MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911

EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:

"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  

Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91

KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:

"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)

Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.

DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.

Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908

Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE