HVORDAN OPDAGER MAN NY KUNST?

NÅR MAN ER VILD MED BILLEDKUNST er det fantastisk at opdage nye kunstværker og kunstnere man aldrig har set eller hørt om før. I tørkeperioder - hvor der er langt mellem de nye opdagelser - begynder man at undersøge hvilke kriterier 'de nye' har tilfælles. Overordnet set, handler det jo om tilgængelighed, dvs. at der er kunstnere man ikke har kendskab til fordi de ikke er blevet vist de steder man frekeventerer eller der ikke er skrevet om dem, eller at dét der er skrevet om dem, ikke findes på de sprog man behersker. 

FOR KUNSTHISTORIERs vedkommende gælder der primært tre kriterier i forhold til nye kunstopdagelser: 1) Kunstnerne kommer fra lande udenfor vest-europa og til dels USA, 2) Kunstnerne er født efter 1980 eller 3) kunstnerne har været aktive i verdensbegivenheder, som Danmark ikke har været involveret i (fx. krige). 

KRITERIE 1 har Kunsthistorier nu været intensivt opmærksom på de sidste tre år. Det var derfor vi begyndte målrettet at undersøge kunst og kunstnere fra andre verdensdele. Dette arbejde resulterede bl.a. i opdagelsen af Aubrey Williams (Guyana 1926-90), Georgette Chen (Kina 1906-93) - og i april 2020 Ana Mercedes Hoyos (Columbia 1942-2014). I KUNSTHISTORIERs månedlige oversigter over kunstneres fødselsdage, forsøger vi at sørge for, at der er kunstnere med fra hele verden. Men ikke alle kunstneres biografiske fakta er tilgængelige. Dette gør sig især gældende for de kvindelige kunstneres vedkommende. 

KRITERIE 2 er vanskelig, da det traditionelt tager en del år at slå igennem i sit eget lands kunstscene og først derefter slår man igennem på den internationale kunstscene. Men dette har ændret sig. Når museumsdirektøren i Chicago har set noget godt, lægges det op på instagram, så vi både i Singapore og København kan følge med i hvad der sker. For 2-3 år siden opdagede vi kunstneren Jordan Casteel (USA 1989) og i begyndelsen af 2020 opdagede vi Tschabalala Self (USA 1990). 

KRITERIE 3 er interessant, fordi det både dækker eksempelvis afro-amerikansk kunst og kunsthistorie samt krigsbegivenheder som 1. Verdenskrig. Under 1. Verdenskrig fik udvalgte kunstnere i Storbritanien bestillingsopgaver. Mandlige kunstnere skulle dokumentere krigen i felten, og kvindelige kunstnere fik til opgave at dokumentere krige på hjemmefronten. Et eksempel på dette er Victoria Monkhouse (UK 1883-1970).

NATURLIGVIS - og heldigvis - er det ikke alle nye kunstnere man opdager, hvis man følger disse kriterier. Nysgerrighed er nødt til at være drivkraften. KUNSTHISTORIER opdagede at kunstneren Stanley Spencers første hustru Hilda Spencer (UK 1889-1950) var billedkunstner. Og med lidt mere forskning kom det frem, at hun er ud af familien Carline bestående af flere billedkunstnere. Bl.a. var hendes to brødre Richard (UK 1896-1980) og Sydney Carline (UK 1888-1929) begge kunstnere der malede under 1. Verdenskrig. Den ene opdagelse fører gerne den anden og den tredie med sig!

DECEMBER MÅNED 2017

DECEMBER MÅNEDS FØDSELSDAGSLISTE er illustreret af den schweiziske kunstner Felix Vallotton's maleri Verdun - tableau de la Guerre fra 1917. I denne måned er det hundrede år siden, at 1. Verdenskrigs største og længste slag stoppede. Slaget ved Verdun var et helvede, hvor 714.231 soldater mistede livet og 976.000 blev sårede. Man har regnet ud at ca. 70.000 døde eller blev sårede hver måned, mens slaget varede (fra 21. februar til 18. december 1917).  

Felix Vallotton: Verdun, (1917)

DA DET ER EN DEJLIG TILFÆLDIG måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang - udarbejder KUNSTHISTORIER hver måned en liste over kunstnere der har fødselsdag denne måned. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. 

I DENNE MÅNED har 48 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (forstået som kunstnere der arbejder med skulptur, maleri, fotografi, installation, arkitektur, Land Art, Konceptkunst, performance og/ eller Happenings) fødselsdag. 

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kønsfordelingen i formidlingen af kunst, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen her. Men vi arbejder hele tiden på at få skrevet en bedre kønsbalance.  

1. DECEMBER:
Eileen Agar (1899-1991)
Britisk kunstner, født i Argentina. Agar er mest kendt for sin surrealistiske kunst.

Eileen Agar: Ceremonial Hat for eating Bouilabaisse, (1937).

Marie Bracquemond (1840-1916)
Fransk kunstner.

Marie Bracquemond: Under the lamp, (1887).

Victoria Fantin-Latour/ Victoria Dubourg (1840-1926)
Fransk kunstner.

Victoria Fantin-Latour: Dahlias and a Vase on a Table, (1871).

Karl Schmidt-Rottluff (1884-1976)
Tysk kunstner.

2. DECEMBER:
Otto Dix (1891-1969)
Tysk kunstner.

Otto Dix: Pragerstrasse, (1920).

Georges Seurat (1859-1891)
Fransk kunstner.

3. DECEMBER:
Lionel Wendt (1900-1944)
Kunstner fra Ceylon.

Lionel Wendt: Untitled (At the pottery).
Gelatin Silver Print.

4. DECEMBER:
Vasilij Kandinsky (1866-1944)
Russisk kunstner.

5. DECEMBER:
Alexander Rodchenko (1891-1956)
Russisk kunstner.

6. DECEMBER
Olle Baertling (1911-1981)
Svensk kunstner.

Frédéric Bazille (1841-1870)
Fransk kunstner.

Frédéric Bazille: Family Reunion (1867). Musée D'Orsay.

Bruce Naumann (1948)
Amerikansk kunstner

8. DECEMBER:
Camille Claudel (1867-1943)
Fransk kunstner.

Albert Gleizes (1881-1953)
Fransk kunstner.

Lucian Freud (1922-2011)
Britisk kunstner født i Tyskland.

Wifredo Lam (1902-1982)
Cubansk kunstner.

Aristide Maillol (1861-1944)
Fransk kunstner.

Diego Rivera (1886-1957)
Mexikansk kunstner.

9. DECEMBER:
Laurits Tuxen (1853-1827)
Dansk kunstner.

12. DECEMBER
Christian Dotremont (1922-1979)
Belgisk kunstner. En del af kunstnergruppen CoBrA (1948-1951). Dotremont skabte mange forskellige slags værker. Læs om hans sne-digte HER.

Döderhultarn (1868-1925)
Svensk kunstner.

Helen Frankenthaler (1928-2011)
Amerikansk kunstner. Ifølge artnet analytics analyse fra 2017 er Frankenthaler den 12. bedst sælgende kvindelige kunstner.

Edward Munch (1863-1944)
Norsk kunstner.

13. DECEMBER:
Emily Carr (1871-1945)
Canadisk kunstner.

Emily Carr: Sky (1935-36).
Oil on canvas. National Gallery of Canada, Ottawa.

Dagmar Starcke (18991975)
Dansk kunstner.

Dagmar Starcke: Vinter (1948-49).
Materiale: tekstil, collage. Mål: 205,5 x 148 cm. Arbejdermuseet.

Antoni Tapíes (1923)
Spansk kunstner.

14. DECEMBER:
Pierre Puvis de Chavannes (1824-1898)
Fransk kunstner.

15. DECEMBER:
Friedensreich Hundertwasser /Friederich Stowasser (1928-2000)
Østrigsk kunstner.

16. DECEMBER
Miroslav Balka (1958)
Polsk kunstner.

Edward Ruscha: Large Trademark  With Eight Spotlights, 1962. Olie på 

Edward Ruscha (1937)
Amerikansk kunstner, født i USA.

17. DECEMBER
Jan Sluijters (1881-1957)
Nederlandsk kunstner

18. DECEMBER:
Paul Klee (1879-1940)
Schweizisk kunstner

Mimmo Paladino (1948)
Italiensk kunstner. En del af den kunstnergruppering der kaldes Transavantgarden.

