Viser opslag med etiketten EFTERÅR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten EFTERÅR. Vis alle opslag

søndag den 5. november 2023

2023: 3 på stribe nr. 6 - EFTERÅR 3

Georgia O'Keeffe: "Lake George" (1927). Maleri.

EFTERÅRET GÅR PÅ HÆLD og dermed også årstiden med de smukke farver. Weekendavisen skriver, at farverne slet ikke har været så spektakulære i år (2023), som de plejer. Men i billedkunsten kan man heldigvis stadig (gen)opleve de smukke farver. 

KUNSTHISTORIER har allerede udgivet to 3 på stribe med motivet Efterår i henholdsvis 2016 og 2017I denne 3 på stribe har vi valgt tre malerier med hvert deres fokus. Jordan Tchoffe Kuetes "Balade en Autumne" (2022), Spencer Frederick Gores "Autumn in Richmond Park" (1913) og Alma Woodsey Thomas "Atumn Leaves Fluttering in the Breeze"(1973):

Jordan Tchoffe Kuete
Spencer Frederick Gore
Alma Woodsey Thomas

onsdag den 11. oktober 2017

3 PÅ STRIBE: Efterår 2

EFTERÅRET ER OVER OS MED VIND OG REGNog efteråret er et af de mest yndede og fascinerende samt uudtømmelige motiver i kunsten (se også her). 
Yoko Ono: Windpiece ,1962
UDSTILLINGSAKTUELLE Yoko Ono (1933) skabte sine instruktioner/ digte i begyndelsen af 1960erne, og samlede dem i udgivelsen Grapefruit (1963). Digtene kan minde om japanske Haiku-digte i og med at de (dette i hvert fald) har noget årstidsrelateret, samtidig med at det er markeret hvornår på året de er skrevet. I dette "Vindstykke" er efterårets vind centralt. Og man kan næsten forestille sig en by med flyvende hatte á la Magrittes bowlerhatte: realistiske og surrealt på een gang. Men til forskel fra Haiku-digtene er Yoko Onos instruktioner medinddragende, så læseren bliver den aktive, den der kan udføre værket.  
Forsiden på "Grapefruit".
FRANSKE Jean Francois Millets (1814-1875) høstlandskab ser helt surrealistisk ud med de tre gigantiske høstakke, der troner og nærmest vogter over de græssende dyr. Millet gengiver det flittige menneskets arbejde med jorden, og var meget optaget af det religiøse. Han var en stor inspirationskilde for Vincent Van Gogh.
Jean Francois Millet: Høstakke - efterår, (1874)
AMERIKANSKE Childe Hassam (1859-1923) gengiver på impressionistisk vis efterårsfarverne på et klippestykke i skoven. Klippefremspringets nøgne tyngde er en modsætning til de flimrende og faldende efterårsblades lethed, som solen leger med. Læs mere om Childe Hassam her.  
Childe Hassam: The Ledges, October in Old Lyme, (1907)

søndag den 16. oktober 2016

3 PÅ STRIBE: EFTERÅR #1

Georgia O'Keffe: 2 Yellow Leaves (Yellow Leaves) (1928).
Oil on canvas, 101,6x76,5 cm, Brooklyn Museum, New York.
NOGEN GANGE ER DET BARE BERIGENDE AT SE FORSKELLIGE KUNSTNERES FORSKELLIGE MÅDER AT BEHANDLE SAMME EMNE/ MOTIV PÅ UDEN FORSTYRRENDE INFORMATIONER. DETTE ØNSKE RESPEKTERER KUNSTHISTORIER NATURLIGVIS OGSÅ, SÅ HER KOMMER TRE FORSKELLIGE EFTERÅRSMALERIER SAMT INGEN SKRIFTLIGE KOMMENTARER:
1. 
Claude Monet: Avenue (1878). Private collection.

2.
Mary Cassatt: Autumn (Profile of Lydia Cassatt), (1880).
Oil on canvas, 93x65cm, Musée de Petit Palais.

3. 
Gustav Klimt: Tannenwald I (1901).
Olie på lærred, 90x90cm, Kunsthaus Zug, Stiftung Sammlung Kamm.


"MENNESKEHEDEN I BEVÆGELSE ER ET FORTSAT STUDIE FOR MIG" - CHILDE HASSAM (1859 - 1935)

Childe Hassam:  Street scene in Paris, Autumn (1889).
Oil on Canvas, 33,5x46 cm, Collection Carmen Thyssen-Bornemisza, madrid.
DEN AMERIKANSKE BILLEDKUNSTNER CHILDE HASSAM (1859-1935) var optaget af at fastfryse flygtigheden på sine lærreder. Han udtaler selv at han vil fange "the spirit, life, I might say poetry, of figures in motion". I maleriet herover maler han netop en menneskemængde i bevægelse hen ad fortovet på en parisisk boulevard i slutningen af 1880erne. Det er efterår, hvilket man både kan se af farverne i toppen af de spinkle træer langs boulevarden, men også og især på de nedfaldne blade. Menneskene der er fremstillet som sorte silhouetter, ser ikke skønheden i de nedfaldne blade. den forreste kvinde trækker skørtet op, for bedre at kunne se hvor hun går og træder. Bladene er en hindring i vejen frem. Alene kunstneren har blik for de prægtige farver.

HASSAM VAR IMPRESSIONIST med speciale i urbane motiver, og han begyndte med at male gaderne i fødebyen Boston. Han skrev videre om sine malerier:
"The Portrait of a city, you see, is in a way like the portrait of a person - the difficulty is to catch not only the superficial resemblance but the inner self. The spirit, that's what counts, and one should strive to portray the soul of a city with the same care as the soul of a sitter". 
DE KAN VIRKE ANEKDOTISKE, Hassams malerier, men de har også en indbygget storm i sig. her måske blot en behersket vind, men i andre af hans malerier raser og bruser elementerne, som var bygningerne Alaskas bjerge, pladserne Nevadas ørken og parkerne Wisconsins skove. Ligesom Mary Cassatt bragte Hassam impressionismen med sig tilbage til det amerikanske kontinent. jeg har skrevet om Hassam før, læs her.

IDAG HÆNGER CHILDE HASSAMS maleri af 4. juli på væggen i det Ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington. Det er Obama, der valgte dette maleri, da han blev præsident (læs mere her). Mon ikke det bliver hængende uanset hvilken præsidentkandidat der bliver valgt?!


INTERESSERET I FLERE EFTERÅRSBILLEDER? SE HER:
Efterår