tirsdag den 20. maj 2014

I ALLE FÆLLESSKABER ER DER ABER - Om Kulturministerens Kulturstrategi for børn og unge

Detalje fra KISSMAMAs udsmykning af Metrohegnet ved Nørrebro Station.

FANTASTISK! Et med længsel ventet udspil fra Kulturminister Marianne Jelved er nu søsat. Det handler om visioner for børn og unges møde med kunst og kultur, og skal gælde de næste fire år. Det ser også ud som om der er penge bag udspillet - 40 millioner kroner - men det er ikke lige til at gennemskue, om det er flere penge, end der plejer at være. Og ministeren har sikret sig at tildeling forudsætter medfinanciering fra kommunerne.

MARIANNE JELVED opererer med to kodeord: 'lokalforankring' og 'fællesskaber'. Hun vil skabe fællesskaber, som børn trives i. Og ifølge et interview i Kulturnyt på P1, vil hun skabe en social dimension og bryde den social kulturelle arv ved at skabe fri adgang for børn og unge til kunsten og kulturen.

KULTURMINISTEREN mener at det er vigtigt, at børn og unge møder kunst og kultur, fordi de gennem dette møde får øvet deres koncentrations evner, bliver i stand til at strukturere deres oplevelser og evne til at føre en dialog om det de ser, opøver refleksionevnerne, bliver bevidste om deres egen udvikling og møder anerkendelse. På denne måde mener Jelved, kan vi give dem en demokratisk dannelse og træne dem til at blive borgere i vores danske demokratisk fællesskab.

DET LYDER SMUKT OG FLOT, men jeg er ikke helt sikker på, at det er de ting, jeg som kunst og kulturformidler mener, er de primære ting der sker, når børn og unge møder kunst og kultur. Og jeg tror at det er vigtigt at skelne mellem det som Jelved kalder "den autentiske kunst og kultur" og selv at være skabende/ udøvende. Det er ikke det samme og skal helst ikke erstatte hinanden.

AT KULTUREN ER ET FÆLLESSKAB og at kunst giver kompetencer, lyder som politik formuleret af henholdsvis Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Dermed bør strategien være sikret bred opbakning i det vigtige kommunale landskab. Vigtig fordi at ministeren også betoner samarbejde og netværk samt forankringen i lokalsamfundet. Det vil sige at strategien ikke kan lykkes, hvis ikke kommunerne skaber plads til dem på deres budgetter.

DET MEST VÆSENTLIGE ER, at der nu er et ministerielt fokus for kulturindsatsen til børn og unge. Ministeren kan og vil ikke styre, hvad der skal ske rundt omkring i landet, men hun presser lokalpolitikerne til at støtte op om strategien ved at kræve medfinanciering. Og når kulturen skal ud til alle ... i hele landet, er denne opbakning voldsomt vigtig.

JEG KUNNE GODT HAVE ØNSKET MIG et ambitiøst mål, der hed, at alle børn og unge i Danmark skal opleve mindst en danseforestilling, en teaterforestilling, en litteraturoplæsning og forfattermøde samt et kunstmøde og kunstnermøde om året (- allerhelst hvert halve år). Og jeg havde også gerne set en tildeling af et Læringskort til pædagoger og lærere der gav dem gratis adgang til alle landets kulturinstitutioner. Men så konkret er udspillet ikke.

TIL GENGÆLD er jeg vild med aldersdifferentieringen i strategien. Det er SÅ godt tænkt at man ikke maser den samme strategi igennem overfor unge (17 - 30 år!), som overfor skolebørnene. Marianne Jelved fremlagde fint i P1, hvordan hun har lyttet til og gerne vil tilgodese unges egen lyst til at skabe kultur og kunst. Og det er forfriskende, at ministeren skaber et helt nyt fokus på små børn, kulturen i deres dagligdag og - VIGTIG - de små børns professionelle voksne!

DET BLIVER SPÆNDENDE om der kommer handling bag ordene, og om alle børn og unge i de næste fire år rent faktisk møder mere dans, litteratur, teater, film og billedkunst i deres hverdag. Jeg ønsker det for os allesammen. Men vi ved jo godt, at i alle fællesskaber er der aber!




mandag den 12. maj 2014

KULTUREN UD TIL ALLE 2

KULTUREN SKAL UD TIL ALLE! Det, mener jeg, er en uangribelig sandhed. Man kan diskutere, hvad kultur er, og hvad der ligger i "skal" og "ud til". Man kan også være uenige om hvad og hvordan "alle" skal bruge den, men at den er og skal være tilgængelig, bør være et faktum. Jeg har allerede diskuteret dette her, hvor jeg blandt andet foreslår at pædagoger og lærere får et læringskort der giver gratis adgang til alle Danmarks kulturinstitutioner. 'Adgang' og 'tilgængelighed' og 'venlighed/ imødekommenhed' er nøgleord.

KVALITET ER OGSÅ VIGTIG! Når vi taler om alle besøgende (uanset alder), er det vigtigt, at det de møder og får på museet er af god kvalitet. Og for børn og uge er det nok mest vigtigt. Men lige præcis for den målgruppe kan tilbuddene godt være ret svingende i kvalitet.

JEG HAR SELV STÅET MED ANSVARET for kunstformidlingen til børn og unge på Louisiana i en årrække, og kender alle mulighederne og alle faldgruberne fra arrangørernes side. Jeg har også en tæt dialog med lærere og pædagoger og ved at de meget gerne vil benytte kulturinstitutionernes tilbud i deres dagligdag. Men de fortæller også, at det de møder virkelig kan være dårligt. Og så bliver det vanskeligt at trække børnene med igen en anden gang.

JEG OPLEVEDE DET SELV FOR NYLIG, hvor jeg var med en skoleklasse på et af byens bedste museer - Hirschsprung Samling. Dette museum har en hel fantastisk kunstsamling, men mange lærere og pædagoger kender desværre ikke til den. Der ligger et stort og spændende arbejde for museet der.

DEN SKOLEKLASSE JEG VAR SAMMEN MED bestod af børn med mange forskellige baggrunde, hvilket var synligt blandt andet på tørklæderne, som flere elever bar. De skulle ind og se Skagensmalerne, som de på forhånd havde lært en masse om, og de var alle meget optagede af dette emne og positivt indstillede.

DERES OMVISER VAR UNG, formentlig kunsthistoriestuderende og havde sit manuskript med i hånden. Det er der ikke noget galt i. Det der gik galt for ham var, at han ikke havde gjort sig klart, hvad børnene skulle have med sig af viden, når de forlod museet. Om det er hans fejl, eller om det er den formidlings-ansvarlige på museets fejl, er jo ikke til at sige.

HAN BLIVER SIKKERT EN DYGTIG KUNSTHISTORIKER, og det er ikke mit ærinde at hænge ham ud. Jeg vil blot sige, at  han pt. ikke er en god formidler. Derfor endte det også med at blive lettere kaotisk. Han var optaget af at fortælle om personerne på billederne og deres indbyrdes familiære relationer, hvilket overhovedet ikke var relevant for eleverne.

ELEVERNE BLEV TRUKKET FREM OG TILBAGE mellem to sale, så der opstod en grund uro hos børnene. Da akustikken ikke er god i salene, hørte og greb han ikke dere guldkorn. Han kom næsten ikke ind på kompositioner og farvebrug. Og han sluttede af med et maleri der viser juleaften, uden at erkende at halvdelen af børnene ikke kender til eller fejrer juleaften. Jeg siger ikke, at han ikke skulle vise dem det billede, men han skulle da have brugt det aktivt til en dialog med børnene!

ALLEREDE EFTER TRE MALERIER var de fleste af drengene faldet fra. Og da gruppen forlod museet, ytrede flere elever, at de ikke gad at gå på museer mere. De har en super lærer, så det skal nok rette sig. Men hvor er det ærgerligt at eleverne ikke hver gang møder en toptunet formidler der har lyst til at vise kunsten frem og gå i dialog med børnene.

NÅR KULTUREN SKAL UD TIL ALLE, skal kulturinstitutionerne også sikre sig, at kvaliteten er i orden. Selvfølgelig skal de studerende øve sig, men hvorfor skal de lige netop øve sig på børnene? Hvis det er ud fra en idé om, at det er mindre svært at formidle til børn, så er der nogen der har misforstået noget! Lad dem da hellere øve sig på de voksne, de kan jo i det mindste svare igen. Og lad børnene møde dygtige professionelle formidlere og kvalitet.

