tirsdag den 18. juni 2019

3 på Stribe: ROBERT THERRIEN (1947-2019)

Robert Therrien (1947-2019
DEN NETOP AFDØDE KUNSTNER, ROBERT THERRIEN (USA 1947-2019) var en billedhugger mest kendt for sin skulpturelle bearbejdelse af hverdagens objekter i traditionen fra 1960ernes popkunst. Robert Therrien arbejdede også med størrelsesforhold og disse indvirken på publikumsoplevelsen, som man bl.a. kender fra Claes Oldenburg. Men modsat Oldenburg var der hos Therrien en uhyre opmærksomhed på detalje og det oprindelige design, der gerne måtte være genkendeligt.

I 1997 DELTOG THERRIEN på Louisiana Museum for Moderne Kunsts udstilling "Sunshine and Noir", der var kurateret af Helle Crenzien og Lars Nitve. På denne udstilling vistes kunst fra USAs vestkyst i perioden 1960-97. Her deltog bl.a. også John Baldessari, Chris Burden, Richard Diebenkorn, Robert Irwin, Mike Kelley,  Paul McCarthy, Bruce Nauman, Raymond Pettibon, Allen Rupppersberg, Ed Ruscha, James Turell og Bill Viola. Der var også kvindelige kunstnere med på udstillingen - men ikke mange: Laura Aguilar, Vilja Celmins, Catherine Opie, Jennifer Pastor, Nancy Rubins og Diana Thater samt en film om Womanhouse fra 1974. Desuden kunne man se Edward Kienholz værk "The Beanery" (1965) og David Hockneys "A Bigger Splash" (1967). Therrien deltog med værket "Clouds" (1995).
   
DE TRE VÆRKER af Robert Therrien, vi præsenterer i denne 3 på stribe er "No Title (Stacked Plates)", "Clouds" og "No Title (Folding Tables and Chairs, green)". 

1. "No Title (Stacked Plates)" (1985)
I dette værk tårner stablen af tallerkener sig bogstaveligt talt op over beskueren, og minder om uoverskuelige opvaske-opgaver - eller måske bare uoverskuelige opgaver.

2. "Clouds with faucets" (1995)
I det andet værk ses en svulmende stormsky bestående af tre sammensatte mørkegrå kugler med vandhaner i. Forestillingen om at man kan kontrollere vandmængden/ nedbøren ligger lige for, men det er også menneskets kamp for at kontrollere naturen man ser i dette værk. Og måske er det slet ikke en stormsky, men en forurenet sky, hvis indhold man kunne ønske sig at kunne kontrollere.

3. "No Title (Folding Tables and chairs, green)" (2008)
 I det tredie værk forvandles beskueren til et lille barn (qua objekternes størrelse), der bevæger sig rundt under og mellem køkkenbord og stole.   

mandag den 17. juni 2019

3 på stribe: DANNEBROG

Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen over Sortedamssøen mod Nørrebro (1838).
Maleri. Olie på lærred. SMK.
DANNEBROG er navnet på det danske flag. I sammenligning med mange andre nationer, f.eks. Nederland, er vi danskere meget optaget af vores flag, som ikke kun benyttes ved officielle  flagdage, men også inkorporeres i privatlivet til at markere festlige lejligheder som fødselsdage, jubilæer eller overståede eksamener. I Københavns Lufthavn modtages mange rejsende med kippende rød/hvide papirsflag. På mange danske fødselsdagsborde er der med lind hånd drysset små Dannebrogs-flag. Der er danskere der bliver 18 år, før de opdager at Dannebrog ikke er et internationalt festsymbol.

I 1800-TALLET blev Dannebrog et fælles samlende symbol ikke bare på nationen Danmark, men også på forestillingen om at denne nation udgjordes af et særligt dansk folkeligt fællesskab. Man kan diskutere om danskhed sidder i flaget..., men man kan ikke komme udenom at flaget både vækker og visualiserer følelser.

DE SIDSTE TREDIVE ÅR har Dannebrog også været symbol på en kulturpolitisk debat mellem de politiske partier i Folketinget, hvor man kæmper om at være mest dansk, værne mest om danske værdier og danskhed - og især dansk kultur. Der er dem, der slet ikke vil bruge Dannebrog mere fordi de mener at det vil være reklame for højrenationalismen. Og så er der dem der bare bliver helt vild glade, når de ser det rød/hvide-flag.

I DENNE 3 PÅ STRIBE vises tre værker fra de sidste tre årtier (1990erne, Nullerne og Tierne), der inddrager Dannebrog:

1. LARS BENT PETERSEN: Nationalisme. Golden Days in Copenhagen (1994).
Installation. Dannebrog, plakater, tekst-citater og vindblæser.
LARS BENT PETERSENs værk handler bl.a. om at begrebet 'Dansk Kunst' er en konstruktion og et ansvar som de der definerer indholdet i dette begreb skal være bevidste om. Med sine tekst-citater fra henholdsvis nationalsocialisten Henning Henningsen (fra 1935), Anders Fogh Rasmussen (fra bogen Fra Socialstaten til Minimalstaten) og kunsthistorikeren Marianne Saabye ( fra bogen Guldalderhistorier, 20 nærbilleder af perioden 1800-1850) viser Lars Bent Petersen at kunsten bruges i politik og at kunstverdenen ikke kan undgå at være bevidst om dette.

2. HESSELHOLDT& MEJLVANG: Invasion (2009).
Installation. Dannebrog og souvenirs fra hele verden.

KUNSTNERDUOEN Hesselholdt & Mejlvang arbejder med flag i flere af deres værker, men oftest er de ensfarvede. I denne installation fra 2009 er det et decideret Dannebrog der er hængt op i rummet, hvor korsets korte side invaderes af souvenirs fra hele verden som en kommentar til danskernes store glæde ved at rejse ud i verden, men også den store angst for at verden ikke 'besøger', men 'invaderer' Danmark - visualiseret af Flaget. Kunstnerne vil gerne diskuterer flagsymbolet og nationalismen.

3. GUDRUN HASLE: Flag (25) (2016).
Broderi på viskestykke. 37,5 x 56 cm.
GUDRUN HASLEs broderede flag (et ud af 51) følger tekstilets mønster. Tekstilet er et blåternet viskestykke, og man får en fornemmelse af at der her er tale om et hverdagsflag. Et hverdagsflag broderet på et viskestykke, er ikke lige så følelses- og patos-svulmende som et stort blafrende Dannebrog (mod en lyseblå himmel). Men stille og roligt, hyggeligt og rart. Vi burde alle have et hverdags-Dannebrog.