torsdag den 17. december 2015

GÅENDE GRØN FISK MED PARAPLY - ENGELSKE BØRNETEGNINGER FRA 1800-TALLET


I KUNSTHISTORIEN ENGELSK BØRNETEGNING FRA 900-TALLET skrev jeg om en Børnetegning fra 900-tallet, tegnet af en anonym engelsk dreng på bagsiden af et religiøst manuskript fra et kloster. I denne Kunsthistorie fortæller jeg om flere engelske Børnetegninger fra midten af 1800-tallet, også udført på bagsiden af et manuskript, men denne gang med de voksnes accept og velsignelse.

I FORBINDELSE MED DIGITALISERINGEN af et af de vigtigste værker fra det 19. århundrede (jeg vender tilbage til hvilket) fandt man en række meget fine Børnetegninger fra tiden omkring 1859. I det hus i England, hvor manuskriptet blev til, boede der syv børn. På bagsiden af sider fra det håndskrevne manuskript samt udkast til andre manuskripter, fandt forskerne 94 Børnetegninger. Man ved ikke, hvem af børnene i denne børneflok der står bag hvilke tegninger, eller præcist hvornår de er fra. Men man ved, at papiret fra originalmanuskriptet er blevet genbrugt, og at det idag formentlig kun er bevaret på grund af at familien har værdsat Børnetegningerne.
BLANDT TEGNINGERNE ER en serie (17 ialt) af meget præcise registreringer af det Britiske Imperiums soldater og deres forskellige dragter. Tegningerne viser, at børnene er bestemt gode til at iagttage samt allerede øvede i og dygtige til at tegne og male. Motiverne er seriøst behandlet, og soldaterdragterne er meget detaljerede gengivet. På nogle af tegningerne har børnene også skrevet, hvilken soldat de har tegnet. Næsten en videnskabelig registrering.
BØRNETEGNINGERNE rummer også denne slags motiver: Fem frugter og grøntsager i fuld galop i et landskab der består af jord og vand. De er omdannet til ridedyr hver med fire ben og forskellige ryttere. Det ser ud som om de jager nogle dyr (4 stk.), som man kan se nederst i horisonten. Motivet er delt op i to dele. Landskabet gentages for oven og forneden med den grå-brune jord og i midten et vandhul, som rytterne springer hen over. Foroven er det tre ridedyr og forneden er det to ridedyr. Man kan forestille sig, at de to landskaber måske skal opfattes som en forlængelse af hinanden. Den forreste rytter forneden har et horn for munden, så det er oplagt at opfatte det som en jagtscene.

FRUGTER OG GRØNTSAGER er meget realistisk og sagligt gengivet. Under hvert dyr står skrevet, hvilken frugt eller grøntsag det er: Turnip (roe), Pear (pære), Pumpkin (græskar), Carrot (gulerod) og Apple (æble). Men det saglige modificeres ved animeringen af dem og ved tilføjelsen af rytterne. I virkeligheden viser denne tegning en omvendt verden. Normalt spiser heste og kører frugt og grøntsager, men her jages husdyrene af deres mad. Det er surrealt og komisk.
BØRNENE har brugt blyant, blæk og vandfarver til deres tegninger og de billedfortællinger der er i Det er forunderlige verdener, børnene har tegnet. De virker meget fantasifulde og alligevel er de fyldt med meget præcise skildringer af fugle og dyr og overraskende realisme. Som i tegningen af en farverig og tilsyneladende harmonisk idyl ovenfor her, der er på nippet til at blive brudt, fordi fuglene er sultne. Det ser ud som om den lille edderkop er lige ved at blive spist af en smuk pink fugl med gule vinger og grønne fjer, og et lille sommerfugle-lignede dyr er ved at blive spist af den flyvende røde fugl med de blå vinger. Tegneren har endda angivet en form for hieraki mellem dyrene, ved at tegne de store og stærkeste i farver, og de mindre farveløse.
MEN HVILKET AFGØRENDE VÆRKS BAGSIDE er det så at Børnetegningerne er tegnet på? Det er intet mindre end Charles Darwins håndskrevne originalmanuskript til On the Origin of The Species, ebogen der skaffede os en videnskabelig forklaring på, hvor den enorme diversitet i naturen komer fra. Hvor ironisk at et barn netop på bagsiden af denne tekst skulle vælge at tegne en fisk der beskytter sig mod vand. 

DER ER INGEN TVIVL OM at Darwins videnskabelig arbejde fyldte i hjemmet. Børnene er også blevet inddraget i hans arbejde, ved blandt andet at samle sommerfugle, insekter og møl. Desuden har de observeret og indsamlet planter, hvilket man kan se i deres tegninger. Børnene er tidligt blevet introduceret til et logisk verdenssyn, hvor alt kan iagttages og registreres.

I BØRNETEGNINGERNE gør børnene lidt grin med eller oprør mod deres fars logiske verden. Som det blandt andet kan ses i den farvede tegning (ovenfor her). Motivet er en grøn fisk. Fisk er vanddyr, men i denne tegning har den fået ben og er oppe at gå på land. Den kan minde om nogle af kunstneren Hieronymus Boschs figurer. Børnene ved, at fiskens rette element er vand, og understreger dette ved at forsyne den med en paraply. Det er ret surrealistisk, men alligevel logisk.

KARAKTERISTISK for disse børns tegninger er, at de tager afsæt i de voksnes verden, de kender denne verden ud og ind og behersker dens regler - og det demonstrer de. Deres tegninger er baseret på nøjagtige iagttagelser af virkeligheden, for det ved de værdsættes. Men de tilføjer det eksakte en en fantasifuld fabuleren, der grænser til det grinagtige eller det karikerede. Udgangspunktet for tegningerne er deres far og hans arbejde som motiv og som stil. Målet er at opnå hans opmærksomhed og helst accept. Og at det er lykkedes vidner tegningernes overlevelse om. 

