CAMILLE PISSARRO: HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ

Camille Pissarro: Two women chatting by the sea, Sct Thomas, fra 1856.

IDAG ER DET PISSARRO's fødselsdag. Camille Pissarro blev født den 10. juli 1830 på øen Skt. Thomas der dengang var en del af de Dansk Vestindiske øer. Derfor blev han, der ellers er kendt som den franske impressionismes Grand Old Man, født som dansk statsborger. Noget af det Pissarro er mest kendt for, er hans malerier af de livfyldte franske boulevarder i Paris omkring slutningen af 1800-tallet.

Camille Pissarro: Boulevarderne i snevejr (1879).

EN NETOP AFSLUTTEDE UDSTILLING på Ordrupgaard med titlen Pissarro. Et møde på Skt. Thomas, bød ikke på boulevarder fra byernes by, men fokuserede istedet på det kunstneriske venskab og inspirations-dialogen mellem den danske kunstner Fritz Melbye (1836-1869) og Camille Pissarro. Og på denne udstilling var der lagt ret megen vægt på 'det danske' omkring Pissarro. Måske også lidt for meget.

Camille Pissarro: Rue Saint Lazare, 1893.

UDSTILLINGEN UNDERSTREGEDE at Pissarro var dansk, fordi han blev født i Dansk Vestindien og derfor var dansk statsborger. Det blev ikke fortalt på udstillingen, at Pissarros forældre ikke var danske (faderen var portusisk og fransk, moderen var fransk) og hvilken indflydelse det havde på Pissarro. På udstillingen blev det også kraftigt betonet, at Pissarro blev taget under den DANSKE kunstner Fritz Melbyes vinger. Dermed lå det mellem linierne, at det er Melbye, der var den egentlige årsag til at Pissarro blev den fantastiske kunstner, han blev.

Camille Pissarro: Le Boulevard de Clichy, 1880.

PÅ UDSTILLINGEN VAR DER INGEN INFORMATION om hvad der skete i Pissarros kunstneriske liv efter at han mistede kontakten med Melbye, og heller ingen informationer om hvilke kolossale problemer det danske statsborgerskab faktisk gav Pissarro.

Camille Pissarro: Boulevard Montmartre i forårsregn, 1897.

I 1855 FLYTTEDE PISSARRO TIL PARIS, hvor han i begyndelsen studerede hos Anton Melbye, Fritz Melbye bror. Men hurtigt søger han inspiration og lærdom andre steder, bl.a. hos Corot og Courbet. I 1859 debutterer han på Salonen, og han bliver ven med Claude Monet, Armand Guillaumin samt Paul Cezanne. Mødet med disse kunstnere og deres kunst bliver naturligvis betydningsfuld for den retning Pissarro bevæger sig kunstnerisk. Men byen Paris der på alle måder eksploderer i disse årtier - befolkningsmæssigt, udseendemæssigt og livstilsmæssigt - bliver afgørende for Pissarros eftermæle. For i denne sitrende, larmende, beskidte og pulserende metropol finder han motiver der erstatter landskaberne han også mestrede. Og der er ikke et eneste spor i disse motiver efter Melbye eller de vestindiske øer eller det danske statsborgerskab.

Camille Pissarro: Avenue des Italians om eftermiddagen, 1897. 

DET DANSKE STATSBORGERSKAB bliver voldsomt problematisk for Pissarro i forbindelse med den fransk-preussiske krig i 1870-71. På grund af dette kan han ikke komme i hæren og forsvare landet og vurderer at det derfor er bedst hvis han og familien bosætter sig i England. han efterlader sig mere end 1000 malerier. Da han vender hjem, er der mindre end 50 malerier tilbage, da militæret har brugt malerierne til at lægge på jorden og banke støvlerne af på dem!

Camille Pissarro: Avenue des Italians i morgenlys, 1897.

DE FLESTE KENDER KUNSTNEREN CLAUDE MONET, mange kender kunstnerne Pierre Auguste Renoir (udendørsballet, se her) og Edgar Degas (Balletpigerne, se her). Men for impressionisterne var Pissarro ham der samlede det hele, og manden der var med til at gøre dem til en gruppe, og kunstneren der inspirerede de andre. Cézanne gik så vidt at han i et katalog underskrev sig "Cézanne, elev af Pissarro".

Camille Pissarro: Boulevard Montartre en vintermorgen, 1897.

HVORFOR KALDE DENNE KUNSTHISTORIE "Hug en hæl og klip en tå"? Hug en hæl og klip en tå er det som Askepots stedsøstre gør i eventyret, for at få den lille fine sko til at passe til deres fødder. Det synes at være lidt det samme Ordrupgaard Museum gjorde for at få fortællingen om Pissarro og Melbye og Dansk Vestindien til at passe sammen. De klippede en fortælling sammen, så den passede til noget helt bestemt. Men dermed udelod de en masse vigtigt! På samme måde som denne kunsthistorie næsten udelukkende er illustreret af Pissarros Pariser-malerier. Dermed får ingen et indblik i hvilken fantastisk landskabsmaler og folkelivsskildrer Pissarro også var. Og dog - gå selv på opdagelse her.

Camille Pissarro: Avenue de L'Opera og place du Theatre Francais.

DET ER HELT FINT AT SKÆRE SINE POINTER UD I PAP, men når pointerne kommer til at skygge for indholdet er det problematisk. Det skete desværre også på Pissarro-Melbye-udstillingen, hvor man som beskuer næsten udelukkende så efter ligheder og forskelle mellem Pissarro og Melbye, istedet for at iagttage og nyde de enkelte motiver og malerier for og i deres egen ret.

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911

EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:

"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  

Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91

KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:

"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)

Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.

DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.

Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908

Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE

CLAUDE MONETS HØSTAKKE

Claude Monet: Meule, 1891.

CLAUDE MONETS HØSTAKKE er højaktuelle af to årsager. Den ene årsag er at tre af hans malerier med dette motiv kan ses netop nu på Ordrupgaard Museet, og har du ikke allerede set udstillingen MONET - ud af impressionismen, så skynd dig for sidste dag er 4. december 2016. Den anden årsag til at Monet er så aktuel er, at netop dette maleri af denne høstak 17. november blev solgt for $81,4 millioner dollars på Christies auktion i New York. Man kan læse mere om auktionen her. Desuden vil det måske interessere noget at det 14. november var 176 år siden at Monet blev født.

DENNE HØSTAK MALEDE den franske maler Claude Monet (1840-1926) i 1891. Der findes 25 versioner af dette motiv, som Monet undersøgte på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider. Man kan kalde det for en serie af malerier med det samme motiv. Monet var ikke optaget af at male høstakken, så den lignede en høstak. Han var impressionist og ville male det han så, og især de farver han så. Og hvis det betød, at vi der ser på hans billeder ikke kan/ se hvad det forestiller, så er det vores problem. Han malede hvad han så.

HØSTAKKEN FRA MEULE er fra 1891. Den er nærmest selvlysende og antinaturalistisk i farverne. Malerierne af høstakkene var den første serie Monet arbejdede på, hvor han vitterligt gentog motivet primært med fokus på lysets omskiftelighed. Han malede tre høstakke efter høsten i 1888, og igen efter høsten i 1890-91. Man kan læse mere om Monets høstakke her.

PÅ ORDRUPGAARDs MONET-UDSTILLING viser de hvordan Monet arbejdede med serier, og de viser også hvordan det arbejde på en måde førte Monet væk fra det impressionistiske over mod det abstrakte. Monets fokus på lys og farver og spejlinger ophæver visse steder i malerierne forbindelsen til virkeligheden. Og det kan man se på Ordrupgaard frem til den 4. december.


LÆS OGSÅ:
MONETS HØSTAKKE DET ER DA FOR BØRN
MONET BRØD BANER

MONET BRØD BANER

MÅSKE ER DU IKKE TIL ÅKANDER! Måske er du blevet så overlæsset med kagedåser, forklæder og notesbøger smykket af Claude Monets studier af lys og natur, at du får det dårligt ved tanken om mere. Måske har du endda været i hans hus i Giverny og set haven med den japanske bro, og blomsterne, der både blomstrer indenfor og udenfor murene.

DERFOR MENER DU IKKE at du er målgruppen for Orddrupgaardsamlingens store Claude Monet-udstilling Ud af impressionismen. Men det er du. For det er en imponerende udstilling, med malerier fra hele verden samlet på et sted. Og det er rigtig gode værker, der hver især er imponerende at se på i virkeligheden. For når man skærer al merchandisen væk, var Claude Monet (1840-1926) en banebrydende kunstner.

UDSTILLINGENS FOKUS er på Claude Monets motivserier, der af mange opfattes som hans vej mod det abstrakte. Monet  maler bl.a. popler, høstakke og Katedralen i Rouen i alle slags vejrlig og årstider, og derfor i alle slags belysninger. Disse gentagelser, særligt af høstakkene og katedralen, kan minde en moderne betragter om Andy Warhols Marylin Monroe-serie. Blot er Monets værker ikke tryk men malerier udført på stedet.

NÅR NU FOKUS ER PÅ SERIERNE, kan man godt ærgre sig over at det ikke er lykkedes at få flere popler og høstakke og katedraler med på udstillingen. Men man kan også lade være med at ærgre sig. For kystlandskaberne i begyndelsen af udstillingen er så svimlende og imponerende, at de nærmest i sig selv er en udstilling. Og i udstillingens anden halvdel er der seks store London broer, der også er et fantastisk skue.

OG SKULLE MAN VÆRE TIL ÅKANDER, er der også et par stykker af dem, samt partier fra haven. Så tag endelig ud til impressionismen på Ordrupgaard - det er bestemt en rejse værd! Og ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at se så mange Monet'er i DK igen. Udstillingen varer til 4. december 2016.

Læs mere om udstillingen her

3 PÅ STRIBE: EFTERÅR #1

Georgia O'Keffe: 2 Yellow Leaves (Yellow Leaves) (1928).
Oil on canvas, 101,6x76,5 cm, Brooklyn Museum, New York.

NOGEN GANGE ER DET BARE BERIGENDE AT SE FORSKELLIGE KUNSTNERES FORSKELLIGE MÅDER AT BEHANDLE SAMME EMNE/ MOTIV PÅ UDEN FORSTYRRENDE INFORMATIONER. DETTE ØNSKE RESPEKTERER KUNSTHISTORIER NATURLIGVIS OGSÅ, SÅ HER KOMMER TRE FORSKELLIGE EFTERÅRSMALERIER SAMT INGEN SKRIFTLIGE KOMMENTARER:
1. 

Claude Monet: Avenue (1878). Private collection.

2.

Mary Cassatt: Autumn (Profile of Lydia Cassatt), (1880).
Oil on canvas, 93x65cm, Musée de Petit Palais.

3. 

Gustav Klimt: Tannenwald I (1901).
Olie på lærred, 90x90cm, Kunsthaus Zug, Stiftung Sammlung Kamm.