HISTORISKE BØRNETEGNINGER - CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

Tre Børnetegninger udført af Christian 4. Udaterede. Kilde: Rigsarkivet.

HER ER TRE BØRNETEGNINGER fra 1500-tallet. Man ved ikke præcist, hvornår de er udført, men vi ved, at det er Christian 4. (1577-1648), der har udført dem. Den øverste tegning viser os 10 større og mindre skibe i kamp på havet. Skibene er meget detaljeret beskrevet. Der er ingen tvivl om, at Christian har haft en viden om samtidens skibe og skibsarkitektur.

DET VAR EN AF 1500-TALLETS MODERNE NEDERLANDSKE OPFINDELSER at male malerier, hvor skibene og eventuelle kampe mellem dem blev et hovedtema i kunsten (se eksempel her). Denne slags malerier kaldes søstykker eller marine maleri. Når skibene var i kamp, kom himmel og hav også i oprør. Truende mørke skyer og blæst der fik bølgerne til at gå højt og skibene til at ligge skævt, var en del af sceneriet. Dette har Christian kendt til. Dengang produceredes det meste af kunsten i Danmark af Nederlandske kunstnere. I Christians Børnetegning er der også synlige bølger og blafrende flag.

PERSPEKTIVET i tegningen er både fra siden og lidt oppefra. Fugleperspektivet var tidligere meget almindeligt, men på dette tidspunkt er man begyndt at sænke perspektivet, så skibe og kampe beskrives mere realistisk og reportage-agtigt so er de registreret af en person der befinder sig på et andet skib. På grund af perspektivet ved vi, at Christian ikke selv har set dette slag, og det er faktisk meget muligt, at tegningen er en efterligning af et maleri.

UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER er det ikke en tegning, der bygger på en direkte oplevelse, men den er heller ikke fri fantasi, da den rummer fine selvoplevede registreringer. Det er meget sandsynligt, at den unge Christian har fået fortællinger om fantastiske slag udkæmpet til søs, og at han har fundet dem spændende! Det er vel at sammenligne med, når børn i vores århudrede tegner krig. Se eksemplet her under, hvor den 8-årige Simon har tegnet et stort skib, der er under beskydning. Oppe i hjørnet har han også tegnet et kort, så vi ved hvor kampen finder sted.

"Morfars skib" af Simon Bang 8 år. Blyant og oliekridt på karton. Udført i 1969. (c) Simon Bangs Børnetegninger.

DEN ANDEN TEGNING af Christian den 4, viser to soldater i kamp. I denne tegning er der større sandsynlighed for, at han rent faktisk har set det, han tegner - samt at han tegner optrinnet, mens det sker. Hvis det er sådan det er foregået, viser det at han er ret god til at tegne og fastholde situationen. Desværre ved vi intet om disse tegninger, udover at det er Christian den 4. der har tegnet dem som barn/ ung. Og det giver jo rum til mange gætterier.

JEG KAN IGEN ikke lade være med at sammenligne Børnetegningerne fra 1500-tallet med de nærkampsoptrin, som børn i vore dage også er optaget af. Eksemplet herunder er igen fra samlingen Simon Bangs Børnetegninger (se mere her). Det er ikke en nævekamp som i Christian den 4.s tegning, men en kamp mellem to pistolbevæbnede cowboys:

"Skudduel" af Simon Bang 9 år. Blyant på papir. Udført i 1970. (c) Simon Bangs Børnetegninger. 

DEN TREDIE TEGNING af Christian 4. viser hvordan han får et almindeligt bogstav til at 'blomstre', og demonstrerer at han behersker Skrivekunsten og at han kan tegne abstrakte mønstre! Han var med andre ord i stand til at bruge tusch og pen, og desuden beherskede han - eller havde han kendskab til - samtidens tegne/ skrive konventioner.

DE TRE BØRNETEGNINGER VISER tilsammen, at Christian 4. var godt uddannet. Muligvis viser de også, at han var god til at tegne. I hvert fald fremgår det af dem, at han var god til at iagttage. Men det fremgår ikke om tegningerne blev tegnet af lyst eller af pligt.

NÅR MAN SER PÅ BØRNETEGNINGER i et historisk perspektiv, så bliver de for vore øjne dokumenter om ting og forhold og levet liv, der var (d)engang. Men vi opfatter dem naturligvis med vore dages briller. Udover at Christian 4. som kongebarn naturligvis var priviligeret og havde adgang til papir og blæk, vidner tegningerne om en uddannelse der lagde vægt på håndværksmæssige færdigheder og viden.

VI VED DESVÆRRE IKKE, hvem der har besluttet at disse tegninger skulle gemmes eller hvorfor. Der er stor forskel på, om det er barnet selv (som i Albrecht Dürers tilfælde), en lærer (der har ment at de var præstationer udover det sædvanlige, som burde fremhæves) eller om det er en arkivar/ historiker (der har ment at det var væsentlige dokumenter for eftertiden).

JEG ER BARN AF REFORMPÆDAGOGIKKEN, og kan derfor ikke lade være med at håbe, at hele Christian 4. barndom og ungdom ikke blot var stiv hofetikkette, uoverskuelige krav og terperi, men at netop disse Børnetegninger fortæller os, at der også var rum til lystfulde aktiviteter og leg. I kommende indlæg vender jeg tilbage til den pædagogiske vinkel på Børnetegninger.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

NAZITEGN PÅ FLYET

BØRNETEGNINGER FRA DEN SPANSKE BORGERKRIG

BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO
BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO 2
FRIEDL DICKER-BRANDEIS
HELGA WEISSOVA-KOSKAU

YVES CONGAR

BØRNETEGNINGER I (KOMMUNAL)POLITISK LYS

SPØGELSESHEST tegnet af Abdulrahman, 9 år.

RIGET FATTES PENGE og det danske velfærdssamfund er truet. Alle politikere og partier fra højre mod venstre kommer med deres kreative bud på, hvordan man både kan bevare kerneydelser og samtidig skære ned på budgetterne.

JEG HAR HØRT at Peter Kofod Poulsen og Dansk Folkeparti i Haderslev har et interessant forslag. De foreslår, at kommunen ikke køber kunst for offentlige midler. De ønsker, at pengene skal bruges på kernevelfærd og ikke på kunst og kultur. Istedet foreslår de at man bruger børnetegninger til udsmykning af offentlige bygninger.

AT OPHØJE børnetegningen til kunst er Dansk Folkeparti i Haderslev ikke de eneste, der har gjort. Asger Jorn og CoBrA-kunstnerne dyrkede ligefrem børnetegningen sprog, og de udsmykkede også bygninger sammen med børn, bla. Bregnerødhytten i Lyngby. Bregnerødhytten eksisterer ikke mere, men dele af den kan ses på udstillingstedet Sophienholm. 

DET INTERESSANTE VED DETTE FORSLAG er det lighedstegn som Kofoed Poulsen og Dansk Folkeparti sætter mellem børnetegningen og billedkunst. De mener åbenbart, at det ene kan være lige så godt som det andet.

JEG MENER OGSÅ at børnetegninger er værdifulde og vigtige visuelle fortællinger. De signalerer bl.a. levet liv, og aktivitet, udvikling og glæde. Men børnetegninger er - uanset hvor gode de er - ikke kunst. De er børnetegninger, og de er på mange måder bevaringsværdige dels som minder om et individ og dels som en del af vores samfunds visuelle kultur. 

NÅR DANSK FOLKEPARTI i Haderslev udjævner forskellen mellem billedkunst og børnetegninger, handler det om kroner og ører. Fokus er ikke på børnetegningens immaterielle værdi og betydning. Det betydningsfulde for dem er, at børnetegningerne er billigere og dermed bedst.

FORLEDEN DAG SKREV JEG OM CHRISTIAN DEN 4.'s børnetegninger (se her). Man kan se på dem, at han som barn var dygtig til at tegne. Vi ved også, at han var interesseret i og havde forstand på skibsbyggeri og arkitektur. Vi ved desuden, at han var egenrådig. Tænk, hvis han havde ladet hånt om eksperterne og alle de professionelle arkitekter og billedkunstnere? Tænk, hvis han havde sagt, at han selv ville tegne skibene, bygninger som Børsen og Holmens Kirke og udsmykke riddersalen på Rosenborg slot? Eller at han ville lade et af sine mange børn gøre det?

CHRISTIAN DEN 4. VIDSTE, at en børnetegning er en børnetegning og at den intet har med professionel kunst at gøre. Han vidste også, at der er forskel på at være god til noget og at være professionel. Børn skal naturligvis tegne og deltage i sjove billedkunstprojekter, hvor både processen og resultaterne udstilles. Men ikke som en erstatning for den professionelle kunst. Jeg håber at politikere i hele landet vil tage ved lære af Christian den 4.! 

PS: Jeg har valgt at illustrere denne kunsthistorie med ni-årige Abdulrahmans elegante tegning af en 'Spøgelseshest' til konkurrencen Hvad er en Spøgelseshest? fra litteratursanseudstillingen SPØGELSESHESTENE på Karen Blixen Museet i 2014. Abdulrahman har tegnet sin Spøgelseshest som en ånd, der kommer ud af en flaske! Mon Abdulrahmans tegning ville få lov til at udsmykke en bygning, hvis DF i Haderslev bestemte?

PPS: Det er ikke gratis, at lade børn tegne og male. Man skal stadig have materialer, lokaler og formentlig betale en pædagog, lærer eller kunstner for at lede/styre projektet. 

I ALLE FÆLLESSKABER ER DER ABER - Om Kulturministerens Kulturstrategi for børn og unge

Detalje fra KISSMAMAs udsmykning af Metrohegnet ved Nørrebro Station.

FANTASTISK! Et med længsel ventet udspil fra Kulturminister Marianne Jelved er nu søsat. Det handler om visioner for børn og unges møde med kunst og kultur, og skal gælde de næste fire år. Det ser også ud som om der er penge bag udspillet - 40 millioner kroner - men det er ikke lige til at gennemskue, om det er flere penge, end der plejer at være. Og ministeren har sikret sig at tildeling forudsætter medfinanciering fra kommunerne.

MARIANNE JELVED opererer med to kodeord: 'lokalforankring' og 'fællesskaber'. Hun vil skabe fællesskaber, som børn trives i. Og ifølge et interview i Kulturnyt på P1, vil hun skabe en social dimension og bryde den social kulturelle arv ved at skabe fri adgang for børn og unge til kunsten og kulturen.

KULTURMINISTEREN mener at det er vigtigt, at børn og unge møder kunst og kultur, fordi de gennem dette møde får øvet deres koncentrations evner, bliver i stand til at strukturere deres oplevelser og evne til at føre en dialog om det de ser, opøver refleksionevnerne, bliver bevidste om deres egen udvikling og møder anerkendelse. På denne måde mener Jelved, kan vi give dem en demokratisk dannelse og træne dem til at blive borgere i vores danske demokratisk fællesskab.

DET LYDER SMUKT OG FLOT, men jeg er ikke helt sikker på, at det er de ting, jeg som kunst og kulturformidler mener, er de primære ting der sker, når børn og unge møder kunst og kultur. Og jeg tror at det er vigtigt at skelne mellem det som Jelved kalder "den autentiske kunst og kultur" og selv at være skabende/ udøvende. Det er ikke det samme og skal helst ikke erstatte hinanden.

AT KULTUREN ER ET FÆLLESSKAB og at kunst giver kompetencer, lyder som politik formuleret af henholdsvis Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Dermed bør strategien være sikret bred opbakning i det vigtige kommunale landskab. Vigtig fordi at ministeren også betoner samarbejde og netværk samt forankringen i lokalsamfundet. Det vil sige at strategien ikke kan lykkes, hvis ikke kommunerne skaber plads til dem på deres budgetter.

DET MEST VÆSENTLIGE ER, at der nu er et ministerielt fokus for kulturindsatsen til børn og unge. Ministeren kan og vil ikke styre, hvad der skal ske rundt omkring i landet, men hun presser lokalpolitikerne til at støtte op om strategien ved at kræve medfinanciering. Og når kulturen skal ud til alle ... i hele landet, er denne opbakning voldsomt vigtig.

JEG KUNNE GODT HAVE ØNSKET MIG et ambitiøst mål, der hed, at alle børn og unge i Danmark skal opleve mindst en danseforestilling, en teaterforestilling, en litteraturoplæsning og forfattermøde samt et kunstmøde og kunstnermøde om året (- allerhelst hvert halve år). Og jeg havde også gerne set en tildeling af et Læringskort til pædagoger og lærere der gav dem gratis adgang til alle landets kulturinstitutioner. Men så konkret er udspillet ikke.

TIL GENGÆLD er jeg vild med aldersdifferentieringen i strategien. Det er SÅ godt tænkt at man ikke maser den samme strategi igennem overfor unge (17 - 30 år!), som overfor skolebørnene. Marianne Jelved fremlagde fint i P1, hvordan hun har lyttet til og gerne vil tilgodese unges egen lyst til at skabe kultur og kunst. Og det er forfriskende, at ministeren skaber et helt nyt fokus på små børn, kulturen i deres dagligdag og - VIGTIG - de små børns professionelle voksne!

DET BLIVER SPÆNDENDE om der kommer handling bag ordene, og om alle børn og unge i de næste fire år rent faktisk møder mere dans, litteratur, teater, film og billedkunst i deres hverdag. Jeg ønsker det for os allesammen. Men vi ved jo godt, at i alle fællesskaber er der aber!