktivist. Var elev af Kazimir Malevitch og Antoine Pevsner. Opfandt den politiske montage parallelt med andre kunstnere i 1918. Levede sammen med kunstneren Valentina Nikifirovna Kulagina (1902-1987). Klutsis blev arresteret af de sovjettiske myndigheder i 1938, og kort efter myrdet på ordre fra Stalin. Kulagina fik aldrig besked om dette. Først år efter hendes død fandt man ud af hvad der var sket med Klutsis.

5. JANUAR:
Karl Bovin (1907-1985)
Født i Danmark. Kendt for sine landskabsmalerier fra Odsherred. Medlem af kunstnersammenslutningen Corner.

Yves Tanguy (1900-1955)
Født i Frankrig. Surrealistik kunstner.

Alexandra Ekster: View of Paris, (1912)

6. JANUAR:
Alexandra Ekster (1882-1949)
Russisk kunstner, født i Polen. Cubo-futurist,  Suprematist,  
Konstruktivist samt designer. I anledning af at det er 100-året       for den russiske revolution, er der flere udstillinger i 2017
med og om den russiske avantgarde, heriblandt Alexandra
Ekster. Se blandt andet Royal Academys udstilling
REVOLUTION: Russian Art 1917-1932 fra 11. februar til
17. april 2017.

7. JANUAR:
Albert Bierstadt (1830-1902)
Tysk-amerikansk kunstner.

Oscar Dominguez (1906-1957)
Spansk kunstner.

Anna Syberg (1870-1914)
Dansk kunstner. Hørte til kunstnergruppen Fynboerne.


8. JANUAR:
Jan Nieuwenhuys (1922-1986)
Nederlansk kunstner. Medlem af CoBrA.

Pavel Filonov (1883-1941)
Russisk teoretiker, poet og maler.

George Passmore (Gilbert&George) (1942)
Britisk kunstner

9. JANUAR:
Cassandra Austen (1773-1845)
Engelsk maler.


10. JANUAR:
Barbara Hepworth (1903-1975)
Engelsk billedhugger.


11. JANUAR:
Nora Heysen (1911-2003)
Australsk kunstner.

Eva Hesse (1936-1970)
Tyskfødt amerikansk billedhugger.


12. JANUAR:
Rosalba Carrierra (1673-1757)
Italiensk kunstner.

Jean Beraud (1849-1935)
Fransk kunstner, der især var kendt og populær for sine skildringer af hverdagslivet i Paris.
Genren kendes også fra den danske kunstner Paul Fischer.

John Singer Sargent (1856-1941)
 Amerikansk-engelsk kunstner.


13. JANUAR:
Jan van Goyen (1596-1656)
 Nederlandsk kunstner.

 Chaim Soutine (1893-1943)
 Russisk kunstner.


14. JANUAR:
Emmy Andriesse (1914-1953)
Nederlandsk kunstner.

Berthe Morisot (1841-1895)
 Fransk kunstner. Impressionist.

Henri Fantin-Latour (1836-1904)
Fransk kunstner.


15. JANUAR:
Andreas Gursky (1955)
Tysk billedkunstner og fotograf.

Erik Lieshout (1968)
Nederlandsk kunstner.


16. JANUAR


17. JANUAR:
Duane Hanson (1925-1996)
Amerikansk kunstner.

Robert Filliou (1926-1987)

Fransk FLUXUS kunstner. 

18. JANUAR:
Antoine Pevsner (1884-1962)
Russisk-født billedhugger. Storebror til kunstneren Naum Gabo (1890-1977). Brødrene formulerede sammen Det Realistiske Manifest, der dannede grundlag for den russiske Konstruktivisme. Pevsner udtalte om kunst: "Art must be inspiration controlled by matematics. I have a need for peace, symphony and orchestration". Pevsner emigrerede til Frankrig i 1922, da Konstruktivismen ikke længere var tilladt i Sovjetunionen.

Kiki Smith (1954)
Tysk født amerikansk kunstner.


19. JANUAR:

Valentin Serov: Bathing of a Horse (1905).

Paul Cézanne (1839-1906)
Fransk kunstner. Læs mere om Cézanne her.

Cindy Sherman (1954)
Amerikansk kunstner. Arbejder med selviscenesættelse og fotografi.

Sophie Tauber-Arp (1889-1943)
Schweizisk kunstner. Læs lidt om hende her.

Valentin Serov (1865-1911)
Russisk kunstner. Hans maleri Bathing of a Horse (1905) inpirerede til et berømt maleri af en anden russisk kunstner Kuzma Petrov-Vodkin (1878-1939). Læs mere her.


20. JANUAR 

21. JANUAR:
Jeff Koons (1955)
Amerikansk kunstner.


22. JANUAR:
Francis Picabia (1879-1953)
Fransk kunstner og forfatter.

Edouard Manet (1832-1883)
Fransk kunstner.

Shozo Shimamoto (1928-2013)
Japansk Gutai-kunstner.

