FUTURISMEN - DEN HEROISKE FASE

Kunstretningen Futurismen var oprindeligt en italiensk avantgarde bevægelse, der fokuserede på den moderne teknologis positive muligheder. Som med alle andre kunstretninger udviklede denne sig også, og derfor kan man tale om flere faser af Futurisme. I denne kunsthistorie beskrives Den Heroiske Fase fra 1909-1916. 

FUTURISTERNE ØNSKEDE et italiensk samfund der fokuserede på den moderne teknologis mange positive kvaliteter. Futuristerne hyldede energien og dynamikken i menneskemassernes bevægelse, det elektriske lys, de brølende biler, flyvemaskinen og krig. De opdagede og beskrev skønheden i den smadrede bil (læs: Da Futurismen kørte af sporet) og maskingeværet i manifester, malerier, skulpturer, optrædener og tegninger. 

CENTRALT i den italienske Futurisme stod Fillipo Tommaso Marinetti (1876-1944). Marinetti var uddannet jurist, men havde en litterær åre. Marinetti skrev digte, romaner og dramaer og stod i spidsen for udgivelsen af det internationale tidsskrift Poesia. Han samlede unge forfattere, digtere, teaterfolk, komponister og billedkunstnere omkring sig. Det var ham, der grundlagde futurismen. Han skrev i 1909 det første Futuristiske Manifest. 

FUTURISTERNE KRÆVEDE et radikalt opgør med hyldesten af fortiden, som de mente var et dynd, der forhindrede samfunds- og kulturudviklingen. Og det har de formentlig haft ret i – især i Italien, der på dette tidspunkt i begyndelsen af det 20. århundrede stadig var en feudalt samfund. Derfor gjorde de også op med Italiens klassiske kunst som Nike fra Samotrake, renæssance-arkitekturen og Leonardo da Vinci. Selv pasta mente de hørte fortiden til! Den fremtid som de italienske futurister ønskede sig, oplevede de demonstreret i Paris, Wien og andre af Europas storbyer – men ikke i Italien. Futuristernes ønsker bundede i en drøm om en modernisering af Italien.

MANGE KUNSTNERE sluttede op under futurismens faner: Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916), Benedetta Cappa (1897-1977), Carlo Carrà (1881 – 1966), Gino Severini (1883 – 1966) og arkitekten Antonio Sant’Elia (1888 – 1916). De skrev rigtig mange futuristiske manifester bl.a. om hvordan futuristisk skulptur, maleri, arkitektur, litteratur, teater, fotografi og film skulle skabes. Og de skabte futuristisk skulptur, malerier, arkitektur, litteratur, teater, film og fotografi. I dén rækkefølge: de beskrev det først – og derefter formede, malede, byggede, skrev, performede, filmede og fotograferede de. Men de skrev også manifester om musik, om mekanisk kunst, scenografi og i 1915 fremsatte de Manifestet for den futuristiske rekonstruktion af universet!

DEN HEROISKE FASE af den italienske futurisme opløstes efter Boccionis og Sant’Elias alt for tidlige død i 1. Verdenskrig i 1916. Men futurismen fortsatte i Italien med Marinetti i front. Og Futurismen spredte sig til unge kunstnere i resten af Europa helt op til begyndelsen af 1920erne. Som avantgardebevægelse lagde Futurismen grundstenene til mange følgende avantgardebevægelser i det 20. århundrede. 

TULLIO CRALI - En Italiensk Futurist

Tullio Crali: Prima che si apra il Paracadute (1939).
Olio sui compensato. 154x141 cm. Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI var en italiensk Futurist. Han blev født 6. december 1910 i Igali, Montenegro, og døde i Milano i 2000. Crali var en autodidakt kunstner. Han havde studeret på teknisk skole, men sprang som 15-årig fra og inspireret af futuristerne helligede han sig billedkunsten. Han var fascineret af maskiner og af fart og især af flyvemaskiner, som han selv lærte at flyve. men Crali malede også andet end flyvemaskiner. I 1930erne illustrerede Crali blandt andet den fascistiske poet og journalist Vincenzo Fanis ideer om futuistisk mode som han udtrykte dem i Manifestet for futuristisk mode (fra 1920).

Tullio Crali

Tullio Crali

CRALI tilhører 2. generation af de italienske futurister. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelte. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt. Og på trods af at flere futurister faldt i 1. Verdenskrig - som de selvfølgelig meldte sig frivilligt til - blev kunstbevægelsen blot stærkere i Italien, og nye generationer af kunstnere sluttede sig til, som eksempelvis Crali.

Tullio Crali: Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI SLUTTEDE SIG TIL FUTURISTERNE i 1929. Dette år udgav Futuristerne et nyt manifest: Perspectives of flight. De blev underskrevet af kunstnerne Fillippo Tommaso Marinetti, Benedetta Cappa, Fortunato Depero, Gerardo Dottori, Fillia, Enrico Prampolini, Mino Somenzi og Guglielmo Sansoni (Tato). I manifestet hyldede de flyvning og dets betydning for kunsten. De skrev blandt andet:

"The changing perspectives of flight constitute an absolutely new reality that has nothing in common with the reality traditionally constituted by a terrestrial perspective" 

Og de opfandt en ny type maleri, som de kaldte Aeropittura. Malerierne i denne genre var stillistisk meget forskellige, men de havde alle det tilfælles at flyvemaskinen, at flyve, at være i luften og luftperspektiver var det centrale.

Tullio Crali: Bombardementer over by (1935) . Se mere her: www.tulliocrali.com 

DEN FUTURISTISKE BEVÆGELSE, der havde sit udspring i Italien i 1909, var verdens første avantgarde bevægelse. I modsætning til kubisterne der ville beskrive nutiden på en ny måde, så var futuristernes erklærede projekt at vise hvordan verden skal blive. Ikke som en spådom, men som et ideal.

DA MARINETTI DØDE I DECEMBER 1944, døde den italienske futurisme også. Man kan måske tilføje at efter 2. Verdenskrig var det ikke specielt heldigt at have været på Francos side. Men Crali vedblev hele sin karriere med at være tro mod Futurismen, dens idelaer og æstetik, også selvom han stilmæssigt vekslede mellem det realistiske og det mere stiliserede.

Tullio Crali: Monoplano Jonathan (1987).Se mere her  www.tulliocrali.com/

Læs om et værk af Tullio Crali HER
Læs mere om Futurismen HER
Læs også om Da Futurismen Kørte af Sporet HER

MASKINE OG MAND ER ET - Et futuristisk krigsbillede

Tullio Crali: Nosediving on the city (1939). Oil on canvas. MART. Rovereto. Se mere her: www.tulliocrali.com

DETTE MALERI VISER ET COCKPIT MED ET PILOT, der sidder og styrer direkte ned mod en by. Det er et fuldstændigt vildt og svimlende styrtdyk piloten foretager ned imellem høje huse, i et byområde, hvor det vil være næsten umuligt - eller i hvert fald kræve stor dygtighed af piloten - at manøvrere maskinen op igen. Og de stakkels mennesker i denne by, må da blive rædsselsslagne, når de ser en flyvemaskine komme mod dem med sådan en fart og formentlig også larm.

PILOTEN SIDDER ALENE I DET SMALLE COCKPIT, og man kan deraf udlede at der ikke er tale om en passagerflyvemaskine. Og sportflyvere plejer ikke at foretage denne slags svimlende dyk indover beboede områder. Så kan der være tale om to andre flyvemaskiner: En nødhjælpsmaskine, der vil kaste mad ud til beboere i krigshærgede områder (som eksempelvis i Aleppo, Syrien, lige nu) eller en krigsflyvemaskine.

DET MED NØDHJÆLPEN ER HØJST USANDSYNLIGT, da det vil indebære for stor risiko for piloten, og hvorfor skulle han/hun bruge en styrtdyks-manøvre til udkastning af mad og dermed skræmme borgerne yderligere. Nej, der er nok snarere tale om en krigsflyver. Og en krigsflyver der flyver på denne måde over bebygget område kan have to opgaver. Den ene mission kan være at skyde/ bombe fjendtlige stillinger og derefter flyve væk, som eksempelvis de engelske flyvemaskiner over København under 2. Verdenskrig. Den anden mission kan være en selvmordsmission, hvor piloten har til opgave at ramme fjenden med sit eget liv som indsats.

UANSET HVILKEN MISSION DENNE FLYVEMASKINE HAR vil den gå ud over civile. Og det er skræmmende. Det er muligt at kunstneren ikke har tænkt disse tanker - at kunstneren alene har været fascineret af det svimlende perspektiv, af farten og af den teknologiske mulighed for at befinde sig så højt oppe over byen.

KUNSTNEREN HEDDER TULLIO CRALO (1910-2000), Maleriet hedder "Styrtdyk over byen". Det er fra 1939. På dette tidspunkt havde Crali været associeret med den italienske avantgarde-kunstbevægelse siden 1929. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelten. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt, og de udviklede en genre som de kaldte Aeropittura, der både stilmæssigt og tematisk handlede Flyvemaskiner.

KAN MAN SE PÅ DETTE MALERI UDEN AT TÆNKE KRIG? I 1939 var der krig i Europa, og det var en krigsførelse hvor netop flyvemaskinerne begyndte at spille en vigtig rolle. I Spanien under den Spanske Borgerkrig benyttede Franco-siden flyvemaskiner, og man må formode at når futuristerne støttede Mussolini, støttede de også hans allierede Franco. Men der var det specifikke ved de futuristiske malerier at de ikke viser ofrene - kun helte, og det er også det som Crali gør i dette maleri.

PILOTEN HER ER EN SUPERHELT, med helt uovervindelige kræfter, kræfter til at ødelægge i en 'god sags tjeneste', som eksempelvis tegneseriehelten Superman. Det var Futuristernes erklærede projekt at vise, hvordan verden ideelt skal blive. For mig er det vanskeligt at se på dette maleri og ikke tænke på den grufulde dag, hvor terrorister kaprede flyvemaskiner og fløj dem ind i World Trade Center. Crali var ikke en spåkone, men hans fascination af mand og maskine, af målstyrethed og magt levner ingen åbning for medfølelse, barmhjertighed eller humanisme. Og det er det virkeligt uhyggelige ved maleriet her. "Den gode sags tjeneste" var både dengang - og er også idag - en subjektiv størrelse.

Læs mere om Tullio Crali HER
Læs mer eom Futurismen HER

Ugens Kunsthistorie: DA FUTURISMEN KØRTE AF SPORET

PÅ SUSAN INGLETT GALLERY I NEW YORK VISES FREM TIL 21. MARTS UDSTILLINGEN INSTANT BEFORE INCIDENT AF DEN ITALIENSKE KUNSTNER LUCA BUVOLI. UDGANGSPUNKTET ER GRUNDLÆGGEREN AF FUTURISMEN MARINETTIS TUR I GRØFTEN I 1908. UGENS KUNSTHISTORIE FØLGER SPORET.

Italieneren Fillipo Tommaso Marinetti grundlagde futurismen. Han skrev i 1908 det første Futuristiske Manifest, der offentliggjordes for 100 år siden. Marinetti blev født i 1876, var uddannet jurist men havde en litterær åre, som han fra 1899 fulgte. Han skrev digte, romaner og dramaer og stod i spidsen for udgivelsen af det internationale tidsskrift Poesia.

I 1908 hændte der noget som fik afgørende betydning for Marinetti. Han elskede fart - voldsom fart - og havde formentlig derfor en mindre bilulykke udenfor Milano, da han for at undgå at påkøre to cyklister endte i grøftekanten. Han beskriver denne hændelse i det første futuristiske manifest som en slags genfødsel. Den totalt mudrede person, der blev hjulpet op af grøftekanten var et nyt menneske, fast besluttet på at gennemføre en revolution. Der er kritiske røster der hævder at hændelsen måske aldrig har fundet sted, men blot er et udtryk for Marinettis teatralske stil og evne til iscenesættelse.

Denne begivenhed – om den nu ER sket eller ej - er udgangspunktet for den italienske kunstner Luca Buvolis skulpturelle installation Øjeblikket før Ulykken (Marinettis køretur 1908) fra 2008. Luca Buvoli (født 1963) har skabt et værk, der viser en bilmodel fra 1908 i bevægelse, i øjeblikket før sammenstødet.

Buvoli benytter et futuristiske formsprog til at fastholde og fortælle om det øjeblik hvor den fysiske, æstetiske og ideologiske mur gennemtrænges, og bilens fart får den til at overvinde tyngdekraften, lette fra vejen og styre op mod det ukendte. Mange forskellige udgaver af bilen efterfølgende hinanden viser køretøjet som om hvert lille ryk er fastfrosset i tid og bevægelse.

Det er den visuelle form de futuristiske kunstnere Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916) og Carlo Carrà (1881 – 1966) bruger i deres værker – eksempelvis i Ballas Dynamismen i en hund i snor fra 1912.

Bulovi tager udgangspunkt i de nærmest mytologiske temaer om ’maskulinitet’ og ’hastighed’, der forbindes med futurismen. Men han demonstrerer samtidig dobbeltheden i heroisme dyrkelsen. For i stedet for at se installationen som en bil i bevægelse, kan man også opleve det som en række af biler der forblændede følger deres leder ud af vinduet/ ud i katastrofen – som en flok får der blindt følger lederen.

Marinetti ønskede en revolution, da han kravlede op af grøftekanten i 1908. Det fik han og mere til. I 1918, efter 1. Verdenskrig hvor flere futurister døde, blev Marinetti en aktiv tilhænger af fascismen, oprettede sit eget parti der først støttede Benito Mussolini og sidenhen blev opslugt i Mussolinis parti. Marinetti udtalte også kritik af fascismen, men primært støttede og formulerede han de tanker og ideer som Mussolini og fascisterne stod for. Han meldte sig også til aktiv militærtjeneste under 2. Verdenskrig.

Buvolis værk er en demonstration af futurismens iboende ambivalens. Kunstværket viser både den dynamiske og heroiske side af ulykken og samtidigt hvordan denne heltedyrkelse kan føre til katastrofer. Dermed bliver det en opfordring til at forholde sig kritisk selv til kunsthistoriens helteskikkelser, og især i år hvor Futurismen fejres voldsomt i store dele af den vestlige verden og især i Italien.

Ugens Kunsthistorie: Futurismen 100 år

I ÅR 2009 – FAKTISK DENNE MÅNED - ER DET 100 ÅR SIDEN AT DET FØRSTE FUTURISTISKE MANIFEST BLEV OFFENTLIGGJORT. FILIPPO TOMASSI MARINETTI (1876 – 1944) PUBLICEREDE DET I DEN FRANSKE AVIS LE FIGARO DEN 20. FEBRUAR 1909. UGENS KUNSTHISTORIE SER PÅ ARVEN FRA FUTURISTERNE.

Futurismen var en italiensk avantgarde kunstretning, der fokuserede på den moderne teknologis muligheder. De ønskede at det italienske samfund skulle gøre det samme. De hyldede energien og dynamikken i menneskemassernes bevægelse, det elektriske lys, de brølende biler, flyvemaskinen og krigen. De opdagede skønheden i den smadrede bil og maskingeværet. De gjorde op med Nike fra Samotrake, renæssance-arkitekturen og Leonardo da Vinci. Selv pasta mente de var fortidig æde! De ønskede at gøre radikalt op med hyldesten af fortiden, som de mente var et dynd der hindrede samfunds- og kulturudviklingen.

Og det har de formentlig haft ret i – især i Italien, der på dette tidspunkt i begyndelsen af det 20. århundrede stadig var en feudalt samfund. Den fremtid som de italienske futurister ønskede sig, oplevede de demonstreret i Paris, Wien og andre af Europas storbyer – men ikke i Italien. Futuristernes ønsker bundede i en drøm om en modernisering af Italien.

Mange kunstnere sluttede op under futurismens faner: Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916), Carlo Carrà (1881 – 1966), Gino Severini (1883 – 1966) og arkitekten Antonio Sant’Elia (1888 – 1916). De skrev rigtig mange futuristiske manifester bl.a. om hvordan futuristisk skulptur, maleri, arkitektur, litteratur, teater, fotografi og film skulle skabes. Og de skabte futuristisk skulptur, malerier, arkitektur, litteratur, teater, film og fotografi. I dén rækkefølge: de beskrev det først – og derefter formede, malede, byggede, skrev, performede, filmede og fotograferede de. Men de skrev også manifester om musik, om mekanisk kunst, scenografi og i 1915 fremsatte de Manifestet for den futuristiske rekonstruktion af universet!

Futuristernes fortjeneste lå også i at de formulerede ønsker og tanker der deltes af unge og kunstnere i flere lande på denne tid. Kritikken af fortids-fejringen finder man i østrigske Stefans Zweigs roman Verden af I går. Senere malede franske Marcel Duchamp respektløst overskæg på en reproduktion af Leonardos Mona Lisa.

I England opstod Vorticismen (ca. 1913 – 1915) med digterne og billedkunstnerne Ezra Pound (1885-1972), Wyndham Lewis (1882 – 1957), og Jacob Epstein (1880 – 1959). I Rusland fandtes en parallel futuristisk bevægelse med Nathalia Goncharova (1881-1962), Mikhail Larionov ( 1881 – 1964) og Kasimir Malevich (1878 – 1935). I Danmark blev Rudolf Broby-Johansen (1900 – 87) og William Scharff (1886 – 1959) meget inspireret af futuristerne og bl.a. af deres udstilling på Den Frie i København 1911. I værker af Jean Gauguin (1881 – 1961), Harald Giersing (1881 – 1927) og Jais Nielsen (1885 – 1961) finder man også inspirationen fra futuristerne.

Den heroiske fase af den italienske futurisme opløstes efter Boccionis og Sant’Elias alt for tidlige død i 1. Verdenskrig i 1916. Den futuristiske bevægelse fortsatte med – med Marinetti i front - at sætte sit præg på den italienske kultur også efter 1918 med manifester om mode, cuisine og røgskrivningskunst. Samtidig (fra 1918) skete en stærk tilnærmelse mellem de italienske futurister og det italienske fascistparti. Det er primært de futuristiske fra den heroiske fase der inspirerede internationalt.

Man kan selvfølgelig ikke reducere den italienske futurismes betydning til ønsket om at modernisere Italien alene. Deres hyldest til maskine og bevægelse fik en central betydning og indflydelse på kunsten og politik i årtier efter at de som gruppe ikke fandtes længere. Fascisterne i Italien og højrefløjen i flere europæiske lande fokuserede netop på massebevægelse, dynamik og energi-udstråling i deres velarrangerede marcher. Men venstrefløjene holdt sig heller ikke tilbage. Kommunisterne over hele Europa sang med på Povla Germanas Flyversang fra 1918:

Vi fødtes til at overvinde rummet
På Ørnevinger svæve over jord
Vor kampsang ofte har propellen summet
Vort hjerte er en drønende motor

Vi stiger og stiger og stiger
Maskine og mand er et!
og alle propeller fortæller
at vi er på vagt for Sovjet

Hele det 20. Århundredes dyrkelse af superhelten – Superman, Batman, Spiderman etc. der som en anden maskine kan flyve i luften - bunder i futurismens ønske om at forene maskine og mand.

Antiæstetikken og dyrkelsen af det voldsomme og ulykken som eksempelvis ”skibskatastrofer, hærværk og pludselig død” - hvilket meget aktuelt kan opleves i Nikolaj Howalts (1970) udstilling Car Crash Studies på Martin Asbæk Galleri i Bredgade (til 14. Marts 2009) – ville måske heller ikke have været, havde det ikke været for Futurismen.