KULTUREN UD TIL ALLE 1


I FREDAGENS UDGAVE af Kulturknuserne på P1 (lyt her) fik sætningen Kulturen ud til alle vendt vrangen ud af. Redaktionen havde fundet tre nytiltrådte kulturdirektører, der alle havde sagt nogenlunde det samme, nemlig, at det er deres mål at få flere til at benytte sig af de tilbud, som deres institutioner har. Som værten Lasse Marker meget rigtigt pointerede, er det ikke en vision. Men det er et ønske.

KULTUREN UD TIL ALLE er et udsagn, som vi alle kan være enige om og juble over. Tænk hvis der kom en kulturdirektør og meddelte, at nu ville han / hun lukke institutionen, og den skulle kun være for de få! Det vil forhåbentligt aldrig ske!

JEG HUSKER STADIG den direktør på Louisiana, der sagde at kunsten skulle formidle sig selv. På en måde havde han jo ret, og det var også et ret forfriskende initiativ. Men det var mest forfriskende for os der var med på at se på kunsten på denne måde ... og som vidste noget om den i forvejen. Problemet med at lade kunsten formidle sig selv, er at det er fint for nogle, men bare ikke fungerer for ...mange andre. Og i det konkrete tilfælde, var det et problem at selv museets meget vidende vagter ikke forstod kunsten - man kan sige at værkerne ikke talte til dem. Og så er der et problem!

MAN SKAL HAVE DET PÅ EN BESTEMT MÅDE for at kunne lide at blive udfordret af det man ikke forstår. Måske synes man at det er ok og spændende første gang. Men måske synes man også, at det er anstrengende og ubehageligt, og så beslutter man sig for ikke at prøve en anden eller en tredie gang. Der er da kunststeder, hvor jeg synes at det kan være som at bestige Mount Everest at gå ind. Men min interesse og nysgerrighed, gør at jeg alligevel gør det.

JEG KENDER DESVÆRRE RIGTIG MANGE MENNESKER der ikke benytter kulturtilbuddene, fordi de føler sig dumme i kulturinstitutionerne. De har ikke haft deres naturlige gang i disse gennem deres opvækst - og ej heller har deres familier - så hvad skulle få dem til det nu? Nok ikke at kulturdirektørerne siger at de gerne vil have dem på besøg. Men måske skulle kulturinstitutionerne prøve at sende gratis invitationer/ billetter til bestemte kvarterer og så se, hvor mange der ville benytte dem.

PÆDAGOGER OG LÆRERE er nøglepersoner til at åbne kulturinstitutionerne op. Disse faggrupper burde have gratis adgang til alle vore kulturinstitutioner, således at de kan viderebringen viden og begejstring til deres børn og elever. Journalisterne har pressekort, men pædagoger og lærere burde have læringskort.

PRISER, traditioner og billetsystemer spiller allesammen en rolle i forhold til vores benyttelse af kulturtilbuddene. Men også attituden på stedet. Møder man venlighed, venlighed og venlighed, så kommer man igen.

DER ER SÅ MEGET MAN KAN GØRE, og jeg vil håbe at de tre nyslåede kulturdirektører vil omsætte deres ønsker til konkrete handlinger og visioner. For Lasse Marker har jo ret, indtil videre er de ikke kommet med noget.

torsdag den 1. maj 2014

PORCELÆN

MÅSKE ER DET EN TENDENS, MÅSKE ER DET ET TILFÆLDE, men der er og har været en hel del porcelæn og keramik at se i billedkunsten dette forår. Der er simpelthen porcelæns-figurer og platter alle vegne. Det hele kan placeres i hjemmet, og jeg skal da gerne erkende at der er flere af værkerne jeg gerne ville placere i mit hjem! Der er tale om nyfortolkninger af en gammel genre, men alligevel kan man ikke lade være med at tænke på, om det hænger sammen med krisen? Se lige her:

Allan Otte hos Galleri Tom Christoffersen
Marie Rubinke hos Galleri Martin Asbæk
Mette Vangsgard hos Galleri Marie Kirkegaard

Louise Hindsgavl hos Galleri Christoffer Egelund
Niels Erik Gjerdevik hos Copenhagen Ceramics
Gunhild Rudjord hos Copenhagen Ceramics