FELIX VALLOTTON

FÉLIX EDOUARD VALLOTTON var en schweizisk/ fransk kunstner, der både arbejdede med grafik og maleri. Han blev født i Schweiz, men søgte og fik i 1899 fransk statsborgerskab. Vallotton var en del af kunstnergruppen Les Nabis sammen med blandt andre Édouard Vuillard, Maurice Denis og Pierre Bonnard. 

Felix Vallotton: Gertrude Stein, 1907.

VALLOTTON malede flere portrætter, blandt andet et af Gertrude Stein. Hans motivkreds var mangeartet og det samme gjaldt hans stil, der strakte sig over impressionistiske modelstudier, nærmest karikerede eller naivistiske gadescener og symbolistiske krigsbilleder. Et rigt æuvre, det bstemt er værd at se nærmere på.

Felix Vallotton: Gadehjørnet, 1895. Olie på lærred.

FOLKELIVET som det udspillede sig på markedet, i gaderne, på stranden og i det hele taget i det offentlige rum, var et yndet motiv for Vallotton i 1890erne. Billederne er fyldt med folkeliv og fortællinger og kan virke både naivistiske og karikerede. Han kan i disse motiver minde en smule om danske J.F. Willumsens tidlige værker.

Felix Vallotton: På markedet, 1895. Olie på lærred.

GRAFIKKEN var et af de områder, Vallotton brillerede på og var mest kendt for i sin samtid. Man kan undre sig over, hvor lidt opmærksomhed grafik egentlig får idag, men på Vallottons tid var det stort. Og Vallotton var en af de dygtigste. Som i Familie fra 1899, hvor mand og kone sidder med hver deres avis og med ryggen mod hinanden og er sammen hver for sig. Egenlig ikke så anderledes fra vore dages familier der er sammen med hver deres telefon/ Ipad eller computer.

Felix Vallotton: Familie, 1899.

Felix Vallotton: Manifestationen, 1893.

Felix Vallotton: Bistroen, 1895.

VALLOTTON MALER OGSÅ EN RÆKKE INTERIEURMOTIVER, der er anderledes seriøse i deres grundtone. De er ikke så karikerede, og der er et større fokus på lys og materialegengivelse. Teknisk virker de meget mere forfinede. I Sovende kvinde fra 1899 skildrer han mesterligt tapetet, uldtæppet og det skinnende silke-sengetæppe. I Kvinde der søger i et skab fra 1901, er han optaget af at fange lyset i mørket.

Felix Vallotton: Sovende kvinde, 1899. Olie på lærred.

Felix Vallotton: Kvinde der søger i et skab, 1901.

VED 1. VERDENSKRIGS UDBRYD, meldte Vallottons sig til den franske hær. Men han blev afvist, fordi man mente han var for gammel. Krigen optog ham, og i 1917 malede han et maleri der opsummerer dramaet ved kamphandlingerne i slaget ved Verdun. Man ser ild, røg, tåge og mørke. Et helvede af smukke krydsende stråler. Et næsten kubististisk inferno.

Felix Vallotton: Verdun, 1917.

ANDERLEDES ROLIGT er parkmotivet med lystrålen, der rammer det rød-gyldne efterårsløv i Strålen fra 1913. I flere malerier udforsker Vallotton solens stråler og lysets fald på himmel og skyer. Det er både det dæmpede aftenlys, solen der bryder frem efter regnvejr samt solen der stiger og spreder 'guld på sky' og går ned igen i forunderligt lys og farvehav. Disse motiver virker overvældende og overdrevne. Men det er ikke det overnaturlige eller guddommelige, han søger at skildre. Uden kamera søger han at fastholde det korte øjeblik, hvor naturen og verden bades i solens lys og alting forandrer farve. Det er naturens farver - og det er kun et øjeblik, så er det slut og alt bliver mørkt.

Falix Vallotton: Strålen, 1913.

Felix Vallotton: Solnedgang, 1910.

EFTERÅR

Olga Wissinger-Florian: Efterår. Ukendt årstal. Ukendte mål.

DET BLÆSER, BLADENE FALDER FRA TRÆERNE og gæsterne sidder ikke længere udenfor ved bordene, fordi det simpelthen er for koldt. Billedet viser en fascination af efterårets farver og bevægelse, men samtidig er der en symbolsk stemning af forladthed. Man fornemmer hvordan der tidligere har været fyldt med mennesker og liv på disse bænke, ved disse borde, men nu er de tomme og minder om en svunden tid.

EFTERÅRET ER HER, og det er bestemt ikke kun trist, selvom der er en smule tristesse i dette maleri af den østrigske impressionist Olga Wissinger-Florian (1844-1926). I maleriet er der bevægelse i træerne, bevægelse i bladene på de tomme borde og bænke, samt bevægelse i bladene på jorden.

OLGA WISSINGER-FLORIAN begyndte sin kunstnerkarriere sent, men nåede stor anerkendelse i sin samtid. Hun udstillede endda på Secessione i Wien med Klimt, Schiele og Kokoschka.

IS IT ENOUGH TO WANT SOMETHING PASSIONATELY?

Is it enough to want something passionately? The Good Jockey.

TITLEN PÅ DETTE BILLEDE er et godt spørgsmål at starte en mandag morgen med. Er det nok at ønske sig noget lidenskabeligt? Billedet viser en jockey på sin hest enten på vej mod eller på vej fra en konkurrence. hest og rytter føres gennem græsset til eller fra banen. Den kasketklædte jockey ser målbevidst (eller skumlende) frem for sig. Han holder den ene hånd i siden. Foran ham rider en anden jockey. 

TOULOUSE-LAUTREC HAR FANGET DET ØJEBLIK, hvor intet er afgjort eller bestemt endnu. Det er det jeblik, hvor spørgsmålet er om rytterens egen vilje er nok til at bringe ham - og de der har satset på ham - en sejr. Der er en bevægelse i billedet, men det er ikke den, kunstneren er optaget af. Der er også lys i billedet, men det er heller ikke det han fokuserer på. Det er fortællingen om rytterens vilje og psyke, der optager Toulose-Lautrec.

Samling af jægere, 1879

HENRI TOULUSE-LAUTREC (1864-1901) er især kendt for sine stemningsfulde fremstillinger af det parisiske natteliv i slutningen af det 19. århundrede. Men Toulouse-Lautrec havde en anden interesse, der er mindst lige så interessant. Han var optaget af heste. Heste er et motiv der går igen i hele hans æuvre fra den tidlige lidt mere impressionistiske gengivelse af omgivelserne, til de senere karakteristiske  nærmeste karikerede fortællinger.

HESTE VAR DATIDENS BILER, og en vigtig del af samfundet, så det er ikke underligt at han var fascineret af hestekræfter og tegnede og malede dette motiv igen og igen og igen. Det er heste som transport middel, heste til krig, til sport, til jagt og til socialt samvær. Det er stærke, smukke og veltrænede heste. De er fysisk perfekte, værdifulde samt statussymboler. I sine heste-billeder portrætterer Toulouse-Lautrec La Belle Epoque - verden af igår!


HER ER ET UDVALG af Toulouse-Lautrecs (overraskende) mange hestemotiver:

Greve Alphonce Toulouse-Lautrec kører en firespandsvogn, 1881.

Den engelske vogn, 1897.

Hestekamp, 1881.

Promenade Anglais i Nice, 1880.

Soldat sadler sin hest, 1879.

Souvenir fra Auteuil, 1881.

Tøjret hest, 1878.

Morgengry, 1895.

Cuirassier, 1881.

The team, 1881.

Hest og rytter med lille hund, 1879.

Cirque Fernando. Rytter på en hvid hest, 1888.

Napoléon, 1896.