MELA KOEHLER

MELA KOËHLER ER IDAG - BLANDT SAMLERE - EN AF DE MEST EFTERTRAGTEDE kunstnere fra Wiener Werkstätte. Wiener Werkstätte var en østrigsk kunsthåndværker og arkitekt sammenslutning med egen butik. Ønsket var at formidle og sprede forståelsen af god kvalitet til et bredere publikum. Man solgte møbler, tekstiler, tøj, porcelæn og andre brugsting. Den høje kvalitet betød også at priserne blev høje. Derfor var det også kun et lille publikum, der havde råd til at købe varerne. Men man havde et produkt der nåede bredt ud - Wiener Werkstättes postkort. I perioden mellem 1907 og 1912 udførte Köehler 150 postkortmotiver. (Læs mere om Wiener Werkstättes påskepostkort her).

MELANIE LEOPOLDINA KÖEHLER, Mela Köehler, (18. November 1885-1960) var maler, illustrator og grafiker. Hun blev hentet til Wiener Werkstätte, mens hun stadig studerede på kunsthåndværkerskolen i Wien (fra 1905-1910). Udover hendes grafiske arbejder, designede Köehler også tekstiler, illustrerede bøger og malede. På grund af det politiske klima i Østrig emigrerede Köehler til Sverige, hvor hun også blev gift og boede til sin død.

UNIVERSET I KÖEHLERS POSTKORT er et udpræget kvindeligt univers, med kvindelige modeller alene, med veninder, kæledyr eller børn. Her er fokus på forbrug, på højtider (nytår, påske), årstidsaktiviteter (som at skøjte) socialt samvær, på glæde og nydelse.

KÖEHLERS STIL er præget af forskellige interesser. Den engelske kunstner Aubrey Beardsley og hans elegante dameskikkelser er tydeligvis en inspirationskilde. Men Koëhler er også tydeligvis inspireret af kunstneren Gustav Klimt og hans kvindeportrætter. Herudover kan man også glimtvis se samtidens optagethed af folkekunsten i Köehlers postkort.

PÅSKE POSTKORT FRA WIENER WERKSTÄTTE

Mela Koehler (1885-1960): "Frohe Ostern" (= Glædelig påske), 1911.

DER VAR ENGANG, HVOR MAN FIK POST TRE GANGE om dagen. Dengang sendte man båe lange håndskrevne breve og postkort til hinanden. Det blev til mange smål hilsener - vel nærmest som man idag sender sms'er. Da der blev sendt så mange breve og postkort var der også en stor produktion af postkort med passende motiver. Der var blandt andet postkort med motiver til hver en højtid. ikke kun til jul og bryllupper og begravelser, men også til nytår og påske.  

Arnold Nechansky (1888-1938): Frohe Ostern, 1912. The Met, New York.

JEG KENDER IKKE LÆNGERE NOGEN, der sender påske-postkort. Den højtids-tradition er nok ved at udfase sig i Danmark. Men fra 1907 i Østrig producerede kunstner sammenslutningen Wiener Werkstätte mange påske-postkort. Det var kunstnere, der designede motiverne, og de blev hurtigt til samlerobjekter. 

Maria Pranke (1891-1972): Frohe Ostern, 1909. The Met, New York.

DET ER INTERESSANT AT SE, hvordan påskens mange motiver inspirerede kunstnerne på forskellig vis. Se blandt andet hvordan Nechanskys gør 'o'erne' i 'Frohe Ostern' til æg, og hvordan Pranke gør kyllingerne til et mønster. Og mulighederne er langt fra udtømte. Tænk hvis Danmarks Designmuseum udtænkte en 'postkort'-serie designet af danske kunstnere, kunsthåndværkere og designere! Hvert år nye udgivelser. Det kunne blive til en fantastisk samling der viste det bedste af hvad der foregår på designfronten her og nu og samtidig ville det på sigt give et overblik over vores tid.

Fritz Zeymer (1886-1940): Frohliche Ostern, ukendt årstal.

WIENER WERKSTÄTTE var en organisering af østrigske kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter - et kooperativ - der bestod fra 1903 til 1932. Man ønskede at organisere kunsthåndværket, så man både kunne formidle forståelsen for det gode kunsthåndværk hos et større publikum, samt i kølvandet på dette at fremme salget. Man skabte både møbler, beklædning, tekstiler, plakater og postkort.

Mela Koehler: Frohe Ostern, 1911.

DET VAR JOSEF HOFFMANN (1870-1956) OG KOLOMAN MOSER (1868-1918) der grundlagde og stod i spidsen for Wiener Werkstätte. De var inspirerede af den engelske Arts & Crafts-vebægelse. Grundtanken med Wiener Werkstätte var, at man ville forbedre hverdagen gennem formgivning. Det var derfor det gode materiale og det gode håndværk var i højsædet. Man ønskede at nå ud til et bredt folkeligt publikum, men det var i virkeligheden primært det velstående borgerskab, der købte hos Wiener Werkstätte. Bortset fra postkortene, der gik som varmt brød.

Urban Jahnke: Frohe Ostern. 1908.

ET EKSEMPEL PÅ ET VÆRK FRA WIENER WERKSTÄTTE er Palais Stoclet i Bruxelles, tegnet af Josef Hoffmann, men med et interieur skabt af de bedste kunstnere og kunsthåndværkere fra perioden. Blandt andet dekorerede Gustav Klimt spisestuen. Paladset er en af 1900-tallets mest eksklusive og kostbare boliger opført for den belgiske ingeniør og finansmand Adolphe Stoclet. Palais Stocklet er såp udsøgt og overdådigt og prangende, at det nærmest fremstår barokt og langtfra den enkelthed, der kendetegner postkortene fra Wiener Werkstätte.

Josef Diveky (1887-1951): Frohe Ostern, ukendt årstal.

WIENER WERKSTÄTTE blev en 'udrugningsfabrik' for nye talenter, samt - for mange af kunstnerne - et nødvendigt økonomisk grundlag. Blandt de mange kunstnere var Mela Koehler (1885-1960), Oskar Kokoschka (1886-1980), Josef Diveky (1887-1951), Arnold Nechansky (1888-1938), Fritz Zeymer (1886-1940), Maria Pranke (1891-1972) og Urban Jahnke (1887-1915). 

Josef Hoffmann (1870-1956): Frohe Ostern. 1910.

STILEN VAR JUGENDSTILENS, men her og der med ekspressionistiske træk og inspireret af folkekunsten en tydelig bevægelse mod det flade, stiliserede, geometriserede og abstrakte. Motiverne er påskens æg, kyllinger, høns og harer, samt smukt klædte ( i Wiener Werkstättes tøj) kvinder i forskellige (konsum/forbrugs)situationer: FROHLICHE OSTERN/ GLÆDELIG PÅSKE!

EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.

DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:

"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"

Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.

Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.

OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.

Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.

FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.

Egon Schieles Skitsebog (1906)

EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.

HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.

MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.

Fotografi af Egon Schiele september 1906.

EFTERÅR

Olga Wissinger-Florian: Efterår. Ukendt årstal. Ukendte mål.

DET BLÆSER, BLADENE FALDER FRA TRÆERNE og gæsterne sidder ikke længere udenfor ved bordene, fordi det simpelthen er for koldt. Billedet viser en fascination af efterårets farver og bevægelse, men samtidig er der en symbolsk stemning af forladthed. Man fornemmer hvordan der tidligere har været fyldt med mennesker og liv på disse bænke, ved disse borde, men nu er de tomme og minder om en svunden tid.

EFTERÅRET ER HER, og det er bestemt ikke kun trist, selvom der er en smule tristesse i dette maleri af den østrigske impressionist Olga Wissinger-Florian (1844-1926). I maleriet er der bevægelse i træerne, bevægelse i bladene på de tomme borde og bænke, samt bevægelse i bladene på jorden.

OLGA WISSINGER-FLORIAN begyndte sin kunstnerkarriere sent, men nåede stor anerkendelse i sin samtid. Hun udstillede endda på Secessione i Wien med Klimt, Schiele og Kokoschka.