DER ER EN STOR KONTRAST mellem Børnetegningen fra 900-tallet og Børnetegningerne fra 1800-tallet. Den første er tydeligvis tegnet uden de voksnes opmærksomhed og accept. Det ser ud som om den er tegnet af lyst, for barnets egen fornøjelses skyld, i smug og uden tanke for et publikum. De sidste er - udover at være skabt af flere børn og sandsynligvis i en eller anden form for fællesskab - tegnet med tydelig adresse til voksne. I disse tegninger viser børnene deres viden og tekniske kunnen frem for de voksne, og de ønsker at få deres opmærksomhed og accept. 

DE ENGELSKE BØRNETEGNINGER FRA 1800-tallet fortæller om borgerskabets børneliv i Viktoriatiden i England. I denne familie et børneliv med en stor børneflok, fokus på uddannelse, vægt på børnenes egne udtryk samt opmærksomhed fra forældrene. Tegningerne viser også at børnene har modtaget tegneundervisning, og man må derfor gå ud fra at tegneundervisning også er blevet værdsat højt i tiden. 

DESUDEN DEMONSTRER DISSE BØRNETEGNINGER  en meget vigtig pointe: Børnetegninger drejer sig altid om et et forhold mellem barnet og EN voksen/ voksenverden igennem tegning. 


Læs mere om Børnetegningerne og The Darwin Manuscripts Project her.

NY VIDEN OM CHRISTIAN DEN 4.'s BØRNETEGNINGER

DENNE KUNSTHISTORIE blev vist på facebook 12. december 2015 og det bragte ny viden med sig. Det viser sig, at Axel Johnsen har lavet en fin film om tegningerne og den studiebog de lå i - se her. Det betyder, at vi nu kender perioden, de er tegnet i, og har lidt mere viden om den. Simon Bang henledte min opmærksomhed på datidens prospekt-tegninger, som kan have været en inspirationskilde. Jeg bringer her indlægget tilføjet den nye viden.

Naja Pedersen

   
Tre Børnetegninger udført af Christian 4. Udaterede. Kilde: Rigsarkivet.
HER ER TRE BØRNETEGNINGER fra 1500-tallet udført med pen og blæk. De er fundet i en studiebog, der har tilhørt Christian 4. (1577-1648). Studiebogen er fra 1583- til 1590 og giver et indblik i den uddannelse, det unge kongebarn fik i Kolding. Christian er mellem 6 og 13 år, da han udfører Børnetegningerne. Den øverste tegning viser os 10 større og mindre skibe i kamp på havet. Skibene er meget detaljeret tegnet. Der er vind i sejlene og flag. Der er både danske og spanske flag på skibene. Der er ingen tvivl om, at Christian har haft en viden om samtidens skibe og skibsarkitektur.

DET VAR EN AF 1500-TALLETS MODERNE NEDERLANDSKE OPFINDELSER at male malerier, hvor skibene og eventuelle kampe mellem dem blev et hovedtema i kunsten (se eksempel her). Denne slags malerier kaldes søstykker eller marine maleri. Når billederne skulle forestille skibe i kamp, kom himmel og hav også i oprør. Truende mørke skyer og blæst der fik bølgerne til at gå højt og skibene til at ligge skævt, var en del af sceneriet. Dette har Christian kendt til. Dengang produceredes det meste af kunsten i Danmark af Nederlandske kunstnere. I Christians Børnetegning er der også synlige bølger og blafrende flag.

PERSPEKTIVET i tegningen er både fra siden og lidt oppefra. Fugleperspektivet var tidligere meget almindeligt, men på dette tidspunkt er man begyndt at sænke perspektivet, så skibe og kampe beskrives mere realistisk og reportage-agtigt. Denne synsvinkel implicerer at de er registreret af en person, der befinder sig på et andet skib og ser det der sker. På grund af perspektivet ved vi, at Christian ikke selv har set dette slag, og det er faktisk meget muligt, at tegningen er en efterligning af et maleri.
Prospekt af Helsingør. Kilde: Wikipedia
DET ER IKKE USANDSYNLIGT, at Christian også er blevet inspirerer af tidens prospekter. Prospekt betyder 'udsigt' og er en videreudvikling af et geografisk landkort. I Christians samtid var det meget brugt at fremstille prospekter, der viste perspektiviske fremstillinger af byer, bydele eller landskaber.

UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER er det ikke en tegning, der bygger på en direkte oplevelse, men den er heller ikke fri fantasi, da den rummer fine selvoplevede registreringer. Det er meget sandsynligt, at den unge Christian har fået fortællinger om fantastiske slag udkæmpet til søs, og at han har fundet dem spændende! Det er vel at sammenligne med, når børn i vores århudrede tegner krig. Se eksemplet her under, hvor den 8-årige Simon har tegnet et stort skib, der er under beskydning. Oppe i hjørnet har han også tegnet et kort, så vi ved hvor kampen finder sted.
"Morfars skib" af Simon Bang 8 år. Blyant og oliekridt på karton. Udført i 1969. (c) Simon Bangs Børnetegninger.
DEN ANDEN TEGNING af Christian den 4, viser to soldater i kamp. I denne tegning er der større sandsynlighed for, at han rent faktisk har set det, han tegner - samt at han tegner optrinnet, mens det sker. Hvis det er sådan det er foregået, viser det at han er ret god til at tegne og fastholde situationen. Desværre ved vi intet om disse tegninger, udover at det er Christian den 4. der har tegnet dem som barn/ ung. Og det giver jo rum til mange gætterier.

JEG KAN IGEN ikke lade være med at sammenligne Børnetegningerne fra 1500-tallet med de nærkampsoptrin, som børn i vore dage også er optaget af. Eksemplet herunder er igen fra samlingen Simon Bangs Børnetegninger (se mere her). Det er ikke en nævekamp som i Christian den 4.s tegning, men en kamp mellem to pistolbevæbnede cowboys:
"Skudduel" af Simon Bang 9 år. Blyant på papir. Udført i 1970. (c) Simon Bangs Børnetegninger. 
DEN TREDIE TEGNING af Christian 4. viser hvordan han får et almindeligt bogstav til at 'blomstre', og demonstrerer at han behersker Skrivekunsten og at han kan tegne abstrakte mønstre! Han var med andre ord i stand til at bruge tusch og pen, og desuden beherskede han - eller havde han kendskab til - samtidens tegne/ skrive konventioner.

DE TRE BØRNETEGNINGER VISER tilsammen, at Christian 4. var godt uddannet. Muligvis viser de også, at han var god til at tegne. I hvert fald fremgår det af dem, at han var god til at iagttage. Men det fremgår ikke om tegningerne blev tegnet af lyst eller af pligt.

NÅR MAN SER PÅ BØRNETEGNINGER i et historisk perspektiv, så bliver de for vore øjne dokumenter om ting og forhold og levet liv, der var (d)engang. Men vi opfatter dem naturligvis med vore dages briller. Udover at Christian 4. som kongebarn naturligvis var priviligeret og havde adgang til papir og blæk, vidner tegningerne om en uddannelse der lagde vægt på håndværksmæssige færdigheder og viden.

VI VED DESVÆRRE IKKE PRÆCIST, hvem der har besluttet at disse tegninger skulle gemmes eller hvorfor. Men har de ligget i studiebogen, har man vel besluttet at de hørte til denne bog, og at denne bog havde betydning fordi den fortæller om Christians den 4. uddannelse. Der er stor forskel på, om det er barnet selv (som i Albrecht Dürers tilfælde), en lærer (der har ment, at de var præstationer udover det sædvanlige, som burde fremhæves) eller om det er en arkivar/ historiker (der har ment, at det var væsentlige dokumenter for eftertiden).

JEG ER BARN AF REFORMPÆDAGOGIKKEN, og kan derfor ikke lade være med at håbe, at hele Christian 4. barndom og ungdom ikke blot var stiv hofetikkette, uoverskuelige krav og terperi, men at netop disse Børnetegninger fortæller os, at der også var rum til lystfulde aktiviteter og leg. I kommende indlæg vender jeg tilbage til den pædagogiske vinkel på Børnetegninger.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
YVES CONGAR

tirsdag den 15. december 2015

STENALDERBØRN TEGNEDE SAMMEN MED VOKSNE

For 13.000 år siden tegnede børn i alderen 2 til 7 år i grotterne i Rouffignac.
I KUNSTHISTORIEN BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR skrev jeg, at børn altid har tegnet, og at Børnetegninger også eksisterede før industrialismen og før udbredelsen af papiret. Dette er kun blevet understreget af Kunsthistorien om drengen Onfims Børnetegninger på birkebark fra 1200-tallet. Jeg skrev også, at der ikke findes bevarede Børnetegninger fra Oldtiden eller før. Men det er faktisk muligt, at jeg tager helt fejl i denne antagelse.

ET HOLD AF ARKÆOLOGER  FRA CAMBRIDGE UNIVERSITY med phd. Jess Cooney i spidsen mener at kunne bevise, at børn i Stenalderen faktisk har befundet sig i en form for præhistorisk børnehave, hvor de er blevet stimuleret til fingermaleri. Hør Cooney fortælle om sin forskning her.

I ROUFFIGNAC-HULEN I DORDOGNE I FRANKRIG har arkæologerne fundet tydelige tegn på, at børnefingre har dekoreret en af den 8 kilometer lange hules grotter. Arkæologerne mener at have identificeret fingersporene efter mindst fire børn i alderen 2 til 7 år. Og det vil sige, at der rent faktisk er bevaret Børnetegninger fra oldtiden!

ARKÆOLOGERNE MENER at opdagelserne af at børnene var aktivt tilstede i grotterne, fortæller om det præhistoriske børneliv: At børnene var sammen med de voksne, at de fik lov til at male og at de endda er blevet tilskyndet til eller hjulpet til at male. Hvis dette er sandt - og det kan kun være gætterier - er stenalderbørnene blevet trænet eller uddannet i at male på grotterne. De voksne må have ment, at dette har været en vigtig aktivitet for dem.

KONTRASTEN MELLEM de franske Børnetegninger fra Stenalderen og den engelske Børnetegning fra 900-tallet er stor. Barnet i 900-tallet tegnede i smug uden de voksnes opmærksomhed, mens børnene i Stenalderen formentlig malede sammen med og tilskyndet af de voksne.

DER TEGNER SIG EFTERHÅNDEN ET BILLEDE af betydningsfulde modsætningspar: Er Børnetegningen skabt sammen med voksne eller isoleret fra voksne? Er Børnetegningen skabt af lyst eller af pligt? Hvis Børnetegningen er en opgave, er det så voksne der har stillet opgaven, eller har barnet selv formuleret den? Er Børnetegningen udført i 'tildelt tid' eller i 'stjålen tid'? Disse modsætningspar er med til at tegne et mere nuanceret billede af hvad en Børnetegning kan være.

ENGELSK BØRNETEGNING FRA 900-TALLET

Skitser udført af ukendt barn. Fra 900-tallet. Kilde: http://www.goldschp.net/archive/childart.html
DET ER IKKE KUN I VORE DAGE, at børn finder på at tegne, hvor de ikke må. Og selvom det kræver en del selvbeherskelse af de voksne, når børn tegner på vægge, gulve eller i skattede bøger, så kan man i dette tilfælde kun glæde sig over at det er lykkedes barnet.
  
ONFIMS RUSSISKE BØRNETEGNINGER fra 1200-tallet er enestående, men også ældre Børnetegninger er blevet gemt, så vi kan studere dem idag. Denne Børnetegning er fra 900-tallet. Den er tegnet på bagsiden af et religiøst manuskript fra et engelsk kloster, og befinder sig idag i Oxford. Man ved desværre meget lidt om barnet, der har 'vandaliseret' manuskriptet ved at tegne i det. Hverken navn eller alder. Men han har haft adgang til at skrive med blæk, og det er ikke første gang han skriver og tegner! Af hans skriblerier kan man udlede, at han modtager undervisning at skrive alfabetet og i at synge.

VI KAN ALENE GÆTTE PÅ hvad der har fået barnet til at tegne. Det har i hvert fald ikke været en stillet opgave, da han jo har tegnet og skrevet i et allerede færdigt bogmanuskript. Det er en mulighed, at han har kedet sig, og er begyndt med at skrive bogstaverne bagfra. Derefter har han fundet det mere interessant at tegne en kat samt et mindre dyr. Det mindre dyr ligner lidt en hest, men det kunne også være en situation, hvor katten jager et andet dyr. Herefter har han tegnet et andet barn - muligvis en klassekammerat eller sig selv.

DRENG OG KAT er tegnet på en realistisk måde med flere detaljer. Katten ser anspændt ud, som om den lytter og halen er løftet. Drengens klædedragt med kjortel, hat og sko er meget nøjagtigt registreret, samt den åbne mund, der antyder at han synger. 

DENNE TEGNING VISER EN SITUATION, hvor det var læring der stod på programmet for barnet, men istedet trængte virkeligheden sig på - og det var den der blev fastholdt i over et årtusinde! 


I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
YVES CONGAR
CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

SIMON BANGS BØRNETEGNINGER

Penalhus tegnet af 7-årige Simon Bang i 1968. Blyant og oliekridt på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger
DET ER FANTASTISK at der findes og er bevaret Børnetegninger fra 900-tallet, 1200-tallet, 1500-tallet, 1. Verdenskrig, den spanske borgerkrig samt 2. Verdenskrig. Disse tegninger er jo uvurderligt historisk materiale, der fortæller om adfærd, skikke, materialer, refleksioner og prioriteringer hos mennesker der levede før os.

MEN FÆLLES FOR for Onfim, Christian den 4., Yves Congar, de spanske børn og børnene fra Theresienstad er, at vi mangler viden. Vi ved ikke nok om deres børneliv, om tegningerne er skabt af lyst eller af pligt, og hvordan opgaverne har lydt. Vi ved heller ikke om de tegnede før disse Børnetegninger, og vi ved heller ikke om de fortsatte med at tegne bagefter. Rigtig meget må vi gætte os til.
To mænd (cowboys) der slås tegnet af 7årige Simon Bang i 1968. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger
DERFOR ER DET EN FORNØJELSE, når man støder på en samling Børnetegninger som Simon Bangs Børnetegninger. Det er en samling af Børnetegninger udført af den danske dreng Simon, fra han er 5 år til han er 18 år. Samlingen består af mere end 3000 tegninger, malerier og grafik fra 1965 til 1979.
Angreb tegnet af den 7årige Simon Bang i 1968. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger
SIMON BANGS BØRNETEGNINGER er en samling jeg i den sidste tid har studeret grundigt. Jeg mener at samlingen er enestående, fordi materialet er så omfattende og fordi man kan tale med tegneren selv. Det vil sige - i modsætning til de andre Børnetegninger jeg har skrevet om - at man stort set har al den information og viden tilgængelig, som er nødvendig for en nærmere undersøgelse.
Detalje af Aswan dæmningen tegnet af den 14årige Simon Bang i 1975. Rotringpen på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger
I ET HISTORISK PERSPEKTIV repræsenterer denne samling af Børnetegninger Nyere Tid. På grundlag af materialets omfang kan man følge dette barns visuelle udvikling nærmest dagligt. Vi ser hans udfordringer og kampe i forhold til motiver, teknik og materialer, samt hans inspirationskilder fra tegneserier, aktuelle begivenheder, film, politik og omgivelserne.

I BEGYNDELSEN viser Børnetegningerne en kreativ dreng, der er god til at tegne fortællinger, der er ret god til at iagttage sine omgivelser og nedfælde det han har set på papir, samt en dreng der har lyst til at tegne. Senere viser Børnetegningerne en dreng, der er fast besluttet på at lære sig selv tegnehåndværket. I denne periode motiveres han også af, at han får bestillingsopgaver fra omgivelserne, der anerkender hans kunnen. De sidste fire år viser Børnetegningerne at den unge dreng er søgende efter at finde sin egen stil og sit eget udtryk.
Detalje af Western by efter angreb tegnet af 10-årige Simon Bang i 1971. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger
SAMLINGEN kan altså overordnet inddeles i tre perioder:
  1. Fra Simon er 5 år til han er ca. 9 år (1966-69). I denne periode tegner han mere spontant og både det han ser, det han ved samt det han kender til. Motiverne er hovedsageligt krigssituationer til lands,i vand og i luften, køretøjer af enhver art, skibe, flyvemaskiner samt cowboys og indianere.
  2. Fra Simon er ca. 9 til han er 14 år (1969-1974). Tegningerne er i to grupper: de der er tegning 'on loation' og de der er fri fantasi. Motiverne 'on location' er primært landskaber, bygninger, dyr og træer. I denne periode arbejder han målrettet på at lære kunstnerens håndværk. Han tegner hver dag, og oftest udenfor. Motiverne 'fri fantasi' er primært krigssituationer af forskellig art, biler, mennesker og skibe.
  3. Fra Simon er 15 år til han er 18 år (1974-1979). Da han har lært sig selv håndværket, søger han nu inspiration, råd, vejledning og især udfordring hos andre kunstnere. Han afprøver andres stil og andre stilarter, og han afprøver forskellige teknikker og materialer. Motiverne i denne er periode er primært: Bygninger, landskaber, køretøjer og Croquismodeller. 
HVORFOR ER DISSE 3000 BØRNETEGNINGER blevet gemt? Det er de, fordi det tidligt var synligt for de voksne omkring barnet, at hans måde at registrere og tegne omverdenen på, var usædvanligt god. Desuden er de fleste af de tidligste tegninger udført i kladdehæfter og senere i skitsebøger, så de har ikke fyldt alverden.

