8 TING DU IKKE VED OM KUNSTNEREN MARCEL DUCHAMP

FOR HUNDREDE ÅR SIDEN, BLEV DETTE VÆRK Fountain SKABT af kunstneren Marcel Duchamp (1887-1968). Skabt er måske så meget sagt, for han skabte ikke pissoirkummen selv, men købte den i 1917, signerede den og udstillede den. Men ideen, at bruge noget der allerede er skabt (readymade) og inddrage det i kunsten, skabte han.  Samt provokationen. Og Fountain holder stadig her hundrede år efter. Kunstnere har valgt det som det mest indflydelsesrige værk i det 20. århundrede. Og Duchamp er stadig mest kendt - i en større offentlighed - for denne pissekumme.

DER ER ANDRE TING OM MARCEL DUCHAMP, det er interessant at vide. Manden var lidt af en gåde, og måske derfor er KUNSTHISTORIER ikke det eneste medie, der har beskæftiget sig med at lave lister om ham. Huffington Post's liste kan læses her. Frank Gaards liste for Walker Art center kan læses her. Her er KUNSTHISTORIERs liste:

Marcel Duchamp: Nude descending a staircase no. 2 (1912).
 maleri 146 x 89 cm.
Philadelpia Museum of Art

1. NØGEN MODEL GÅR NED AF TRAPPEN, (1912), maleri.
Marcel Duchamp malede få malerier i begyndelsen af sin karriere. I dette kubistiske maleri viser han, hvordan det ser ud når en nøgen krop bevæger sig ned af en trappe. Kroppen er stiliseret, geometriseret, og ligner nærmest en maskine, der bevæger sig. Man ser aldrig hele kroppen kun, fragmenter af former og lys.
Marcel Duchamp var en del af den kubistiske kunstnergruppe Groupe D'Or, med bl.a. Albert Gleizes og Jean Metzinger. Duchamp indleverede maleriet til en udstilling sammen med Groupe D'Or i 1912, men Gleizes bad hans brødre fortælle ham, at han ikke skulle udstille det maleri sammen med dem. Han fjernede det før åbningen og har siden fortalt at han fra da af var skeptisk overfor kunstnersammenslutninger og foretrak at arbejde alene.

Duchamp indsendte dog maleriet til The Armory Show i New York i 1913, hvor billedet skabte voldsom opmærksomhed og afstedkom mange vittighedstegninger. Med et slag blev han kendt i USA.

2. HVAD RØG MARCEL DUCHAMP?
Marcel Duchamp røg Havanna cigarer hele sit voksne liv.

3. RAYMOND DUCHAMP-VILLON
Marcel Duchamp havde en ældre bror, der hed Raymond Duchamp-Villon (1876-1918). Han var dyrlæge og billedhugger. Han skabte en kubistisk skulptur af en hest. Desværre blev Duchamp-Villon indkaldt og døde under 1. Verdenskrig, før skulpturen blev skabt i stor størrelse. Senere sørgede Marcel Duchamp og hans andre søskende for at den blev skabt i stor, og den er idag indbegrebet af kubistisk skulptur.


4. RROSE SÉLAVY
Marcel Duchamp brugte flere pseudonymer. På Fountain underskrev han sig 'R. Mutt'. Et andet af de pseudonymer Duchamp benyttede var 'Rrose Sélavy'. Når man udtaler dette navn, lyder det som 'Eros, c'est la vie' (Kærlighed det er livet). Duchamp elskede kvinder, havd emange elskerinder og var gift to gange.

Susanne Duchamp: Broken and restored multiplication, 1918/19.
Maleri 61 x50 cm Art institute Chicago

5. SUSANNE DUCHAMP

Marcel Duchamp havde en lillesøster, der hed Susanne Duchamp (1889-1963). Susanne Duchamp blev også kunstner, og arbejdede primært med maleri. Under 1. Verdenskrig arbejdede hun som sygeplejerske i Paris. Fra 1919 arbejdede hun dadaistisk og hun havde kontakt med flere dadaistiske kunstnere, bla. Francis Picabia.

Marcel Duchamp: Game of Chess, 1910.

6. SKAK
Marcel Duchamp spillede skak, og var bidt af det. Så meget at han flyttede til Argentina i en periode, hvor han ikke bestilte andet end at spille skak. Han deltog også i flere europaiske skakturneringer, og skrev om skak i aviser.

7. JACQUES VILLON
Marcel Duchamps ældste bror hed Gaston Duchamp (1875-1963). Han var også kunstner - ligesom sine søskende. For at distancere sig fra de andre, kaldte han sig Jacques Villon efter en fransk digter fra middelalderen. Villon arbejder med maleri og grafik. I begyndelsen er han især inspireret af Degas og Toulouse-Lautrec, men fra omkring 1910 og frem er han en del af Groupe D'Or og arbejder kubistisk.

8. SÆD
I 1946 skabte Duchamp et selvportræt i sæd med titlen Faulty Landscape (defekt landskab). Billedet var tilegnet hans elskerinde. Og måske var det ikke meningen at andre end hun skulle se det.

Ugens Kunsthistorie: Futurismen 100 år

I ÅR 2009 – FAKTISK DENNE MÅNED - ER DET 100 ÅR SIDEN AT DET FØRSTE FUTURISTISKE MANIFEST BLEV OFFENTLIGGJORT. FILIPPO TOMASSI MARINETTI (1876 – 1944) PUBLICEREDE DET I DEN FRANSKE AVIS LE FIGARO DEN 20. FEBRUAR 1909. UGENS KUNSTHISTORIE SER PÅ ARVEN FRA FUTURISTERNE.

Futurismen var en italiensk avantgarde kunstretning, der fokuserede på den moderne teknologis muligheder. De ønskede at det italienske samfund skulle gøre det samme. De hyldede energien og dynamikken i menneskemassernes bevægelse, det elektriske lys, de brølende biler, flyvemaskinen og krigen. De opdagede skønheden i den smadrede bil og maskingeværet. De gjorde op med Nike fra Samotrake, renæssance-arkitekturen og Leonardo da Vinci. Selv pasta mente de var fortidig æde! De ønskede at gøre radikalt op med hyldesten af fortiden, som de mente var et dynd der hindrede samfunds- og kulturudviklingen.

Og det har de formentlig haft ret i – især i Italien, der på dette tidspunkt i begyndelsen af det 20. århundrede stadig var en feudalt samfund. Den fremtid som de italienske futurister ønskede sig, oplevede de demonstreret i Paris, Wien og andre af Europas storbyer – men ikke i Italien. Futuristernes ønsker bundede i en drøm om en modernisering af Italien.

Mange kunstnere sluttede op under futurismens faner: Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916), Carlo Carrà (1881 – 1966), Gino Severini (1883 – 1966) og arkitekten Antonio Sant’Elia (1888 – 1916). De skrev rigtig mange futuristiske manifester bl.a. om hvordan futuristisk skulptur, maleri, arkitektur, litteratur, teater, fotografi og film skulle skabes. Og de skabte futuristisk skulptur, malerier, arkitektur, litteratur, teater, film og fotografi. I dén rækkefølge: de beskrev det først – og derefter formede, malede, byggede, skrev, performede, filmede og fotograferede de. Men de skrev også manifester om musik, om mekanisk kunst, scenografi og i 1915 fremsatte de Manifestet for den futuristiske rekonstruktion af universet!

Futuristernes fortjeneste lå også i at de formulerede ønsker og tanker der deltes af unge og kunstnere i flere lande på denne tid. Kritikken af fortids-fejringen finder man i østrigske Stefans Zweigs roman Verden af I går. Senere malede franske Marcel Duchamp respektløst overskæg på en reproduktion af Leonardos Mona Lisa.

I England opstod Vorticismen (ca. 1913 – 1915) med digterne og billedkunstnerne Ezra Pound (1885-1972), Wyndham Lewis (1882 – 1957), og Jacob Epstein (1880 – 1959). I Rusland fandtes en parallel futuristisk bevægelse med Nathalia Goncharova (1881-1962), Mikhail Larionov ( 1881 – 1964) og Kasimir Malevich (1878 – 1935). I Danmark blev Rudolf Broby-Johansen (1900 – 87) og William Scharff (1886 – 1959) meget inspireret af futuristerne og bl.a. af deres udstilling på Den Frie i København 1911. I værker af Jean Gauguin (1881 – 1961), Harald Giersing (1881 – 1927) og Jais Nielsen (1885 – 1961) finder man også inspirationen fra futuristerne.

Den heroiske fase af den italienske futurisme opløstes efter Boccionis og Sant’Elias alt for tidlige død i 1. Verdenskrig i 1916. Den futuristiske bevægelse fortsatte med – med Marinetti i front - at sætte sit præg på den italienske kultur også efter 1918 med manifester om mode, cuisine og røgskrivningskunst. Samtidig (fra 1918) skete en stærk tilnærmelse mellem de italienske futurister og det italienske fascistparti. Det er primært de futuristiske fra den heroiske fase der inspirerede internationalt.

Man kan selvfølgelig ikke reducere den italienske futurismes betydning til ønsket om at modernisere Italien alene. Deres hyldest til maskine og bevægelse fik en central betydning og indflydelse på kunsten og politik i årtier efter at de som gruppe ikke fandtes længere. Fascisterne i Italien og højrefløjen i flere europæiske lande fokuserede netop på massebevægelse, dynamik og energi-udstråling i deres velarrangerede marcher. Men venstrefløjene holdt sig heller ikke tilbage. Kommunisterne over hele Europa sang med på Povla Germanas Flyversang fra 1918:

Vi fødtes til at overvinde rummet
På Ørnevinger svæve over jord
Vor kampsang ofte har propellen summet
Vort hjerte er en drønende motor

Vi stiger og stiger og stiger
Maskine og mand er et!
og alle propeller fortæller
at vi er på vagt for Sovjet

Hele det 20. Århundredes dyrkelse af superhelten – Superman, Batman, Spiderman etc. der som en anden maskine kan flyve i luften - bunder i futurismens ønske om at forene maskine og mand.

Antiæstetikken og dyrkelsen af det voldsomme og ulykken som eksempelvis ”skibskatastrofer, hærværk og pludselig død” - hvilket meget aktuelt kan opleves i Nikolaj Howalts (1970) udstilling Car Crash Studies på Martin Asbæk Galleri i Bredgade (til 14. Marts 2009) – ville måske heller ikke have været, havde det ikke været for Futurismen.