20. DECEMBER:
Svend Wiig Hansen (1922-1997)
Dansk kunstner.

22. DECEMBER:
Jean-Michel Basquiat (1960-1988)
Amerikansk kunstner. Brød igennem som grafittikunstneren SAMO i New York. 18. maj 2017 blev et værk af Basquiat solgt for 110,5 millioner dollars.

24. DECEMBER:
Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1057)
Dansk kunstner. Studerede et år på Bauhaus. Introducerede surrealismen i Danmark. Stifter af kunstnersammenslutningen Linien og redaktør af tidsskriftet Linien. Uenighed førte til splittelse mellem Bjerke-Petersen på den ene side og kunstnerne Ejler Bille og Richard Mortensen på den anden side. Under 2. Verdenskrig måtte Bjerke-Petersen flygte til Sverige med sin familie. Efter krigen var han et år i USA, men vendte herefter tilbage til Sverige hvor han blev til sin død. Læs mere her.

Vilhelm Bjerke-Petersen. Museum Jorn, Silkeborg.

Joseph Cornell (1903-1972)
Amerikansk kunstner.

Joseph Cornell: Tilly Losch (1935-38)

Ad Reinhard (1913-1967)
Amerikansk kunstner. Læs mere om ham her.

Ad Reinhardt: Untitled (Yellow and white), 1950. Olie på lærred.

25. DECEMBER:
Louise Bourgeois (1911-2010)
Fransk-født kunstner der levede det meste af sit liv i USA.

Louise Bourgeois: Spiderwoman, (2004).
Grafik. Mål: 33,3 x 34, 9 cm. © 2013 Louise Bourgeois Trust

26. DECEMBER:
Gina Pellón (1926)
Cubansk kunstner.

Maurice Utrillo (1883-1955)
Fransk kunstner.

Maurice Utrillo: Paris Street Scene, 1921.

27. DECEMBER:
Stanley William Hayter (1901-1988)
Britisk kunstner.

Johannes Larsen (1867-1961)
Dansk kunstner.

28. DECEMBER:
Vladimir Tatlin (1885-1953)
Russisk kunstner.

Felix Valotton (1865-1925)
Schweizisk kunstner.

Felix Vallotton:  Sleeping woman, 1899. Olie på lærred.

29. DECEMBER:
Lauritz Hartz (1903-1987)
Dansk kunstner.

Lauritz Hartz: Blomstrende frugttræer (1947).
Olie på lærred. Mål: 38x52.

David Alfaro Siqueiros (1896-1974)
Mexikansk kunstner. Siqueiros er primært kendt for sine socialistiske murmalerier.

31. DECEMBER:
Henri Matisse (1869-1954)
Fransk kunstner.

Henri Matisse: The Goldfish Bowl ( Winter 1921-22).
Materialer: Olie på lærred. Mål: 54,3x65,4 cm. Metropolitan Museum of Art, N.Y.C.

3 PÅ STRIBE: ERNST LUDWIG KIRCHNER

IDAG ER DET DEN TYSKE KUNSTNER ERNST LUDWIG KIRCHNERS FØDSELSDAG. Kirchner blev født i Tyskland i 1880. I en kort periode ca. 1907 - 1911 blev han omdrejningspunkt og fødselshjælper for en ny voldsom bevægelse i kunsten - ekspressionismen. I disse år malede Kirchner 'grimt' - dvs. han og de andre medlemmer opfandt en ny skonhed. Skarpe konturlinier og stærke farvesammensætninger blev kendetegnende. Selvom andre overtog hovedrollerne på kunstscenen, malede Kirchner stadig efter 1911. Bla. det klaustrofobiske Artillerymen (Soldiers Bath) fra 1915, der viser soldaterne fra 1. Verdenskrig som alt andet end helte. I de efterfølgende år blev Kirchner mere abstrakt i sin stil, selvom man stadig kan genkende motiverne.

Ernst Ludwig Kirchner: Skimmeldressur, 1909.

Ernst Ludwig Kirchner: Artillerymen (Soldiers Bath) 1915. Guggenheim Collection.

Ernst Ludwig Kirchner: Traber Team, 1930.

EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.

DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:

"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"

Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.

Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.

OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.

Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.

FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.

Egon Schieles Skitsebog (1906)

EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.

HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.

MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.

Fotografi af Egon Schiele september 1906.

Ugens Kunsthistorie: DA FUTURISMEN KØRTE AF SPORET

PÅ SUSAN INGLETT GALLERY I NEW YORK VISES FREM TIL 21. MARTS UDSTILLINGEN INSTANT BEFORE INCIDENT AF DEN ITALIENSKE KUNSTNER LUCA BUVOLI. UDGANGSPUNKTET ER GRUNDLÆGGEREN AF FUTURISMEN MARINETTIS TUR I GRØFTEN I 1908. UGENS KUNSTHISTORIE FØLGER SPORET.

Italieneren Fillipo Tommaso Marinetti grundlagde futurismen. Han skrev i 1908 det første Futuristiske Manifest, der offentliggjordes for 100 år siden. Marinetti blev født i 1876, var uddannet jurist men havde en litterær åre, som han fra 1899 fulgte. Han skrev digte, romaner og dramaer og stod i spidsen for udgivelsen af det internationale tidsskrift Poesia.

I 1908 hændte der noget som fik afgørende betydning for Marinetti. Han elskede fart - voldsom fart - og havde formentlig derfor en mindre bilulykke udenfor Milano, da han for at undgå at påkøre to cyklister endte i grøftekanten. Han beskriver denne hændelse i det første futuristiske manifest som en slags genfødsel. Den totalt mudrede person, der blev hjulpet op af grøftekanten var et nyt menneske, fast besluttet på at gennemføre en revolution. Der er kritiske røster der hævder at hændelsen måske aldrig har fundet sted, men blot er et udtryk for Marinettis teatralske stil og evne til iscenesættelse.

Denne begivenhed – om den nu ER sket eller ej - er udgangspunktet for den italienske kunstner Luca Buvolis skulpturelle installation Øjeblikket før Ulykken (Marinettis køretur 1908) fra 2008. Luca Buvoli (født 1963) har skabt et værk, der viser en bilmodel fra 1908 i bevægelse, i øjeblikket før sammenstødet.

Buvoli benytter et futuristiske formsprog til at fastholde og fortælle om det øjeblik hvor den fysiske, æstetiske og ideologiske mur gennemtrænges, og bilens fart får den til at overvinde tyngdekraften, lette fra vejen og styre op mod det ukendte. Mange forskellige udgaver af bilen efterfølgende hinanden viser køretøjet som om hvert lille ryk er fastfrosset i tid og bevægelse.

Det er den visuelle form de futuristiske kunstnere Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916) og Carlo Carrà (1881 – 1966) bruger i deres værker – eksempelvis i Ballas Dynamismen i en hund i snor fra 1912.

Bulovi tager udgangspunkt i de nærmest mytologiske temaer om ’maskulinitet’ og ’hastighed’, der forbindes med futurismen. Men han demonstrerer samtidig dobbeltheden i heroisme dyrkelsen. For i stedet for at se installationen som en bil i bevægelse, kan man også opleve det som en række af biler der forblændede følger deres leder ud af vinduet/ ud i katastrofen – som en flok får der blindt følger lederen.

Marinetti ønskede en revolution, da han kravlede op af grøftekanten i 1908. Det fik han og mere til. I 1918, efter 1. Verdenskrig hvor flere futurister døde, blev Marinetti en aktiv tilhænger af fascismen, oprettede sit eget parti der først støttede Benito Mussolini og sidenhen blev opslugt i Mussolinis parti. Marinetti udtalte også kritik af fascismen, men primært støttede og formulerede han de tanker og ideer som Mussolini og fascisterne stod for. Han meldte sig også til aktiv militærtjeneste under 2. Verdenskrig.

Buvolis værk er en demonstration af futurismens iboende ambivalens. Kunstværket viser både den dynamiske og heroiske side af ulykken og samtidigt hvordan denne heltedyrkelse kan føre til katastrofer. Dermed bliver det en opfordring til at forholde sig kritisk selv til kunsthistoriens helteskikkelser, og især i år hvor Futurismen fejres voldsomt i store dele af den vestlige verden og især i Italien.