torsdag den 29. december 2016

TULLIO CRALI - En Italiensk Futurist

Tullio Crali: Prima che si apra il Paracadute (1939).
Olio sui compensato. 154x141 cm. Se mere her www.tulliocrali.com
TULLIO CRALI var en italiensk Futurist. Han blev født 6. december 1910 i Igali, Montenegro, og døde i Milano i 2000. Crali var en autodidakt kunstner. Han havde studeret på teknisk skole, men sprang som 15-årig fra og inspireret af futuristerne helligede han sig billedkunsten. Han var fascineret af maskiner og af fart og især af flyvemaskiner, som han selv lærte at flyve. men Crali malede også andet end flyvemaskiner. I 1930erne illustrerede Crali blandt andet den fascistiske poet og journalist Vincenzo Fanis ideer om futuistisk mode som han udtrykte dem i Manifestet for futuristisk mode (fra 1920).
Tullio Crali
Tullio Crali
CRALI tilhører 2. generation af de italienske futurister. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelte. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt. Og på trods af at flere futurister faldt i 1. Verdenskrig - som de selvfølgelig meldte sig frivilligt til - blev kunstbevægelsen blot stærkere i Italien, og nye generationer af kunstnere sluttede sig til, som eksempelvis Crali.

Tullio Crali: Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI SLUTTEDE SIG TIL FUTURISTERNE i 1929. Dette år udgav Futuristerne et nyt manifest: Perspectives of flight. De blev underskrevet af kunstnerne Fillippo Tommaso Marinetti, Benedetta Cappa, Fortunato Depero, Gerardo Dottori, Fillia, Enrico Prampolini, Mino Somenzi og Guglielmo Sansoni (Tato)I manifestet hyldede de flyvning og dets betydning for kunsten. De skrev blandt andet:
"The changing perspectives of flight constitute an absolutely new reality that has nothing in common with the reality traditionally constituted by a terrestrial perspective" 
Og de opfandt en ny type maleri, som de kaldte Aeropittura. Malerierne i denne genre var stillistisk meget forskellige, men de havde alle det tilfælles at flyvemaskinen, at flyve, at være i luften og luftperspektiver var det centrale.
Tullio Crali: Bombardementer over by (1935) . Se mere her: www.tulliocrali.com 

DEN FUTURISTISKE BEVÆGELSE, der havde sit udspring i Italien i 1911, var verdens første avantgarde bevægelse. I modsætning til kubisterne der ville beskrive nutiden på en ny måde, så var futuristernes erklærede projekt at vise hvordan verden skal blive. Ikke som en spådom, men som et ideal.

DA MARINETTI DØDE I DECEMBER 1944, døde den italienske futurisme også. Man kan måske tilføje at efter 2. Verdenskrig var det ikke specielt heldigt at have været på Francos side. Men Crali vedblev hele sin karriere med at være tro mod Futurismen, dens idelaer og æstetik, også selvom han stilmæssigt vekslede mellem det realistiske og det mere stiliserede.

Tullio Crali: Monoplano Jonathan (1987).Se mere her  www.tulliocrali.com/

Læs om et værk af Tullio Crali HER
Læs mere om Futurismen HER
Læs også om Da Futurismen Kørte af Sporet HER

MASKINE OG MAND ER ET - Et futuristisk krigsbillede

Tullio Crali: Nosediving on the city (1939). Oil on canvas. MART. Rovereto. Se mere her: www.tulliocrali.com
DETTE MALERI VISER ET COCKPIT MED ET PILOT, der sidder og styrer direkte ned mod en by. Det er et fuldstændigt vildt og svimlende styrtdyk piloten foretager ned imellem høje huse, i et byområde, hvor det vil være næsten umuligt - eller i hvert fald kræve stor dygtighed af piloten - at manøvrere maskinen op igen. Og de stakkels mennesker i denne by, må da blive rædsselsslagne, når de ser en flyvemaskine komme mod dem med sådan en fart og formentlig også larm.

PILOTEN SIDDER ALENE I DET SMALLE COCKPIT, og man kan deraf udlede at der ikke er tale om en passagerflyvemaskine. Og sportflyvere plejer ikke at foretage denne slags svimlende dyk indover beboede områder. Så kan der være tale om to andre flyvemaskiner: En nødhjælpsmaskine, der vil kaste mad ud til beboere i krigshærgede områder (som eksempelvis i Aleppo, Syrien, lige nu) eller en krigsflyvemaskine.

DET MED NØDHJÆLPEN ER HØJST USANDSYNLIGT, da det vil indebære for stor risiko for piloten, og hvorfor skulle han/hun bruge en styrtdyks-manøvre til udkastning af mad og dermed skræmme borgerne yderligere. Nej, der er nok snarere tale om en krigsflyver. Og en krigsflyver der flyver på denne måde over bebygget område kan have to opgaver. Den ene mission kan være at skyde/ bombe fjendtlige stillinger og derefter flyve væk, som eksempelvis de engelske flyvemaskiner over København under 2. Verdenskrig. Den anden mission kan være en selvmordsmission, hvor piloten har til opgave at ramme fjenden med sit eget liv som indsats.

UANSET HVILKEN MISSION DENNE FLYVEMASKINE HAR vil den gå ud over civile. Og det er skræmmende. Det er muligt at kunstneren ikke har tænkt disse tanker - at kunstneren alene har været fascineret af det svimlende perspektiv, af farten og af den teknologiske mulighed for at befinde sig så højt oppe over byen.

KUNSTNEREN HEDDER TULLIO CRALO (1910-2000), Maleriet hedder "Styrtdyk over byen". Det er fra 1939. På dette tidspunkt havde Crali været associeret med den italienske avantgarde-kunstbevægelse siden 1929. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelten. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt, og de udviklede en genre som de kaldte Aeropittura, der både stilmæssigt og tematisk handlede Flyvemaskiner.

KAN MAN SE PÅ DETTE MALERI UDEN AT TÆNKE KRIG? I 1939 var der krig i Europa, og det var en krigsførelse hvor netop flyvemaskinerne begyndte at spille en vigtig rolle. I Spanien under den Spanske Borgerkrig benyttede Franco-siden flyvemaskiner, og man må formode at når futuristerne støttede Mussolini, støttede de også hans allierede Franco. Men der var det specifikke ved de futuristiske malerier at de ikke viser ofrene - kun helte, og det er også det som Crali gør i dette maleri.

PILOTEN HER ER EN SUPERHELT, med helt uovervindelige kræfter, kræfter til at ødelægge i en 'god sags tjeneste', som eksempelvis tegneseriehelten Superman. Det var Futuristernes erklærede projekt at vise, hvordan verden ideelt skal blive. For mig er det vanskeligt at se på dette maleri og ikke tænke på den grufulde dag, hvor terrorister kaprede flyvemaskiner og fløj dem ind i World Trade Center. Crali var ikke en spåkone, men hans fascination af mand og maskine, af målstyrethed og magt levner ingen åbning for medfølelse, barmhjertighed eller humanisme. Og det er det virkeligt uhyggelige ved maleriet her. "Den gode sags tjeneste" var både dengang - og er også idag - en subjektiv størrelse.

Læs mere om Tullio Crali HER
Læs mer eom Futurismen HER

onsdag den 30. november 2016

MER GABRIELE MÜNTER

Vassily Kandinsky: Gabriele Münter og Marianne Werefkin. (1910).
VASSILY KANDINSKY malede i 1920 dette interieur med to kvinder på en sofa. den ene kvinde er kunstneren Marianne von Werefkin, og den anden er Gabriele Münter. Münter og Kandinsky dannede par både professionelt og privat frem til 1. Verdenskrigs udbrød, hvor han tog tilbage til Rusland og sin hustru og familie der.

GABRIELE MÜNTER VAR EN LIGESÅ GRUNDLÆGGENDE KUNSTNER for Der Blaue Reiter som Frans Marc og Kandinsky. Alligevel overses hun oftest i litteraturen om Der Blaue Reiter, eller hun nævnes som en biperson. Men i 2017 vises - endelig - den største soloudstilling med Gabriele Münter på Lenbachhaus. Rygterne vil vide, at udstillingen senere kommer til Danmark.


LÆS OGSÅ:
GABRIELE MÜNTER OG BØRNETEGNINGERNE
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

tirsdag den 29. november 2016

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911
EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:
"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  
Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91
KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:
"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)
Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.
DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.
Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908
Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE

CLAUDE MONETS HØSTAKKE

Claude Monet: Meule, 1891.
CLAUDE MONETS HØSTAKKE er højaktuelle af to årsager. Den ene årsag er at tre af hans malerier med dette motiv kan ses netop nu på Ordrupgaard Museet, og har du ikke allerede set udstillingen MONET - ud af impressionismen, så skynd dig for sidste dag er 4. december 2016. Den anden årsag til at Monet er så aktuel er, at netop dette maleri af denne høstak 17. november blev solgt for $81,4 millioner dollars på Christies auktion i New York. Man kan læse mere om auktionen her. Desuden vil det måske interessere noget at det 14. november var 176 år siden at Monet blev født.

DENNE HØSTAK MALEDE den franske maler Claude Monet (1840-1926) i 1891. Der findes 25 versioner af dette motiv, som Monet undersøgte på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider. Man kan kalde det for en serie af malerier med det samme motiv. Monet var ikke optaget af at male høstakken, så den lignede en høstak. Han var impressionist og ville male det han så, og især de farver han så. Og hvis det betød, at vi der ser på hans billeder ikke kan/ se hvad det forestiller, så er det vores problem. Han malede hvad han så.

HØSTAKKEN FRA MEULE er fra 1891. Den er nærmest selvlysende og antinaturalistisk i farverne. Malerierne af høstakkene var den første serie Monet arbejdede på, hvor han vitterligt gentog motivet primært med fokus på lysets omskiftelighed. Han malede tre høstakke efter høsten i 1888, og igen efter høsten i 1890-91. Man kan læse mere om Monets høstakke her.

PÅ ORDRUPGAARDs MONET-UDSTILLING viser de hvordan Monet arbejdede med serier, og de viser også hvordan det arbejde på en måde førte Monet væk fra det impressionistiske over mod det abstrakte. Monets fokus på lys og farver og spejlinger ophæver visse steder i malerierne forbindelsen til virkeligheden. Og det kan man se på Ordrupgaard frem til den 4. december.


LÆS OGSÅ:
MONETS HØSTAKKE DET ER DA FOR BØRN
MONET BRØD BANER

fredag den 25. november 2016

EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

Return from Shopping (In The Streetcar), Gabriele Münter, 1908/09
DET AMERIKANSKE FÆNOMEN BLACK FRIDAY er kommet til Danmark åbenbart for at blive. Det fænomen kendte den tyske kunstner Gabriele Münter (1877-1962) intet til. Men hendes fine maleri På vej hjem fra indkøb fra 1908/09 viser netop en siddende kvindes pakke-læssede favn. Vi kan gå ud fra at hun har været ude at shoppe, og stadig ikke er kommet hjem. Hun har stadig handsker på og holder også om en blomst og i sin taske.

MÜNTER VISER os ikke kvindens hoved eller fødder eller omgivelser i dette maleri. Motivet er dristigt beskåret og fokuserer kun på det allervigtigste - indkøbene i kvindens skød. Når motivet er så beskåret, er det naturligvis farverne der er i centrum. Den mørkeblå kjole er baggrunden for pakkernes rosa og grønne og lysere blå farver. Oveni er der den balancerede omslutning af pakkerne af taskens gule blomst (forneden) og plantens røde blomst (foroven).

GABRIELE MÜNTER var sammen med Vassily Kandinsky og Frans Marc med til at grundlægge kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). De udviklede i denne periode en stærkt ekspressionistisk stil kendetegnet ved meget synlige penselstrøg, brugen af anti-naturalistiske farver og en stærk fladeorientering. I dette maleri, malet tidligere end Blaue Reiter-perioden, kan man se at Münter også maler lidt naivistisk. Vi kan se hvad det forestiller, men det er ikke en fotografisk gengivelse af virkeligheden.

DET EKSPRESSIONISTISKE slap aldrig sit tag i Münter, på trods af at gruppen opløstes ved 1. Verdenskrigs begyndelse, Kandinsky rejste tilbage til sit hjemland Rusland og Frans Marc døde som soldat i krigen. Münter blev og blev ved med at male.

mandag den 14. november 2016

MONET BRØD BANER

MÅSKE ER DU IKKE TIL ÅKANDER! Måske er du blevet så overlæsset med kagedåser, forklæder og notesbøger smykket af Claude Monets studier af lys og natur, at du får det dårligt ved tanken om mere. Måske har du endda været i hans hus i Giverny og set haven med den japanske bro, og blomsterne, der både blomstrer indenfor og udenfor murene.

DERFOR MENER DU IKKE at du er målgruppen for Orddrupgaardsamlingens store Claude Monet-udstilling Ud af impressionismen. Men det er du. For det er en imponerende udstilling, med malerier fra hele verden samlet på et sted. Og det er rigtig gode værker, der hver især er imponerende at se på i virkeligheden. For når man skærer al merchandisen væk, var Claude Monet (1840-1926) en banebrydende kunstner.

UDSTILLINGENS FOKUS er på Claude Monets motivserier, der af mange opfattes som hans vej mod det abstrakte. Monet  maler bl.a. popler, høstakke og Katedralen i Rouen i alle slags vejrlig og årstider, og derfor i alle slags belysninger. Disse gentagelser, særligt af høstakkene og katedralen, kan minde en moderne betragter om Andy Warhols Marylin Monroe-serie. Blot er Monets værker ikke tryk men malerier udført på stedet.

NÅR NU FOKUS ER PÅ SERIERNE, kan man godt ærgre sig over at det ikke er lykkedes at få flere popler og høstakke og katedraler med på udstillingen. Men man kan også lade være med at ærgre sig. For kystlandskaberne i begyndelsen af udstillingen er så svimlende og imponerende, at de nærmest i sig selv er en udstilling. Og i udstillingens anden halvdel er der seks store London broer, der også er et fantastisk skue.

OG SKULLE MAN VÆRE TIL ÅKANDER, er der også et par stykker af dem, samt partier fra haven. Så tag endelig ud til impressionismen på Ordrupgaard - det er bestemt en rejse værd! Og ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at se så mange Monet'er i DK igen. Udstillingen varer til 4. december 2016.

Læs mere om udstillingen her

søndag den 6. november 2016

LEGENDEN OM SANKT HUBERTUS

I ANLEDNING AF DAGENS HUBERTUS JAGT I DYREHAVEN BRINGES her dele af den franske kunstner Maurice Denis (1870-1943) smukt udførte udsmykningsopgave fra 1897. Bestillingen kom fra politikeren Baron Denys Cochin, og opgaven gik ud på at udsmykke hans kontor.

DENIS VAR TROENDE KATOLIK, og ønskede at genoplive det religiøse maleri. Temaet han valgte til denne hans første store udsmykningsopgave var legenden om St Hubertus og kristi kors der under jagten viser sig mellem geviret på en hjort. Hubertus er jagtens skytsengel.

I 1890 UDTALTE Maurice Denis følgende om maleri:
"Husk at et billede - før det bliver en stridshest eller en nøgen kvinde eller en anekdote - i alt væsentligt er en glat overflade dækket med farver, der er samlet i en vis orden


lørdag den 5. november 2016

FOR OS DER HOLDER AF HVERDAGEN - Henry Heerup

Henry Heerup: Vanløsemadonna (1934), olie på lærred, 171,6 x 115 cm. KUNSTEN Ålborg.
MIN BEDSTEMOR BLEV FØDT 4. NOVEMBER 1907, og jeg har altid forbundet hende med maleriet Vanløsemadonna (1934) af Henry Heerup - blot burde det have heddet "Bagsværdmadonna". Min bedstemor blev mor til seks børn og bedstemor til 12 børnebørn. Jeg har ikke tal på, hvor mange svigerbørn hun fik, da der var en del eks'er. Men hjemmet i Pøbelkrogen var altid åbent for og fyldt med familiemedlemmer og der var altid kaffe til alle. Derfor var hun også en Madam Blå.

DEN EMALJEREDE KAFFEKANDE MADAM BLÅ er en figur, der er gennemgående i Henry Heerups  æuvre både som materiale, som motiv og som symbol. I flere af Heerups skraldeskulpturer indgår madam blå-kaffekander eller dele af dem, og de symboliserer gæstfrihed. Kaffekanden har også fundet vej ind i malerierne, bl.a. i Kaffekandetrolden. Kvinden i Vanløsemadonna er iklædt en blå arbejdskittel, og er dermed også en Madam Blå.

HENRY HEERUP (1907-1993) hylder og forgylder i Vanløsemadonna hverdagens heltinde - hende som Osvald Helmuth også synger om i "konen, kællingen og madammen" - husmoderen. Heerup har malet baggrunden med brede gul/orange vertikale strøg, som en madonna-skikkelse præsenteret i en religiøs sammenhæng ville have en gylden glorie.
Henry Heerup: Træskomanden (1936), olie på lærred. Henry Heerup Museet.
AT FREMHÆVE OG OPHØJE hverdagen var en gennemgående strategi i Heerups æuvre. Lige fra den korsfæstede mumificerede Rotte i begyndelsen af 1930erne, forstod han at fremhæve det almindelige - det vi alle kender - og placere det i en kunst sammenhæng. Eller rettere han så dobbeltheden i hverdagsgenstanden og formåede at trække det frem. Et andet eksempel på dette er tæppebankeren, som jo er et redskab der brugtes til at gøre tæppe rene med, men som samtidig har det smukkeste arabesk-lignende mønster, der minder om mønstret på Jellingestenen.

SKØNT HENRY HEERUP og min bedstemor blev født det samme år, og begge levede i København og omegn, mødte de aldrig hinanden. Min bedstemor havde travlt med at få hverdagen til at køre. Og når hun skulle have en pause fra hverdagen, var det ikke i billedkunsten hun fandt den, men i litteraturen, Så satte hun sig - midt imellem madlavning, tøjvask, rengøring, og børneopdragelsen - i sin stol og læste det nyeste nye.

MIN BEDSTEMOR var ikke religiøs, og hun ville bestemt ikke bryde sig om at blive fremhævet (man skal jo ikke føre sig frem), og slet ikke i et kristent motiv (jomfru Maria med Jesus-barnet). Men Heerup har 'pillet' det religiøse ud og gjordt motivet til et verdsligt motiv. Han har portrætteret sin egen hustru (Mille) og deres søn (Ole). Men det fantastiske er at billedet også hæver sig over kunstnerens personlige og biografiske fortælling - og kan blive et billede på og en hyldest til alle husmødre. Det er denne særlige kvalitet ved maleriet der betyder, at jeg kan forbinde det med min personlige familiefortælling og min bedstemor. For min bedstemor var en rigtig hverdagsmadonna.


fredag den 21. oktober 2016

EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.
DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:
"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"
Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.
Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.
OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.
Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.
FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.
Egon Schieles Skitsebog (1906)
EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.
Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.
HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.
Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.
MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.
Fotografi af Egon Schiele september 1906.

søndag den 16. oktober 2016

3 PÅ STRIBE: EFTERÅR

Georgia O'Keffe: 2 Yellow Leaves (Yellow Leaves) (1928).
Oil on canvas, 101,6x76,5 cm, Brooklyn Museum, New York.
NOGEN GANGE ER DET BARE BERIGENDE AT SE FORSKELLIGE KUNSTNERES FORSKELLIGE MÅDER AT BEHANDLE SAMME EMNE/ MOTIV PÅ UDEN FORSTYRRENDE INFORMATIONER. DETTE ØNSKE RESPEKTERER KUNSTHISTORIER NATURLIGVIS OGSÅ, SÅ HER KOMMER TRE FORSKELLIGE EFTERÅRSMALERIER SAMT INGEN SKRIFTLIGE KOMMENTARER:
1. 
Claude Monet: Avenue (1878). Private collection.

2.
Mary Cassatt: Autumn (Profile of Lydia Cassatt), (1880).
Oil on canvas, 93x65cm, Musée de Petit Palais.

3. 
Gustav Klimt: Tannenwald I (1901).
Olie på lærred, 90x90cm, Kunsthaus Zug, Stiftung Sammlung Kamm.


"MENNESKEHEDEN I BEVÆGELSE ER ET FORTSAT STUDIE FOR MIG" - CHILDE HASSAM (1859 - 1935)

Childe Hassam:  Street scene in Paris, Autumn (1889).
Oil on Canvas, 33,5x46 cm, Collection Carmen Thyssen-Bornemisza, madrid.
DEN AMERIKANSKE BILLEDKUNSTNER CHILDE HASSAM (1859-1935) var optaget af at fastfryse flygtigheden på sine lærreder. Han udtaler selv at han vil fange "the spirit, life, I might say poetry, of figures in motion". I maleriet herover maler han netop en menneskemængde i bevægelse hen ad fortovet på en parisisk boulevard i slutningen af 1880erne. Det er efterår, hvilket man både kan se af farverne i toppen af de spinkle træer langs boulevarden, men også og især på de nedfaldne blade. Menneskene der er fremstillet som sorte silhouetter, ser ikke skønheden i de nedfaldne blade. den forreste kvinde trækker skørtet op, for bedre at kunne se hvor hun går og træder. Bladene er en hindring i vejen frem. Alene kunstneren har blik for de prægtige farver.

HASSAM VAR IMPRESSIONIST med speciale i urbane motiver, og han begyndte med at male gaderne i fødebyen Boston. Han skrev videre om sine malerier:
"The Portrait of a city, you see, is in a way like the portrait of a person - the difficulty is to catch not only the superficial resemblance but the inner self. The spirit, that's what counts, and one should strive to portray the soul of a city with the same care as the soul of a sitter". 
DE KAN VIRKE ANEKDOTISKE, Hassams malerier, men de har også en indbygget storm i sig. her måske blot en behersket vind, men i andre af hans malerier raser og bruser elementerne, som var bygningerne Alaskas bjerge, pladserne Nevadas ørken og parkerne Wisconsins skove. Ligesom Mary Cassatt bragte Hassam impressionismen med sig tilbage til det amerikanske kontinent. jeg har skrevet om Hassam før, læs her.

IDAG HÆNGER CHILDE HASSAMS maleri af 4. juli på væggen i det Ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington. Det er Obama, der valgte dette maleri, da han blev præsident (læs mere her). Mon ikke det bliver hængende uanset hvilken præsidentkandidat der bliver valgt?!


INTERESSERET I FLERE EFTERÅRSBILLEDER? SE HER:
Efterår

tirsdag den 4. oktober 2016

EFTERÅR

Olga Wissinger-Florian: Efterår. Ukendt årstal. Ukendte mål.
DET BLÆSER, BLADENE FALDER FRA TRÆERNE og gæsterne sidder ikke længere udenfor ved bordene, fordi det simpelthen er for koldt. Billedet viser en fascination af efterårets farver og bevægelse, men samtidig er der en symbolsk stemning af forladthed. Man fornemmer hvordan der tidligere har været fyldt med mennesker og liv på disse bænke, ved disse borde, men nu er de tomme og minder om en svunden tid.

EFTERÅRET ER HER, og det er bestemt ikke kun trist, selvom der er en smule tristesse i dette maleri af den østrigske impressionist Olga Wissinger-Florian (1844-1926). I maleriet er der bevægelse i træerne, bevægelse i bladene på de tomme borde og bænke, samt bevægelse i bladene på jorden.

OLGA WISSINGER-FLORIAN begyndte sin kunstnerkarriere sent, men nåede stor anerkendelse i sin samtid. Hun udstillede endda på Secessione i Wien med Klimt, Schiele og Kokoschka.

mandag den 3. oktober 2016

PIERRE BONNARD: JEG OBSERVERER NATUREN

Pierre Bonnard: La Place Clichy (1912), Olie på lærred. Musée des Beaux-Arts et d'Archéologie, Besancon.
PIERRE BONNARD BLEV FØDT 3. OKTOBER 1867. Han er kendt  for sine lysfyldte atmosfæremættede interieurer, hvor tiden fastfryses og et lille øjeblik ophæves til evighed. Bonnard er også kendt som en postimpressionist, og som medstifter af den Gaugain og Matisse-inspirerede kunstnergruppen Nabis.

I DETTE MALERI ses det pulserende liv på Place Clichy i Paris. Børn og voksne, mænd og kvinder og biler myldrer frem og tilbage og over pladsen. Men det er ikke bare mylderet der er i centrum, men også iagtageren af bylivet. Vi ser ikke iagtageren, men vi ved at han/ hun sidder på cafeen, for vi kan se bordene og lidt af stolene samt det underste af markisen.

STILEN ER EKSPRESSISIONISTISK med fokus på farver og strøg, men afsættet er impressionistisk. Motiverne er overraskende vinklet, fokus er på det flygtige øjeblik, og på livsnydelsen. På mange måder er Bonnard mere impressionistisk end impressionisterne.

Læs mere om Bonnard her.

onsdag den 28. september 2016

DIREKTØREN PÅ GLYPTOTEKET STOPPER

Frédéric Bazille (1841-1870): Family Reunion also called Family Portraits (1867), olie på lærred, 152x230cm,
© RMN-Grand Palais (Musée d'Orsay) / Hervé Lewandowski
GLYPTOTEKETS DIREKTØR FLEMMING FRIBORG stopper efter 15 år. Friborg skal istedet lede et forskningsprojekt om fransk kunst i perioden 1875-1915. Forskningsområdet hedder "Radical Impressionism? The invention of Modern Art". Det lyder super spændende, og alle os Impressionisme og Postimpressionisme-afficionados kan da kun glæde os til at se og læse resultatet, der forventes om ca. fire år.
Camilla Pissarro (1830-1903): The Effect Of Snow, Sunset, Eragny (1895), olie på lærred. Privatsamling.
FOR HVAD ER EGENTLIG  RADIKAL IMPRESSIONISME? 'Radikal' betyder i denne sammenhæng yderligtgående, ekstrem og/eller rabiat. Var det de kunstnere der tog kampen op med akademikunsten, der var mest yderliggtgående? Var det de få der gjorde banebrydende nyt eller var det hele gruppen? Var det de kunstnere der udfordrede sig selv, eller dem der udfordrede omgivelserne?
Mary Cassatt(1844-1926): In the box 
VAR PISSARRO en repræsentant for de radikale eller var Cassatt? Var Monet eller var Morisot? Og hvad med Manet, der ikke ville kaldes impressionist, Caillebotte som man længe troede blot var en mæcen og Bazille, der døde før impressionismen blev opfundet? Der er så mange spørgsmål og det vil være berigende, hvis disse bliver klarlagt.
Gustave Caillebotte(1848-1894): Sur le Pont de l'Europe (1876-77). Olie på lærred, 105,7x130,8 cm. Kimbell art Museum.
MEN DET HELT STORE SPØRGSMÅL ER om de med radikal mener det der var ekstremt dengang, eller det vi idag opfatter som ekstremt! Og bagved ligger selvfølgelig spørgsmålet om hvem der bliver den nye direktør på Glyptoteket!

Læs pressemeddelelsen fra Glyptoteket her

3 PÅ STRIBE: DEGAS - TOULOSE-LAUTREC - JEAN BERAUD

NOGEN GANGE SKER DET, AT MAN OPDAGER ET MOTIV SOM FLERE KUNSTNERE BENYTTER. ER DET INSPIRATION, EPIGONERI, EN TREND I TIDEN, EN KOMMENTAR ELLER TYVERI? 

BEDØM SELV DISSE TRE MALERIER AF ABSINTHDRIKKERE, MALET AF TRE FRANSKE KUNSTNERE MELLEM 1876 OG 1908:
Edgar Degas (1834-1917): Absint (1876), olie på lærred. 92x68 cm. Musée d'Orsay, Paris.
Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901): De sidste smuler (i restauranten La Mie) (1891). Olie på pap. 68x53.5 cm. Museum of fine arts Boston.
Jean Beraud (1849-1935): The Drinkers (1908), olie på træplade, 45,7x36,8cm. Privat samling.

tirsdag den 27. september 2016

EDGAR DEGAS CIRKUSBILLEDE

Edgar Degas: Miss La La at the Cirque Fernando (1879). Oil on canvas, 117,2x77,5 cm. The National Gallery, London
HILAIRE GERMAIN EDGAR DEGAS (1834-1917), kendt som kunstneren Edgar Degas, udførte en serie tegninger i Cirque Fernando i Januar 1879. Disse tegninger kulminerede i dette (se ovenfor) oliemaleri af cirkusartisten Lala Kaira født Anna Olga Albertina Brown i 1858 - og kendt som akrobaten Miss La La - i færd med udførelsen af sit sensationelle nummer under kuplen i Cirkus Fernando i Paris.

DEGAS HAR VALGT EN SYNSVINKEL som giver beskueren en fornemmelse af at sidde i cirkusteltet og se op på akrobaten i det dramatiske øjeblik, hvor hun er igang. Han skildrer et koncentrationsfuldt nu hvor figuren ses i en fængslende position, og hvor publikum - måske med hjertebanken - tænker, vil det lykkes for hende. Det er øjeblikket før udløsning, lettelse og bifald.

IDAG ER DET 182 ÅR SIDEN at denne impressionistiske kunstner blev født. Til næste år er det hundrede år siden, at han døde. Hans motiver var ikke naturen eller landskabet, men kroppen. Han studerede kroppe i alle afskygninger, belysninger, forkortelser og forvrængninger. Han studerede både menneskekroppe og hestekroppe. Han tegnede konstant, malede, var optaget af grafik (inspireret af de japanske træsnit) og formede skulpturer. 

HAN BLEV ET FORBILLEDE for blandt andre Henri de Toulouse-Lautrec. Han var ven med Camille Pissarro (1830-1903), Mary Cassatt (1844-1926) og Gustave Caillebotte (1848-1894). Maleriet af Miss Lala i Cirkus Fernando blev udstillet på den fjerde impressionisme-udstilling i Paris i 1879. 

torsdag den 22. september 2016

MARY CASSATTS GRAFIK

Edgar Degas: Mary Cassatt på Louvre: i Malerisamlingen (1879-80).
HAR DU ALTID DRØMT OM AT EJE DIN EGEN MARY CASSATT? Så er idag din lykkedag, for idag, torsdag den 22. september 2016, swinger auktionshuset Swann Auction Galleries hammeren over grafik fra det 19. og 20. århundrede - og heriblandt værker af Mary Cassatt (1844-1926).
Mary Cassatt: Brevet (1891)
MARY CASSATTS GRAFIK er ret enestående. Det er oftest intime scener, der forestiller kvinder alene eller kvinder med børn. Kompositionerne er yderst forenklede, men synsvinkler og beskæringer er overraskende og dristig for periodens grafik. Desuden er hendes eksperimenter med farvelagene ret original.

I 1890 besøgte Mary Cassatt og vennen Edgar Degas (1834-1917) sammen en udstilling med japanske træsnit. Det var ikke enestående at de gik på udstillinger sammen. De var begge kunstnere, de havde samme interesser og de var venner. Den gang hørte det sig ikke til at respektable kvinder kom og 'hang ud' på cafeerne, hvor de mandlige kunstnere mødtes, Men de kunne gå ture sammen og gå på udstillinger sammen.
Kitagawa Utamaro: Kvinde der skriver et brev
MEN DEN JAPANSKE UDSTILLING var noget helt særligt. Her så de træsnit af Kitagawa Utamaro (1753-1896) for første gang. Det gjorde et dybt indtryk på dem, og påvirkede Cassatts grafiske virke herefter. Det påvirkede hende faktisk så meget, at man måske i vore dage ville tale om lidt mere end inspiration.

DEGAS OG CASSATT GIK EN DEL PÅ UDSTILLINGER SAMMEN, ved vi, for han udførte flere tegninger af hende med udgangspunkt i deres fælles besøg på Louvre. De havde sammen med Camilla Pissarro (1830-1903) planer om at udgive et magasin med og om kunstnergrafik. Det blev aldrig til noget. Det blev deres grafik til gengæld. Og den kan blive din - idag - hvis du har mellem 40.000 og 60.000 dollars.Og hvis du er hurtigt!
Edgar Degas: Mary Cassatt på Louvre: I den etruskiske samling (1879-80).