fredag den 6. oktober 2023

SAMUEL JESSURUN DE MESQUITA



DE FLESTE KENDER M. C. ESCHEREschers motiver findes på plakater, forklæder, kagedåser og byg selv-modeller. Så selvom du ikke kender hans navn, kender du garanteret til hans matematisk komplicerede, surrealle og optiske konstruktioner. M.C. Escher var en nederlandsk billedkunstner, der levede fra 1898 til 1972. Han arbejdede primært med grafik (træsnit, litografi og raderinger) - en teknik der også egner sig godt til kopiering. Escher bliver uddannet på Technical College of Delft og Haarlem School of Architecture and Decorative Arts. En af hans lærere er Samuel Jessurun de Mesquita. 

SAMUEL JESSURUN DE MESQUITA (født 6. juni 1868-1944) var en nederlandsk billedkunstner, der især er kendt for sin spændende grafik. Han er idag især kendt for sine fugle-motiver. Disse er bl.a. blevet brugt på forsiden af  det nederlandske arkitekturtidsskrift Wendingen. Som man kan se på portrættet af hans 19-årige søn Jaap (ovenfor), behersker han også andre motiver. 


DE MESQUITAs FAMILIE VAR JØDISK, og selvom han ikke var religiøs, men han og hans familie i 1944 sendt til udryddelseslejre. De Mesquita og hans hustru Elisabeth blev dræbt i Auschwitz-Birkenau og sønnen Jaap blev formentlig dræbt i Therezienstadt. Efter at familien var blevet sendt afsted fra Amsterdam, lykkedes det Escher og nogle af sønnens venner at samle og bevare nogle af de Mesquitas værker for eftertiden. 


GID DE MESQUITA og hans familie aldrig bliver glemt!


ÆBLE-TID

 

OKTOBER ER ÆBLETID. Træerne strutter med æbler i mange former og nærmest uendelige variationer over farverne rød og grøn. Kunsthistorien strutter også med gengivelser af æbler. Æbler er blevet gengivet på papirruller fra Ægypten, på murene i Pompei og på græske vaser, hvilket skyldes at æbler er en vigtig del af menneskes liv og hverdag. Men herudover er æbler blevet gengivet i utallige stilleben gennem tiderne, og æbler er blevet brugt som symboler på årstider og syndefald samt i surrealistisk og konceptuel kunst. Traditionen med at tegne og male, trykke, skære og forme æbler er lang og de mest kendte billedkunstnere har brugt æbler som motiver i deres værker.

MEN DER ER EN SÆRLIG GRUPPE mennesker, der også tegner og maler æbler, men først i dette århundrede rigtig er blevet anerkendt som billedkunstnere. Det er de botanikere, der egentlig har haft et naturvidenskabeligt sigte med deres billeder. Intentionen med deres billeder er en registrering af æblet, artens forskelligheder og sorten, samt det geografiske steds flora og fauna. 

MARIA SIBYLLA MERIAN (Tyskland 1647-1717) var en botaniker, entomolog og billedkunstner, der specialiserede sig i at afbilde blomsterkompositioner og insekter. Merians billeder befinder sig i dette felt mellem naturvidenskabelig forskning og billedkunst. Hun blev uddannet som kunstner af sin stedfar Jakob Marrel (Tyskland 1614-1691), og studerede sommerfugles metamorfoser i Surinam, hvilket førte til hendes mesterværk "Metamorfose Insectorum Surinamensium" (1705).

JOHN JAMES AUDUBON (USA 1785-1851) er et andet eksempel billedkunstnere i grænselandet mellem kunst og naturvidenskab. Audubon blev uddannet som kunstner i Frankrig, men virkede som bonde i USA. Han studerede også ornitologi, og kombinerede sin uddannelse og studier i bogen "Birds of America" (1828-39).

KORBINIAN AIGNER (Tyskland 1885-1966) blev født på en gård i Hohenpolding, og uddannede sig til katolsk præst. Han blev tidligt interesseret i frugtavl og grundlagde sammen med væveren Franz Hausladen i 1908 Hohenpolding Fruit Growing Association. Aigner udtalte sig mod nazisterne og endte med at blive interneret i flere koncentrationslejre. I den sidste blev han sat til at passe frugthaven og avle æbler, som han navngav KZ1, KZ2, KZ3 og KZ4. Kun KZ3 er overlevet og er idag navngivet Korbian-æblet. 

