EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.

DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:

"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"

Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.

Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.

OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.

Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.

FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.

Egon Schieles Skitsebog (1906)

EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.

HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.

Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.

MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.

Fotografi af Egon Schiele september 1906.

KUNSTNERNES BØRNETEGNINGER 2: Kan man se på en børnetegning, at barnet bliver kunstner?

MAN KAN næsten høre, hvordan ræven lister sig afsted gennem sivene på billedet her. Forsigtigt bøjer den sivene til side, mens and og ællinger intet ænser og ufortrødent svømmer videre. Mon en af dem bliver nappet af ræven? Det er et dramatisk øjeblik, sekundet før ræven slår til. Et drama om liv og død.

DENNE TEGNING er udført af et barn på et tidspunkt i perioden 1877 - 79. Som voksen blev drengen en kendt, anerkendt og elsket dansk kunstner. Spørgsmålet er om det fremgår af hans børnetegning?  Den er udateret, men at dømme efter de detaljerede beskrivelser af fuglene, antager jeg, at drengen er mellem 9 og 11 år. Scenen er horisontal, og der er tre planer: vandet, landet og luften. Der er en horisontal bevægelse angivet af den retning fuglene bevæger sig (fra venstre mod højre), og der er en vertikal bevægelse angivet af sivene og ræven. Det er en dristig komposition, barnet uforfærdet har kastet sig ud i. Ræven der lurer og poten der hviler på sivene, har været vanskelige at tegne.

DET ER IMPONERENDE, hvordan drengen har tegnet ænderne flyvende, svømmende og dykkende, men hans formål har ikke været at bevise, at han kan iagttage naturen. Sceneriet er en konstruktion, hvor forskelige naturiagttagelser stykket sammen til en fortælling med ræven som hovedpersonen. 

TÆNK HVIS MAN PÅ FORHÅND KAN BESTEMME, hvad et barn skal blive som voksen. Hvad skal der eksempelvis til for at blive kunstner? Hvis vi ser på den lille dreng, Johannes Larsens, tegninger og malerier (læs også her), hans udvikling og uddannelse, hvad har så været væsentligt for, at han blev kunstner som voksen? 

I 1878 MALEDE JOHANNES den lille kattekilling. Det er et oliemaleri, drengens første, og han var selv ret tilfreds med resultatet. Johannes fik vejledning i at tegne og male af sin mors bror, portrætmaleren Johan Peter Bless (1825-1880). Materialerne havde han lånt af Bless. Bless gav ham også kritik. Uagtet at lille Johannes ikke altid har været enig i kritikken, har det lært ham teknikker og konventioner.

ÅRET EFTER MALERIET AF KATTEN tegnede Johannes denne Lom. Det er vanskeligt at se bort fra, at denne tegning synes typisk for den senere voksne kunstner. For drengen Johannes Larsen blev jo netop som kunstner kendt for sine motiver af fugle, af fugleflokke og af havet. I anledning af sin 80-års fødselsdag i 1947 skrev han en kronik til Berlingske Aftensavis med titlen "Min Barndoms Dyr". Den handlede om dyrelivet udenfor købmandsgården i Kerteminde. Han tillagde selv dyrene, han så og tegnede i sin barndom, stor betydning. Han tegnede dem igen og igen og igen.

KAN VI SE PÅ DISSE BØRNETEGNINGER at Johannes Larsen ville blive kunstner? Vi kan se hvad han gør og hvilke tekniske greb han benytter, men vi kan ikke se, at han bliver kunstner. Vi kan konstatere en stor fortællelyst hos drengen. Men den kunne ligeså vel have udmyntet sig i, at han blev skolelærer som voksen. Vi kan notere at drengens evne til at omsætte det han ser til billeder på papir er ret gode. Men disse evner behøvede ikke at resultere i, at han blev kunstner. Han kunne også have valgt et andet medie at udtrykke sig i: aviser, bøger, keramik eller film. Han kunne måske også være blevet biolog, mekaniker, forsker eller ingeniør. 

OPMÆRKSOMHED, ANERKENDELSE OG KRITIK har været frugtbart for drengen Johannes udvikling til at blive kunstneren Johannes Larsen. Larsen voksede op i en familie og i et miljø, der støttede hans interesse og udvikling. Øvelse har betydet, at han har lært sig håndværket tidligt. Og så har han haft en interesse. En interesse for naturen og for sine omgivelser. En interesse for at tegne sine iagttagelser. Og en nysgerrighed overfor kunst og kunstnere. Den omvandrende maler Hans Smidth (1839-1917) skal i 1870erne og 1880erne gentagne gange have slået sit staffeli op for øjnene af lille Johannes. Det er også en væsentlig faktor: Inspiration og rollemodeller. Og vigtigst af alt er barnets lyst og barnets 'drive'. Det var det for Johannes Larsen, og det vil det også være for fremtidens kunstnere.  

Kilde: Johannes Larsen Menneske, kunstner og naturoplever af Erland Porsmose. 1999. Gyldendal
Læs mere om kunstnernes børnetegninger her.

KUNSTNERNES BØRNETEGNINGER 1: Albrecht Dürer

ALBRECHT DÜRER (1471-1528) udfører dette selvportræt med sølvstift i 1484, hvor han er 13 år gammel! Det har ikke været en bestillingsopgave, og det har bestemt heller ikke været et salgsobjekt. Men det har formentlig været en tegning, hvori Dürer demonstrerer sin beherskelse af teknikker og sin håndværksmæssige udvikling. 

DET ER IKKE TIL AT SIGE, om han har udført tegningen for sig selv eller for at fremvise sin dygtighed for andre. Men det faktum, at han senere har skrevet på tegningen, at han udførte den som 13-årig og at han har understreget, at den er udført mens han stadig er et barn, vidner om at han selv tillægger sin kunnen på dette tidspunkt en særlig betydning. 

IDAG SIGER VI TIL 13-ÅRIGE, at det ikke er kunst, det de tegner/ maler/ former /bygger. Men ingen vil vel påstå, at Dürers selvportræt ikke er kunst. 

DET ER RET INTERESSANT, hvad det er, der er sket siden Dürers tid, og jeg er så heldig, at det er noget af det, jeg skal beskæftige mig med i mit kommende projekt med arbejdstitlen DRENGEN DER IKKE BLEV MICHELANGELO!


Læs mere om kunstnernes børnetegninger her!