tirsdag den 15. maj 2012

Ugens Kunsthistorie: DANSK MONUMENTALMALERI

Udsmykning af Højdevangens skole. 2. sal. 1932-39. Vilhelm Bjerke Petersen

TITLEN PÅ UGENS KUNSTHISTORIE
klinger lidt underligt. Dansk Monumentalmaleri findes det overhovedet? Der er i hvert fald ikke skrevet meget om den genre. Historisk er der ikke tradition for de store udendørs murmalerier i Danmark. Men med grafittiens ankomst og gadekunstens udvikling samt den eksplosive interesse for disse fænomener, er der så meget desto større grund til at ridse det danske monumentalmaleris historie op. For netop grafitti og gadekunst arbejder under de samme vilkår som monumentalmaleriet og er på den måde forbundet.

Der eksisterer faktisk en tradition for monumentalmaleri i Danmark. Formentlig på grund af det danske klima er de fleste eksempler på dansk monumentalmaleri - indtil fornylig placeret indenfor - med få undtagelser som jeg vil vende tilbage til. Ved 'monumentalmaleri' forstår jeg de store maleriske udsmykninger af bygninger, for således har det udviklet sig: Monumentalmaleriet i Danmark har været og er indtil de sidste 10 år tæt forbundet med bygningsudsmykninger.

Dette betyder, at mange af de danske eksempler på monumentalmaleri unddrager sig prædikatet 'kunst i det offentlige rum' - og dermed også beskyttelsen samt måske det vigtigste synligheden. De danske eksempler på monumentalmaleri befinder sig oftest i bygninger, der er halvoffentlige eller helt lukkede for offentligheden. Og det man ikke kan se, det eksisterer jo nærmest ikke!

I Norge er der historisk en stærk tradition for monumentalmaleri - ja endda en hel bevægelse kaldet Freskoepoken der går fra 1918 til slutningen af 1950erne. En af de ledende skikkelser var Professor Axel Revold (1887-1962). I Danmark har vi også en tradition, den ser måske bare ikke så sammenhængende ud, fordi vi kategoriserer kunstværkerne som eksempelvis kalkmalerierudsmykninger, gavlmalerier, reklamer og gadekunst. Men sidder kunstværket fast på et byggeri - hvad enten det er udenfor eller indenfor så er det monumentalmaleri.

Detalje. Kalkmaleri i Vester Broby Kirke.
De ældste danske eksempler på monumentalkunst er kalkmalerierne i kirker som Vester Broby Kirke. Kirken er fra ca. 1100-tallet og malerierne er malet i flere omgange fra 1150 til 1400-tallet.
Af udvendige udsmykninger i den helt store skala er der Jørgen Sonnes (1801-1890) frise på Thorvaldsens Museum fra slutningen af 1840erne.  Museet blev bygget fra 1839 til 1848 og arkitekten var M.G. Bindesbøll (1800-1856). Fra nyere tid er der eksempelvis Poul Gernes (1925-1996) udvendige udsmykning af Palads Biografen fra 1989.


Af gavlmalerier er der eksempelvis Hans Scherfigs (1905-1979) mælkereklame fra 19962 og af nyere dato gavludsmykningerne af Mjølnerparken fra 2010. Og så er der gadekunsten der boltrer sig på facader og murer og gavle og også er blevet et så anerkendt fænomen at gadekunstnere inviteres til at udsmykke gavle. Af indvendige udsmykninger er der Poul Gernes udsmykning af Herlev sygehhttp://gernes.dk/decor/index.phpus fra 1968-1976 og af nyere dato Malene Landgreens udsmykning af Tv-Byen.

Med dette indlægge vil jeg indlede en serie af Kunsthistorier om dansk monumentalkunst.

Ugens Kunsthistorie: UDSMYKNINGEN AF HØJDEVANGENS SKOLE

Detalje fra Højdevangens Skole. Udført i perioden 1932-39 af Vilhelm Bjerke Petersen assisteret af Elsa Thoresen.


VILHELM BJERKE PETERSEN (1909-1957) er en af de danske kunstnere der fra begyndelsen af sin karriere var optaget af monumentalmaleriet. Allerede i 1930 som 21-årig udførte han en større malerisk udsmykning på Birkerød skole. I 1932 fik han en udsmykningsopgave i trapperummet på Højdevangens Skole på Amager. Udsmykningen blev financieret af Ny Carlsberg Fondet. Den stod først færdig i 1939, og på en del af udsmykningen deltog også hans hustru kunstneren Elsa Thoresen (1906-1994).


De to kunstnere studerede begge på kunstakademiet i Norge under professor Axel Revold (1887-1962). Netop Revold betød meget for især Bjerke Petersen og inspirationen fra Revold er tydeligst i netop udsmykningen på Højdevangens Skole. Udsmykningen financieredes af Ny Carlsberg Fondet.


Inspirationen til udsmykningen på Højdevangens Skole er tydeligvis fra Axel Revolds meget smukke og betagende udsmykning Bergen Børs (1921-23). Temaet for udsmykningen i Bergen Børs er 'vareudveksling' altså køb og salg på forskellige niveauer, og den fremstiller Bergen som en international handelsby. Revold gik i lære hos netop Henri Matisse i Paris (1908-10), hvilket tydeligt ses i Bergen Børs.
Detalje.
Højdevangens Skole


Axel Revold var en vigtig del af den utroligt spændende periode med monumentalmaleri i norsk kunst der kaldes Freskoepoken (1918 - til slutningen af 1950erne). Andre involverede kunstnere var Per Krogh og Alf Rolfsen. Offentlige bygninger blev udsmykkede af kunstnere, bl.a. rådhuse, sygehuse og børser.


Udførelsen af udsmykningen på Højdevangens skole strækker sig over en længere periode (syv år) og i netop denne periode bevæger Vilhelm Bjerke Petersen sig fra den abstrakte surrealisme over i den figurative surrealisme. Men der er intet spor af surrealisme i udsmykningen på Højdevangens Skole. Til gengæld kan man se en afprøvning af forskellige former for realisme - fra det meget stiliserede til det nærmest nyrealistiske.

Detalje.
Højdevangens Skole
I udsmykningen af Højdevangens skole kan man også tydeligt se inspirationen fra Revold. Når man ser den måde kroppen på den lille dreng på stranden er komponeret af Bjerke Petersen, ser man både Revolds stil og bag den aner man et ekko af Matisse. Også i udsmykningen på Højdevangens skole er vareudveksling et tema, dog synes 'livet ved vandet' at være det overordnede tema.

Udsmykningen af Højdevangens skole består af to dele, der befinder sig på hver sin etage. Den nederste etage er den tidligste udsmykning, og det er denne der i komposition og tematik minder meget om Revolds Bergen Børs.
Detalje.
Højdevangens Skole
Udsmykningen på Højdevangens Skole er udført på lærred der er limet på væggen. Den er ikke beskyttet af glas og det er utroligt at den alligevel er så velholdt, når man tager dens placering på en skole i betragtning.


Sideløbende med Højdevangens Skole udfører Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen en stor surrealistisk udsmykning på Christianshavn i ejendommen Ved Voldens 13 opgange, der også står færdig i 1939. Desuden udfører han alene en udsmykning af en kantine og en børnehave.


Efterfølgende udfører Bjerke Petersen en række udsmykninger af trappeopgange i to andre boligejendomme på henholdsvis Frederiksberg og Østerbro. Efter 2. Verdenskrig bosætter han sig i Sverige, hvor han udfører to udsmykninger i henholdsvis Halmstads bibliotek (1953) og sportshal (1955).