tirsdag den 31. maj 2016

FRANZ MARC: HOW DOES A HORSE SEE THE WORLD




PRÆSIDENTERNE MERKEL OG HOLLANDE MØDTES FOR TO DAGE SIDEN for at markere, at det er 100 år siden at 1. Verdenskrigs længste slag fandt sted i Verdun (se de to præsidenter i BBCs dækning her). Det var et slag med ubegribelige modbydeligheder og mange mange mange ofre. Formentlig som i alle slag, i alle krige. Og netop derfor er det vigtigt at huske!Både for præsidenter og alle os andre!

ET AF OFRENE i slaget om Verdun var den tyske kunstner Franz Marc (1880-1916). Franz Marc var blandt grundlæggerne af den ekspressionistiske kunstnergruppe Der Blaue Reiter. Inden sin deltagelse som soldat - først ved Kavalleriet og siden som Camouflage-maler - opfattede Marc dyrenes verden, som en harrmonisk og nærmest paradisisk tilstand, der var efterstræbelsesværdig for mennesker. Han mente simpelthen ikke, at der kunne være ondskab i dyrenes verden.  


I 1915 skrev Franz Marc en lille tekst om kunst, som han indledte således (i engelsk oversættelse):
"Is there a more mysterious idea for an artist than to imagine how nature is reflected in the eyes of an animal? How does a horse see the world? How does an eagle, a doe or a dog? It is poverty-stricken convention to place animals into landscapes as seen by men, instead we should contemplate the soul of the animal to divine its way of sights." 
Fotos fra 1. Verdenskrig: Øverst soldat og hest med gasmasker, nederst fransk kavalleri ved Verdun

Franz Marc og alle vi andre blev på baggrund af slaget ved Verdun og hele 1. Verdenskrig desværre klogere. At inddrage dyr i krig beskytter ikke mod ondskab og elendighed. Ondskab skabes ikke af dyrene, men de inddrages i den. Forfatteren Remarque beskrev dette malende i Intet Nyt Fra Vestfronten:

"Og som om det var med vilje, tier bombardementet nu næsten. Desto tydeligere bliver hestenes skrig. Man aner ikke mere hvorfra det kommer, i det stille, sølvyse landskab, det er usynligt, spøgelsesagtigt, det lyder overalt, mellem himmel og jord, det vokser uhyggeligt."
Paradis er en drøm, som de ville kæmpe for, de unge mænd, dengang. Der skal stadig kæmpes, men mere verbalt.


Frans Marc: Grazing Horses (1911)

I et af de sidste breve Marc skrev fra slagmarken til sin hustru, erkendte han "på baggrund af hvad jeg har set", at der også var ondskab i dyrenes verden. Marc døde 4.marts 1916 ved Shrapnel, nær Verdun. Havde han overlevet, havde han måske kunne visualisere for os, hvordan en hest ser krig.
Framz Marc: Horse and Hedgehog (1913).
Fra Wikipedia: By Franz Marc - Solomon R. Guggenheim Foundation, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=40148794

FIND FEM FORSKELLE: BOURGEOIS OG RONDINONE

KAN DU FINDE FEM FORSKELLE (eller flere), når du sammenligner den kunstneriske behandling af det menneskelige ur-instinkt "at stable" i kunstværker af henholdsvis Louise Bourgeois (1911-2010) i 1957 og Ugo Rondinone (født 1964) i 2016:


PS: Idag er det 6 år siden Louise Bourgeois døde!
Læs mere om Louise Bourgeois her

Og se mere om Ugo Rondinones nye værk her


lørdag den 28. maj 2016

SEVEN MAGIC MOUNTAINS - OG KUNSTEN AT STABLE STEN

I MOJAVE ØRKENEN UDENFOR LAS VEGAS har man opført en skulptur-gruppe af den schweizisk-fødte kunstner Ugo Rondinone (født 1964). Skulpturgruppen består af syv totempæls-lignende figurer opbygget af kæmpesten stablet ovenpå hinanden. Hver sten er malet i en selvlysende farve og tilsammen danner de en meget farverig gruppe, Kunstværket er omgivet af bjerge, og hedder "Seven Magic Mountains". På grund af placeringen, størrelsen og farverne i disse omgivelser, er det et spektakulært værk. Men hvad vil Rondinone med dette værk?
Gravhøj ved Tissø, Danmark. Ukendt fotograf
AT STABLE STEN OVENPÅ HINANDEN er ikke noget nyt. Børn gør det og mennesker har gjort det siden tidernes morgen. Faktisk er det en af de ældste skulptur-former, man kender til. Stablede sten er gennem tiderne blevet brugt til at markere steder, afstande eller til at minde os om mennesker der ikke er mere. I Danmark kender vi denne form tilbage fra Oldtiden, men det er ikke et dansk fænomen.

Enkel Cairn
I Nordamerika (billederne ovenfor) går traditionen med at markere steder og stier og gravhøje helt tilbage til indianerne. Og disse imponerende "cairns" findes over hele det amerikanske kontinent - også i Mojave ørkenen. I Mojave er de igennem tiderne blevet brugt til at lede rejsende på vej igennem et terræn man let kan fare vild i. De optræder ikke kun som imponerende sten-konstruktioner, men også i enklere form (billedet til venstre).

OGSÅ MENNESKER fra det arktiske område har skabt store sten-markeringer i landskabet kaldet Inuksuk. 'Inuksuk' betyder noget der erstatter et menneske, Når man ser på disse Inuksukker (billedet nedenunder), minder de en hel del om Seven Magic Mountains.
By Ansgar Walk - photo taken by Ansgar Walk, CC BY-SA 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=602815
I Rondinones hjemland, Schweiz er der også en lang tradition for stendysser, her fra Graubünden:
CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1263
ALLE DISSE FORSKELLIGE TRADITIONER FOR STENSTABLING forenes i skulpturgruppen Seven Magic Mountains. Blot er der en stor forskel: Seven Magic Mountains har ikke en funktion som en markering i landskabet af afstand, den rette vej eller et minde. Skulpturgruppen rummer ikke en nødvendig meddelelse til beskuerne. Dels fordi den ikke markerer noget og dels fordi dem der ser værket ikke har behov for en markering. Det er en markant skulpturgruppe, men den markerer ikke noget. En bevidst forvirring af konceptet, der går igen i selve navnet. De syv stabler ligner menneskefigurer (og inuksukker), men kaldes for 'mountains'. 
  

PÅ DEN OFFICIELLE HJEMMESIDE, står der at Seven Magic Mountains er en kreativ kritik af det simulakrum som steder som Las Vegas er (se her). Et simulakrum, er noget der ikke er hvad det udgiver sig for at være. Rondinone udtaler lidt vagt, at skulpturgruppen er et udtryk for menneskelig tilstedeværelse i Mojave ørkenen....! Værket betegnes som et Land Art værk, men er så vidt jeg kan se, slet ikke i dialog med sine omgivelser udover at omgivelserne virker som en fantastisk kulisse for værket. Blev det placeret ved et indkøbscenter eller i et tivoli, er det ikke sikkert, at det ville fremstå lige så spekulært.

HVAD VIL RONDINONE egentlig med værket? New York Times beretter hvordan det allerede tiltrækker folk, der normalt ikke er optaget af kunst. Og måske er det lige præcis dét han og producenterne bag vil med værket: skabe selfie-kunst. Trække folk til dette sted for at tage billeder af sig selv med Seven Magic Mountains i baggrunden (og endnu længere væk de rigtige bjerge), for derefter at poste dem med teksten: I WAS HERE!


fredag den 6. maj 2016

KUNST, HUNDE OG HESTE - OM BASIL BLACKSHAW


DEN NORD-IRSKE KUNSTNER Basil Blackshaw (født 1932) er død. Han er ikke voldsomt kendt på vore breddegrader. Men Blackshaw er og var vældig populær i Irland, England og USA. Samt især i Nord-Irland, hvor han kom fra. Han blev født i Glengormley og voksede op i County Antrim. Siden barndommen var han optaget - og omgivet - af hunde og heste, hvilket også er motiver i rigtig mange af hans malerier.

Basil Blackshaw til hest som dreng
I ÅRTIER udgjorde Blackshaws realistiske skildringer af især hestevæddeløb og boksekampe samt portrætter af betydningsfulde personer, kernen i hans kunstneriske virke. Under et længerevarende studieophold i Paris var han blevet inspireret af især Cézanne, men denne inspiration var måske ikke så tydelige i de første årtier. Blackshaw malede naturligvis mange slags heste, men arbejdede især med det afsætningsvenlige motiv væddeløbsheste i en fotorealistisk stil. Se flere af hans værker her. Han fortæller selv om denne stil og denne kunst, at det var "getting nowhere"* fordi det var "nothing new, nothing exciting"*. Det er egentlig ret fantastisk og også ganske inspirerende at han var istand til at se kritisk på sit kunstneriske virke og tage springet væk fra det velkendte - og genopfinde sig selv i en alder af 49 år!
Portræt af Clint Eastwood
Windows paintings
Da Blackshaws atelier brændte i 1981, og han mistede alt, begyndte han på et nyt og både mere abstrakt og fabulerende spor. Og med årene blev hans værker mere og mere abstrakt. Og materialemæssigt bevægede hans sig væk fra det rene maleri og inddrog bl.a. karton og avispapir i værkerne. Blandt de mest berømte af Blackshaw-værker fra de senere år var Vindues-serien fra 00erne samt et portræt af Clint Eastwood.
Portræt af en kunstner
BASIL BLACKSHAW opdrættede det meste af sit liv hunde og heste, og datteren beskriver hans liv som bestående af "Kunst, heste og hunde"*! Han brød sig ikke om personfokusering, som dette fotografiet af ham med en papirspose over hovedet vældig godt illustrerer. Forklaringen på at han kunne foretage det sene stilskifte, er måske netop, at han fastholdt sig selv, og at han motivmæssigt hele tiden befandt sig på velkendt terræn!

*Alle citater i denne kunsthistorier er fra BBC's program om Basil Blackshaw: An Edge of society-man.