23. JANUAR:
Georg Baselitz (1938)
Tysk kunstner.


24. JANUAR

Morgan Russell:
Study for sunchromy in blue-velvet
(1912). Olie og blyant på papir.

25. JANUAR:
Morgan Russell (1886-1953)
Amerikansk kunstner. Sammen med Stanton Macdonald-Wright grundlægger af den første internationalt anerkendte amerikanske avantgardebevægelse Synkronismen.

26. JANUAR:
Barbara Krueger (1945)
Amerikansk kunstner.

Kees Van Dongen (1877-1968)
Nederlansk kunstner. Fauvist.


27. JANUAR

Mickalene Thomas: Michelle,  2008.

28. JANUAR:
Alice Neel (1900-1984)
Amerikansk maler.

Claes Oldenburg (1929)
Amerikansk kunstner, født af svenske forældre.

Jackson Pollack (1912-1956)
Amerikansk kunstner, født i USA. Læs lidt mere om Pollock her.

Marcel Broodthaers (1924 – 1976)
Belgisk kunstner, digter og filmskaber.

Mickalene Thomas (1971)
Amerikansk kunstner, født i USA. Læs mere om Mickalene Thomas her.

Barnett New Man: Stations of the Cross, (1955-66)

29. JANUAR:
Barnett Newman (1905-1956)
Amerikansk kunstner, født i USA.


30. JANUAR:
Astrid Noack (1888-1954)
Dansk billedhugger. Læs mere om Astrid Noacks værksted her.

Amrita Sher-Gil: Village Scene, (1938)

Amrita Sher-Gil (1913-1941)
Indisk kunstner, født i Ungarn.


31. JANUAR:
Albert Mertz (1920-1990)
Tysk født kunstner, der boede og virkede i Danmark.


FLERE KUNSTHISTORIER OM NYTÅR OG JANUAR:
Ugens Kunsthistorie: Det Nye År fra 2011
Ugens Kunsthistorie: MÅNEDSBILLEDE FOR JANUAR fra 2011
13,88 meter spaltetekst fra 2014 

8 TING DU IKKE VED OM KUNSTNEREN MARCEL DUCHAMP

FOR HUNDREDE ÅR SIDEN, BLEV DETTE VÆRK Fountain SKABT af kunstneren Marcel Duchamp (1887-1968). Skabt er måske så meget sagt, for han skabte ikke pissoirkummen selv, men købte den i 1917, signerede den og udstillede den. Men ideen, at bruge noget der allerede er skabt (readymade) og inddrage det i kunsten, skabte han.  Samt provokationen. Og Fountain holder stadig her hundrede år efter. Kunstnere har valgt det som det mest indflydelsesrige værk i det 20. århundrede. Og Duchamp er stadig mest kendt - i en større offentlighed - for denne pissekumme.

DER ER ANDRE TING OM MARCEL DUCHAMP, det er interessant at vide. Manden var lidt af en gåde, og måske derfor er KUNSTHISTORIER ikke det eneste medie, der har beskæftiget sig med at lave lister om ham. Huffington Post's liste kan læses her. Frank Gaards liste for Walker Art center kan læses her. Her er KUNSTHISTORIERs liste:

Marcel Duchamp: Nude descending a staircase no. 2 (1912).
 maleri 146 x 89 cm.
Philadelpia Museum of Art

1. NØGEN MODEL GÅR NED AF TRAPPEN, (1912), maleri.
Marcel Duchamp malede få malerier i begyndelsen af sin karriere. I dette kubistiske maleri viser han, hvordan det ser ud når en nøgen krop bevæger sig ned af en trappe. Kroppen er stiliseret, geometriseret, og ligner nærmest en maskine, der bevæger sig. Man ser aldrig hele kroppen kun, fragmenter af former og lys.
Marcel Duchamp var en del af den kubistiske kunstnergruppe Groupe D'Or, med bl.a. Albert Gleizes og Jean Metzinger. Duchamp indleverede maleriet til en udstilling sammen med Groupe D'Or i 1912, men Gleizes bad hans brødre fortælle ham, at han ikke skulle udstille det maleri sammen med dem. Han fjernede det før åbningen og har siden fortalt at han fra da af var skeptisk overfor kunstnersammenslutninger og foretrak at arbejde alene.

Duchamp indsendte dog maleriet til The Armory Show i New York i 1913, hvor billedet skabte voldsom opmærksomhed og afstedkom mange vittighedstegninger. Med et slag blev han kendt i USA.

2. HVAD RØG MARCEL DUCHAMP?
Marcel Duchamp røg Havanna cigarer hele sit voksne liv.

3. RAYMOND DUCHAMP-VILLON
Marcel Duchamp havde en ældre bror, der hed Raymond Duchamp-Villon (1876-1918). Han var dyrlæge og billedhugger. Han skabte en kubistisk skulptur af en hest. Desværre blev Duchamp-Villon indkaldt og døde under 1. Verdenskrig, før skulpturen blev skabt i stor størrelse. Senere sørgede Marcel Duchamp og hans andre søskende for at den blev skabt i stor, og den er idag indbegrebet af kubistisk skulptur.


4. RROSE SÉLAVY
Marcel Duchamp brugte flere pseudonymer. På Fountain underskrev han sig 'R. Mutt'. Et andet af de pseudonymer Duchamp benyttede var 'Rrose Sélavy'. Når man udtaler dette navn, lyder det som 'Eros, c'est la vie' (Kærlighed det er livet). Duchamp elskede kvinder, havd emange elskerinder og var gift to gange.

Susanne Duchamp: Broken and restored multiplication, 1918/19.
Maleri 61 x50 cm Art institute Chicago

5. SUSANNE DUCHAMP

Marcel Duchamp havde en lillesøster, der hed Susanne Duchamp (1889-1963). Susanne Duchamp blev også kunstner, og arbejdede primært med maleri. Under 1. Verdenskrig arbejdede hun som sygeplejerske i Paris. Fra 1919 arbejdede hun dadaistisk og hun havde kontakt med flere dadaistiske kunstnere, bla. Francis Picabia.

Marcel Duchamp: Game of Chess, 1910.

6. SKAK
Marcel Duchamp spillede skak, og var bidt af det. Så meget at han flyttede til Argentina i en periode, hvor han ikke bestilte andet end at spille skak. Han deltog også i flere europaiske skakturneringer, og skrev om skak i aviser.

7. JACQUES VILLON
Marcel Duchamps ældste bror hed Gaston Duchamp (1875-1963). Han var også kunstner - ligesom sine søskende. For at distancere sig fra de andre, kaldte han sig Jacques Villon efter en fransk digter fra middelalderen. Villon arbejder med maleri og grafik. I begyndelsen er han især inspireret af Degas og Toulouse-Lautrec, men fra omkring 1910 og frem er han en del af Groupe D'Or og arbejder kubistisk.

8. SÆD
I 1946 skabte Duchamp et selvportræt i sæd med titlen Faulty Landscape (defekt landskab). Billedet var tilegnet hans elskerinde. Og måske var det ikke meningen at andre end hun skulle se det.

NYTÅRSHILSEN 2017

HVAD KAN DU SE PÅ DETTE BILLEDE? Fortæller billedet dig noget om sig selv? Udover motivet, kan du så se hvornår det er fremstillet, hvordan det er fremstillet og hvilken stil kunstneren har benyttet? Jeg ved hvem der har skabt dette billede og hvornår det er skabt, og afslører det i en indlæg her på bloggen i nærmeste fremtid.

HAR DET EN BETYDNING, hvem det er der maler maleriet, trykker det grafiske værk, former skulpturen eller sammensætter collagen? Der er to dele til dette spørgsmål. Den ene del handler om, hvorvidt det biografiske overhovedet er nødvendig information, for at forstå et kunstværk. Jeg husker tydeligt hvordan Lars Nittve som direktør på Louisiana Museum for Moderne kunst, med stor overbevisning talte om at værket har en aura, der i sig selv er nok.

DEN ANDEN DEL AF SPØRGSMÅLET handler om hvad det betyder for os, der ser på værket at vi har en biografisk viden om kunstneren. Påvirker det vores oplevelse og opfattelse af værket, at vide om kunstneren hedder Picasso eller Pedersen? Ser vi overhovedet på værkerne, når vi ved at det er en Picasso, der har malet billedet? Og gider vi overhovedet at se på Pedersens malerier? Det kunne også handle om kunstnerens køn. Betyder det noget for måde vi ser på kunsten på, om vi ved at kunstneren er en mand eller en kvinde?

DER VAR ENGANG hvor jeg var skråsikker. Inspireret af blandt andre Lars Nittve ønskede jeg at fjerne al det biografiske fra kunstformidlingen og udelukkende lade øjnene vandre rundt i værket, og lade kunsten selv fortælle mig alt det der kan siges. Men jeg er blevet klogere. For jeg kan se, at det er ufatteligt hårdt arbejde. Måske ikke for en kunsthistoriker, en kunsthistoriestuderende eller andre der dagligt forholder sig til kunst. Men for alle andre er det et meget stort arbejde blot at se og dermed forstå. Og dermed kan det blive en lidt elitær og eksluderende holdning at insistere på at kunstværket formidler sig selv.

MEN JEG ER OVERBEVIST OM at vores information om kunstneren påvirker måden vi ser og ikke ser på kunsten. Måske er det et problem - måske er det ikke et problem. Det er i hvert fald noget man skal være klar over, når man kaster sig over alle de gode udstillinger der vil være i kunstens år 2017.


RIGTIG GODT NYTÅR!

TULLIO CRALI - En Italiensk Futurist

Tullio Crali: Prima che si apra il Paracadute (1939).
Olio sui compensato. 154x141 cm. Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI var en italiensk Futurist. Han blev født 6. december 1910 i Igali, Montenegro, og døde i Milano i 2000. Crali var en autodidakt kunstner. Han havde studeret på teknisk skole, men sprang som 15-årig fra og inspireret af futuristerne helligede han sig billedkunsten. Han var fascineret af maskiner og af fart og især af flyvemaskiner, som han selv lærte at flyve. men Crali malede også andet end flyvemaskiner. I 1930erne illustrerede Crali blandt andet den fascistiske poet og journalist Vincenzo Fanis ideer om futuistisk mode som han udtrykte dem i Manifestet for futuristisk mode (fra 1920).

Tullio Crali

Tullio Crali

CRALI tilhører 2. generation af de italienske futurister. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelte. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt. Og på trods af at flere futurister faldt i 1. Verdenskrig - som de selvfølgelig meldte sig frivilligt til - blev kunstbevægelsen blot stærkere i Italien, og nye generationer af kunstnere sluttede sig til, som eksempelvis Crali.

Tullio Crali: Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI SLUTTEDE SIG TIL FUTURISTERNE i 1929. Dette år udgav Futuristerne et nyt manifest: Perspectives of flight. De blev underskrevet af kunstnerne Fillippo Tommaso Marinetti, Benedetta Cappa, Fortunato Depero, Gerardo Dottori, Fillia, Enrico Prampolini, Mino Somenzi og Guglielmo Sansoni (Tato). I manifestet hyldede de flyvning og dets betydning for kunsten. De skrev blandt andet:

"The changing perspectives of flight constitute an absolutely new reality that has nothing in common with the reality traditionally constituted by a terrestrial perspective" 

Og de opfandt en ny type maleri, som de kaldte Aeropittura. Malerierne i denne genre var stillistisk meget forskellige, men de havde alle det tilfælles at flyvemaskinen, at flyve, at være i luften og luftperspektiver var det centrale.

Tullio Crali: Bombardementer over by (1935) . Se mere her: www.tulliocrali.com 

DEN FUTURISTISKE BEVÆGELSE, der havde sit udspring i Italien i 1909, var verdens første avantgarde bevægelse. I modsætning til kubisterne der ville beskrive nutiden på en ny måde, så var futuristernes erklærede projekt at vise hvordan verden skal blive. Ikke som en spådom, men som et ideal.

DA MARINETTI DØDE I DECEMBER 1944, døde den italienske futurisme også. Man kan måske tilføje at efter 2. Verdenskrig var det ikke specielt heldigt at have været på Francos side. Men Crali vedblev hele sin karriere med at være tro mod Futurismen, dens idelaer og æstetik, også selvom han stilmæssigt vekslede mellem det realistiske og det mere stiliserede.

Tullio Crali: Monoplano Jonathan (1987).Se mere her  www.tulliocrali.com/

Læs om et værk af Tullio Crali HER
Læs mere om Futurismen HER
Læs også om Da Futurismen Kørte af Sporet HER

MASKINE OG MAND ER ET - Et futuristisk krigsbillede

Tullio Crali: Nosediving on the city (1939). Oil on canvas. MART. Rovereto. Se mere her: www.tulliocrali.com

DETTE MALERI VISER ET COCKPIT MED ET PILOT, der sidder og styrer direkte ned mod en by. Det er et fuldstændigt vildt og svimlende styrtdyk piloten foretager ned imellem høje huse, i et byområde, hvor det vil være næsten umuligt - eller i hvert fald kræve stor dygtighed af piloten - at manøvrere maskinen op igen. Og de stakkels mennesker i denne by, må da blive rædsselsslagne, når de ser en flyvemaskine komme mod dem med sådan en fart og formentlig også larm.

PILOTEN SIDDER ALENE I DET SMALLE COCKPIT, og man kan deraf udlede at der ikke er tale om en passagerflyvemaskine. Og sportflyvere plejer ikke at foretage denne slags svimlende dyk indover beboede områder. Så kan der være tale om to andre flyvemaskiner: En nødhjælpsmaskine, der vil kaste mad ud til beboere i krigshærgede områder (som eksempelvis i Aleppo, Syrien, lige nu) eller en krigsflyvemaskine.

DET MED NØDHJÆLPEN ER HØJST USANDSYNLIGT, da det vil indebære for stor risiko for piloten, og hvorfor skulle han/hun bruge en styrtdyks-manøvre til udkastning af mad og dermed skræmme borgerne yderligere. Nej, der er nok snarere tale om en krigsflyver. Og en krigsflyver der flyver på denne måde over bebygget område kan have to opgaver. Den ene mission kan være at skyde/ bombe fjendtlige stillinger og derefter flyve væk, som eksempelvis de engelske flyvemaskiner over København under 2. Verdenskrig. Den anden mission kan være en selvmordsmission, hvor piloten har til opgave at ramme fjenden med sit eget liv som indsats.

UANSET HVILKEN MISSION DENNE FLYVEMASKINE HAR vil den gå ud over civile. Og det er skræmmende. Det er muligt at kunstneren ikke har tænkt disse tanker - at kunstneren alene har været fascineret af det svimlende perspektiv, af farten og af den teknologiske mulighed for at befinde sig så højt oppe over byen.

KUNSTNEREN HEDDER TULLIO CRALO (1910-2000), Maleriet hedder "Styrtdyk over byen". Det er fra 1939. På dette tidspunkt havde Crali været associeret med den italienske avantgarde-kunstbevægelse siden 1929. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelten. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt, og de udviklede en genre som de kaldte Aeropittura, der både stilmæssigt og tematisk handlede Flyvemaskiner.

KAN MAN SE PÅ DETTE MALERI UDEN AT TÆNKE KRIG? I 1939 var der krig i Europa, og det var en krigsførelse hvor netop flyvemaskinerne begyndte at spille en vigtig rolle. I Spanien under den Spanske Borgerkrig benyttede Franco-siden flyvemaskiner, og man må formode at når futuristerne støttede Mussolini, støttede de også hans allierede Franco. Men der var det specifikke ved de futuristiske malerier at de ikke viser ofrene - kun helte, og det er også det som Crali gør i dette maleri.

PILOTEN HER ER EN SUPERHELT, med helt uovervindelige kræfter, kræfter til at ødelægge i en 'god sags tjeneste', som eksempelvis tegneseriehelten Superman. Det var Futuristernes erklærede projekt at vise, hvordan verden ideelt skal blive. For mig er det vanskeligt at se på dette maleri og ikke tænke på den grufulde dag, hvor terrorister kaprede flyvemaskiner og fløj dem ind i World Trade Center. Crali var ikke en spåkone, men hans fascination af mand og maskine, af målstyrethed og magt levner ingen åbning for medfølelse, barmhjertighed eller humanisme. Og det er det virkeligt uhyggelige ved maleriet her. "Den gode sags tjeneste" var både dengang - og er også idag - en subjektiv størrelse.

Læs mere om Tullio Crali HER
Læs mer eom Futurismen HER

MER GABRIELE MÜNTER

Vassily Kandinsky: Gabriele Münter og Marianne Werefkin. (1910).

VASSILY KANDINSKY malede i 1920 dette interieur med to kvinder på en sofa. den ene kvinde er kunstneren Marianne von Werefkin, og den anden er Gabriele Münter. Münter og Kandinsky dannede par både professionelt og privat frem til 1. Verdenskrigs udbrød, hvor han tog tilbage til Rusland og sin hustru og familie der.

GABRIELE MÜNTER VAR EN LIGESÅ GRUNDLÆGGENDE KUNSTNER for Der Blaue Reiter som Frans Marc og Kandinsky. Alligevel overses hun oftest i litteraturen om Der Blaue Reiter, eller hun nævnes som en biperson. Men i 2017 vises - endelig - den største soloudstilling med Gabriele Münter på Lenbachhaus. Rygterne vil vide, at udstillingen senere kommer til Danmark.


LÆS OGSÅ:
GABRIELE MÜNTER OG BØRNETEGNINGERNE
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911

EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:

"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  

Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91

KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:

"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)

Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.

DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.

Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908

Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE

CLAUDE MONETS HØSTAKKE

Claude Monet: Meule, 1891.

CLAUDE MONETS HØSTAKKE er højaktuelle af to årsager. Den ene årsag er at tre af hans malerier med dette motiv kan ses netop nu på Ordrupgaard Museet, og har du ikke allerede set udstillingen MONET - ud af impressionismen, så skynd dig for sidste dag er 4. december 2016. Den anden årsag til at Monet er så aktuel er, at netop dette maleri af denne høstak 17. november blev solgt for $81,4 millioner dollars på Christies auktion i New York. Man kan læse mere om auktionen her. Desuden vil det måske interessere noget at det 14. november var 176 år siden at Monet blev født.

DENNE HØSTAK MALEDE den franske maler Claude Monet (1840-1926) i 1891. Der findes 25 versioner af dette motiv, som Monet undersøgte på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider. Man kan kalde det for en serie af malerier med det samme motiv. Monet var ikke optaget af at male høstakken, så den lignede en høstak. Han var impressionist og ville male det han så, og især de farver han så. Og hvis det betød, at vi der ser på hans billeder ikke kan/ se hvad det forestiller, så er det vores problem. Han malede hvad han så.

HØSTAKKEN FRA MEULE er fra 1891. Den er nærmest selvlysende og antinaturalistisk i farverne. Malerierne af høstakkene var den første serie Monet arbejdede på, hvor han vitterligt gentog motivet primært med fokus på lysets omskiftelighed. Han malede tre høstakke efter høsten i 1888, og igen efter høsten i 1890-91. Man kan læse mere om Monets høstakke her.

PÅ ORDRUPGAARDs MONET-UDSTILLING viser de hvordan Monet arbejdede med serier, og de viser også hvordan det arbejde på en måde førte Monet væk fra det impressionistiske over mod det abstrakte. Monets fokus på lys og farver og spejlinger ophæver visse steder i malerierne forbindelsen til virkeligheden. Og det kan man se på Ordrupgaard frem til den 4. december.


LÆS OGSÅ:
MONETS HØSTAKKE DET ER DA FOR BØRN
MONET BRØD BANER

EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

Return from Shopping (In The Streetcar), Gabriele Münter, 1908/09

DET AMERIKANSKE FÆNOMEN BLACK FRIDAY er kommet til Danmark åbenbart for at blive. Det fænomen kendte den tyske kunstner Gabriele Münter (1877-1962) intet til. Men hendes fine maleri På vej hjem fra indkøb fra 1908/09 viser netop en siddende kvindes pakke-læssede favn. Vi kan gå ud fra at hun har været ude at shoppe, og stadig ikke er kommet hjem. Hun har stadig handsker på og holder også om en blomst og i sin taske.

MÜNTER VISER os ikke kvindens hoved eller fødder eller omgivelser i dette maleri. Motivet er dristigt beskåret og fokuserer kun på det allervigtigste - indkøbene i kvindens skød. Når motivet er så beskåret, er det naturligvis farverne der er i centrum. Den mørkeblå kjole er baggrunden for pakkernes rosa og grønne og lysere blå farver. Oveni er der den balancerede omslutning af pakkerne af taskens gule blomst (forneden) og plantens røde blomst (foroven).

GABRIELE MÜNTER var sammen med Vassily Kandinsky og Frans Marc med til at grundlægge kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). De udviklede i denne periode en stærkt ekspressionistisk stil kendetegnet ved meget synlige penselstrøg, brugen af anti-naturalistiske farver og en stærk fladeorientering. I dette maleri, malet tidligere end Blaue Reiter-perioden, kan man se at Münter også maler lidt naivistisk. Vi kan se hvad det forestiller, men det er ikke en fotografisk gengivelse af virkeligheden.

DET EKSPRESSIONISTISKE slap aldrig sit tag i Münter, på trods af at gruppen opløstes ved 1. Verdenskrigs begyndelse, Kandinsky rejste tilbage til sit hjemland Rusland og Frans Marc døde som soldat i krigen. Münter blev og blev ved med at male.

MONET BRØD BANER

MÅSKE ER DU IKKE TIL ÅKANDER! Måske er du blevet så overlæsset med kagedåser, forklæder og notesbøger smykket af Claude Monets studier af lys og natur, at du får det dårligt ved tanken om mere. Måske har du endda været i hans hus i Giverny og set haven med den japanske bro, og blomsterne, der både blomstrer indenfor og udenfor murene.

DERFOR MENER DU IKKE at du er målgruppen for Orddrupgaardsamlingens store Claude Monet-udstilling Ud af impressionismen. Men det er du. For det er en imponerende udstilling, med malerier fra hele verden samlet på et sted. Og det er rigtig gode værker, der hver især er imponerende at se på i virkeligheden. For når man skærer al merchandisen væk, var Claude Monet (1840-1926) en banebrydende kunstner.

UDSTILLINGENS FOKUS er på Claude Monets motivserier, der af mange opfattes som hans vej mod det abstrakte. Monet  maler bl.a. popler, høstakke og Katedralen i Rouen i alle slags vejrlig og årstider, og derfor i alle slags belysninger. Disse gentagelser, særligt af høstakkene og katedralen, kan minde en moderne betragter om Andy Warhols Marylin Monroe-serie. Blot er Monets værker ikke tryk men malerier udført på stedet.

NÅR NU FOKUS ER PÅ SERIERNE, kan man godt ærgre sig over at det ikke er lykkedes at få flere popler og høstakke og katedraler med på udstillingen. Men man kan også lade være med at ærgre sig. For kystlandskaberne i begyndelsen af udstillingen er så svimlende og imponerende, at de nærmest i sig selv er en udstilling. Og i udstillingens anden halvdel er der seks store London broer, der også er et fantastisk skue.

OG SKULLE MAN VÆRE TIL ÅKANDER, er der også et par stykker af dem, samt partier fra haven. Så tag endelig ud til impressionismen på Ordrupgaard - det er bestemt en rejse værd! Og ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at se så mange Monet'er i DK igen. Udstillingen varer til 4. december 2016.

Læs mere om udstillingen her

LEGENDEN OM SANKT HUBERTUS

I ANLEDNING AF DAGENS HUBERTUS JAGT I DYREHAVEN BRINGES her dele af den franske kunstner Maurice Denis (1870-1943) smukt udførte udsmykningsopgave fra 1897. Bestillingen kom fra politikeren Baron Denys Cochin, og opgaven gik ud på at udsmykke hans kontor.

DENIS VAR TROENDE KATOLIK, og ønskede at genoplive det religiøse maleri. Temaet han valgte til denne hans første store udsmykningsopgave var legenden om St Hubertus og kristi kors der under jagten viser sig mellem geviret på en hjort. Hubertus er jagtens skytsengel.

I 1890 UDTALTE Maurice Denis følgende om maleri:

"Husk at et billede - før det bliver en stridshest eller en nøgen kvinde eller en anekdote - i alt væsentligt er en glat overflade dækket med farver, der er samlet i en vis orden" 

FOR OS DER HOLDER AF HVERDAGEN - Henry Heerup

Henry Heerup: Vanløsemadonna (1934), olie på lærred, 171,6 x 115 cm. KUNSTEN Ålborg.

MIN BEDSTEMOR BLEV FØDT 4. NOVEMBER 1907, og jeg har altid forbundet hende med maleriet Vanløsemadonna (1934) af Henry Heerup - blot burde det have heddet "Bagsværdmadonna". Min bedstemor blev mor til seks børn og bedstemor til 12 børnebørn. Jeg har ikke tal på, hvor mange svigerbørn hun fik, da der var en del eks'er. Men hjemmet i Pøbelkrogen var altid åbent for og fyldt med familiemedlemmer og der var altid kaffe til alle. Derfor var hun også en Madam Blå.

DEN EMALJEREDE KAFFEKANDE MADAM BLÅ er en figur, der er gennemgående i Henry Heerups  æuvre både som materiale, som motiv og som symbol. I flere af Heerups skraldeskulpturer indgår madam blå-kaffekander eller dele af dem, og de symboliserer gæstfrihed. Kaffekanden har også fundet vej ind i malerierne, bl.a. i Kaffekandetrolden. Kvinden i Vanløsemadonna er iklædt en blå arbejdskittel, og er dermed også en Madam Blå.

HENRY HEERUP (1907-1993) hylder og forgylder i Vanløsemadonna hverdagens heltinde - hende som Osvald Helmuth også synger om i "konen, kællingen og madammen" - husmoderen. Heerup har malet baggrunden med brede gul/orange vertikale strøg, som en madonna-skikkelse præsenteret i en religiøs sammenhæng ville have en gylden glorie.

Henry Heerup: Træskomanden (1936), olie på lærred. Henry Heerup Museet.

AT FREMHÆVE OG OPHØJE hverdagen var en gennemgående strategi i Heerups æuvre. Lige fra den korsfæstede mumificerede Rotte i begyndelsen af 1930erne, forstod han at fremhæve det almindelige - det vi alle kender - og placere det i en kunst sammenhæng. Eller rettere han så dobbeltheden i hverdagsgenstanden og formåede at trække det frem. Et andet eksempel på dette er tæppebankeren, som jo er et redskab der brugtes til at gøre tæppe rene med, men som samtidig har det smukkeste arabesk-lignende mønster, der minder om mønstret på Jellingestenen.

SKØNT HENRY HEERUP og min bedstemor blev født det samme år, og begge levede i København og omegn, mødte de aldrig hinanden. Min bedstemor havde travlt med at få hverdagen til at køre. Og når hun skulle have en pause fra hverdagen, var det ikke i billedkunsten hun fandt den, men i litteraturen, Så satte hun sig - midt imellem madlavning, tøjvask, rengøring, og børneopdragelsen - i sin stol og læste det nyeste nye.

MIN BEDSTEMOR var ikke religiøs, og hun ville bestemt ikke bryde sig om at blive fremhævet (man skal jo ikke føre sig frem), og slet ikke i et kristent motiv (jomfru Maria med Jesus-barnet). Men Heerup har 'pillet' det religiøse ud og gjordt motivet til et verdsligt motiv. Han har portrætteret sin egen hustru (Mille) og deres søn (Ole). Men det fantastiske er at billedet også hæver sig over kunstnerens personlige og biografiske fortælling - og kan blive et billede på og en hyldest til alle husmødre. Det er denne særlige kvalitet ved maleriet der betyder, at jeg kan forbinde det med min personlige familiefortælling og min bedstemor. For min bedstemor var en rigtig hverdagsmadonna.

EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.

DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:

"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"

Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.

Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.

OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.

Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.

FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.

Egon Schieles Skitsebog (1906)

EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.

HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.

MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.

Fotografi af Egon Schiele september 1906.

3 PÅ STRIBE: EFTERÅR #1

Georgia O'Keffe: 2 Yellow Leaves (Yellow Leaves) (1928).
Oil on canvas, 101,6x76,5 cm, Brooklyn Museum, New York.

NOGEN GANGE ER DET BARE BERIGENDE AT SE FORSKELLIGE KUNSTNERES FORSKELLIGE MÅDER AT BEHANDLE SAMME EMNE/ MOTIV PÅ UDEN FORSTYRRENDE INFORMATIONER. DETTE ØNSKE RESPEKTERER KUNSTHISTORIER NATURLIGVIS OGSÅ, SÅ HER KOMMER TRE FORSKELLIGE EFTERÅRSMALERIER SAMT INGEN SKRIFTLIGE KOMMENTARER:
1. 

Claude Monet: Avenue (1878). Private collection.

2.

Mary Cassatt: Autumn (Profile of Lydia Cassatt), (1880).
Oil on canvas, 93x65cm, Musée de Petit Palais.

3. 

Gustav Klimt: Tannenwald I (1901).
Olie på lærred, 90x90cm, Kunsthaus Zug, Stiftung Sammlung Kamm.

"MENNESKEHEDEN I BEVÆGELSE ER ET FORTSAT STUDIE FOR MIG" - CHILDE HASSAM (1859 - 1935)

Childe Hassam:  Street scene in Paris, Autumn (1889).
Oil on Canvas, 33,5x46 cm, Collection Carmen Thyssen-Bornemisza, madrid.

DEN AMERIKANSKE BILLEDKUNSTNER CHILDE HASSAM (1859-1935) var optaget af at fastfryse flygtigheden på sine lærreder. Han udtaler selv at han vil fange "the spirit, life, I might say poetry, of figures in motion". I maleriet herover maler han netop en menneskemængde i bevægelse hen ad fortovet på en parisisk boulevard i slutningen af 1880erne. Det er efterår, hvilket man både kan se af farverne i toppen af de spinkle træer langs boulevarden, men også og især på de nedfaldne blade. Menneskene der er fremstillet som sorte silhouetter, ser ikke skønheden i de nedfaldne blade. den forreste kvinde trækker skørtet op, for bedre at kunne se hvor hun går og træder. Bladene er en hindring i vejen frem. Alene kunstneren har blik for de prægtige farver.

HASSAM VAR IMPRESSIONIST med speciale i urbane motiver, og han begyndte med at male gaderne i fødebyen Boston. Han skrev videre om sine malerier:

"The Portrait of a city, you see, is in a way like the portrait of a person - the difficulty is to catch not only the superficial resemblance but the inner self. The spirit, that's what counts, and one should strive to portray the soul of a city with the same care as the soul of a sitter". 

DE KAN VIRKE ANEKDOTISKE, Hassams malerier, men de har også en indbygget storm i sig. her måske blot en behersket vind, men i andre af hans malerier raser og bruser elementerne, som var bygningerne Alaskas bjerge, pladserne Nevadas ørken og parkerne Wisconsins skove. Ligesom Mary Cassatt bragte Hassam impressionismen med sig tilbage til det amerikanske kontinent. jeg har skrevet om Hassam før, læs her.

IDAG HÆNGER CHILDE HASSAMS maleri af 4. juli på væggen i det Ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington. Det er Obama, der valgte dette maleri, da han blev præsident (læs mere her). Mon ikke det bliver hængende uanset hvilken præsidentkandidat der bliver valgt?!


INTERESSERET I FLERE EFTERÅRSBILLEDER? SE HER:
Efterår

EFTERÅR

Olga Wissinger-Florian: Efterår. Ukendt årstal. Ukendte mål.

DET BLÆSER, BLADENE FALDER FRA TRÆERNE og gæsterne sidder ikke længere udenfor ved bordene, fordi det simpelthen er for koldt. Billedet viser en fascination af efterårets farver og bevægelse, men samtidig er der en symbolsk stemning af forladthed. Man fornemmer hvordan der tidligere har været fyldt med mennesker og liv på disse bænke, ved disse borde, men nu er de tomme og minder om en svunden tid.

EFTERÅRET ER HER, og det er bestemt ikke kun trist, selvom der er en smule tristesse i dette maleri af den østrigske impressionist Olga Wissinger-Florian (1844-1926). I maleriet er der bevægelse i træerne, bevægelse i bladene på de tomme borde og bænke, samt bevægelse i bladene på jorden.

OLGA WISSINGER-FLORIAN begyndte sin kunstnerkarriere sent, men nåede stor anerkendelse i sin samtid. Hun udstillede endda på Secessione i Wien med Klimt, Schiele og Kokoschka.

PIERRE BONNARD: JEG OBSERVERER NATUREN

Pierre Bonnard: La Place Clichy (1912), Olie på lærred. Musée des Beaux-Arts et d'Archéologie, Besancon.

PIERRE BONNARD BLEV FØDT 3. OKTOBER 1867. Han er kendt  for sine lysfyldte atmosfæremættede interieurer, hvor tiden fastfryses og et lille øjeblik ophæves til evighed. Bonnard er også kendt som en postimpressionist, og som medstifter af den Gaugain og Matisse-inspirerede kunstnergruppen Nabis.

I DETTE MALERI ses det pulserende liv på Place Clichy i Paris. Børn og voksne, mænd og kvinder og biler myldrer frem og tilbage og over pladsen. Men det er ikke bare mylderet der er i centrum, men også iagtageren af bylivet. Vi ser ikke iagtageren, men vi ved at han/ hun sidder på cafeen, for vi kan se bordene og lidt af stolene samt det underste af markisen.

STILEN ER EKSPRESSISIONISTISK med fokus på farver og strøg, men afsættet er impressionistisk. Motiverne er overraskende vinklet, fokus er på det flygtige øjeblik, og på livsnydelsen. På mange måder er Bonnard mere impressionistisk end impressionisterne.

Læs mere om Bonnard her.