3 PÅ STRIBE: LORT!

Rose Eken: Horse Shit, 20017 - kan ses på udstillingen Horses på galleri Eighteen frem til 5. sugust 2017.

KAN MAN LAVE LORT OM TIL GULD? Det troede selv ikke middelalderens alkymister at man kunne. Men der er faktisk amerikanske forskere idag, der mener at det kan lade sig gøre. De mener at man kan udvinde mineralerne i afførringen, og derigennem finde guld. Det er - indtil videre - et ret hypotetisk videnskabeligt projekt - afhængigt af at omverdenen er med på ideen.

HVAD IKKE ER HYPOTETISK er, at det faktisk er lykkedes flere kunstnere at omdanne lort til guld - både konkret og i overført betydning, og det er emnet for denne kunsthistorie fra serien 3 PÅ STRIBE.

LORT er både en ting (et substantiv/ navneord), og en beskrivelse af en ting (et adjektiv/ tillægsord). Som eksempelvis i titlen i Buster Larsens monolog 'lorte-land', hvor landet er noget lort. Lort optræder ofte også som et billede på noget andet - et symbol oftest på noget der ikke fungerer, noget negativt! Lort er en naturlig del af mennesker og dyrs afføring, og det bliver ofte opfattet som en meget privat ting, man ikke skal gå og snakke om. For mange mennesker er 'lort' så tabubelagt. at de forsøger at kalde det alt muligt andet (eksempelvis 'pølser', 'pøller', 'puha', 'bæ' eller 'kaka'). Men siden 1961 har lort været en del af kunsthistorien, Kunstnere har brugt lort som både motiv og materiale i deres værker. Ofte med et provokerende sigte. Her er tre værker om og med lort:

Piero Manzoni: Artists Shit, 1961.

1. Piero Manzoni: Merde d'Artista, 1961
Den italienske kunstner Piero Manzoni (1933-63) ønskede at vise, hvad kunst egentlig er, og tog nogle ret anderledes metoder - og materialer - i brug. Han skabte 90 forseglede dåser med sin egen lort i, som han så solgte for vægten af lorten. På den måde lykkedes det ham at forvandle lort til guld. Manzoni skabte det første og stadig mest omdiskuterede kunstværk med lort.

Dieter Roth (1930-1998): Rabbit-Shit-Rabbit, 1968.

2. Dieter Rot: Rabbit-Shit-Rabbit, 1968 - publicet 1972-1982
Det første kunstværk med lort jeg nogensinde så, var denne nuttede kanin på den meget fine Dieter Roth-udstillingen på PS1 i New York i 2004. Kaninen ligner sådan en formstøbt chokolade-kanin, der hopper op af fint dekorerede æsker omkring påske, men Roth har brugt kaninlort (samt hø-strå som kaniner spiser) til at forme kaninen af. Der er megen symbolik i værket, samt henvisninger til andre kunstneres værker (Piero Manzoni og Joseph Beuys).

Chris Ofili: The Holy Virgin Mary, 1996.

3. Chris Ofili: The Holy Virgin Mary, 1996
Da jeg var i New York i 1999 var dette værk af Chris Ofili (født i 1968) 'talk of the town'. På Brooklyn Museum viste man udstillingen Sensation blandt andet med dette værk. Elefant-lort var blevet brugt til at skabe madonnaens bare bryst, hvilket blev opfattet som en religiøs fornærmelse. Selv borgmesteren Rudi Giuliani blev oprørt og gik ind i sagen. Han ønskede at stoppe tilskuddene til Brooklyn Museum fordi de havde lagt lokaler til 'sådan noget lort'. Han tabte retssagen. Værket bliver stadig idag opfattet som en provokation, hvilket skygger for at det behandler vigtige race-temaer, trækker på populærkulturen med de indsatte udklippede billeder fra pornoblade samt naturligvis religiøs ikonografi i motivet.

DEN USYNLIGE TEKSTILKUNST

Gobelin af Frida Bolette Hansen (1855-1931)  

KUNSTHÅNDVÆRKEREN DER ARBEJDER MED TEKSTIL OG TEKSTILKUNSTNEREN ER VED AT FORSVINDE. Det er ikke al udvikling der er dårlig, men lige præcis dét, synes jeg - der kommer af en familie med stolte kunsthåndværkertraditioner - er lidt vemodigt. Det handler selvfølgelig om udbud og efterspørgsel. Men når jeg ser mig rundt i min families hjem med de eventyrlige billedtæpper og mesterligt vævede gobeliner, undrer det mig at der ikke længere skulle være en efterspørgsel på disse.

MAN KAN DISKUTERE om kunsthåndværk og tekstilkunst overhovedet er et emne for bloggen KUNSTHISTORIER, men som du kan læse, mener jeg at det er det. For det første er der mange kunstnere der - gennem tiderne og idag - arbejder med forskellige medier, bl.a. tekstilkunst. Eksempelvis Henri Matisse (1869-1954), Dieter Roth (1930-1998) og Bjørn Nørgaard (1947). For det andet mener jeg, at mange kvinder gennem tiderne blev kunsthåndværkere istedet for kunstnere, fordi det var mere acceptabelt for kvinderne - selvom de rent faktisk var kunstnere! Eksempelvis Anni Albers (1899-1994), Gunta Stölzl (1897-1983) og Hannah Ryggen (1894-1970).

DET ER MULIGT AT BILLEDTÆPPER OG GOBELINER IDAG betragtes som gammeldags og uhensigstmæssige dekorationer. Men se på norske Frida Bolette Hansens gobeliner, der illustrerer denne kunsthistorie. Hun levede fra 1855 til 1931, men det gør da ikke hendes vævninger mindre interessante?! Jeg tror, at der er andre faktorer der spiller ind i forhold til at tekstilkunsten idag er næsten usynlig:

1. PRISEN: Prisen på det gode og langsommelige arbejde, afskrækker især yngre købere. Så hellere en plakat på væggen der er til at skifte ud uden større omkostninger, end investere i et smukt, langtidsholdbart, unikt men kostbart billedtæppe.

2. SYNLIGHEDEN: Der er ikke mange etablerede udstillingssteder for tekstilkunst idag. Danmarks Designmuseum viser indimellem tekstilkunst, men skal dække al kunsthåndværk, kunstindustri og design, og derfor siger det sig selv at dette er en stor opgave!

3. SYNLIGHEDEN I MEDIERNE: Hvor mange faste formidlere og kritikere af kunsthåndværk og design er der eksempelvis tilknyttet aviserne? Når det handler om design, er det oftest møbelklassikerne, der fokuseres på.

4. UNDERVISNING: Møder børn og unge overhovedet tekstilkunst i deres skolegang eller fritidsliv? Sidst jeg checkede var håndarbejdet ved at forsvinde fra skolerne. Og hvis børnene ikke møder tekstilkunsten, hvordan kan de så forholde sig til den og eventuelt interessere sig for den senere i tilværelsen?

Gobelin af Frida Bolette Hansen (1855-1931)

I DANMARK har vi faktisk også både indenfor vævning og tekstilkunst stolte traditioner, men hvis disse ikke gøres synlige, udstilles og dermed ses, anerkendes og beskrives, så ender det hele i arkivet for  gode historier. Hvis de ikke bare forsvinder...!