3 PÅ STRIBE: ERNST LUDWIG KIRCHNER

IDAG ER DET DEN TYSKE KUNSTNER ERNST LUDWIG KIRCHNERS FØDSELSDAG. Kirchner blev født i Tyskland i 1880. I en kort periode ca. 1907 - 1911 blev han omdrejningspunkt og fødselshjælper for en ny voldsom bevægelse i kunsten - ekspressionismen. I disse år malede Kirchner 'grimt' - dvs. han og de andre medlemmer opfandt en ny skonhed. Skarpe konturlinier og stærke farvesammensætninger blev kendetegnende. Selvom andre overtog hovedrollerne på kunstscenen, malede Kirchner stadig efter 1911. Bla. det klaustrofobiske Artillerymen (Soldiers Bath) fra 1915, der viser soldaterne fra 1. Verdenskrig som alt andet end helte. I de efterfølgende år blev Kirchner mere abstrakt i sin stil, selvom man stadig kan genkende motiverne.

Ernst Ludwig Kirchner: Skimmeldressur, 1909.

Ernst Ludwig Kirchner: Artillerymen (Soldiers Bath) 1915. Guggenheim Collection.

Ernst Ludwig Kirchner: Traber Team, 1930.

DANCING QUEEN - LAVINIA SCHULZ

I BEGYNDELSEN AF DET 20.ÅRHUNDREDE fandtes mange små kabaretter og teaterscener i Europas storbyer. På disse scener optrådte både Futuristerne og Dadaisterne. Og både Picasso og Chagall og mange andre kunstnere skabte kostumer og scenografier til ballet-forestillinger. I Tyskland skabte danseren og koreografen Lavinia Schulz (1896-1924) fantastiske, sprudlende, skulpturelle og særprægede kostumer. Hun var bl.a. inspireret af insekter og afrikanske masker.

I BERLIN SKABTE LOTHAR SCHREYER den ekspressionistiske teaterscene Stormbühne, hvor blandt andre Lavinia Schulz optrådte. Fra 1919 til 1921 ledede Schreyer Kampfbühne i Hamborg, og Schulz flyttede med, I 1921 hentede Walter Gropius (lederen af Bauhaus skolen i Weimar) Schreyer til Bauhaus for at lede teaterværkstedet. Schulz fulgte ikke med.

LAVINIA SCHULZ var dedikeret til dans og dansens verden. Hun skabte kostumerne til sig selv og sin partner Walter Holdt. Efter Hamborg dansede de på forskellige scener, og levede fra hånden til munden. de havde ingen formue, ejede ingen møbler, og var så opslugte af dans, at de begyndte kun at gå rundt i tricot, så de lige kunne springe ud i en dans, eller springe til i en forestilling. Det må have været et hårdt liv, og måske var der både alkohol og stoffer involveret. Det endte desværre tragisk med, at Schulz skød Holdt og derefter sig selv i 1924.

MEN HENDES FANTASIFULDE KOSTUMER lever stadig. I 2015 viste Schirn Kunsthalle en udstilling med alle de kvindelige kunstnere der var involveret i ekspressionismen, galleriet Storm og miljøet omkring (læs mere her). Lavinia Schulz var en af dem. Nedenfor kan du se flere af hendes kostumer:

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911

EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:

"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  

Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91

KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:

"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)

Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.

DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.

Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908

Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE