tirsdag den 29. september 2015

ALBERS, KLEIN, HIRST OG STARK - KUNSTFORMIDLING PÅ FARVEÆSKER



JEG VILLE ØNSKE at det var mig der havde fået denne idé: En serie af farveæsker med præcis de farvenuancer som en bestemt kunstner har brugt i et bestemt kunstværk. Det er Crayola, der har fundet på denne idé. Udover at formidle kunstværket, formidler æskerne en universel tegne- og farveglæde. Umiddelbart er æskerne både for børn og for voksne. Og med sådan en æske i hånden, er det da svært ikke at kaste sig ud en tegneleg!

MAN BLIVER IKKE BEDRE TIL AT TEGNE af at få en æske farver, der er inspireret af et kunstværk og/ eller af en kunstner. Men ens tegnelyst bliver måske stimuleret, og kunstnerens farveleg kan skabe tegneglæde hos andre. Derfor er dette et rigtig godt projekt. Og ovenikøbet er det en fantastisk mulighed for at vise hvordan kunstnere har arbejdet med farver og tegnet.

ÆSKERNE ER SKABT med et voksent publikum for øje og rider dermed med på den bølge af fornyet interesse for at tegne, som er skyllet ind over os de sidste par år. En interesse der har skabt et stort marked for tegnebøger specifikt til voksne. Denne kunsthistorie er illustreret med et værk og en æske dedikeret den tyske kunstner Joseph Albers (1888-1976). Det er forståeligt, for han var om nogen optaget af farver og farvers samspil og farvenuancer. 

CRAYOLA HAR SKABT ÆSKERNE i samarbejde med farve-spåkone-firmaet Pantone. De har også skabt en æske dedikeret Yves Klein (1928-1962). Det er også forståeligt, da hans brug af farven blå, som han ovenikøbet tog patent på, er karakteristisk for ham. Men man kan spørge sig, hvor megen leg der er i otte Klein blå farver? Det der undrer mig mest, er at de har skabt en æske dedikeret Damien Hirst (1965). Det er ikke lige farveleg, der springer frem på nethinden, når jeg tænker på ham Det er ikke hans polkaprikker eller sommerfugle-værker, der har inspireret bagmændene, men derimod hans dyr i væske!

SÅ GIVER DET MERE MENING at skabe en æske til ære for Jen Clark (1983). Selvom hun er ung, og for et større publikum ukendt, er hun i det mindste en kunstner, der er optaget af farver. Men der er så mange andre, der kunne være oplagte til dette - i sit udgangspunkt - gode projekt.

DA JEG LINKEDE TIL ÆSKERNE på Facebook, var der en facebookven der straks nævnte Mark Rothko. Oplagt! Men også Nathalia Goncharova, Georgia O'Keeffe eller Frida Kahlo ville passe til projektet. Og der er mange mange mange flere der ville være superegnede til dette projekt. Hvis Crayola og Pantone manger ideer, skal de bare komme til mig!

MEN ALLERHELST VILLE JEG ØNSKE at et firma kom og bad om ideer til at skabe en dansk ækvivalent til dette internationale projekt. For så ville jeg nævne: Lundby og Kyhn, Elisabeth Jericau Baumann, Hammershøj, Krøyer, Anna Ancher, Willumsen, Agnes Slott-Møller, Weie, Franciska Clausen, Johannes Larsen, Anna Klindt Sørensen, Egill Jacobsen, Rita Kernn-Larsen og Ricard Mortensen. Eksempelvis.  

PÅ HVILKEN GADE OG I HVILKEN BY KØRER DENNE SPORVOGN?

EN GOD VEN FORÆREDE MIG DETTE FOTO af et Povl Christensen værk, som jeg ikke kender. Povl Christensen (1909-1977) var maler og grafiker. Han gik på kunstakademiet fra 1926 til 1934. de første par år på malerskolen, men derefter skiftede han til Aksel Jørgensens grafiske skole.

MOTIVET på dette billede er fra en by. Det er aften. Gadelygterne er tændt og der er lys på bilerne. Man kan se en bred allé med træer på begge sider. Det ser ud som om hustagene på venstre side er snedækkede. Men det er muligt at jeg tager fejl, og det slet ikke er snedækkede tage, men snarere en banegrav med en bro over. Centralt i billedet er en gade med stor livlighed, hvor der udover sporvogn og biler også kan anes mindst fem personer. Kunstneren har befundet sig højt oppe over gadeplanet, da han fangede motivet.

JEG VED IKKE hvilken by eller gade, billedet forestiller. Jeg gætter på at værket er fra begyndelsen eller midten af 1930erne, da Povl Christensen skabte en del værker i denne periode med byen og især Frederiksberg som sit hovedmotiv. Men det kan også være fra København. Eller fra en udenlandsk storby.

JEG HAR SPURGT om nogle kan genkende stedet i Facebookgruppen Gamle København. Der er kommet mange kvalificerede bud, se her. Men nu spørger jeg også læserne af denne kunsthistorie: Kan I genkende motivet - eller kender I værket, hører jeg meget gerne fra jer! Ethvert bud er velkomment! 


torsdag den 17. september 2015

KUNSTNERNES BØRNETEGNINGER 2: Kan man se på en børnetegning, at barnet bliver kunstner?

MAN KAN næsten høre, hvordan ræven lister sig afsted gennem sivene på billedet her. Forsigtigt bøjer den sivene til side, mens and og ællinger intet ænser og ufortrødent svømmer videre. Mon en af dem bliver nappet af ræven? Det er et dramatisk øjeblik, sekundet før ræven slår til. Et drama om liv og død.

DENNE TEGNING er udført af et barn på et tidspunkt i perioden 1877 - 79. Som voksen blev drengen en kendt, anerkendt og elsket dansk kunstner. Spørgsmålet er om det fremgår af hans børnetegning?  Den er udateret, men at dømme efter de detaljerede beskrivelser af fuglene, antager jeg, at drengen er mellem 9 og 11 år. Scenen er horisontal, og der er tre planer: vandet, landet og luften. Der er en horisontal bevægelse angivet af den retning fuglene bevæger sig (fra venstre mod højre), og der er en vertikal bevægelse angivet af sivene og ræven. Det er en dristig komposition, barnet uforfærdet har kastet sig ud i. Ræven der lurer og poten der hviler på sivene, har været vanskelige at tegne.

DET ER IMPONERENDE, hvordan drengen har tegnet ænderne flyvende, svømmende og dykkende, men hans formål har ikke været at bevise, at han kan iagttage naturen. Sceneriet er en konstruktion, hvor forskelige naturiagttagelser stykket sammen til en fortælling med ræven som hovedpersonen. 


TÆNK HVIS MAN PÅ FORHÅND KAN BESTEMME, hvad et barn skal blive som voksen. Hvad skal der eksempelvis til for at blive kunstner? Hvis vi ser på den lille dreng, Johannes Larsens, tegninger og malerier (læs også her), hans udvikling og uddannelse, hvad har så været væsentligt for, at han blev kunstner som voksen? 

I 1878 MALEDE JOHANNES den lille kattekilling. Det er et oliemaleri, drengens første, og han var selv ret tilfreds med resultatet. Johannes fik vejledning i at tegne og male af sin mors bror, portrætmaleren Johan Peter Bless (1825-1880). Materialerne havde han lånt af Bless. Bless gav ham også kritik. Uagtet at lille Johannes ikke altid har været enig i kritikken, har det lært ham teknikker og konventioner.


ÅRET EFTER MALERIET AF KATTEN tegnede Johannes denne Lom. Det er vanskeligt at se bort fra, at denne tegning synes typisk for den senere voksne kunstner. For drengen Johannes Larsen blev jo netop som kunstner kendt for sine motiver af fugle, af fugleflokke og af havet. I anledning af sin 80-års fødselsdag i 1947 skrev han en kronik til Berlingske Aftensavis med titlen "Min Barndoms Dyr". Den handlede om dyrelivet udenfor købmandsgården i Kerteminde. Han tillagde selv dyrene, han så og tegnede i sin barndom, stor betydning. Han tegnede dem igen og igen og igen.

KAN VI SE PÅ DISSE BØRNETEGNINGER at Johannes Larsen ville blive kunstner? Vi kan se hvad han gør og hvilke tekniske greb han benytter, men vi kan ikke se, at han bliver kunstner. Vi kan konstatere en stor fortællelyst hos drengen. Men den kunne ligeså vel have udmyntet sig i, at han blev skolelærer som voksen. Vi kan notere at drengens evne til at omsætte det han ser til billeder på papir er ret gode. Men disse evner behøvede ikke at resultere i, at han blev kunstner. Han kunne også have valgt et andet medie at udtrykke sig i: aviser, bøger, keramik eller film. Han kunne måske også være blevet biolog, mekaniker, forsker eller ingeniør. 

OPMÆRKSOMHED, ANERKENDELSE OG KRITIK har været frugtbart for drengen Johannes udvikling til at blive kunstneren Johannes Larsen. Larsen voksede op i en familie og i et miljø, der støttede hans interesse og udvikling. Øvelse har betydet, at han har lært sig håndværket tidligt. Og så har han haft en interesse. En interesse for naturen og for sine omgivelser. En interesse for at tegne sine iagttagelser. Og en nysgerrighed overfor kunst og kunstnere. Den omvandrende maler Hans Smidth (1839-1917) skal i 1870erne og 1880erne gentagne gange have slået sit staffeli op for øjnene af lille Johannes. Det er også en væsentlig faktor: Inspiration og rollemodeller. Og vigtigst af alt er barnets lyst og barnets 'drive'. Det var det for Johannes Larsen, og det vil det også være for fremtidens kunstnere.  


Kilde: Johannes Larsen Menneske, kunstner og naturoplever af Erland Porsmose. 1999. Gyldendal
Læs mere om kunstnernes børnetegninger her.

MACARONI ER OGSÅ CIRKLER...

Macaroni Handbag (1965) af Yayoi Kusama
MAN KAN IKKE ALTID STOLE PÅ, at det man ser, også er dét der er. Denne kunsthistorie er eksempelvis ledsaget af et fotografi af en guldfarvet broderet håndtaske. Den ligner et stykke accessorie fra et italiensk eller parisisk modehus. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at denne kunsthistorie handler om design. Men det gør den ikke.

DENNE HÅNDTASKE blev malet guldfarvet og dekoreret med macaronier i 1965. Kunstneren bag værket er Yayoi Kusama (1929). Fra idag (den 17. september 2015) er det  mulig at se en stor og fantastisk retrospektiv udstilling med hendes værker på Louisiana Museum for Moderne Kunst.

I 2003 SÅ JEG dette kunstværk første gang. Det var på en udstilling på Museum Boijmans Van Beuningen i Rotterdam. Udstillingen på Boijmans for 12½ år siden var som at befinde sig i en Alladins Hule - bare fyldt op med moderne kunst. Udstillingen hed IMAGINE, YOU ARE STANDING HERE IN FRONT OF ME. På denne udstilling viste Boijmans værker fra den private kunstsamling Caldic Samlingen. Denne samling er skabt af Joop van Caldenborgh, ejeren af den kemiske koncern Caldic. Van Caldenborghs samling af kunst har været udstillet flere gange forskelige steder, og bliver nu også grundstenen i et nyt Nederlandsk museum Voorlinden, der åbner i 2016.

UDOVER MACARONI TASKEN vistes på denne udstilling også en række fotografier fra en performance, som Kusama stod bag i Nederland i 1960erne. Flere mandlige medlemmer af kunstgruppen Nul deltog i performancen. De var nøgne og blev bemalet med polkaprikker af Kusama. Blandt andre kunstneren Jan Schoonhoven.

YAYOI KUSAMA er måske mest kendt for sin karakteristiske brug af farvede cirkler. Men hun har også arbejdet en del med macaronier. Denne håndtaske er ikke den eneste overflade, Kusama har fyldt med macaronier. Højhælede sko, bukser, kufferter, bluser, gulve, jakker og mannequin-dukker er også blevet guldbemalede og dækket med macaronier. Ser man nærmere efter, så er macaronierne på denne håndtaske både et hul og en cirkelform.

DET ER MULIGT, AT DER ER SYMBOLSKE REFERENCER i Kusamas brug af macaroni. Hun bruger to macaroni-former: en aflang og den runde. Man kan opfatte dem som billeder på det mandlige og det kvindelige kønsorgan. Men sat sammen udgør de også mønstre. Det mest fascinerende ved Kusama er hendes optagethed af overflader. Hun propper kroppe og ting, flader og rum med mønstre, så netop kroppene, tingene, fladerne og rummene forsvinder.  

KUSAMAS KUNSTVÆRKER og især hendes karakteristiske brug af polkaprikker har inspireret til et design-samarbejde med modehuset Louis Vuitton, se her. Og dermed sniger der sig alligevel noget design ind i denne kunsthistorie. Hvis man iklæder sig Kusama/Vuittons design, bliver man selv til et mønster. Man forsvinder måske ikke helt, men man bliver til et kunstværk af Yayoi Kusama

søndag den 6. september 2015

"JEG SÅ CITRONGULT I ET HELT ÅR!"

 DENNE KUNSTHISTORIE HANDLER OM J. F. WILLUMSEN OG FARVEN CITRONGUL.

7. September 1863 blev Jens Ferdinand Willumsen født. For 152 år siden. Han var en kunstner, der udtrykte sig i mange forskellige materialer og medier: Fotografi, keramik, arkitektur, grafik, skulptur og maleri. Og hvad han har med farven citrongul at gøre, vender jeg tilbage til.

FØRST MÅ JEG KONSTATERE AT WILLUMSEN skabte så mange klassikere, at jeg finder det umuligt at begrænse mig og blot nævne et par. Han er nemlig manden bag Den Fries udstillingsbygning (1898) overfor Østerport station og Hørup Monumentet (1908) i Kongens Have i København. Og han er kunstneren, der fik stor indflydelse på kunstnerkeramikken i Danmark, og bl.a. formede Familievasen (1891) og Pottemagervasen (1900). Han er desuden maleren bag Billedet af livet på Paris' kajer (1890), Jotunheim (1893), En Bjerbestigerske (1904), Badende børn på Skagen Strand (1909), samt Krigsinvalider (1928). Og herudover har han lavet de fineste raderinger både af hverdagsliv i København og af krigsgru i Syd Europa.

NU KOMMER JEG TIL DET CITRONGULE, for J. F. Willumsen var og er en enestående kunstner i dansk kunst, hvis betydning vi nok slet ikke helt har begrebet endnu. Og så kunne man tro at det citrongule handler om gul misundelse. Men nej, det handler om forståelse. Der var nemlig et barn, der allerede i 1918 blev 'ramt' af Willumsens storhed. En ni-årig dreng ved navn Vilhelm, var med sin far på besøg i Willumsens atelier og så maleriet Aftensuppen (1918). Han beskrev senere, hvordan dette maleri og især den kadmiumgule farve havde gjorde så stort et indtryk på ham, at han så citrongult i et helt år og at maleriet for altid havde "fortolket den gule farves afslørende egenskaber for ham".

I BILLEDET foroven kan man se eksempler på Willumsens farveprøver. I 1992 viste Willumsens Museum i Frederiksund en udstilling om J. F. Willumsens maleteknik. Af farveprøverne fremgår det, at han kalder den citrongule farve for "Cadmium Citron".

DEN LILLE VILHELM voksede op og blev til kunstneren Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957). I sit surrealistiske maleri 'låne' han ofte både Willumsens teknik med den stærkt kontrastfydte, nærmest ekspressive farve-brug samt motiver fra Willumsens virke. Og han brugte den citrongule farve varsomt.