søndag den 31. december 2017

3 på stribe: SKYER

DER FINDES UENDELIGT MANGE KUNSTVÆRKER MED SKYER. De her udvalgte er af schweizisk-franske Felix Vallotton, tyske Gerhard Richter og amerikanske Cory Archangel.

FELIX VALLOTTON beskæftigede sig i en række malerier med solens påvirkning af landskabet. Det ses også i dette maleri, hvor solnedgangens stråler anes foroven, og den store sky har form og farve som et bjerg. Over skyen er alt lyst og let, gyldent og vibrerende, under skyen er alt dæmpet og stille.

GERHARD RICHTER forholder sig til den tyske kulturarv og den romantiske landskabstradition helt tilbage fra Friedrich. Richter undersøger i denne serie, om man kan skabe et mekanisk skybillede uden følelser. Han har fotograferet en himmel med skyer, og malet dette fotografi minutiøst på lærredet. Lykkedes projektet? Mange samlere er interesseret i netop disse malerier, fordi de er dekorative og er malet af Richter.

CORY ARCHANGEL arbejder med videoer, videospil og videoinstallationer. I værket Super Mario Clouds fra 2002 har han taget et videospil (Super Mario) og fjernet alt undtagen den himmelblå baggrund og skyerne. Dermed ser  vi en uendelig række af skyer passere fobi. Se hele værket her.
Cory Archangel (1978): Super Mario Clouds, 2002. Video.
Gerhard Richter (1932): Clouds no. 265, 1970. 200 x 300 cm.
Felix Vallotton (1865-1925): Cloud at Romanel, 1900. Olie på karton. 35x46 cm.
Museé Cantonel de Beaux-Arts, Lausanne, Schweiz.
LÆS MERE:
Om Felix Vallotton her

torsdag den 28. december 2017

FELIX VALLOTTON


FÉLIX EDOUARD VALLOTTON var en schweizisk/ fransk kunstner, der både arbejdede med grafik og maleri. Han blev født i Schweiz, men søgte og fik i 1899 fransk statsborgerskab. Vallotton var en del af kunstnergruppen Les Nabis sammen med blandt andre Édouard Vuillard, Maurice Denis og Pierre Bonnard
Felix Vallotton: Gertrude Stein, 1907.
VALLOTTON malede flere portrætter, blandt andet et af Gertrude Stein. Hans motivkreds var mangeartet og det samme gjaldt hans stil, der strakte sig over impressionistiske modelstudier, nærmest karikerede eller naivistiske gadescener og symbolistiske krigsbilleder. Et rigt æuvre, det bstemt er værd at se nærmere på.
Felix Vallotton: Gadehjørnet, 1895. Olie på lærred.
FOLKELIVET som det udspillede sig på markedet, i gaderne, på stranden og i det hele taget i det offentlige rum, var et yndet motiv for Vallotton i 1890erne. Billederne er fyldt med folkeliv og fortællinger og kan virke både naivistiske og karikerede. Han kan i disse motiver minde en smule om danske J.F. Willumsens tidlige værker.
Felix Vallotton: På markedet, 1895. Olie på lærred.
GRAFIKKEN var et af de områder, Vallotton brillerede på og var mest kendt for i sin samtid. Man kan undre sig over, hvor lidt opmærksomhed grafik egentlig får idag, men på Vallottons tid var det stort. Og Vallotton var en af de dygtigste. Som i Familie fra 1899, hvor mand og kone sidder med hver deres avis og med ryggen mod hinanden og er sammen hver for sig. Egenlig ikke så anderledes fra vore dages familier der er sammen med hver deres telefon/ Ipad eller computer.
Felix Vallotton: Familie, 1899.
Felix Vallotton: Manifestationen, 1893.
Felix Vallotton: Bistroen, 1895.
VALLOTTON MALER OGSÅ EN RÆKKE INTERIEURMOTIVER, der er anderledes seriøse i deres grundtone. De er ikke så karikerede, og der er et større fokus på lys og materialegengivelse. Teknisk virker de meget mere forfinede. I Sovende kvinde fra 1899 skildrer han mesterligt tapetet, uldtæppet og det skinnende silke-sengetæppe. I Kvinde der søger i et skab fra 1901, er han optaget af at fange lyset i mørket.
Felix Vallotton: Sovende kvinde, 1899. Olie på lærred.
Felix Vallotton: Kvinde der søger i et skab, 1901.
VED 1. VERDENSKRIGS UDBRYD, meldte Vallottons sig til den franske hær. Men han blev afvist, fordi man mente han var for gammel. Krigen optog ham, og i 1917 malede han et maleri der opsummerer dramaet ved kamphandlingerne i slaget ved Verdun. Man ser ild, røg, tåge og mørke. Et helvede af smukke krydsende stråler. Et næsten kubististisk inferno.
Felix Vallotton: Verdun, 1917.
ANDERLEDES ROLIGT er parkmotivet med lystrålen, der rammer det rød-gyldne efterårsløv i Strålen fra 1913. I flere malerier udforsker Vallotton solens stråler og lysets fald på himmel og skyer. Det er både det dæmpede aftenlys, solen der bryder frem efter regnvejr samt solen der stiger og spreder 'guld på sky' og går ned igen i forunderligt lys og farvehav. Disse motiver virker overvældende og overdrevne. Men det er ikke det overnaturlige eller guddommelige, han søger at skildre. Uden kamera søger han at fastholde det korte øjeblik, hvor naturen og verden bades i solens lys og alting forandrer farve. Det er naturens farver - og det er kun et øjeblik, så er det slut og alt bliver mørkt.
Falix Vallotton: Strålen, 1913.
Felix Vallotton: Solnedgang, 1910.





tirsdag den 26. december 2017

3 på stribe: AD REINHARDT 1913-1967

AD REINHARDT er ikke en af de abstrakte kunstnere, hvis kendteste værker sprudler mest. Disse stramme geometriske undersøgelser af maleriets muligheder kan forekomme højtidelige og afvisende. Og skuer man alene hunden på disse hår, kan man let komme til den konklusion at kunstneren ikke har meget at byde på. Men der tager man fejl!
Ad Reinhardt: "Abstract Painting Blue" 1953.
DEN AMERIKANSKE KUNSTNER Ad Reinhardt begyndte sin kunstneriske karriere tidligt, og anså sig selv som kunstner længe før omverdenen også anerkendte ham. Sideløbende med sin kunstneriske uddannelse og udvikling arbejdede Reinhardt som illustrator og udfærdigede mange små satiriske tegneserier om kunst og kunstens verden.

I DENNE kunstHistories 3 på stribe vises tre mindre kendte værker af Ad Reinhardt:

1. "Train" af Ad Reindhardt 
Kunsten er en lille uskyldig pige der er ved at blive kørt ned af et tog fyldt med fordomme, banalitet, linguistiske stereotyper, druk, mindreværdskomplekser, korruption, pengeinteresser (mangelpå penge og ønsket om at tjene flere penge) samt synd. heldigvis kommer en den abstrakte kunst springende i form af en ung mand -  og redder kunsten i sidste øjeblik. What took you so long?

2. "Papir Collage" af Ad Reinhardt fra 1939
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Washington DC, © 2017 Estate of Ad Reinhardt / Artists Rights Society (ARS), New York
3. "HOW TO LOOK AT MODERN ART IN AMERICA" af Ad Reinhardt fra 1946
Detalje. I 2013 kunne man få T-shirts med dette motiv.
©2013 ESTATE OF AD REINHARDT/ARTISTS RIGHTS SOCIETY (ARS), NEW YORK; COURTESY DAVID ZWIRNER, NEW YORK/LONDON.
VIL DU VIDE MERE OM AD REINHARTD, så lyt til kunsthistoriker Robert Storr fortælle om Reinhardt her på Galleri David Zwirner i 2013. I 2015 viste Malmø Kunsthal udstillingen Art vs. history med Reinhardts satiriske værker. I Louisianas samling findes flere sene Reinhardt-værker. 




søndag den 17. december 2017

3 på stribe: KAMERAER 2

I DENNE SØDE JULETID kommer kameraerne igen på overarbejde. Det vil sige i vore dage handler det jo slet ikke om kameraer, men om telefoner. Og de bruges jo hele året og meget meget mere end i de 'gode gamle dage'. Kameraer i en eller anden form, går nok aldrig af mode.

SOMMEREN 2017 bragte KUNSTHISTORIER kunstHistorien: 3 på stribe: Kameraer (LÆS HER). Her kommer tre kunstværker til, der også på hver sin måde handler om kameraer.

1. Dobbeltselvportræt (fra 1976) af Richard Estes (1936). 
Olie på lærred. 61x91,5 cm. Museum of Modern Art, NYC.
Richard Estes: Double-selfportrait (1976). Maleri.
RICHARD ESTES har malet vinduesfacaden ind til en diner. Gennem ruden kan man se ind i dineren, og man kan se den spejlbeklædte væg, i hvilken det der er udenfor Dineren spejler sig. I vinduesruden kan man også se spejlingen af det der ligger bag os der ser på maleriet. Der er altså en dobbeltspejling. I ruden kan vi se en mand der står ved et fotografiapparat. Det kunne være kunstneren der tager et fotografi som arbejdsredskab for sit senere meget detaljerede maleri.
I Estes malerier bliver refleksioner og spejlinger nærmest virkeligere end virkeligheden.

2. Picture for Women (fra 1979) af Jeff Wall (1946). 
Fotografi i lyskasse. 142,5x204,5cm. Privatsamling.
Jeff Wall: Picture for Women (1979). Fotografi.
Den canadiske kunstner Jeff Wall arbejder med iscenesatte fotografier. Hans udgangspunkt er kunstfotografiet, også i dette værk. Det udspiller sig i et studio, og man kan se en kvinde, et kamera og en mand. Fotografiet er en parafrase over Edouard Manets maleri En bar i Folies-bergere fra 1882. Fotografiet er stort som et maleri, placeret i en lyskasse, så det lyser som en film og kan samtidig minde om reklamer f.eks. fra lufthavne. Det er et værk der trækker på mange traditioner. Wall er sig bevidst om det uafklarede ved dette fotografi. 

3. Walking Camera I (Jimmy the cameraman) (fra 1987) af Laurie Simmons. 
Fotografi. 213,5x122cm. Solomon R. Guggenheim Museum.
Laurie Simmons: Walking Camera I (Jimmy the cameraman) 1987.
Fotografi








3 på stribe: OPDÆKNING

EN AF JULENS TRADITIONER er at studere julebordene i Illums Bolighus. Jeg har beskrevet denne tradition i kunstHistorien Bord Dæk Dig fra 2012(læs her). Disse borde er hvert år en kilde til forundring, forargelse, hovedrysten - og inspiration. I år udmønter inspirationen fra julebordene sig i flere kunstHistorier i serien "3 på stribe", bla. denne om Opdækning.

I FODBOLD BETYDER 'OPDÆKNING', at man forhindrer modstanderen i at få bolden. Men 'opdækning' kan også betyde, at man aktivt forsyner et bord med tallerkner, bestik og mad. 'Opdækning' betyder også, at bordet er dækket og der er hvad der skal bruges til måltidet på bordet.

HER ER tre kunstværker behandler 'opdækning':

1. FLORIS CLAESZ van DIJCK: STILLEBEN MED OST fra ca. 1615
Floris Claesz van Dijck (1575-1651): Stilleben med ost (ca. 1615).
Olie på panel. 82,2x111,2cm. Rijksmuseum.
ET STILLEBEN er en opstilling af livløse objekter på et bord. Objekterne er placeret på en måde, så de danner et motiv for kunstneren. Begrebet stilleben stammer fra nederlandsk og betyder stille liv. Når man ser på den nederlandske kunstner Floris Claesz van Dijcks maleri, så er det også netop et stille liv der udspiller sig på bordet.

EN RÆKKE GENSTANDE er placeret på en hvid løber, der ligger ovenpå en rød dug. her er en porcelænsskål med forskellige frugter i, et fad med røde og grønne vindruer, et andet fad med tre forskellige store ost, et fad med nødder og en tallerken med et halvt æble på. Der står også et vinglas og et vandglas på bordet, samt en høj tynd kande, der kunne indeholde vin. Op af den står et brød og ved siden af en kæmpestor pære. På bordet ses bla. en æbleskræl og forskellige nøddeskaller. Og ved osten ligger en kniv.

DET LIGNER ET MÅLTID, der lige er blevet forladt. En har spist og drukket og har nu rejst sig fra bordet. Det kunne være kunstneren selv. Men læg mærke til alle de forskellige overflader: Bordtekstilerne, de bløde frugter, de blanke glas og kandens matte tin-overflade. Det er ikke øjeblikket, kunstneren er optaget af. Han ønsker at gengive alle de forskellige materialer så realistisk som muligt og detaljerne så nøjtigt som muligt: Lyset der spejler sig i porcelænet og nøddeskallerne samt det halve æble der spejler sig i tallerknen.

2. MARIE BRAQUEMOND: UNDER LAMPEN (Sisley og hans kone til aftensmad hos familie Braquemond i Sévres) fra 1877
Marie Braquemond (1841-1916): Under lampen
(Sisley og hans kone til aftensmad hos familien Braquemond i Sévres)
,
fra 1877. Olie på lærred. 68,5x113cm. Privatsamling.
MARIE BRAQUEMOND har i Under Lampen malet et middagsselskab. Det er et aften-interieur, så lyset er dæmpet. Gæsterne sidder ved bordet, men værtsparret er ikke til at se. Til gengæld kan vi se den hvide dug, karafler, flasker og glas, brød, salt og peber samt tallerkner. Mellem de to gæster under den grønne petroleumslampe står en større dampende skål og på bordet ligger en øse. Herren, formentlig kunstneren Alfred Sisley (1839-1899), forsvinder næsten i damp og manglende lys. Bortset fra hans ansigt og især hans blik der synes rettet mod os beskuerne. Kvinden (formentlig Sisley samleverske, Eugénie Lesouezec) ser vi fra ryggen. Det dominerende ved hende er det smunkt mønstrede kjolestof, hvor de blå¨striber er særligt fremtrædende og har samme farve som det blå i porcelænsstellet, skyggerne på den hvide dug og spejlingen i karaflen.

HVAD ER DET VI SER PÅ? Det ligner et aftensmåltid med et ægtepar. Men der er så mange tallerkner i siden, så det virker også usandsynlig at dte blot skulle være et måltid for to. Måske sidder de og venter på, at der skal komme flere til bords. Røgen der stiger op fra terrinen og Sisleys direkte blik mod beskueren kunne også antyde, at det er et forsøg på at fange øjeblikket - nuet.

VI VED AT Marie Braquemonds mand, Felix, gik højt op i porcelæn, så måske er det ham der har skaffet det smukke service til hjmmet. Det var efter sigende Felix Braquemond der opdagede og så det fantastiske i de japanske træsnit. Inspireret af bl.a. Hokusai udførte han et porcelænsdesign Braquemond-Rousseau-stellet i 1866.
Felix Braquemond (1833-1914): Braquemond-Rousseau-stellet, 1866.
3. JUDY CHICAGO: MIDDAGSSELSKABET fra 1974-79
Judy Chicago (1939): Detalje fra The Dinner Party 1974-79, Virginia Woolfs plads.
Mixed media. Brooklyn Museum.
JUDY CHICAGO har med Middagsselskabet dækket op til 39 historisk berømte kvinder samt mytologiske kvindefigurer. Her er alt der skal være, når bordet skal dækkes: dug, dækkeserviet, servit, glas, bestik og tallerken. Hver eneste kuvert er skabt specifikt til den kvinde, der skal sidde der med billeder og symboler. Og kvindens navn står på dækkeservietten.  

THE DINNER PARTY er et kunstværk, der spiller på at borddækning traditionelt har været kvindens arbejde, og ydermere er det oftest mænd der har siddet ved det dækkede bord. Sådan er det også i verdenshistorien, hvor kvinder ikke har haft så fremtrædende en plads som mænd. Chicago mener, at der er tale om en vedvarende udelukkelsescyklus, der har skrevet kvinderne ud af historiebøgerne. Men i Chicagos installation kan de oversete kvinder komme frem i lyset og sidde til højbords. 

BORDET er formet som en trekant og hver side måler 14.63 meter. Gulvet nedenunder består af porcelænsfliser med navne på yderligere 999 berømte/ oversete kvinder. I udførelsen af installationen har Judy Chicago samarbejdet med mange andre kunstnere. 
Judy Chicago: The Dinner Party (1974-79).
Mixed Media. Brooklyn Museum.

Flere stilleben - læs her.

lørdag den 2. december 2017

DECEMBER MÅNED 2017

DECEMBER MÅNEDS FØDSELSDAGSLISTE er illustreret af den schweiziske kunstner Felix Vallotton's maleri Verdun - tableau de la Guerre fra 1917. I denne måned er det hundrede år siden, at 1. Verdenskrigs største og længste slag stoppede. Slaget ved Verdun var et helvede, hvor 714.231 soldater mistede livet og 976.000 blev sårede. Man har regnet ud at ca. 70.000 døde eller blev sårede hver måned, mens slaget varede (fra 21. februar til 18. december 1917).  
Felix Vallotton: Verdun, (1917)
DA DET ER EN DEJLIG TILFÆLDIG måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang - udarbejder KUNSTHISTORIER hver måned en liste over kunstnere der har fødselsdag denne måned. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. 

I DENNE MÅNED har 48 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (forstået som kunstnere der arbejder med skulptur, maleri, fotografi, installation, arkitektur, Land Art, Konceptkunst, performance og/ eller Happenings) fødselsdag. 

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kønsfordelingen i formidlingen af kunst, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen her. Men vi arbejder hele tiden på at få skrevet en bedre kønsbalance.  

1. DECEMBER:
Eileen Agar (1899-1991)
Britisk kunstner, født i Argentina. Agar er mest kendt for sin surrealistiske kunst.
Eileen Agar: Ceremonial Hat for eating Bouilabaisse, (1937).

Marie Bracquemond (1840-1916)
Fransk kunstner.
Marie Bracquemond: Under the lamp, (1887).

Victoria Fantin-Latour/ Victoria Dubourg (1840-1926)
Fransk kunstner.
Victoria Fantin-Latour: Dahlias and a Vase on a Table, (1871).

Karl Schmidt-Rottluff (1884-1976)
Tysk kunstner.

2. DECEMBER:
Otto Dix (1891-1969)
Tysk kunstner.
Otto Dix: Pragerstrasse, (1920).

Georges Seurat (1859-1891)
Fransk kunstner.

3. DECEMBER:
Lionel Wendt (1900-1944)
Kunstner fra Ceylon.
Lionel Wendt: Untitled (At the pottery).
Gelatin Silver Print.

4. DECEMBER:
Vasilij Kandinsky (1866-1944)
Russisk kunstner.

5. DECEMBER:
Alexander Rodchenko (1891-1956)
Russisk kunstner.

6. DECEMBER
Olle Baertling (1911-1981)
Svensk kunstner.

Frédéric Bazille (1841-1870)
Fransk kunstner.
Frédéric Bazille: Family Reunion (1867). Musée D'Orsay.

Bruce Naumann (1948)
Amerikansk kunstner

8. DECEMBER:
Camille Claudel (1867-1943)
Fransk kunstner.

Albert Gleizes (1881-1953)
Fransk kunstner.

Lucian Freud (1922-2011)
Britisk kunstner født i Tyskland.

Wifredo Lam (1902-1982)
Cubansk kunstner.

Aristide Maillol (1861-1944)
Fransk kunstner.

Diego Rivera (1886-1957)
Mexikansk kunstner.

9. DECEMBER:
Laurits Tuxen (1853-1827)
Dansk kunstner.

12. DECEMBER
Christian Dotremont (1922-1979)
Belgisk kunstner. En del af kunstnergruppen CoBrA (1948-1951). Dotremont skabte mange forskellige slags værker. Læs om hans sne-digte HER.

Döderhultarn (1868-1925)
Svensk kunstner.

Helen Frankenthaler (1928-2011)
Amerikansk kunstner. Ifølge artnet analytics analyse fra 2017 er Frankenthaler den 12. bedst sælgende kvindelige kunstner.

Edward Munch (1863-1944)
Norsk kunstner.

13. DECEMBER:
Emily Carr (1871-1945)
Canadisk kunstner.
Emily Carr: Sky (1935-36).
Oil on canvas. National Gallery of Canada, Ottawa.

Dagmar Starcke (18991975)
Dansk kunstner.
Dagmar Starcke: Vinter (1948-49).
Materiale: tekstil, collage. Mål: 205,5 x 148 cm. Arbejdermuseet.

Antoni Tapíes (1923)
Spansk kunstner.

14. DECEMBER:
Pierre Puvis de Chavannes (1824-1898)
Fransk kunstner.

15. DECEMBER:
Friedensreich Hundertwasser /Friederich Stowasser (1928-2000)
Østrigsk kunstner.

16. DECEMBER
Miroslav Balka (1958)
Polsk kunstner.


Edward Ruscha: Large Trademark  With Eight Spotlights, 1962. Olie på 
Edward Ruscha (1937)
Amerikansk kunstner, født i USA.

17. DECEMBER
Jan Sluijters (1881-1957)
Nederlandsk kunstner

18. DECEMBER:
Paul Klee (1879-1940)
Schweizisk kunstner

Mimmo Paladino (1948)
Italiensk kunstner. En del af den kunstnergruppering der kaldes Transavantgarden.

20. DECEMBER:
Svend Wiig Hansen (1922-1997)
Dansk kunstner.

22. DECEMBER:
Jean-Michel Basquiat (1960-1988)
Amerikansk kunstner. Brød igennem som grafittikunstneren SAMO i New York. 18. maj 2017 blev et værk af Basquiat solgt for 110,5 millioner dollars.

24. DECEMBER:
Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1057)
Dansk kunstner. Studerede et år på Bauhaus. Introducerede surrealismen i Danmark. Stifter af kunstnersammenslutningen Linien og redaktør af tidsskriftet Linien. Uenighed førte til splittelse mellem Bjerke-Petersen på den ene side og kunstnerne Ejler Bille og Richard Mortensen på den anden side. Under 2. Verdenskrig måtte Bjerke-Petersen flygte til Sverige med sin familie. Efter krigen var han et år i USA, men vendte herefter tilbage til Sverige hvor han blev til sin død. Læs mere her.
Vilhelm Bjerke-Petersen. Museum Jorn, Silkeborg.
Joseph Cornell (1903-1972)
Amerikansk kunstner.
Joseph Cornell: Tilly Losch (1935-38)

Ad Reinhard (1913-1967)
Amerikansk kunstner. Læs mere om ham her.
Ad Reinhardt: Untitled (Yellow and white), 1950. Olie på lærred.

25. DECEMBER:
Louise Bourgeois (1911-2010)
Fransk-født kunstner der levede det meste af sit liv i USA.
Louise Bourgeois: Spiderwoman, (2004).
Grafik. Mål: 33,3 x 34, 9 cm. © 2013 Louise Bourgeois Trust

26. DECEMBER:
Gina Pellón (1926)
Cubansk kunstner.

Maurice Utrillo (1883-1955)
Fransk kunstner.
Maurice Utrillo: Paris Street Scene, 1921.

27. DECEMBER:
Stanley William Hayter (1901-1988)
Britisk kunstner.

Johannes Larsen (1867-1961)
Dansk kunstner.

28. DECEMBER:
Vladimir Tatlin (1885-1953)
Russisk kunstner.

Felix Valotton (1865-1925)
Schweizisk kunstner.
Felix Vallotton:  Sleeping woman, 1899. Olie på lærred.

29. DECEMBER:
Lauritz Hartz (1903-1987)
Dansk kunstner.
Lauritz Hartz: Blomstrende frugttræer (1947).
Olie på lærred. Mål: 38x52.

David Alfaro Siqueiros (1896-1974)
Mexikansk kunstner. Siqueiros er primært kendt for sine socialistiske murmalerier.

31. DECEMBER:
Henri Matisse (1869-1954)
Fransk kunstner.
Henri Matisse: The Goldfish Bowl ( Winter 1921-22).
Materialer: Olie på lærred. Mål: 54,3x65,4 cm. Metropolitan Museum of Art, N.Y.C.

tirsdag den 14. november 2017

3 PÅ STRIBE: GARDINER

INSTRUKTØREN DAVID LYNCH har i et interview sagt, at når man trækker gardinerne fra afsløres en ny verden - og det mener han, at der er noget kosmisk magisk over. Overført kan man i hvert fald konstatere, at når man trækker gardinerne fra, opstår der en mulighed for at se på verden med friske øjne. Man starter forfra og begynder på en frisk.

ET GARDIN ER ET STOF, der beskytter mod sollyset. Ordet stammer fra det sen-latinske ord 'cortina' der betyder forhæng. Dette ord stammer fra det latinske ord 'cors', der betyder indhegnet plads eller gård. Med et gardin kan man holde noget ude, og/ eller beskytte noget indenfor. Men man kan også se igennem gardinet.

HER ER TRE KUNSTVÆRKER der forestiller eller er gardiner:
1. HARRY ROSEMAN (1945): Curtain Wall, 2001.
ROSEMANS STEDSSPECIFIKKE VÆRK Curtain Wall fra ankomsthallen i JFK-lufthavnen i New York, er en 180 meter lang væg, hvorpå er skulpturelle gengivelser i gips af gardiner i bevægelse. Titlen betyder en 'gardin eller tæppevæg'. Curtain Wall er blevet et begreb indenfor arkitekturen. det betyder en facade der hænger på en bygning uden at være en del af bygningens bærende konstruktion. Bygninger der er konstrueret på denne måde kan have store facader der er udført i lette materialer - eksempelvis glas.

I BYGNINGER AF GLAS bliver alt, hvad der foregår, synligt. Medmindre man hænger noget for vinduerne. 'Synlighed' kan opfattes som gennemskuelighed og åbenhed. Man kan opfatte værket symbolsk, som at de passagerer der ankommer til lufthavnen, ankommer til et land, hvor lukkede gardiner trækkes fra, så man kan se den nye frie verden.

Malene Landgreen: Detalje af One for all and all for one ( a simple idea becomes a lot), 2016.
Collage af indfarvet stof. 400x620cm. Foto: Kunsthistorier
2. MALENE LANDGREEN (1962): One for all and all for one (A simple Idea becomes a lot), 2016.
LANDGREENS VÆRK blev skabt til solo-udstilllingen Artistic Reality på GL. Strand i 2017. Det er sammensat af stykker af gazestof, der er indfarvet i forskellige farver. Værket danner en collage af forskelligfarvede felter. Det hænger/ hang foran tre sprossede vinduer i kunstforeningen Gl. Strand, og dækker/ slører dermed principielt udsigten. Men når lyset strømmer ind af vinduerne, kan man både se værket og vinduesfelterne bagved gennem det gennemsigtige gaze. Og ikke nok med det. Man kan også se udsigten gennem vinduerne og viduernes skygge på gulvet. der er virkelig mange lag på spil - det er inde og ude på flere planer.

DER ER FLERE KUNSTRETNINGER I SPIL i dette værk. Landgreen trækker på den optiske kunst (OpArt), for hun forsøger at fortyrre vores måde at opfatte rummet og arkitekturen på. Samtidig arbejder hun med installationen og det stedsspecifikke, hvor hun sammenstiller den tunge, geometriske og uigennemtrængelige arkitektur med det bløde, lette og gennemsigtige teksstil. I brugen af gardinet ligger implicit en henvisning til en håndværksmæssig tradition og et arbejde der primært har været kvinders. Gardinets collageform minder også om patchwork. Farverne er behageligt afstemte, der er både lyse og mørke, og med lyset skifter de farvestyrke igennem dagen, så både værk og rum ændrer karakter.


3. CAMILLA NØRGAARD (1965): 
Instant local pop-up-museum, 2017. 
Materiale: Sammensmeltede grønsags- og frugt-net. Foto: Kunsthistorier.


NØRGAARDS gardin er sammensat af frugt- og grøntsagnet. Gardinet hang som en blafrende væg, man skulle omkring for at komme ind i udstillingsstedet Pirpa under udstillingen Engros sommeren 2017 på Københavns gamle grønttorv. Pirpa ligger i det gamle grønttorvs lokaler, og derfor var værkmaterialerne udover at være genbrug også en henvisning til stedet. Farvesammensætningen var utrolig smuk, og sollyset igennem den hullede netcollage gjorde det let og luftigt og ophævede nærmest fornemmelsen af plasticmaterialet.