SIMON BANGS BØRNETEGNINGER viser drengens fascinationspunkter igennem tretten år,  og de viser også hans (selv)uddannelse som kunstner. Som 17-årig kom han ind på Skolen for Brugskunst. Om Simon Bangs (videre) karriere kan man læse her.

   
ET REPRÆSENTATIVT UDVALG af (c) SIMON BANGS BØRNETEGNINGER kan ses her.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
YVES CONGAR
CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

mandag den 14. december 2015

ONFIMS BØRNETEGNINGER

Billedet er fra Wikipedia. Se nedenfor
6 - 7-ÅRIGE ONFIM FRA RUSLAND har tegnet syv figurer på række. Figurerne har alle et rundt hoved med øjne, øjenbryn,næse og og mund. Nogle steder er munden angivet som en streg andre steder som en farveudfyldt trekant. Det er ikke muligt at sige, om Figurerne er glade, bekymrede eller vrede. Fra hovederne går to parallelle lodrette linier ned og bliver til fødder. Midt på de lodrette linier går der i hver side en kortere vandret linie ud, der bliver til hænder. Disse linier ligner river, men er arme med hænder. Hænderne er angivet med en streg for hver finger. Antallet af 'fingre' varierer lidt. Figurerne er varianter over 'tændstiksfiguren'. Men Onfims figurer er mere realistiske end tændstiksfigurer, fordi de faktisk får volumen af mellemrummet mellem de to lodrette linier. I nogle af figurerne får endda armene fylde. Jeg kan ikke se, hvad det er Onfims figurer foretager sig. Måske danser de eller måske hylder de nogen.
Tekst fra Wikipedia: "Onfim" by Onfim; original uploader was Mitrius at ru.wikipedia - В. Л. Янин, «Я послал тебе бересту…», изд. 2, М., 1998.. Licensed under Public Domain via Commons - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Onfim.jpg#/media/File:Onfim.jpg
I KUNSTHISTORIEN BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR opponerede jeg imod de forskere der hævder at Børnetegningens historie hænger sammen med industrialiseringen og papirets udbredelse (læs her). Men jeg må jo også erkende, at de materialer, som børnetegninger udførtes på før papiret ikke har gjort tegningerne bevaringsværdige i et kvantum, så man har kunnet "skrive historien om dem". Og dog. For Onfims tegninger er fra 1200tallet.
Tekst fra Wikipedia:"Bb206" by Onfim of Novgorod, copy by http://www.gramoty.ru - http://gramoty.ru/prorisi/bb199.gif. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Commons - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bb206.gif#/media/File:Bb206.gif
DET VAR PRISKA WILLUMSEN der gjorde mig opmærksom på denne række russiske Børnetegninger fra det 13. århundrede. De er alle udført på birkebark af Onfim. Forskerne mener, at han har været mellem 6 og 7 år, da han udførte dem. Jeg kender ikke baggrunden for denne aldersbestemmelse. Men på tegningerne er der også skriftøvelser. Motiverne på tegningerne er hovedsageligt Onfim selv og hans lærer.
200: Horseman, with name "Onfim" to the rider's right, and above that the alphabet, A - K. Kilde Wikipedia
ONFIMS BØRNETEGNINGER er ridset ind i birkebark. For de der ikke har prøvet at tegne eller ridse i birkebark, kan jeg oplyse at dette træmateriale er blødt og derfor ideelt at ridse i med en pind, et stykke metal eller ben. Før papiret opfindelse, blev birkebark i dele af verden benyttet som skrivemateriale.
Birkebark dokument. Kilde: Wikipedia
TEGNINGERNE ER BLEVET FUNDET i Novgorod. Forskerne har fastslået, at mudderet der har en nærmest magisk evne til at bevare materiale, og det er derfor at disse tegninger fra 1240 - 60 stadig er i så imponerende en stand.
Tekst fra Wikipedia: "Онфим (200)" by Onfim of Novgorod, copy by http://www.gramoty.ru - http://gramoty.ru/prorisi/bb200.gif. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Commons
JEG KAN IKKE RUSSISK, så her er jeg fuldstændigt afhængig af de oversatte kilder. Ifølge kilderne er tegningen øverst en portrættegning af Onfim selv. Hvis alle disse figurer forestiller Onfim, så er de jo nærmest et studie af bevægelser a la Muybridge - en tegneserie fra den sene middelalder. Dette er ren spekulation fra min side, og demonstrer meget fint, hvordan man let kommer til at se og udlægge en Børnetegning som denne udfra vores tids visuelle baggage.

BORTSET FRA MATERIALET ligner Onfims Børnetegninger, de tegninger børn i den alder tegner idag. Vi taler meget om hvordan børns tegninger er præget af populærkulturen både i form, stil og indhold. Men er Børnetegningen måske alligevel en udtryksform, der i sin kerne ikke berøres af tidens tand?  

Læs mere om Onfim her.
Læs mere om Onfims tegninger her.
Læs om en Børnetegning fra 900-tallet her.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
YVES CONGAR
CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

fredag den 11. december 2015

HISTORISKE BØRNETEGNINGER - CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

Tre Børnetegninger udført af Christian 4. Udaterede. Kilde: Rigsarkivet.
HER ER TRE BØRNETEGNINGER fra 1500-tallet. Man ved ikke præcist, hvornår de er udført, men vi ved, at det er Christian 4. (1577-1648), der har udført dem. Den øverste tegning viser os 10 større og mindre skibe i kamp på havet. Skibene er meget detaljeret beskrevet. Der er ingen tvivl om, at Christian har haft en viden om samtidens skibe og skibsarkitektur.

DET VAR EN AF 1500-TALLETS MODERNE NEDERLANDSKE OPFINDELSER at male malerier, hvor skibene og eventuelle kampe mellem dem blev et hovedtema i kunsten (se eksempel her). Denne slags malerier kaldes søstykker eller marine maleri. Når skibene var i kamp, kom himmel og hav også i oprør. Truende mørke skyer og blæst der fik bølgerne til at gå højt og skibene til at ligge skævt, var en del af sceneriet. Dette har Christian kendt til. Dengang produceredes det meste af kunsten i Danmark af Nederlandske kunstnere. I Christians Børnetegning er der også synlige bølger og blafrende flag.

PERSPEKTIVET i tegningen er både fra siden og lidt oppefra. Fugleperspektivet var tidligere meget almindeligt, men på dette tidspunkt er man begyndt at sænke perspektivet, så skibe og kampe beskrives mere realistisk og reportage-agtigt so er de registreret af en person der befinder sig på et andet skib. På grund af perspektivet ved vi, at Christian ikke selv har set dette slag, og det er faktisk meget muligt, at tegningen er en efterligning af et maleri.

UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER er det ikke en tegning, der bygger på en direkte oplevelse, men den er heller ikke fri fantasi, da den rummer fine selvoplevede registreringer. Det er meget sandsynligt, at den unge Christian har fået fortællinger om fantastiske slag udkæmpet til søs, og at han har fundet dem spændende! Det er vel at sammenligne med, når børn i vores århudrede tegner krig. Se eksemplet her under, hvor den 8-årige Simon har tegnet et stort skib, der er under beskydning. Oppe i hjørnet har han også tegnet et kort, så vi ved hvor kampen finder sted.
"Morfars skib" af Simon Bang 8 år. Blyant og oliekridt på karton. Udført i 1969. (c) Simon Bangs Børnetegninger.
DEN ANDEN TEGNING af Christian den 4, viser to soldater i kamp. I denne tegning er der større sandsynlighed for, at han rent faktisk har set det, han tegner - samt at han tegner optrinnet, mens det sker. Hvis det er sådan det er foregået, viser det at han er ret god til at tegne og fastholde situationen. Desværre ved vi intet om disse tegninger, udover at det er Christian den 4. der har tegnet dem som barn/ ung. Og det giver jo rum til mange gætterier.

JEG KAN IGEN ikke lade være med at sammenligne Børnetegningerne fra 1500-tallet med de nærkampsoptrin, som børn i vore dage også er optaget af. Eksemplet herunder er igen fra samlingen Simon Bangs Børnetegninger (se mere her). Det er ikke en nævekamp som i Christian den 4.s tegning, men en kamp mellem to pistolbevæbnede cowboys:
"Skudduel" af Simon Bang 9 år. Blyant på papir. Udført i 1970. (c) Simon Bangs Børnetegninger. 
DEN TREDIE TEGNING af Christian 4. viser hvordan han får et almindeligt bogstav til at 'blomstre', og demonstrerer at han behersker Skrivekunsten og at han kan tegne abstrakte mønstre! Han var med andre ord i stand til at bruge tusch og pen, og desuden beherskede han - eller havde han kendskab til - samtidens tegne/ skrive konventioner.

DE TRE BØRNETEGNINGER VISER tilsammen, at Christian 4. var godt uddannet. Muligvis viser de også, at han var god til at tegne. I hvert fald fremgår det af dem, at han var god til at iagttage. Men det fremgår ikke om tegningerne blev tegnet af lyst eller af pligt.

NÅR MAN SER PÅ BØRNETEGNINGER i et historisk perspektiv, så bliver de for vore øjne dokumenter om ting og forhold og levet liv, der var (d)engang. Men vi opfatter dem naturligvis med vore dages briller. Udover at Christian 4. som kongebarn naturligvis var priviligeret og havde adgang til papir og blæk, vidner tegningerne om en uddannelse der lagde vægt på håndværksmæssige færdigheder og viden.

VI VED DESVÆRRE IKKE, hvem der har besluttet at disse tegninger skulle gemmes eller hvorfor. Der er stor forskel på, om det er barnet selv (som i Albrecht Dürers tilfælde), en lærer (der har ment at de var præstationer udover det sædvanlige, som burde fremhæves) eller om det er en arkivar/ historiker (der har ment at det var væsentlige dokumenter for eftertiden).

JEG ER BARN AF REFORMPÆDAGOGIKKEN, og kan derfor ikke lade være med at håbe, at hele Christian 4. barndom og ungdom ikke blot var stiv hofetikkette, uoverskuelige krav og terperi, men at netop disse Børnetegninger fortæller os, at der også var rum til lystfulde aktiviteter og leg. I kommende indlæg vender jeg tilbage til den pædagogiske vinkel på Børnetegninger.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
YVES CONGAR

onsdag den 9. december 2015

YVES CONGAR - Børnetegninger fra 1. Verdenskrig

NÅR MAN VED, hvornår Børnetegningen er fra, hvem der har udført den og hvilken sammenhæng den er udført i, er Børnetegningen et fantastisk materiale. Og som historisk kilde kan Børnetegninger tilføje udstillinger, udsendelser og bøger en anden vinkel på livet i en bestemt periode.

DETTE SÅ MAN bl.a. i den nederlandske forfatter og historiker Geert Mak's udsendelsesrække om Europas historie. I udsendelserne omkring 1. Verdenskrig, optrådte nemlig Børnetegninger. Tegningerne var udført af den franske dreng Yves Congar (1904-1995), der var 10 år, da krigen brød ud i 1914. Congar boede med sin familie i byen Sedan. Som voksen blev Yves Congar katolsk præst, teolog og Kardinal i den katolske kirke.

FORANLEDIGET AF SIN MOR skrev Yves Congar - ligesom tusindvis af andre katolske børn - dagbog. Men istedet for en bog om hans sommerferie oplevelser, blev det en bog om hans oplevelser under 1. verdenskrig (Journal de la Guerre). Og fra at det var en pålagt opgave, blev det en opgave han tog på sig selv. Congar illustrerede optegnelserne med farvelagte tegninger.
VI VED IKKE om tegningerne blev udført på stedet, men det er næppe sandsynligt. De fleste af tegningerne er illustrationer af noget, der har optaget ham og/ eller de voksne har talt om. Eller de er udført efter, at han har oplevet dem. Men det er et faktum, at der ligger gode registreringer af virkeligheden bag hans tegninger. F.eks. tegningen af fjenden der kører gennem en by uden at civilbefolkningen tilsyneladende ænser dem.
Fjenden kører næsten upåagtet gennem den okkuperede by.
EN AF DE STÆRKESTE TEGNINGER er den af et to-etagers hus med mennesker og en hestevogn foran. Yves har tegnet en 'før' og 'efter'-tegning, så man ser huset før krigen og samme hus efter krigen. Efter krigen er huset en sønderskudt og nedbrændt ruin uden menneskeliv. Yves tegninger give et indblik i et individs tanker og følelser. De giver også et indblik i et barns liv på dette tidspunkt, og mere generelt børneliv, og de bliver vidnesbyrd om krigens betydning for civilbefolkningen. Yves Congars tegning med huset før og efter, bliver desuden et billede på den forfatning de fleste af de krigshærgede lande befandt sig i efter krigen - samt et mentalt billede på Europas tilstand: sønderskudt og med tabere og vindere på alle fronter.
Teksten lyder: "Før krigen og efter invasionen", tegnet af Yves Congar.
I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

tirsdag den 8. december 2015

HELGA WEISSOVA-HOSKAU - Børnetegninger fra Theresienstadt

HELGA WEISSOVA-HOSKAU blev født i Tjekkoslovakiet 1932. I december 1942 interneres hun med sin far og mor i ghettoen Theresienstadt. En dag tegner hun en tegning, og faderen siger til hende, at den er god, men at hun skal tegne livet i lejren. Det gør hun, og det er baggrunden for ca. 32 tegninger og akvareller som hun udfører i lejren melem hendes 11 og 14 år. Faderen dør, men Helga og hendes mor overlever.

HELGAS BØRNETEGNINGER viser livet i ghettoen. Men om de er udført 'on location' eller om de er erindringer vides ikke. Tegningerne viser ankomsten til lejren, vaskerummet, interieur i barakken, madkøen, arbejde, en hemmelig barak koncert og transporten videre. De er på engang enkle og detaljerede. Hun forstår, at skabe et rum for sine mennesker, en slags scene hvor fortællingerne udspiller sig. Hendes arbejde med farverne er meget imponerende, både hendes alder taget i betragtning og manglen på materialer. Det står ikke klart, om Weissova-Hoskau modtog undervisning af Dicker-Brandeis.
Ankomst

Vaskerummet. Helga 12 år.
Interieur i barak
Madkø
Arbejde i lejren
Koncert i barakken
Transport
EN BØRNETEGNING ER både en tegning og en aktivitet. Og i modsætning til voksnes tegninger, tillægger vi det stor betydning at og når en tegning er udført af et barn. For de fleste er en tegning udført af et barn et eksempel på udelukkende positive ting: aktivitet, udfoldelse, registrering, fortælling, udvikling, uskyld, åbenhed, dialog, fremadrettethed, lyst og vilje. Det samme kan måske siges om en voksens tegning. Men forskellen ligger i, at når et barn tegner, er det for de voksne også et sindbillede på det gode liv.

DERFOR BLIVER DET SÅ FORKERT at se Børnetegninger med motiver fra et rædselsfuldt ghetto-liv. Motiver der bygger på barnets egne oplevelser. Oplevelser vi gerne vil forskåne børn fra. En rå realisme der smadrer børnenes uskyld. En ubegribelig og ond virkelighed der gør børn til voksne - alt for hurtigt.

MEN MÅSKE HJÆLPER DET BARNET at have tegnet dét hun har set. De kan ikke bringe det tabte tilbage. De kan ikke hele sårene eller fjernet tabet. Men måske får hun udtrykt noget gennem sine billeder, som hun ikke kan udtrykke med ord. Og måske har det hjulpet hende senere at have tegningerne fra denne periode. Og i hvert fald har de givet hende en mission, nemlig at registrere ghettolivet. Denne mission kan have hjulpet hende til at overleve. Og bagefter vidste hun, at der faktisk var noget hun var god til!