AIGNER overlevede og da han kom sig, begyndte han at registrere æblesorter ved at male dem. Han malede 649 æblesorter og 289 pæresorter. I 2012 valgte DOKUMENTA 13s leder Carolyn Christov-Bakargiev at vise Aigners vandfarve, blyant og akvarel-billeder side om side, vægge op og ned i en kæmpesal i Friedericianum-bygningen. Her formidledes hans arbejde ikke som videnskabelig forskning men som konceptuel kunst. 












torsdag den 5. oktober 2023

2023 OKTOBER

Roy Lichtenstein 100 år (USA, 1923-91)

I OKTOBER MÅNED 2023 har vi registreret 118 billedkunstneres fødselsdage. Det er billedkunstnere fra hele verden og fra forskellige århundreder. 30 er nulevende billedkunstnere. 71 er født i 1900-tallet, heraf er 21 billedkunstnere født efter 1950. 39 er født i 1800-tallet. 3 billedkunstnere er født i 1700-tallet og 2 i 1600-tallet

52 BILLEDKUNSTNERE født i oktober er kvinder. I samme måned i 2017 havde Kunsthistorier registreret 14 kvindelige billedkunstnere ud af ialt 42 billedkunstnere (se her). Det svarer til en femtedel. I oktober måned 2022 var dette tal steget til 44 ud af 100 registrerede billedkunstnere (se her). Det svarer til lidt mere end en trediedel. Antallet af registrerede kvindelige billedkunstnere er steget i 2023, men det er stadig ca. en trediedel af det samlede antal billedkunstnere. 

LISTEN DOMINERES STADIG - som da Kunsthistorier begyndte at sammensætte disse lister i 2009 -  af billedkunstnere født i Europa (71). De registrerede europæiske billedkunstnere kommer fra Belgien (3), Bulgarien (1), Danmark (8), Frankrig (12), Italien (3), Letland (1), Nederland (5), Rusland (6), Schweiz (3), Spanien (1), Sverige (3), Schweiz (3), Tyskland (8), UK (16) og Østrig (1).

DER ER OGSÅ billedkunstnere på Listen født i andre                                                          verdensdele: Afrika (0), Asien (4), Oceanien (1), Nordamerika (35) og Sydamerika (6). De kommer fra Australien (1), Brasilien (3), Canada (3), Chile (1), Columbia (1), Japan (4), USA (32) og Venezuela (1). Selvfølgelig er der billedkunstnere født i Afrika i denne måned, men dem har vi ikke registreret endnu. 

LÆS MERE om kunstnerfødselsdage i 2023Januarfebruar,  martsaprilmajjuni , JuliAugust, September
Listen opdateres løbende.

1. OKTOBER:
André Fourgeron (1913-98)
Fransk billedkunstner.

Walter Di Maria (1935-2013)
Billedkunstner født i USA. Di Maria arbejdede med skulptur i sin mest udvidede betydning, det vil sige både med installationer og Land Art. Hans mest spektakulære værker er de to permanente installationer på Manhattan i New York, USA: The New York Earth Room (1977) og The Broken Kilometer (1979). Forlad ikke Manhattan uden at have set dem! Læs mere her.

Maria Stolarova (1925-2016)
Bulgarsk billedkunstner.

2. OKTOBER:
Annie Leibovitz (1949)
Billedkunstner født i USA, der arbejder med fotografi.

Whitfield Lovell (1959)
Billedkunstner fra USA. 

Jenny Watson (1951)
Billedkunstner fra Australien. 

3. OKTOBER:
Pierre Bonnard (1867-1947)
Fransk billedkunstner, der primært arbejdede med maleri. Et yndet motiv var badeværelser, som In the Bathroom (ca. 1940) (se nedenfor), der også var med på Glyptotekets store Bonnard-udstilling sommeren 2019.
Relateret billede
Pierre Bonnard: In The Bathroom (ca 1940).
Maleri. Olie på lærred. 92 x 61 cm.
Alexander Young Jackson (1882-1974)
Canadisk billedkunstner især kendt for sine landskabsmalerier. Jackson grundlagde kunstnersammenslutningen Group of Seven med bl.a. A. J. Casson (1898-1992).

Gustave Loiseau (1865-1935)
Fransk billedkunstner.

Marion Peck (1963)
Billedkunstner fra USA.

Laurie Simmons (1949)
Billedkunstner fra USA. Arbejder primært med fotografi. I en periode i 1970erne arbejdede Simmons med dukkehusinterieur. Den yndige kvindelige dukke står i sin røde blomstrede kjole i et køkken, hvor der er dækket op. Kvindens rolle i hjem og samfund er til skue i dette værk.  Læs mere her. Dukker og 'falske mennesker' er et gennemgående tema i Simmons arbejde. I 2006 skabte Laurie Simmons værket "Music of Regret" en mini-musical med Meryl Streep og en række dukker. Se og hør et uddrag her.
Laurie Simmons: Blonde/ Red dress/ Kitchen (1976-78)
4. OKTOBER:
Otti Berger (1898-1944)
Østrigsk billedkunstner.

Angus Fairhurst (1966-2008)
Britisk billedkunstner. Uddannet fra Goldsmiths. Organiserede den første udstillingen med repræsentanter fra den gruppe kunstnere, der siden er blevet kendt som YBA - Young British Artists.
Angus Fairhurst: Piéta, 1996.
Nadia Khodossiévitc Léger (1904-82)
Russisk billedkunstner. Født i Hviderusland. Polsk familie. Uddannet i det Russiske Kejserdømme. Arbejdede primært med maleri.

Jean Francois Millet (1814-1875)
Fransk billedkunstner. Millet arbejdede primært med raderinger og maleri.

Violetta Parra (1917-67)
Chilensk billedkunstner

Frederic Remington (1861-1909)
Billedkunstner fra USA.

Jens Søndergaard (1895-1957)
Dansk billedkunstner.

Robert Wilson (1941)
Billedkunstner og teaterinstruktør fra USA


5. OKTOBER
Al Hansen (1927-1995)
Billedkunstner født i USA. Hansen arbejdede især med Happenings.

Chantal Joffe (1969)
Billedkunstner fra USA.

Maya Lin (1959)
Billedkunstner og arkitekt født i USA. Kendt for krigsmindesmærker og spektakulære Land Art-projekter.

A. R. Penck (1939-2017)
Tysk billedkunstner. Født  og opvokset i Dresden. Autodidakt kunstner
.
Glyn Warren Philpot (1884-1937)
Britisk billedkunstner.

Louise Stomps (1900-88)
Tysk billedkunstner.


6. OKTOBER:
Méret Oppenheim (1913-2000)
Tysk billedkunstner. Oppenheims værk Morgenmad Med Pels På fra 1936 er et af de mest kendte surrealistiske kunstværker.
Meret Oppenheim: Objekt (Morgenmad med pels på), fra 1936. Fra MoMA samling.

Amy Sillman (1955)
Billedkunstner født i USA.

7. OKTOBER:
Rosalba Carriera (1675-1757)
Italiensk billedkunstner.

Sargent Johnson (1887-1967)
Billedkunstner født i USA.

Karen Westman (1916-1970)
Dansk billedkunstner. Arbejdede både med skulptur, tegning og grafik. Filmcentralen har en lille film om Karen Westman fra 1960: "En Grafisk Rejse med Karen Westman".

8. OKTOBER:
Walter Dahn (1954)
Tysk kunstner. Brød igennem som en af de nye vilde malere i begyndelsen af 1980erne. Dahn var en del af det besatte hus Mühlheimer Freiheit sammen med Jiri Georg Dokoupil.

Yamashita Kikuji (1919-86)
Japansk kunstner. Arbejder primært med maleri. Når man ser maleriet Guddommeliggørelsen af en soldat, kan man som vesterlænding ikke lade være med at tænke på Picassos Guernica og Bacons skrig og slagtede kroppe. Kikuji deltog som soldat under 2. verdenskrig og krigens ondskab samt soldatens moralske dillemmaer og tømmermænd, fylder i hans malerier. I Guddommeliggørelsen af en soldat er det specifikt Vietnamkrigens rædsler og USAs tre år lange bombe-kampagne i nord-Vietnam kaldet "Operation Rolling Thunder", der er afsættet.

Faith Ringold (1930)
Billedkunstner født i USA
Faith Ringgold: For the Womans House, 1971.
Olie på lærred, 244 x 244 cm, Rose M. Singer Center, New York City. 
9. OKTOBER
Carla Accardi (1924-2014)

Italiensk billedkunstner. Kendt for sine abstrakte malerier.

Wendy Blood Lloyd/ Pasmore (1915-2015)
Britisk billedkunstner.

Sophie Calle (1953)
Fransk billedkunstner der arbejder konceptuelt. Læs om hendes seneste projekt her.

Margaret Ithell Colquhoun (1906-88)
Britisk billedkunstner. Tilknyttet surrealismen.
Ithell Colquhoun: The Game Of The Year (1953).
Maleri. Olie på lærred.
Holger Drachmann (1846-1908)
Dansk kunstner, der arbejdede med ord og billeder. Han var journalist, han skrev skuespil, han var digter og han tegnede og malede.

Steve McQueen (1969)
Britisk billedkunstner og filmstruktør.

10. OKTOBER:
Alberto Giacometti (1901-1966)
Schweizisk kunstner der arbejdede med skulptur, tegning og maleri. I Danmark kan Giacomettis skulpturer opleves udenfor i byrummet i Holstebro og indenfor i samlingen på Louisiana museum for moderne kunst i Humlebæk.

Claus Ejner (1967)
Dansk billedkunstner.

Yuki Katsura (1913-91)
Japansk billedkunstner.

Chris Ofilli (1968)
Britisk kunstner. Brød igennem i begyndelsen af 1990erne. Efter en studietur til Zimbabwe begyndte Ofilli at arbejde med elefantlort som materiale, men også som et object trouvé. Er optaget af hvordan kultur konstrueres - og især race kultur.

Fiona Rae (1963)
Britisk billedkunstner født i Hong Kong.

11. OKTOBER:
Victor Brockdorff (1911-1992)
Dansk kunstner.

Edwin Dickinson (1891-1978)
Billedkunstner fra USA.

Bessie Harvey (1929-94)
Billedkunstner fra USA.

Anton Räderscheidt (1892-1970)
Billedkunstner fra Tyskland.

12. OKTOBER:
Carolee Schneemann (1939-2019)
Billedkunstner fra USA. Bodyart og performance-kunstner.
Carolee Schneemann: Up To and Including Her Limits - Blue (1973-76)
13. OKTOBER:
Kazuo Nakamura (1926-2002)
Canadisk billedkunstner.

14. OKTOBER:
Willem De Ridder (1939-2022)
Nederlandsk billedkunstner.

Dorothy Liebes (1897-1972)
Billedkunstner født i USA.

August Malmström (1829-1901)
Svensk billedkunstner.

Sir Roland Penrose (1900-1984)
Britisk billedkunstner.

Wolf Vostell (1932-1998)
Tysk billedkunstner.
Wolf Vostell: B 52 Lipstick Bomber (1968).
Assemblage. Materialer: serigrafi og læbestifter. Samling: MoMA.
15. OKTOBER:
Brice Marden (1938-2023)
Billedkunstner, født i USA. Hør Marden fortælle om sine værker, sin proces og sine tanker herI dette interview fortæller han om sit syn på maleri og abstraktion: Whats the purpose of Abstract Painting? 

James Tissot (1836-1902)
Fransk billedkunstner.

Rose Wylie (1934)
Britisk billedkunstner.

16. OKTOBER:
Arnold Böcklin (1827-1901)
Schweizisk billedkunstner der arbejdede med maleri.

Gudrun Hasle (1979)
Dansk billedkunstner. Hasle arbejder med mange forskellige medier, bl.a.tegning, maleri, grafik, videoer, installationer og stedsspecifikke værker. Hasle brød igennem med sine broderede ordbilleder, der tydeliggjorde hendes egen ordblindhed, men samtidig rammer den ekstreme søgen efter perfekthed, der ligger latent i det moderne liv og som de fleste mennesker kan genkende sig selv i. Læs mere om Hasle her.
Gudrun Hasle (1979): JEG HAR ALTID VÆRET ET MELLEM STED FOR MIG
fra projektet Omveje i Københavns Nordvest Kvarter.(2016)
Wally Moes (1856-1918)
Nederlandsk billedkunstner.

Otto Müller (1874-1930)
Tysk billedkunstner. Müller var en del af den ekspressionistiske kuntsnersammenslutning Die Brücke.

17. OKTOBER:
Childe Hassam (1859-1935)
Billedkunstner født i USA. Læs mere her.
Childe Hassam: Rainy Day Boston (1885).
Kerry James Marshall (1955)
Billedkunstner født i USA .

18. OKTOBER:
Agnes van den Brandeler (1918-2002)
Nederlandsk billedkunstner.

Søren Emil Carlsen (1853-1932)
Dansk billedkunstner. Carlsen bosatte sig senere i USA. Mere om kunstneren her

Augusta Preitinger (1878-1946)
Nederlandsk billedkunstner.

19. OKTOBER:
Pierre Alechinsky (1927)
Belgisk billedkunstner.

Eugenia Antipova (1917-2009)
Russisk billedkunstner.

Umberto Boccioni (1882-1916)
Italiensk kunstner.

Milton Dacosta (1915-1988)
Brasiliansk kunstner.
Milton Dacosta: Ciranda (1942), olie på lærred.
Ishii Shigeo (1933-62)
Japansk billedkunstner.

Susumu  (1944)
Japansk billedkunstner. Susumu har været en aktiv del af Tokyos sprudlende kunstscene fra 1970erne. Susumu havde en soloudstilling på Tate Modern i 2016. Hør ham fortælle om sit skulpturelle udtryk her.
Billedresultat for susumu koshimizu
Koshimizu Susumu: From surface to surface (1971). Materialer: 14 træplanker.
20. OKTOBER:
Jacqueline / Jackie Winsor (1941)
Canadisk-født billedkunstner.
Jacqueline Winsor: # Rope 1, (1976).
21. OKTOBER:
Marvin D. Cone (1891-1965)
Billedkunstner fra USA.

Martin Creed (1968)
Billedkunstner fra UK.

Heinrich Maria Dauringhausen (1894-1970)
Billedkunstner fra USA.


22. OKTOBER:
Hermelindo Fiaminghi (1920-2004)
Brasiliansk billedkunstner

Robert Rauschenberg (1925-2008)
Billedkunstner fra USA.

N. C. Wyeth (1882-1945)
Billedkunstner fra USA.

23. OKTOBER:
Lygia Clark (1920-88)
Brasiliansk billedkunstner.

Maggi Hambling (1945)
Britisk billedkunstner.

Sarah Lucas (1962)
Britisk billedkunstner. En af de ledende skikkelser i YBA - Young British Artists fra 1990erne. Lucas arbejder med installationer, skulptur, assemblage, collage og fotografi.

Richard Mortensen (1910-1993)
Dansk billedkunstner

24. OKTOBER:
Marianne North (1830-1890)
Britisk billedkunstner.
Marianne North: Det Røde Hav (1880). Olie på lærred.

Doris Salcedo (1958)
Columbiansk billedkunstner.

Konstantin Yuon (1875-1958)
Russisk billedkunstner.


25. OKTOBER:
Lynda Benglis (1941)
Billedkunstner født i USA.

Claude Cahun/ Lucie Schwab (1894-1954)
Fransk billedkunstner

Vija Celmins (1938)
Lettisk billedkunstner

Modest Huys (1874-1932)
Flamsk billedkunstner

Pablo Picasso (1881-1973)
Spansk billedkunstner

Nikolaj Suentin (1897-1954)
Russisk/ sovjetisk billedkunstner

26. OKTOBER
Marthe Donas (1885-1967)
Belgisk billedkunstner.

Alexandre-Evariste Fragonard (1780-1850)
Fransk billedkunstner.

Hilma af Klint (1862-1944)
Svensk billedkunstner.

Julian Schnabel (1951)
Billedkunstner født i USA.

Carolyn Wyeth (1909-94)
Billedkunstner født i USA.

27. OKTOBER:
Andreevna Elena Kiseleva (1878-1974)
Russisk billedkunstner.

Mike Kelley (1954-2012)
Billedkunstner fra USA.

Lee Krasner (1908-1984)
Billedkunstner fra USA.

Roy Lichtenstein (1923-1997)
Billedkunstner fra USA.

Mary Moser (1744-1819)
Billedkunstner fra UK.

28. OKTOBER:
Francis Bacon (1909-1992)
Britisk billedkunstner

Luchita Hurtado (1920-2020)
Venezuelansk billedkunstner. Arbejdede primært med maleri.

Charlotte Posenenske (1930-85)
Tysk billedkunstner.

29. OKTOBER:
R. B. Kitaj (1937-2007)
Billedkunstner født i USA.

Aurélie Nemours (1910-2005)
Fransk billedkunstner.

Andrei Ryabuskhin (1861-1904)
Russisk billedkunstner.

Niki de Saint Phalle (1930-2002)
Fransk-amerikansk billedkunstner.

Edward Wadsworth (1889-1949)
Britisk billedkunstner. 

30. OKTOBER:
Darren Almond (1971)
Britisk billedkunstner. Var en del af gruppen YBA - Young British Artists der bla. slog internationalt igennem på udstillingen Sensation.

Anjelica Kauffman (1741-1807)
Billedkunstner fra Schweiz-Østrig.

Alfred Sisley (1839-1899)
Fransk billedkunstner

31. OKTOBER:
Marie Laurencin (1883-1956)
Fransk billedkunstner.
Marie Laurencin: "Genforeningen på landet (Apollinaire og hans venner)", (1909).
Olie på lærred. 130x194cm. Musée de Picasso.
Johannes Vermeer (1632-1675)
Nederlandsk billedkunstner.

Claudia Ruth Wenger (1897-1994)
Schweizisk billedkunstner.