tirsdag den 12. november 2013

OTTO FRELLO

Hjørnet af Peter Ipsens Allé og Dortheavej. 1996. Kunstner: Otto Frello

KUNSTHISTORIEN kan aldrig fortælles helt færdigt. Der dukker ustandseligt nye kunstnere frem - også fra fortiden - samt nyt om kunstnere man syntes, man kendte så godt. Derfor bliver vi aldrig færdige med at skrive historien om hverken den internationale eller den danske kunst. Heldigvis!

PARALLELT MED DEN STORE HISTORIE om vores fælles kunst fortælles og skrives vores personlige kunsthistorier. Det er historierne om den kunst, som vi hver især holder af. Disse kunsthistorier er jeg meget fascineret af. Eller rettere, jeg er meget fascineret af alle andres personlige kunsthistorier. For det første vil jeg altid gerne have mine horisonter udvidet og lære nyt. For det andet må jeg erkende, at selvom jeg er rimelig åben overfor det meste kunst, så befinder jeg mig primært i kredse hvor vi bekræfter hinanden i det samme kunstsyn og kan lide de samme kunstnere.

MEN DET ER JO IKKE ALLE, der kender til eller synes om de kanoniske værker eller kanoniserede kunstnere, som fremhæves og udstilles på museer, udstillingssteder og gallerier. Derfor spørger jeg ofte, de mennesker jeg møder, om hvilken kunst de holder af.

PÅ DENNE MÅDE fik jeg fornylig kendskab til Otto Frello (født i 1924). En af de dygtige pædagoger i mit barns vuggestue introducerede mig for hans værker. Frello er optaget i Weilbachs leksikon, han er uddannet på akademiet for fri og merkantil kunst (1948-50) hvor han også har været lærer og rektor, en samling af hans værker er permanent udstillet på Varde Museum og han har illustreret et utal af undervisningsbøger. Alligevel har jeg aldrig hørt om ham før nu.

JEG VIL BESKRIVE FRELLO som en kunstner, der blander det nederlandske renæssancemaleris optagethed af materialitet med fotorealisme, Dalisk surrealisme og Eschers labyrintiske og klaustrofobiske arkitekturtegninger. For at vise spændvidden har jeg valgt et af Frellos mere nedtonede og realistiske malerier som illustration til denne kunsthistorie. Det meste af Frellos æuvre er vildt syret - se selv her.

OG SÅ ER OTTO FRELLO AKTUEL. I anledning af at han den 6. april 2014 fylder 90 år, viser Rundetårn til næste år den retospektive udstilling I FANTASIENS LANDSKAB  fra 22. marts til 27. april 2014 - med over 80 af hans værker. Efterfølgende vises udstillingen på Varde Museum. 

mandag den 11. november 2013

SWINGING TUBES



LIGE NU kan man på Officinet i Bredgade se udstillingen Ceramic Exit. På denne udstilling kan man bla. se Kirsten Holm Nielsens Swinging Tubes. De er først og fremmest et materialeeksperiment fra kunstnerens side, men de fremkalder hos mig erindringer om både ung svensk birketræsskov, indianske totempæle samt Louise Bourgeois' tidlige skulpturer.

I 1999 SÅ JEG udstillingen THE AMERICAN CENTURY, Art and culture 1950 - 2000 på Whitney Museum of American Art i New York. Det var en kæmpe udstilling, fyldt til bristepunktet med hovedværker fra perioden og en stor og uforglemmelig oplevelse.

TRE AF KUNSTVÆRKERNE på udstillingen gjorde et særlig stort indtryk på mig. Det var skulpturer af Louise Bourgeois (1911-2000) fra slutningen af 1940erne. Jeg havde på det tidspunkt oplevet flere værker af Bourgeois, installationer og skulpturer, men aldrig set disse meget enkle personager. I princippet består de af en opretstående jernstang, hvorpå der er trukket mindre dele nedover. Nærmest som store ujævne perler eller sten trukket på en snor - hvor snoren blot er stivnet. Jeg har ikke billeder fra udstillingen, men de minder om disse skulpturer - se her.

MED TANKE PÅ LOUISE BOURGEOIS' ÆUVRE ligger der formentlig noget fallisk i disse skulpturer, og måske handler de også om 'at gennembore', 'at spidde', 'at samle' eller 'at fange'. I hvert fald er der tale om en samling og en fremvisning af materialer, hobet sammen og sat ovenpå hinanden. Materialerne kan opfattes som en samling trofæer, og de synes klart at have et slægtskab med totempæle.

MEN MATERIALERNE kan også minde om en (næsten antropologisk) samling og ophobning af knogler, og derfor opfattede jeg, både dengang og idag, disse skulpturer som simple fremstillinger af mennesket: Mennesket uden følelser og hukommelse og empati - blot en bunke knogler der står op, holdt sammen af en pind. De er en slags grundmenneske - uden social adfærd, uden leg og kreativitet. Det er uhyggeligt enkelt og egentlig også grumt - mennesket uden noget.

KIRSTEN HOLM NIELSENs skulpturer er umiddelbart dekorative og abstrakte, og slet ikke voldsomme som Louise Bourgeois's skulpturer. De skyder i vejret, men hælder en smule til forskellige sider, hvilket tilføjer dem en rytme. Det er denne indlejrede rytme, der har navngivet dem, og selvom de kaldes 'rør', er det rytmen, der forvandler dem til figurer. Det er det figurative, der får en beskuer som mig til at tænke på Bourgeois' skulpturer. Man kunne også tænke på Alberto Giacomettis høje slanke stående kvinder og gående mænd.

RYTMEN gør Swinging Tubes lette og helt umulige at sammenligne med Bourgeois. Fordi Holm Nielsens dansende pinde er harmoniske og gerne vil dialog med omgivelserne, mens Bourgeois' skulpturer er rå og afgrænsede i forhold til verden omkring, nærmest brutalt isolerede. Bourgeois' Personnager fanger og indkapsler efterkrigstidens eksistentielle afmagtsfølelse. Som også Giacomettis - se her.

HOLM NIELSENS Swinging Tubes inkarnerer glæde og lyst til at indtage ikke bare rummet omkring sig, men egentlig hele verden. De synes smukke og oplivende, og fordrer et rum der spejler dette. Præmissen for disse dansende pinde er en sorgløs verden. Derfor kan de både befinde sig på toppen af det synkende Titanic eller midt i en jazztid - svingende uden at ænse økonomisk kaos eller undergang.


Udstillingen kan se frem til 17. november 2013. OFFICINET ligger i Bredgade 66. Der er åbent fra kl. 12 til 16 hver dag.

fredag den 8. november 2013

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2013



KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2013Den Frie slutter på søndag. Det er en udstilling, der udfordrer beskueren, da der ikke er megen anden formidling end den værkerne og skiltene de giver beskueren. Man kan kalde det for elitært, og det tog også to rum for mine ledsagere og jeg at vænne os til at stole på os selv foran værkerne.

39 KUNSTNERE DELTAGER på udstillingen i år. 27 er kvinder. Det er kun en håndfuld af kunstnerne, som jeg kendte til på forhånd. Kunstnerne er udvalgt af kunstnerne Tommy Petersen / fra A Kassen, Sophia Kalkau, Jesper Dyrehauge og Simone Aaberg Kærn samt gallerist Michael Andersen.

JEG SIDDER NU HER med det smukke katalog foran mig og genkalder mig de værker, som jeg umiddelbart FANDT mest interessante, da jeg gik rundt på udstillingen:
  • JEG BLEV FASCINERET AF alt det man ikke fik at vide af Malini Printz, Luise Sejersens video Præst og Thue Holdt Petersens video Torden.
  • JEG BLEV INSPIRERET af Jakob Aggers smukke collager, Kasper Ledets fotoleg med skala og Diana Velascos alternative familie album.
  • JEG SMILTE AF Lisbeth Bachmanns installation, Pernelle Caspersens teknik, nostalgien i Mie Frey Damgaards værk og uoplysningen hos Lise Harbeck 
  • JEG BLEV IMPONERET AF Lotte Maja Bjerres og Maja Marstrands tegninger. Marstrands tegninger var også smukke og inspirerende.
  • JEG SÅ SKØNHED I Mie Hørlyck Mortensens skulptur, Anja Cecilie Petersens skulptur og Aliki Skyttes relief.

JEG TROR at det er Thue Holdt Petersens værk, mine tanker har kredset oftest om efterfølgende. Jeg ved stadig ikke hvorfor. Men den gamle syge mor i sengen, den lettere forvirrede datter, lynnedslaget, den totalt ødelagte telefon og tordenbragene, det smukke landskab og hjorten samt den tilkaldte mand er et utrolig spændende sceneri, der gemmer på ingredienserne til et Shakespeare drama omsat til sønderjydsk.

MINE LEDSAGERE var også vilde med Maj Bjørnholdt Kjærsigs glemte personer og Annette Lynggaards malerier af træer. Og det var sjovt, at vi kunne opleve andre værker af Kirsten Holm Nielsen på officinet bagefter. Men jeg er glad for, at jeg ikke har skulle udvælge årets værk!

Udstillingen er et must. Se den - og køb kataloget - inden udstillingen slutter på søndag!

POLITIKENS KØNSTFORMIDLING JUNI 2013


FOR FØRSTE GANG er det en kvinde, der ligger i toppen af månedens mest omtalte kunstner. Kvinden er naturligvis Yoko Ono, og dét der pladserer hende foran alle de andre, er åbningen af hendes udstilling på Louisiana. Hendes navn skrives 180 gange i løbet af juni måned. Men hun følges skarpt af en anden højdespringer, Danh Vo. Han omtales 102 gange. Andy Warhol nævnes overhovedet ikke i avisen i juni. Det betyder, at Warhol rykker ned på en andenplads over hele årets mest omtalte kunstnere i Politiken. Førstepladsen indtages af en kvinde. Se hvem på TOP 19 nederst.

I JUNI MÅNED* skriver redaktører, journalister, skribenter, anmeldere og debattører om 37 kvindelige kunstner i Politiken. Tallet i parentes angiver hvor mange gange den enkelte kunstner nævnes. Disse kunstnere er:

Anna Ancher (3), Suste Bonnén (2), Liv Carlé Mortensen (3), Christina Capetillo (1), Pernelle Caspersen (1), Lillibeth Cuenca Rasmuseen (8), Ichiba Daisuka (3), Michael Dwyer (1), Nan Goldin (1), Nathalia Gontcharova (1), Mette Hector (3), Marianne Hesselbjerg Sørensen (1), Camille Heurat (1), Hunza Hoek (2), Lotte Horne (5), Ulla Hvejsel (1), Elin Høyland (1), Annie Kevans (1), Eva Koch (9), Sonja Lillebæk Christensen (1), Karin Lind (11), Anna von Linden (1), Astrid Noack (1), Marit Benthe Norheim (2), Lisbeth Olrik (4), Yoko Ono (180), Sheelasha Rajbhandari (5), Catherine Opie (1), Carolee Schneemann (1), Zinaida Serobriakova (1), Cindy Sherman (1), Allam Shibli (3), Margarita Sikorskaja (1), Anna Syberg (16), Trine Søndergaard (2), Dea Trier Mørch (4) og Riette Wanders (1).


I SAMME MÅNED skrives der i Politiken om disse mandlige kunstnere:

Mohamed Abla (2), Eric Andersen (1), Per Arnoldi (2), Zven Balslev (2), Max Beckmann (2), Søren Benhnke (2), Ejler Bille (1), Kasper Kaum Bonnén (8), Botticelli (1), Mogens Bøggild (1), Alexander Calder (1), Guiseppe Castiglione (1), Bjørnstjerne Christiansen (5), Henning Christiansen (5), Christo (1), Anton Corbijn (13), Leonardo Da Vinci (2), Søren Dahlgaard (4), Salvador Dali (14), Daumier (1), Gerard David (1), Roger Dean (1), Edgar Degas (26), Delacroix (1), Jeremy Deller (2), Ingar Dragsett (6), Willem Drost (1), C.W. Eckersberg (2), Claus Ejner (3), Olafur Eliasson (10), Michael Elmgreen (6), Harold Engman (1), Torben Eskerod (1), Jacob Fenger (4), Fernandez (1), Carl Forup (3), FOS (1), Ib Geertsen (3), Gilbert & George (1), Arje Griegst (6), Georg Grosz (1), Michael Grønlund ( 13),  Hitman Gurung (1), Thomas Hagedorn-Olsen (2), Vilhelm Hammershøj (1), Anton Hansen (2), Peter Hansen (1), Manish Harijon (5), Ole Haslund (1), Kasper Heiberg (1), Jeppe Hein (8), Keld Helmer-Petersen (5), Gerhard Henning (1), Damien Hirst (2), Søren Hjorth Nielsen (1), William Hogarth (3), Peter Holm (11), Peter Holst Henckel (3), Hokusai (1), Edward Hopper (1), Rasmus Høj Mygind (1), Carsten Ingemann (2), Ingres (1), Alexej Javlenskij (1), Holger J. Jensen (1), Christian Jeppsson (1), Asger Jorn (1), Jesper Just (17), Jens Juul (7), Kandinsky (1), Per Kirkeby (1), Jacob Kirkegaard (1), Paul Klee (1), Oskar Kokoschka (1), Christian Krohg (1), Michael Kvium (1), Arthur Køpcke (1), John Kørner (6), Thomas Lagermand Lundme (2), Louis Lamothe (1), Mihail Larionov (1), Johannes Larsen (10), Christian Lemmerz (1), J.Th. Lundbye (1), Leif Madsen (4), Kasimir Malevitj (2), Manet (1), Christian Marclay (1), Vilhelm Marstrand (4), Gert Mathiesen (3), Albert Mertz (1), Stuart McIntyre (2), Michelangelo (7), Milles (1), Joan Miro (1), Claude Monet (1), Edvard Munch (55), Helmuth Newton (1), Jacob Nielsen (1), Palle Nielsen (1), Rasmus Nielsen (1), Bjørn Nørgaard (5), Henrik Olrik (1), Oluf Olsson (2), Pablo Picasso (5), Henrik Plenge Jacobsen (3), Eli Ponsaing (5), V. Quistorff (1), Raphael (1), Rembrandt (1), Jusepe de Ribera (1), René Roalf (3), Peter Paul Rubens (1), Anri Sala (2), Henrik Saxgren (1), Hans Schmidt (1), Christian Schmidt-Rasmussen (2), Tino Seghal (2), Yang Shaobin (7), Mads Steen (1),  Steichen (1), Dan Sterup Hansen (1), Stieglitz (1), Storm P (1), Superflex (18), Sigurd Swane (1), Fritz Syberg (2), Rudolph Tegner (2), Bertel Thorvaldsen (1), Xavier Veilhan (3), Henrik Vibskov (13), Danh Vo (102), Ai Wei Wei (14), Richard Winther (1) og Alan Younger (1).

Ialt nævnes kunstnere:
Kvinder: 37
Mænd: 136

* aviserne fra 14. og 27. juni er ikke medtaget i optællingen. Derfor er der stor sandsynlighed for at de reelle tal for denne måned er en hel del større.


TOP 14 over MEST nævnte kunstnere i Juni måned er:
Yoko Ono (180)
Danh Vo (102)
Edvard Munch (55)
Edgar Degas (26)
Superflex (18)
Jesper Just (17)
Anna Syberg (16)
Ai Wei Wei (14)
Anton Corbijn (13)
Peter Holm (11)
Olafur Eliason (10)
Eva Koch (9)
Lillibeth Cuenca Rasmussen (8)
Jeppe Hein (8)

STATUS for hele 2013 (pr. den 30. juni 2013):
Kvinder: 243
Mænd: 955



TOP 19 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 30.juni):
Yoko Ono (220)

Andy Warhol (133)
Danh Vo (102)

Edvard Munch (90)
Jesper Just (86)
Leigh Ledare (75)
John Kørner (62)
Claus Carstensen (58)
Pablo Picasso (51)
Banksy (51)
Claude Monet (48)

Henning Damgaard-Sørensen (45)
Arje Griegst (35)

Anna Ancher (32)
Edgar Degas (32)

Roy Lichtenstein (34)
Damien Hirst (32)

Rembrandt (28)
Oluf Høst (24)

torsdag den 7. november 2013

POLITIKENS KØNSTFORMIDLING MAJ 2013


1. MAJ 2013 skriver dagbladet Politiken i 2. sektion om, hvordan festivaler booker få kvindelige musiknavne. Desværre kan denne kritik overføres til Politikens egen dækning af billedkunst. Optællingen for maj måned viser at der stadig nævnes, interviewes og skrives om langt flere mandlige billedkunstnere end kvindelige.

I MAJ MÅNED* skriver redaktører, journalister, skribenter, anmeldere og debattører om  41 kvindelige kunstner i Politiken. Tallet i parentes angiver hvor mange gange den enkelte kunstner nævnes. Disse kunstnere er:

Diane Arbus (2), Eli Benveniste (1), Suste Bonnén (1), Lone Borgen (1), Ruth Campau (2), Janet Cardiff (1), Mary Cassatt (1), Lilibeth Cuenca Rasmussen (1), Sian Christoffersen (1), Charlotte Danielsen (8), Sophie Dupont (1), Gudrun Hasle (4), Stine Marie Jacobsen (1), Anastasia Kuznetsova-Ruf (1), Marie Kølbæk Iversen (1), Stine Marie Jacobsen (1), Sonja Lillebæk Christensen (2), Dorothea Lang (1), Birgitte Lund (1), Inga Lyngbye (7), Nanna Lysholt (4), Berthe Morrisot (1), Fie Norsker (1), Yoko Ono (11), Gudrun Pagter (1), Jane Maria Petersen (5), Hjørdis Plato (2), Lea Porsager (4), Gwendoline Robin (2), Kirstine Roepstorff (1), Clare Rojas (8), Larissa Sansour (3) Christina Schou Christensen (1),  Tove Storch (2), Anna Syberg (1), Charlotte Thorup (1), Dea Trier Mørch (2), Vibeke Tøjner (4), Gertrud Vasegaard (1), Mia Willaume (11), Mary Willumsen (1).

I SAMME MÅNED skrives der i Politiken om disse 142 mandlige kunstnere:

A-Kassen (5), Abdallaomari (1), Nicolai Abildgaard (1), Anselm Adams (1), Al-Wazzeh (1), Markus Amm (1), Eric Andersen (6), Florencio Anton (19), Homa Arkani (1), Per Arnoldi (1), Tammam Azzam (1), Ole Bach Sørensen (11), Zven Balslev (2), Banksy (2), Martin Benson (9), Thorvald Bindesbøll (2), Salam Birakdar (1), Kasper Bonnén (2), Leon Bonnet (1), Jacob Borges (1), Per Brømsø (1), Frederic Buzillo (1), Claus Carstensen (15), Henri Cartier-Bresson (1), Frede Christoffersen (1), Henri-Edmond Cross (1), Robert Crumb (1), Henning Damgaard-Sørensen (28), Michael Dea (1), Edgar Degas (1), C. W. Eckersberg (1), Kasper Eistrup (4), Claus Ejner (1), Poul Ekelund (5), Olafur Eliasson (4), Walker Evans (2), Marco Evaristi (1), Carel Fabritius (1), Ole Folmer Hansen (1), Paul Gaugain (1), Paul Gadegaard (1), Alberto Giacometti (1), Vincent van Gogh (14), Ahmed Gossein (1), Svavar Gudnason (14), Armand Guillaumin (1), Fr. Guldbrandsen (1), Søren Hagen (2), James Hague (1), Saad Hajo (1), Vilhelm Hammershøj (1), Arne Haugen Sørensen (1), Jørgen Haugen Sørensen (8), Erik Heide (1), Kasper Heiberg (14), Jeppe Hein (5), Ulrik Heltoft (3), Tom Hillewaere (2), Hogarth (2), Preben Hornung (1), IEPE (1),  Robert Jacobsen (1), Firas Al Jawabra (1), Jacob Jessen (1), Robbi Jones (1), Asger Jorn (5), Anish Kapoor (2), John Kecere (1), Per Kirkeby (2), Ragnar Kjartansson (10), Johannes Kjarval (1), Joachim Koester (1),Villem de Kooning (3), P.S. Krøyer (3), Michael Kwium (2),  John Kørner (32), Thomas Lagermand Lundme (2), Runo Lagomorsino (1),Thomas Lamadieu (1), Christian Lemmerz (1), Ville Löppönen (1), Bjørli Lundin (1), Albert Mertz (1), Adam McEwen (1), Michelangelo (1), James Buren Miller (1), Monet (9), Gabriel de la Mora (1), Richard Mortensen (1), Sam Moyer (1), Edvard Munch (13), Naglaa (1), Jørgen Nash (1), Kehnet Nielsen (1), Palle Nielsen (1), Thierry Noir (1), Bjørn Nørgaard (1), Lars Nørgaard (3), Olof Olsson (1), Serge Poliakoff (1), Poul Pava (1), Verner Panton (2), Dan Pask (6),  Knud Pedersen (1), Picasso (5), Jackson Pollock (1), Eli Ponsaing (4), Roberto Pugliese (2), Roy Lichtenstein (1), Delawer Omar (1), Tal R (4), Robert Rauschenberg (1), Rembrandt (10), Renoir (4), Gerhard Richter (1), Jacob A. Riis (2), Rostrup Bøyesen (1), Hans Scherfig (4), Bruno Schulz (28), William Skotte Olsen (3), Kasper Skovsbøl (4), Dan Sterup Hansen (1), Storm P (1), Thaddeus Strede (5), Søren Thilo Funder (3), Thorvaldsen (1), Alexander Touborg (9), Toulouse-Lautrec (5), Kurt Trampedach (8), Kerry Tribe (2), Victor Vasarely (1), Raimo Veramen (1), Vermeer (1), Leonardo da Vinci (2), Mads Vind Ludvigsen (4), Andy Warhol (31), Ai Wei Wei (2),  Ejgil Westergaard (1), Staffan Widstrand (3), Garry Winogrand (18), Lee Youngback (2),

Ialt nævnes  kunstnere:
Kvinder: 41
Mænd: 141

* avisen den 20. maj er ikke medtaget i optællingen.

TOP 14 over MEST nævnte kunstnere i maj måned er:
John Kørner (32)
Andy Warhol (31)
Bruno Schulz (28) - læs mere om ham her!
Henning Damgaard-Sørensen (28) - læs mere om ham her!
Florencio Anton (19) - læs mere om ham her!
Garry Winogrand (18) - læs mere om ham her!
Claus Carstensen (15)
Kasper Heiberg (14)
Edvard Munch (13) 
Mia Willaume (11) - se hendes hjemmeside her.
Ole Bach Sørensen (11) - se hans hjemmeside her.
Yoko Ono (11)
Rembrandt (10)
Ragnar Kjartansson (10) - læs mere om ham her.

STATUS for hele 2013 (pr. den 31. maj 2013):
Kvinder: 206
Mænd: 819



TOP 16 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 31. maj):
Andy Warhol (133)
Leigh Ledare (75)

Jesper Just (69)

Claus Carstensen (58)
John Kørner (56)
Banksy (51)
Claude Monet (47)

Pablo Picasso (46)
Henning Damgaard-Sørensen (45)
Edvard Munch (35)
Anna Ancher (32)
Arje Griegst (29)
Roy Lichtenstein (30)

Rembrandt (27)
Yoko Ono (26)
Damien Hirst (26)


BILLEDKUNSTNERE NÆVNT I POLITIKEN pr. 30. april 2013 - (i alfabetisk rækkefølge)

Nedenfor er en liste over alle de billedkunstnere, der bliver omtalt i dagbladet Politiken - og hvor mange gange deres navne nævnes i spalterne - i perioden 1. januar til 30. april 2013:

Se resultatet for hele 2013 her!
Læs om hvorfor Kunsthistorier tæller kunstnernavne i Politiken i 2013 her!

Gunnar Aagaard Andersen, Simone Aaberg Kærn (3), Marina Abramovic (11), Christian Achenbach, Nel Aerts (4), Ole Ahlberg, Ferdinand Ahm Kragh (5), Else Alfeldt (2), Pierre Alechinsky, William Anastasi, Anna Ancher (32), Michael Ancher (12), Eric Andersen (9), Ib Andersen (18), Mogens Andersen, Søren Andreasen (2), Søren Ankarfeldt (3), Poul Anker Bech, Karel Appel, Pieter Jansz van Asch, Dan Attoe, Tammam Azzam (5), Sven Augustijnen (3),

Malene Bach, Francis Bacon, Per Bak Jensen (10), Kenneth A. Balfeldt (2), Zven Balslev, Banksy (23), Morten Barker (6), Jane Barrat, Frederico Barocci (10), Jean-Michel Basquiat (5), Viggo Bentzen, Walead Beshty, Joseph Beuys, Martin Bigum, Ejler Bille (2), Vilhelm Bjerke Petersen (5), Karina Bjerregaard (5), Matt Blum, Liu Bolin (4), Milena Bonifacini (4), Suste Bonnén (3), Botticelli, Karl Bovin, Marco Brambilla, Peter Brandes, George Braque (7),Oliver de Bree, H. A. Brendekilde (2), Drury Brennan, Knud Brogård (5), Jonathan Brown, Pieter Brueghel (4), Stig Brøgger, Bureau Detours, James Lee Byars (14),

Georg Caitlin (3), Caravaggio (7), Jørgen Carlo Larsen (9), Harry Carlson, Sophie Calle, Emily Carr, Mary Cassatt (24), Cassandre (2), Mauricio Cattelaan, Paul Cezanne (2), Marc Chagall Chapmann (2), Kay Christensen, Kirsten Christensen (7), Tage Christensen, Henning Christiansen (3), Jesper Christiansen, (2), Christo, Krass Clement, Carlos Cons (2), Constant, Corneille, Jean-Baptiste Camille Corot, Gustave Courbet, Ortensio Crespi, Lillibeth Cuenca Rasmussen

Leonardo Da Vinci (11), Wieslaw Dabrowski, Kajsa Dahlberg, Salvador Dali (19), Miriam Dalsgaard, Jacob Dahlstrup (9), Astrid Dalum, Steffen Dam, Holger Damgaard (2), Johan Damke, Edgar Degas (9), Markus Degerman, Eugène Delacroix, Andre Derain (3), Willy Doherty (10), Peter Doig, Jacop van Doordt, Christian Dotremont (2), Dronning Margrethe, Jean Dubuffet (2), Marcel Duchamp, Simon Dybbroe Møller, Jesper Dyrehauge, 

Karoline Ebbesen, C. W. Eckersberg (6), Kasper Eistrup (3), Claus Ejner, Hilde Ekeroth, Olafur Eliasson (8), Michael Elmgreen og Ingar Dragsett (1), Jacob Erhbahn (10), Edward Eriksen, Richard Estes, Lisbeth Eugenie, Walker Evans,

Jesper Fabricius, Omer Fast, Sonja Ferlov Mancoba (3), Else Fischer Hansen, FOS, Wilhelm Freddie (2), Frederikke Friderichsen (9), Freddie Fræk (3),

Gaudi (2), Paul Gaugain (3), Anders G. Geertsen (4), Jette Gejl (2), Marcus Gheeraerts (3), Harald Giersing (3), Giorgione,  Mette Gitz-Johansen (2), Henrik Godsk, Bjørn Godum, Vincent van Gogh (10), Francisco Goya (2), Tue Greenfort, Arje Griegst (19), Marianne Grønnow, Laure Albion Guillot (2), Shilpa Gupta, GÆOUDJIPARL,


Haas & Hahn (19), Marie Hald (2)
, Frans Hals, Vilhelm Hammershøi (3), Mette Hannemann (17), Jan S. Hansen (3), Kenneth Hansen (7), Yrsa Hansen, Duane Hanson, Lotte Haubart (4), Arne Haugen Sørensen, Jørgen Hauptmann, Sven Havsteen Mikkelsen, Henry Heerup (2), Keld Helmer Petersen (12), Thilo Heinzmann (2), Morten Hemmingsen (3), Kasper Hesselbjerg, Nanna Hertoft (2), Utagawa Hiroshige, Damien Hirst (27), Sophie Hjerl, David Hockney, Sisse Hoffmann, Katsushika Hokusai, Jacob Holdt, Hans Simon Holtzbecher (13), Nicolai Howalt (10), David Hullfish Bailey (3), HUSKMITNAVN (12), Aka Høegh (14), Oluf Høst (24),


Emanuel Ibsen, Karl Isakson, Maria Izquiordo,

Alfredo Jaar (4), Wienberg Jensen (1), Luis Jimenez, Asger Jorn (9), Jesper Just (17), Kirsten Justesen (2),

Frida Kahlo, Kaarina Kaikkonen (4),Wassily Kandinsky, Anish Kapoor (15), Mille Karlsmose-Hjelmsborg, Karin Kaster (2), William Kentridge, Rita Kernn-Larsen (2), KIKI /Alice Ernestine Prin (21), Absalon Kirkeby, Per Kirkeby (5), Anders Kirkegaard, Kirsten Kjær (2), William Klein, Yves Klein (19)Astrid Klenow (2), Gustav Klimt (3), Sofie Amalie Klougart (3), Thomas Kluge, Pernille Kløvedal Helweg (6), Eva Koch (2), Jeff Koons (3), Julia Kozerski, David Kramer (4), Lars Kræmmer, P. S. Krøyer (2), Michael Kvium (12), Ida Kvotny, Vilhelm Kyhn (17), Christen Købke (2), Marie Kølbæk Iversen, John Kørner (30),

Irene Lagater Pejovic, Thomas Lagermand Lundme (18), Peter Land (5), Malene Landgreen, Johannes Larsen (4), Anne Lass (2), Marie Laurian, Lærke Lauta, Leigh Ledare (17), Fernand Leger (8), Christian Lemmerz, Freddy A. Lerche, Niels Lergaard (3), Harald Leth, Peter Leth-Larsen (3), Roy Lichtenstein (4), Klara Lidén, Sonja Lillebæk Christensen (2), Peter Linde Busk (11), Richard Lindner, Ann Kristin Lislegaard (2), Maria Loboda, Richard Long, Pietro Longhi (14), Marie Lund (3), Jesper D. Lund (11), J. Th. Lundbye (3), Vilhelm Lundstrøm,

Tala Madani (6), Lea Mailandt Mathiesen (2), Man Ray (2), Edouard Manet (3), Marianne Markvad (2), Søren Martinsen (3), Nukule Maso (2), Henri Matisse (17), Anthony McCall, Maria Sybilla Merian, Albert Mertz (18), Jørgen Michaelsen, Michelangelo, Frodo Mikkelsen, Yue Minjun, Amadeo Modigliani (2), Piet Mondrian, Claude Monet (35), Henry Moore, Berthe Morisot (5), Robert Morris, Richard Mortensen (2), Alexander Muchenberger, Edward Munch (20), Steen Møller Rasmussen, Michael Mørk (5),

Jørgen Nash (4), Erik Nervil (2), Rivane Neuenschwander, Anne Marie Carl Nielsen, Hans Jørgen Nikolajsen, Joseph Noiret, Julie Nord (3), Fie Norsker (2), Rolf Nowotny (2), Bjørn Nørgaard (3),

Yoko Ono (15), Knud Odde, Erwin Olaf, Kaspar Oppen Samuelsen (2), Dennis Oppenheim, José Clemente Orozco, Maimiko Otsubo, Ovartaci /Louis Rasmussen (7), 

Franz Karl Palches, Nelli Palomäki (13), Marco Pando, Martin Parr, Maxwell Parrish, Tróndur Patursson (3), Carl-Henning Pedersen (11), Knud Pedersen (2), Erik Petersen (2), Lene Adler Petersen, Pablo Picasso (30), Jackson Pollock (2), Lærke Posselt (3), Prinsgemalen, Juha Pykäläinen (2),

Marc Quinn (3)

Tal R (2), Cathrine Raben Davidsen, Randi og Katrine (11), Raphael, Tanja Rau (2), Robert Rauschenberg, Bent Rej (4), Rembrandt (20), Pierre Auguste Renoir (17), Hilde Retzlaff, Ursula Reuter Christiansen (6), Mandla Reuters, Anselm Reyle (4), Sebastiano Ricci (16), Aske Rif Torbensen (2), Duke Riley, L.A. Ring (2), Cia Rinne, Diego Rivera, Thiago Rocha Pittas, Norman Rockwell, P. Rostrup Bøyesen, Olaf Rude, Rúri (2),  Martin Ryczek (3), Hans Chr. Rylander, Pia Rönicke,

Sofie Sahlqvist, Gabriel-Jacques de Saint Aubin, Lucas Samaros, Nicola Samori (14), Tomás Saraceno (2), Henrik Saxgreen (12), William Scharff (2), Morten Schelde (4), Christina Schou Christensen (4), Otto Marsens van Schreck, Henning Schulz, David Shrigley, Aage Sikker Hansen, David Alfaro Siquieros, Agnes Slott-Møller, Harald Slott-Møller (5), Christian Smith-Rasmussen, Kasper Sonne Henningsen, Chaim Soutine (2), Troels Steenholdt Heiredal (3), Kenn André Stilling, Storm P (12), SUPERFLEX (2), Sigurd Swane, Fritz Syberg (2), Leif Sylvester, Jeanette Sættre, Trine Søndergaard (2),

Kurt Tegtmeier, Evren Tekinoktay (2), Sixten Therkildsen (2), Søren Thilo Funder (2), Elsa Thoresen, Jens-Jørgen Thorsen, Maria Thorsen (3), Bertel Thorvaldsen (3), Finn Thybo, Jette Thyssen (6), Tizian (2), Carl Magnus Toren, Toulouse-Lautrec, Vladimir Trechikoff (3), Troels Trier (3), Jean-Francois de Troy, Tristan Tzara,

Ulay, Arne Ungermann (2), Kitigawa Utamara (2), Utrillo, 

Diego Velasquez (4), Vermeer (7), Anders Visti, Danh Vo, Jeppe Vontilius, Camilla Vuorenmaa (2),

Andy Warhol (18), Ai Wei Wei (2), Edward Weie (3), Cecilia Westerberg (2), Inge Lise Westman (2), Whistler, Bjørn Wiinblad (2), J. F. Willumsen, Mette Winkelmann,

Rafael Yaluff,

Ken Zier (9), Lis Zwick (2),

Ulrikke Öttinger,

Katrine Ærtebjerg.     .



 

mandag den 21. oktober 2013

LEONORA CHRISTINA I VIBORG

 



APROPOS grevinde Leonora Christina (som jeg skrev om her) - og hvis du befinder dig i nærheden af Viborg - så kommer her en opfordring: Tag til Viborg Museum og se Viborg Kunstforenings lille udstilling af Povl Christensens serie af akvatinte raderinger til Leonora Christinas Jammersminde. Udstillingen er kurateret af Allan Nordmark, der har genoptrykt Christensens raderinger. Udstillingen er overskuelig og velformidlet. Hvis man kan tale om at en kunstoplevelse har et 'tempo', så har denne udstilling et virkelig behageligt tempo!

Udstillingen kan opleves frem til 3. november 2013 - og den er en udsøgt fornøjelse!

mandag den 30. september 2013

KAY CHRISTENSEN på Aros



I LØRDAGS ÅBNEDE AROS UDSTILLINGEN Kay C - DET EVIGE EVENTYR - om kunstneren Kay Christensen (1899-1981)Jeg var inviteret med til åbningen, men desværre forhindret i at deltage. Jeg har ellers glædet mig rigtig meget til at se udstillingen, fordi jeg altid har været fascineret af Kay Christensens malerier - både hans teknik, hans farveskala og hans motivbehandling. Jeg skal nå at se den i løbet af efteråret - indtil da har jeg fået kataloget fra udstillingen og nyder at se gengivelserne af billederne af hans mangeårige virke.

Læs Politikens foromtale af udstillingen her

I MIN BARNDOM fandtes der en del billeder af Kay Christensen i familien. Og jeg har altid opfattes dem som helt unikke. Jeg har altid elsket hans brug af grøn og rød, som jeg på en eller anden måde synes at han har patent på. På grund af hans teknik, troede jeg - indtil jeg blev voksne - at hans billeder var en slags emalje-relieffer. Overfladerne mindede mig om emaljesmykker der er let krakelerede. Det er ikke til at sige om det skyldtes at billederne i min barndom rent faktisk var krakelerede eller om det var hensigten - men det er noget af det jeg ser frem til at finde ud af på AROS.

MUSEUMSDIREKTØR Jens Erik Sørensen (herefter JES) skriver i sit forord til udstillingskataloget "som ung museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum i 1979 opdagede jeg at museet ejer et hovedværk af Kay Christensen, nemlig La Mouche og Stenos vers fra 1947-50". JES skriver endvidere "Ofte spurgte gæster på museet venligt efter det fine billede, men desværre var det gennem mange år under konservering på grund af en kompliceret maleteknik". Desværre står der ikke så meget mere om denne "komplicerede maleteknik" i kataloget, udover at Kay Christensen slep malingen emd en paletkniv og overmalede. Man kunne godt have viet et kapitel til maleteknikken. Men måske står der mere i selve udstillingen.

HVAD DER TILGENGÆLD STÅR RIGTIG MEGET OM i udstillingskataloget er alle Kay Christensens kvinder og hvor vild han var med dem og alle hans modeller. Der er stort set ikke et kapitel i kataloget, hvor ikke mindst en af disse kvinder nævnes. Jeg er usikker på om det virkelig er nødvendigt med SÅ megen biografi?! Der er måske nogen der mener, at Kay Christensens kunst alene er hans forhold til disse kvinder, men når jeg ser på malerierne, er jeg mere interesseret i deres indhold end i hvem der portrætteres.

ET AF DE MEGET STÆRKE MALERIER, hvor de fleste voksne danskere kender kvinden, er portrættet af Karen Blixen fra 1955. Her er den for Kay Christensen så typiske brug af sart kobbergrøn sat over for en stærk rød igen. Dette farvepar går som sagt igen i mange af hans billeder (nogle gange er den grønne lidt mørkere, andre gange er den røde mere orange). Disse kontrastfarver anslår umiddelbart både styrke og voldsomhed (som i Historien om en mor (1950)), men antyder også noget skingert og mentalt skrøbeligt i malerierne.

KAREN BLIXENS SYGDOMSVÆKKEDE SKIKKELSE er indhyllet i mørke, kun det blege hvide ansigt lyder op. Øjenhulerne er meget mørke og håret dækkes af den gule hat. En hånd med en cigaret antydes, og viser han den kan hun stadig styre. Oppe i højre hjørne kan man se et stykke interieur, måske en kaminhylde med en blomstervase, et spejl bagved og et ur. Den barsle virkelighed kæmper med fortællingen. Forgængeligheden kæmper med evigheden. Det er et fantastisk portræt!

KAY CHRISTENSENS MALERIER er fine og sarte og skrøbelige og fyldt med nerver, men samtidigt fyldt med styrke og vildskab og lyst og erotik...og kærlighed. Han virker som en levemand med mange hjem, mange kvinder og mange børn. Men han kendte også til sorg og ulykke og mørke. Hans billeder synes at være spændt til bristepunktet mellem disse poler, og hvert øjeblik kan det hele briste.

MIN GRANDTANTE var en anden af de oftest portrætterede kvinder hos Kay Christensen, men det vil jeg skrive mere om i en anden Kunsthistorie. Udstillingen vises på Aros frem til 26.1. 2014 og herefter på Sophienholm fra 12.4 til 12.6 2014.





fredag den 13. september 2013

LEONORA CHRISTINA I KUNSTEN




I ÅR ER DET 350 ÅR SIDEN at kongedatteren Leonora Christina blev fanget i England, ført til Danmark og uden egentlig rettergang indsat som fange i Blåtårn. Dette ophold er udgangspunktet for "Grevinde Leonora Christinas Jammers Minde" - et af de vigtigste værker i dansk litteratur. Jeg har netop genlæst historien og blev igen fanget af fortællingen om hvordan hun formår at overleve sit fængselsophold. Hendes overlevelsesinstinkt og hendes beskrivelse af dette er fascinerende.

JEG LÆSTE UDGAVEN af "Jammersminde" fra 1955 (Gyldendalske Boghandel) med Povl Christensens stærke illustrationer. Udgangspunktet for disse er Leonora Christinas ophold som fange. Vi møder bla. andre fanger, de vanvittige koner hun omgives af og rotten hun holder som kæledyr.  vi præsenteres for de scener af ofte grotesk karakter, som hun oplever og beretter om. Der er et element af socialrealisme i det persongalleri som Povl Christensen stiller op. Fra gruppen af kejtede og utilpassede forhørsledere, til de fordrukne fangevogtere og skingrende skøre indsatte. De 24 akvatinte raderinger fanger også mørket i Blåtårn og det sparsomme lys. Billedet, hvor hun står ovenpå stabler af møbler for at få lidt udsyn, er rørende. Og mørket i illustrationerne forstærker nærmest lyde og lugte i teksten.

CHRISTENSEN bliver optaget af bogen "Leonora Christinas Jammers-Minde og ser de grafiske muligheder i materialet. Han udstiller allerede i 1949 på Grønningen store pennetegninger og i 1954 udgiver han en serie på 24 raderinger alle inspireret af Jammers-Minde. Det er ikke synligt, hvad der sætter Christensen igang, men et bud kunne være Kristian Zahrtmanns kultegninger.

ZAHRTMANN ER OGSÅ FASCINERET af Leonora Christina og hendes dramatiske livshistorie. Han bliver optaget af hendes historie, da hendes Jammers Minde udgives for første gang i 1869. Han udstiller sit første motiv med Leonira Christina i 1871 og han vender tilbage til denne motivkreds igen og igen, og maler tyve malerier mere samt et ukendt antal kultegninger. Hos Zahrtmann er det ikke alene Jammers Minde, der udgør inspirationen, men i høj grad forfatteren og hovedpersonens liv som kongedatter, prinsesse, grevinde, fange og befriet kvinde.

Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i fængslet" (1895), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i Blåtårn: Kvinde laver sig et øllebrød" (1896), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christinas Død" (1901), her.

DET ER INTERESSANT AT SAMMENLIGNE disse to kunstneres fælles fascination men også fuldstændigt forskellige tilgange til fortællingen. Kristian Zahrtmann viser os de situationer Leonora Christina befandt sig i og den udvikling hun gennemgår: fra feteret prinsesse omgivet af frihed og luksus, i fængsel og på vej ud af fængslet. Povl Christensen viser os mørke og galskab og de situationer og personer som Leonora Christina beskriver i sit Jammers Minde.  
 
SELVOM DET ER EN RIGTIG BEDAGET HISTORIE, så er den stadig fascinerende. På trods af at den udspiller sig i en anden tid og på et andet sted, synes den alligevel både tidsløs og endda ret aktuel. Og det ville være spændende at se en samtidsskildring. Måske kan - og skal - den fortælles på anden vis idag end i 1955 og i slutningen af 1800-tallet. Og også muligvis af kunstnere der ikke har beskæftiget sig specifikt med Leonora Christina og Jammers Minde, men med beslægtede emner som f.eks. kvinder, fornedrelse, uværdighed, forrædderi, udbytning, had og hævn. Det kunne være spændende at se hvordan kunstnere som John Kørner, Jytte Rex, Gudrun Hasle, Thomas Kluge, Catrine Raben Davidsen eller Ursula Reuter Christiansen ville behandle dette motiv idag.
 
 

AAGAARD ANDERSEN OG BALLET

Gunnar Aagaard Andersens kostume skitse, 1961.
Fra udstillingen Aagaard Andersen i brug - udvalg af værker fra 1950erne og frem.
Kurateret af Vibeke Petersen og Jørgen Michaelsen. Den Frie Udstillingsbygning.

NOGLE GANGE møder man sin fortid de mest uforventede steder. Forleden var jeg inde at nyde den fantastisk velorganiserede udstilling Aagaard Andersen i brug - Udvalg af værker fra 1950'erne og fremDen Frie. Jeg har før på denne blog skrevet om min store fascination af Aagaard Andersen (læs her), og den er bestemt ikke blevet mindre af denne udstilling, der formidler Gunnar Aagaard Andersens (1919-1982) virke og arbejdsmetode så excellent!

UDSTILLINGEN er tilrettelagt af kunsthistoriker Vibeke Petersen og kunstner Jørgen Michaelsen. Og det fremgår med stor tydelighed at de har indgående kendskab til det store Aagaard Andersen-materiale. Vibeke Petersen har gennem længere tid forsket i Aagaard Andersen og udgiver til næste år et udvidet æuvre-katalog. Det bliver rigtig spændende! På udstillingen præsenteres vi for toppen af isbjerget - men hvilken top! Det er ikke underligt at udstillingen har fået topanmeldelser. Har du ikke set den - så skynd dig derind. Udstillingen er åben til 6. oktober 2013.
Kgl. solodanser Mette Mollerup i tv-optagelse
af balletten Døren (1961) skabt af komponist
Niels Viggo Bentzon, koreograf Kirsten Ralov og
kunstner Gunnar Aagaard Andersen.  
MEN TILBAGE til min fortid. Da jeg var 8-9 år gik jeg til ballet hos kongelig solodanserinde Mette Mollerup i en kælder i Bredgade. Her lærte vi alle positionerne, armbevægelser og troldedatterens dans fra Elverhøj. Siden jeg stoppede til ballet har jeg ikke skænket Mette Mollerup mange tanker. Indtil jeg på Aagaard Andersen-udstillingen på Den Frie ser kostumeskitserne til balletten Døren fra 1961. Aagaard Andersen samarbejder med komponisten Niels Viggo Bentzon og koreografen Kirsten Ralov om balletten.

STOR VAR MIN OVERRASKELSE da jeg så, at der på en af skitserne stod "Mette Mollerup". Kostumerne er skabt til bestemte dansere/ partier, og en af dem altså til hende. På skærmen ved siden af den meget fine ophængning af skitserne kan man se hele balletten - hvor hun også optræder (desværre selvfølgelig i sort/hvid). Det er sjovt at opleve Mette Mollerup, som en ung danser. Måske har hun eller tv fundet at Aagaard Andersens kostume (se foroven) med blottet mave var for vovet, for i tv-optagelsen har hun tricot indenunder overdelen.

AFSLUTNINGSVIS vil jeg gentage kunstner og kunstformidler Jens Jørgens Thorsens ord om Gunnar Aagaard Andersen:

"Den mest fantastiske, den mest opfindsomme, manden med den mest fascinerende fantasi"
(fra bogen Modernisme, 1985).

torsdag den 12. september 2013

UDSMYKNINGEN AF BYENS HEGN - PLATANVEJ

Detalje fra udsmykningen af Byens Hegn på Plantanvej.


JEG HAR SKREVET OM DEM FØR - og dette bliver formentlig heller ikke sidste gang at jeg skriver om udsmykningerne af det grønne hegn rundt om metrobyggeriet kaldet Byens Hegn. Støjen og hegnet skal vi leve med i København, indtil metroen står klar og forbinder større dele af byen med hinanden. Det bliver rigtig dejligt, når det engang sker!

Læs om Ole Sporrings udsmykninger her

I MELLEMTIDEN må vi nyde de skiftende udsmykninger af hegnet. Der er rigtige kunstværker, autoriseret grafitti og kunst skabt af unge ukendte og uprøvede kræfter. Udsmykningen af hegnet har udviklet sig til demokratisk kunst i ordets egentlige betydning. For alle kan i princippet være med til at udsmykke og alle har adgang til udsmykningerne.

PROCEDUREN ER SIMPEL: Man indsender et projektforslag (læs mere her) og de bedste projekter udvælges til hegnet. Selvom jeg bestemt ikke mener, at det hele er en nydelse, nyder jeg at vi som borgere i byen bliver stopfodret med visuelle indtryk, som vi næsten ikke kan lade være med at forholde os til. Jeg håber, at Metroselskabet husker at dokumentere det hele, så vi kan nyde det når byggeriet en dag står færdigt - og mange (i hvert fald undertegnede) vil savne dette daglige kunst-kick.

FLERE AF UDSMYKNINGERNE er resultatet af dialog med borgergrupper - eksempelvis er der en del projekter med børn. Det er typisk resultatet af kunstprojekter i børnehaver, skoler eller på billedskoler, der så afslutningsvis vises på hegnet. Disse udsmykningsprojekter får oftest ikke de mest prominente (læs: synlige) pladser, men de er der.

ET EKSEMPEL FINDES PÅ PLATANVEJ, hvor man langs den smalle cykelsti siden juni har kunnet nyde en udsmykning med farvefelter og farvestriber. Det er en leg med farver, der for mig vækker mindelser om Bridget Riley (1931), Viktor Vasarely (1906-97) og Richard Paul Lohse (1902-88) og mange flere kunstnere optaget af og arbejder med farver. Og da jeg selv elsker farver, synes jeg at det er en nydelse af køre forbi denne udsmykning.

Se værker af Riley her
Se et værker af Vasarely her
Se værker af Lohse her

EFTER AT HAVE KØRT FORBI ET PAR GANGE standsede jeg en dag for at se hvem der står bag udsmykningen. Jeg blev ret overrasket over at læse at udsmykningen er resultatet af et projekt "Farver på kryds og tværs" mellem kunstner Janne Secher Frausing, billedkunstlæreren Lykke Davidsen og 16 børn fra Billedskolen på Dronningensvej (Frederiksberg).

DET OVERRASKEDE MIG AT BØRN VAR INVOLVERET i projektet pga. de meget skarpe og perfekte linier, de geometriske former, og de meget professionelle farvesammensætninger. Der står en masse navne i den ene ende af linierne, som jeg antager er de deltagende børns navne, men præcis hvad deres bidrag har været i projektet stod ikke klart. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge på hvilken måde børnene havde deltaget i projektet. Måske lå der i projektet en god idé som man kunne dele med andre der arbejder med kunst og børn.

MIN NYSGERRIGHED bragte mig rundt omkring på nettet, og jeg har også meldt mig ind i projektets facebookgruppe, men uden et klart resultat. Jeg forventede at finde oplysninger på Metro hegnets hjemmeside om netop Frederiksberg Allé, men der er formidlingen sparsom og de henviser til kunstneren. På kunstnerens hjemmeside (læs her) står der heller ikke noget brugbart om projektet. Måske er det en forretningshemmelighed?!

JEG HAR FUNDET BILLEDER af børn der maler store flader og jeg har fundet et billede af materiale, der viser at børnene har arbejdet med farver. Men herudover er jeg ikke blevet klogere på indholdet og børnenes indsats. Jeg tror, at børnene har haft et spændende farveprojekt på billedskolen, og at børnene har fundet frem til deres yndlingsfarve (og måske også selv blandet den). Og jeg tror, at det er disse yndlingsfarver der udgør tværstriberne i udsmykningen. Men det er kunstneren, der har sammensat farverne og udført selve udsmykningen.

OG HER TÆNKER JEG at hvis det forholder sig sådan og det alligevel er kunstneren der har fået idéen, sammensat og udført det hele, hvorfor i alverden var det så nødvendigt at sige, at det er resultatet af et projekt skabt sammen med børn? Men så melder næste spørgsmål (og muligvis desværre også svaret på det) sig: Ville denne kunstner have fået lov at udsmykke hegnet UDEN at udsmykningen var et projekt med børn? Det håber jeg, men jeg tvivler. Kunstneren er ikke kendt i offentlighedssammenhæng, men når hendes idé kobles med et projekt med børn legitimeres projektet i forhold til at udsmykningen udføres i samarbejde med borgergrupper. Men samtidig indebærer dette samarbejde at projektet ikke anmeldes af kunstkritikere som eksempelvis nabo udsmykningen rundt om hjørnet (på Frederiksberg Allé) bliver (læs her).

DET KUNNE VÆRE INTERESSANT AT UNDERSØGE om der er en kønsmæssig skævvridning i de borgerinddragende projekter på Byens Hegn. Jeg er sikker på at hvis der er, er den ubevidst, men netop derfor burde den komme frem i lyset.




tirsdag den 23. juli 2013

POLITIKENS KØNSFORMIDLING APRIL 2013


I APRIL MÅNED nævner redaktører og journalister og skribenter og anmeldere og debattører 35 kvindelige kunstner i avisen Politiken. Disse kunstnere er: Yto Barrada (1), Ingrid Bugge (1), Kirsten Delholm (1),  Mathilde Fenger (1), Tina Enghoff (10), Helen Frankenthaler (1), Heidi Guttman Birch (1), Gudrun Hasle (4), Annika von Hauswolf (25), Hyuro (1), Lone Høyer Hansen (1), Emily Jacir (1), Marianne Jørgensen (13), Frida Kahlo (1), Kirstine Kamp (1), Oda Knudsen (3), Marie Krøyer (2), Lise Lunderskov (1), Karen Meisl-Joensen (5), Pernille Moesgaard (1), Mie Mørkebjerg (1), Anne Marie Nielsen (10), Bodil Nielsen (1), Yoko Ono (3), Astrid Noack (2), Nielsine Petersen (1), Leni Riefenstahl (1), Anne Sofie Sandal (1), Cindy Sherman (1), Nina Steen-Knudsen (1), Gerda Thune Andersen (1), Winnie Truong (1), Susanne Ussing (1), Edith Willumsen (1), Kathrine Ærtebjerg (1).

Ialt nævnes 233 kunstnere:
Kvinder: 35
Mænd: 188

I april 2013 nævnes der i Politiken 1 kvindelig kunstner hver gang der nævnes 5 mandlige kunstnere. Det er lidt dårligere end i marts, hvor forholdet var 1 til 4. For hele året nævnes der ca. 1 kvindelig kunstner hver gang der er nævnt 4 mandlige.

STATUS for hele 2013 (1. januar - 30. april) :
Kvinder: 165
Mænd: 677


DET OFTEST NÆVNTE KUNSTNERNAVN i Politiken var i april måned kunstneren Jesper Just (52). Efter ham fulgte Claus Carstensen (43). Lidt længere nede kom popkunstneren Roy Lichtenstein (29) og StreetArt-kunstneren Banksy (26). De blev tæt forfulgt af Gustav Klimt (25) og Annika von Hauswolf (25). Herefter fulgte fotografen Sebastiao Salgado (23) og Tal R (23). På en tre-delt 6. plads ligger Henning Damgård-Sørensen (17), Kurt Schwitters (17) og P.S. Krøyer (17).



ANDY WARHOL (102) er stadig den mest nævnte kunstner i Politiken i 2013. Også andenpladsen er uforandret Leigh Ledare (75). Herefter kommer Jesper Just (69) der både er udstillingsaktuel samt skal repræsentere Danmark på biennalen i Venedig. Der er kun en kvinde på listen og det er stadig Anna Ancher (32):

TOP 10 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 30. april):
Andy Warhol (102)
Leigh Ledare (75)

Jesper Just (69)
Banksy (49)
Claus Carstensen (43)
Pablo Picasso (41)
Claude Monet (38) 
Anna Ancher (32)
Arje Griegst (29)
Roy Lichtenstein (29)
Damien Hirst (26)

Læs resultatet for hele 2013 her!

KVINDELIGE KUNSTNERE PÅ STEDELIJK MUSEUM AMSTERDAM JULI 2013


I FORRIGE KUNSTHISTORIE KUNNE JEG BERETTE OM den voldsomme ubalance der synes at være i repræsentationen af mandlige og kvindelige kunstnere i Stedelijk Museum Amsterdams store samling (denne sommer).


MAN MÅ JO TAGE ALLE FORBEHOLD og derfor iler jeg også med at sige, at det er muligt at det blot er i denne periode og at det er helt tilfældigt. Og jeg vil også lægge alle fakta på bordet. I den del af Stedelijks underetage der viser samlingen fra slutningen af 1900-tallet frem til 1950erne vises ialt 6 kvindelige kunstnere. På overetagen vises yderligere 18 kvindelige kunstnere. Der er små særudstillinger med blandt andre kunstnerne Jo Baer (født 1929), Rineke Dijkstra (født 1959) og Jennifer Pastor (født 1966).

NEDENFOR ER LISTEN over de udstillende kvindelige kunstnere jeg talte mig frem til under mit besøg på Stedelijk. Jeg indrømmer, at der er ubalance i optællingen, da jeg selvfølgelig også burde have optalt de udstillende mandlige kunstnere. Dette må jeg rette op på under mit næste besøg der.

KUNSTNERNE ER OPSTILLET  i den rækkefølge jeg så dem på museet. En af kunstnerne - Ester Krom - har jeg ikke efterfølgende kunne finde informationer om. 10 af kunstnerne havde jeg aldrig set på et museum før.

KVINDELIGE KUNSTNERE STEDELIJK MUSEUM AMSTERDAM:
Olga Rosanova (1886-1918)
Charley Toorop (1891-1955)
Nola Hattermann (1899-1984)
Germaine Richier (1902-1959)
Ester Krom
Paulina Olowska (1976)
Marlene Dumas (1953)
Jo Baer (1929)
Josephine Pryde (1967)
Cosima von Bonin (1962)
Rachel Harrison (1966)
Eva Besnyö (1910 - 2002
Rineke Dijkstra (1959)
Yayoi Kusama (1929)
Yael Bartana (1970)
Simone Forti (1935)
Jackie Windsor (1941)
Marijke Van Warmerdam (1959)
Hanne Darboven (1941-2009)
Agnes Martin (1912 - 2004)
Cindy Sherman (1954)
Cady Noland (1954)
Lucy McKenzie (1977)
Jennifer Pastor (1966)

KØNSKVOTER - STEDELIJK MUSEUM AMSTERDAM 2013

Tilbygningen til Stedelijk Museum ligner underdelen af et skib.

JEG GÅR EGENTLIG IKKE IND FOR KØNSKVOTER, men da jeg for nylig besøgte Stedelijk Museum Amsterdam begyndte jeg at overveje om det måske alligevel er en god idé! Stedelijk har en af verdens største og betydeligste samlinger af moderne kunst. I 2010 var den opgjort til at indeholde ialt 90.000 objekter, heraf 4.395 malerier, 1.654 skulpturer, 10.880 fotografier og 211 installationer. Stedelijk har igennem en længere årrække været lukket på grund af arbejdet med at udvide udstillingsarealet. Museet med den nye tilbygning åbnede i 2012, og tanken bag udvidelsen var netop at vise en større del af samlingen frem.

PÅ TRODS AF UDVIDELSEN talte og så jeg (ialt!) kunstværker af 24 kvindelige kunstnere (se navnene nedenfor). Jeg opgav at tælle de mandlige kunstnere, men tro mig der var mindst 10 for hver kvinde. Et eksempel på dette var sal nr. 2, hvor der hang mesterværker af Monet, Cézanne, Van Gogh, Kirchner, Chagall, Kandinsky og de nederlandske kunstnere Breitner, Israëls, Sluijters og mange mange flere. Samt flere værker af samme kunstnere. Men der hang blot et maleri af en kvindelig kunstner fra denne periode - den russiske kunstner Olga Rosanova (1886-1918), (se et af hendes værker her).

SAMTLIGE VÆRKER I SAL 2 var selvfølgelig fantastiske og en stor oplevelse at se og gense! Men 1 til 10 er en meget skidt kønsbalance. Jeg tvivler på, at der kun findes én god kvindelig kunstner i denne periode (ca. 1890erne til 1910erne) i hele Stedelijks samling. Og hvis der gør, er det på høje tid at museumspersonalet gør noget ved dette og orienterer sig, forsker og ikke mindst erhverver værker fra perioden. Og når de er igang så kan de jo passende gøre det samme med andre perioder!

MUSEET HAR VALGT AT BENYTTE HALVDELEN AF PLADSEN i underetagen på at fremvise deres unikke samling af kunsthåndværk og design. Dette er forståeligt, da der er en stærk design tradition i Nederland. Denne del af de udstillende talte jeg ikke med. Jeg opgør kunsten i Stedelijks samling (2010-tal) som: Maleri (4.395), skulptur (1.654), installationer (211), bevægelige billeder og lyd (622), grafik og tegninger (19.678) samt fotografi (10.450). Ialt 37.010 kunstværker. Dette tal er sikkert ikke blevet mindre i de forgange 3 år. Og ud af dette viser man 24 kvindelige kunstnere!

DET ER KVALITETEN DET HANDLER OM, når museerne viser kunst. Selvfølgelig! Sådan skal det også retteligt være. Men kan det virkelig passe at de mandlige kunstnere er SÅ meget bedre end de kvindelige kunstnere? Eller handler det om vaner - og om at "give publikum det de vil have"?!

JEG KAN HUSKE FRA MIN TID PÅ LOUISIANA at der altid kom klager fra gæster, når samlingen ikke hang som den plejede eller når der var værker der plejede at hænge i samlingen, som ikke var oppe. Og sådan er det formentlig også på Stedelijk. Måske er der også en økonomisk tankegang der væver sig ind i udstillingspolitikken. For når man nu har populære kunstnere som Cézanne og van Gogh og Monet i samlingen - skal man så ikke benytte disse til at trække besøgende til? En forståelig tankegang, især taget i betragtning at der ingen kø var på Stedelijk, da jeg var der OG at vi ikke var mange gæster på museet den dag. Men har museerne ikke netop en forpligtelse til også at vise os det vi ikke kender?

DET MÅ VÆRE MUSEERNES OPGAVE også at vise de kunstnere frem der ikke blot var/ er populære i deres samtid, men også de mindre kendte fra samme periode. En ikke kendt og ikke anerkendt kunstner kan jo sagtens vise sig at være fremragende set med nutidens øjne. Er det ikke netop det selve kunstnermytens dna bygger på?

mandag den 15. juli 2013

SUMMERTIME - om kunsthåndværkere, designere og kunstnere




EN AF DE DYGTIGSTE SMYKKEKUNSTNERE i Danmark hed Jacob Hull. Jeg kender primært til ham, fordi jeg har arvet smykker skabt af ham. Hans emaljearbejde er så smukt så smukt, og er altid blevet højt værdsat i familien. Af internettet fremgår det, at værker af ham også værdsættes i resten af verden. Han var sølvsmed, kunsthåndværker og designer. Om han også var kunstner kan diskuteres, og jeg ved desværre for lidt om ham til at kunne vurdere det på nuværende tidspunkt.

JEG KAN NEMLIG IKKE FINDE mange informationer om Jacob Hull - desværre. Men det ovenforstående billede har Jacob Hull også skabt. I metal og emalje. Det yndige motiv med den unge pige med det lange bladformede hår forsøger at ophæve materialets tyngde. For mig er det et billede på sommer - ikke på grund af farverne, men på grund af den lethed og luftighed der er indlejret i pigen. Hun er barn af naturen - hendes hårpragt er naturen. Hun synes at være indbegrebet af Summertime

torsdag den 4. juli 2013

ET LILLE INDLÆG OM KUNSTHÅNDVÆRKERE, DESIGNERE OG KUNSTNERE

Märta Måås Fjetterstrøm

DET ER IKKE FORDI DENNE BLOG UDVIDER sit emneområde og nu også begynder at handle om design. Men jeg bliver alligevel nødt til at skrive lidt om kunsthåndværk og design. Og det er fordi, at jeg som formidler ofte løber ind i et titel-problem. Og her tænker jeg ikke på værktitler.

DER ER KUNSTHÅNDVÆRKERE der værgrer sig mod at blive kaldt 'designere'. De synes, at det er en massebetegnelse der slet ikke rummer en beskrivelse af hvad det er de arbejder med. Det er på en måde sympatisk at der eksisterer denne fagstolthed og stille modstand, omend den nok mest er generationsbestemt.

RIGTIG MANGE DESIGNERE arbejder idag på kryds og tværs af medier og fag, og derfor er titlen 'kunsthåndværker' ikke dækkende for dét de arbejder med og den måde de arbejder på. Det er formentlig også årsagen til at det der for ti år siden hed 'Kunstindustrimuseet' i dag hedder 'Danmarks Design Museum'.

Hannah Ryggen

KUNSTHÅNDVÆRKER ELLER DESIGNER - jeg kan i princippet være ligeglad med titlen, men er det ikke. For hvad er den korrekte titel på eksempelvis Hannah Ryggen og Märta Måås-Fjetterstrøm? De vævede begge billedtæpper / gobeliner. Og dermed er de 'vævere'. Og er de 'vævere', er de vel også 'kunsthåndværkere'? Men deres gobeliner er helt HELT fantastiske billedværker og billedfortællinger. Hanna Ryggens gobeliner blev udstillet på dOKUMENTA 13. Så er de vel kunst og hun vel kunstner...? Og hvis hun er det, er Måås-Fjetterstrøm det vel også. Hun har udstillet på Liljevalchs Konsthall!

MÅSKE ER TITLERNE BETYDNINGSLØSE. I hvert fald idag. Og iær når man er blevet anerkendt.