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

FRIEDL DICKER-BRANDEIS

Farvestudie fra Billedskolen i Theresienstadt.
HVORFOR GEMTE FRIEDL DICKER-BRANDEIS børnetegningerne udført af børn i Therezienstadts, før hun blev transporteret til Auschwitz? Hvorfor var hun ikke ligeglad med disse? Hvorfor blev det vigtigt for hende, at Børnetegningerne blev bevaret?
Studie af former, med udgangspunkt i en snegl. Tegnet af Josef  Bäuml barn i Theresienstadt.
DICKER-BRANDEIS var jøde. Senere blev hun kommunist. I Wien blev hun fængslet for det sidste. I Prag blev hendes tilværelse langsomt præget af det første, og i 1942 var det årsagen til at hun blev bragt til Theresienstadt.

FRIEDL DICKER-BRANDEIS uddannede sig som kunstner og kunsthåndværker fra 1915 til 1923. Fra 1926 til 1934 samarbejdede hun med Franz Singer i Atelier Singer-Dicker et arkitektur og design studio i Wien. Fra 1934 boede hun i Prag, hvor hun bl.a. underviste østrigske flygtningebørn i billedkunst. Sideløbende med sit arbejde malede hun.
Forhør af Friedl Dicker-Brandeis udført i periode 1934-38. 
I SIN OTTE ÅR LANGE UDDANNELSE, blev Dicker-Brandeis bl.a. undervist af kunstneren og professoren Franz Cizek (1865-1946) på kunsthåndværkerskolen i Wien. Han var meget optaget af børns tegninger, en interesse der kan have bredt sig til hans elever. Cizek var den første kunstner der oprettede deciderede kunstskoler for børn og tog deres kreative udfoldelser seriøst. Cizek indledte undervisningen med dette krav til sine elever: Idag skal I vise mig jeres sjæl.

DICKER-BRANDEIS gik også på Johannes Ittens privatskole i Wien, og da Itten blev ansat på Bauhausskolen i Weimar, fulgte hun ham. På Bauhaus stod Johannes Itten (1888-1967) bl.a. for grundskolekurset, hvor vægten blev lagt på 1) Studiet af naturlige objekter og materialer, 2) Analyse af de gamle mestre og 3) Tegning efter levende model. På Bauhausskolen modtog Dicker-Brandeis desuden undervisning fra Paul Klee. Klee var endnu en af tidens kunstnere, der fandt at Børnetegninger var spændende.

DER FINDES IKKE MANGE KILDER om Friedl Dicker-Brandeis virke som kunstformidler. Men det er et faktum, at hun har været optaget af at få børnene til at udtrykke sig visuelt, og at hun har specialiseret sig i at tilbyde kunstundervisning til flygtningebørn og børn der på den ene eller anden måde var traumatiserede. I et brev fra 1940 skrev hun om sit virke:
"I remember thinking in school how I would grow up and would protect my students from unpleasant impressions, from uncertainty, from scappy learning."
 "Today only one thing seems important - to rouse the desire towards creative work, to make it a habit and to teach how to overcome difficulties that are insignificant in comparison with the goal to which you are striving."
Vi ved også om Dicker-Brandeis, at hun i den begrænsede tilladte baggage til Therezienstadt primært medbragte materialer, så hun kunne begynde med billedskoleaktiviteter for børnene. Desuden ved vi, at hun holdt et foredrag om Børnetegninger i juli 1943 for de andre lærere i ghettoen, samt at hun efterfølgende organiserede en udstilling af børnenes tegninger.
Collage udført i Theresienstadt 1942-44.
DER ER RØSTER, DER HÆVDER, at Dicker-Brandeis ville være blevet en af det 20. århundrede store kunstnere, hvis hun havde fået lov til at leve. Men det kan vi ikke vide. Og måske er det også irrelevant, fordi det får os til at fokusere på noget der aldrig blev, istedet for at fokusere på dét der var.
Efterårsbillede udført af barn fra Theresienstadt 1942-44.
DE 4500 BØRNETEGNINGER der blev gemt, blev tegnet af 660 forskellige børn. Man anslår af 1500 børn kom igennem Therezienstadt i den periode Dicker-Brandeis var der. Hvis hendes virke i Theresienstadt skabte lyspunkter for de 660 af disse børn, så er det en heroisk humanistisk indsats, man altid bør huske hende for.

DER ER FORSKERE der hævder, at Dicker-Brandeis virke som kunstformidler med fokus på børnene, skyldes at hendes egen mor døde da hun var fire år, og at hun selv ønskede sig børn, men aldrig fik det. Denne biografiske vinkel på hendes virke er fagligt reducerende. Hvem siger, at hun ikke netop ønskede at undervise børn i kunst - og at hun så det som sit faglige kald?

PÅ GRUND AF DE SPARSOMME KILDER er det også vanskeligt definitivt at svare på mine indledende spørgsmål: Hvorfor gemte hun tegningerne? Der er dem der mener, at hun regnede med at komme tilbage fra Auschwitz-Birkenau, og at hun så ville udgive en bog om kunstterapi for børn baseret på hendes erfaringer fra Theresienstadt. Det er bestemt en mulighed. Og det ville da være dejligt, hvis hun tog afsted med en forestilling om at komme tilbage. Men, efter to år i Theresienstadt, og efter flere mennesketransporter væk fra Ghettoen, hvordan kan hun så have troet, at hun ville vende tilbage?!
Akvarel udført af barn i Theresienstadt. 1942-44.
JEG TROR at hun gemte tegningerne, fordi hun mente at de var værdifulde. Ikke som historiske dokumenter om overgreb på uskyldige, men som beviser på, hvordan man kan få børn til at lære at udtrykke sig visuelt, og hvordan disse børn igennem dette visuelle sprog kunne udtrykke sig om deres problemer, deres angst og sorg samt deres håb og drømme.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR