mandag den 20. juli 2026

BEVERLY BUCHANAN


PÅ VENEDIG BIENNALEN 2026 er vises en del værker af billedkunstneren amerikanske Beverly Buchanan (1940 - 2015). Før Buchanan blev kunstner, arbejdede hun med sundhed i fattige områder i New Jersey (USA). Hun havde en master-uddannelse i parasitology and publich health fra Columbia University. Derefter uddannede hun sig som billedkunstner.



BEVERLY BUCHANAN var fascineret af de små hytter (på amerikansk: shacks) som især den fattige afro-amerikanske befolkning i sydstaterne byggede og boede i. Hun har fotograferet denne byggetradition, tegnet hytterne og bygget små skulpturer der mimer dem. De materialer Buchanan bruger, er materialer der ikke koster særlig meget. Dermed reflekterer hun den virkelighed, hytterne er bygget i. Alle hendes værker er gennemsyret af fortællinger om mennesker, hvad enten det er hende selv som billedkunstner eller de mennesker hun har mødt:

"I would look at a building and it would remind me of a person or a family". 

I FORBINDELSE MED Buchanans værker følger tekst, der sætter hendes arbejde som billedkunstner, som indsamler af menneskers liv og levemåder i en ofte poetisk ramme. Hendes arbejde er både morsomt, omsorgsfuldt og respektfuldt, samtidig med at hun værdigt viser os, der ikke kender disse mennesker, denne levemåde eller har oplevet denne byggetradition fra andet end en kulisse i Onkel Toms Hytte, rundt i en kultur vi ikke kender.

1 kommentar:

  1. Kære Naja,
    Jeg er kulturformidler på Skolehistorie AU (tidligere Skolemuseet), hvor jeg nu er i gang med at udvikle en udstilling om børnetegninger. Det ved du jo en masse om, så derfor vil jeg meget gerne i kontakt med dig. Jeg har også forsøgt at kontakte dig via mail, Linkedin og Instagram, men uden held.
    Håber derfor du får beskeden her, og vil svare mig på riba@edu.au.dk
    bedste hilsener,
    Rikke Baggesen

    SvarSlet