Viser opslag med etiketten Det Hvide Hus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det Hvide Hus. Vis alle opslag

tirsdag den 21. januar 2025

3 på stribe: NØGLER

NØGLER
Rita McBride: "Greenland" (2015)

DEN DER HAR NØGLEN HAR MAGTEN. Magten til at åbne skrin og skattekister, døre til værelser og huse og paladser op, og dermed løse mysterier, opklare gåder, befri tilfangetagne og indtage kongeriger på jorden og i himlen. Nøglen er et stærkt symbol på frihed og magt, både individuelt og kollektivt. 3 på stribe handler denne gang om nøgler.
Nøglen til Det Hvide Hus

NØGLER har været siden oldtiden. Værdier skulle låses inde. Men det var kun kongelige og deres nærmeste, der havde nøgler i Assyrien. I Romerriget blev det udbredt, at de rige romere havde nøgler, gerne udformet som smykker. I den sene middelalder blev det mere almindeligt at have nøgler. Nøglerne blev dekoreret med inspiration fra gotisk arkitektur. Et tysk eksempel er den øverste nøgle af jern på billedet. Den er fra 1400-tallet og stammer fra Metropolitan Museums samling

Den nederste nøgle er fysisk, men har kun symbolsk betydning. Det er den amerikanske præsident Donald Trumps nøgle til Det Hvide Hus. Men der er vel ingen der forestiller sig, at han kommer til at bruge den. Nøglen symboliserer den magt han har. Dørene åbnes for ham.

FOR DONALD TRUMPS MODSTANDERE må det have været svært at give nøglen fra sig. Auguste Rodins skulpturgruppe Borgerne fra Calais (1884-85) viser en gruppe slagne borgere fra byen Calais, der tilbyder deres liv og nøglen og magten til byen, mod at den engelske konge ophæver belejringen af byen. Her vises den borger der bærer nøglen.

HER ER tre kunstværker, der alle viser nøgler. I det første gives nøglerne til én person, der får magten over alle der dør. I det andet gives nøglerne direkte til de der dør. I det sidste værk er det de levende - vinderne af magtspillet på jorden - der får nøglerne:

1. Pietro Perugino: "The Delivery of the Keys" (ca 1481-1482)
Dette maleri er en fresco. Det befinder sig i Det Sixtinske Kapel i Vtikanet. Det måler 330 cm x 550 cm. Maleriet viser Jesus, der giver himmerigets nøgler til Sankt Peter. Nøglerne repræsenterer her blandt tilgivelsens kraft. Jesus tilgiver Peter hans svigt og betror ham nøglerne til himlens kongerige. Med nøglerne får Sankt Peter magten over båd dødsriget og himmeriget.

2. Robin Beers: "Keys" (1968).
I dette maleri er der mange niveauer på en gang: 1) Vi ser en blå himmel med mange hvide skyer, 2) Vi ser en flad arkitektonisk struktur som et vindue med seks fag, hvor man kan se ud på skyerne på den blå himmel, 3) Vi ser ind i en rumlig konstruktion med skygger, en slags reol med seks rum, hvor der står en nøgle i fem af rummene. Robin Beers (UK 1943) maler i en stil der minder stærkt om den belgiske maler René Magrittes (Belgien 1898-1967) figurative surrealistiske stil. Men så er det alligevel anderledes, hvilket også er Magrittesk. Beers tager Magrittes motiver og sprætter dem op og sætter dem sammen påny. Skyerne er et genkommende motiv i Magrittes æuvre. Men hos Beers er de ikke skyer men tapet eller bemaling af en lille reol til nøgler, som man kender dem fra hoteller i gamle dage. Og her kommer så det sidste niveau: 4) Nøglereolen indeholder nøgler til et værelse i himlen. Nøglerne er til de døde, og der er foreløbigt et værelse der er optaget.



3. RITA McBRIDE: "ACCESS" (2015)
Billedkunstner Rita McBride (USA 1960) har længe beskæftiget sig med nøgler. Nøglers dekorative udformning og nøglers symbolske betydning. Værket hedder adgang, hvilket jo er hvad nøgler giver. Her har hun skåret 24 dele ud af en aluminiums plade. Værket måler 150 x 190 x 1,27 cm. McBride er bl.a. inspireret af brædtspillet Risk, der handler om at få magt og at opnå verdensherredømmet. Andre af hendes værker hedder: Central America, Ukraine og Greenland.
 

onsdag den 27. december 2023

KUNSTEN I DET HVIDE HUS

 

Mary Page Evans: "Pennsylvania Peonies" (2020). Maleri.

I 2012 SKREV KUNSTHISTORIER første gang om kunstsamlingen i Det Hvide Hus i Washington (læs her). Dengang var det familien Obama, der boede i præsidentboligen. Obama-familien gjorde mange spændende ting. De sørgede for at også afrikansk-amerikanske billedkunstnere for første gang blev repræsenteret i samlingen, bl.a. Alma Thomas. Det er primært førstedamerne, der står for ophængningen af værkerne i gemakkerne, men de rådgives naturligvis af de ansatte der passer på kunstsamlingen i Det Hvide Hus. Kunsten er ikke tilfældig - alt der hænges op sender et signal. Særligt den kunst der vises i præsidentens Ovale Kontor


DET ER IMIDLERTID mere end 10 år siden, og i mellemtiden har familien Trump boet på den magtfulde adresse. Familien Trump er blevet både kritiseret og latterliggjort for deres kunstsmag og deres udsmykninger. Der var noget med et guldtoilet og en disputs med en kurator på et museum i New York. Ser man på, hvad Donald Trump egentlig har valgt til det Ovale Kontor, er det meget traditionelt og noget som også hans forgængere har haft hængende/ stående. Han valgte portrætter af tidligere præsidenter Washington, Lincoln, Jefferson og Jackson. Herudover havde han en rytterstatue af Jefferson stående, samt buster af bl.a. Churchill og Lincoln. Trump fik ophængt portrætter af sine forældre, placeret en samling politiskilte OG et brev som Nixon skrev personligt til Trump i 1987. En understregning af 1) Tradition, 2) Familie, 3) Sammenhæng/ Kontinuitet samt 4) Lov og orden.


NU ER DET JOE OG JILL BIDEN DER BESTEMMER KUNSTEN I DET HVIDE HUS. De er og deres medarbejdere er naturligvis bevidste om at alt - ALT - tolkes for betydning, og derfor lægges der meget arbejde i udvælgelsen af billeder med henblik på de signaler de sender. Som baggrundsbillede ved indsættelsesceremonien valgte Jill Biden landskabsmaleriet  af Robert S. Duncanson "Landscape with Rainbow" fra 1859. Det viser et ungt par i et idyllisk bondelandskab. De bevæger sig optimistisk mod fremtiden. Regnbuen symboliserer håb for fremtiden.

DUNCANSON (1821-1872) er den mest berømte afrikanske-amerikanske kunstner fra denne periode. Hans bedstefar var en frigjort slave. Dermed viser maleriet også, at det er hele det amerikanske folk Biden er præsident for.

I DET OVALE KONTOR har Biden valgt mange portrætter og buster. Dette skyldes, at han vil have oplevelsen af at møde det Amerika han er rundet af som menneske, når han kommer ind i sit kontor. Det er også hans ønske at kunsten i kontoret viser "det landskab der skal forme ham som præsident". Han har buster stående af Rosa Park og Cesar Chavez, begge personer der kæmpede for de svage og mod uretfærdigheder i samfundet. Busten af Chavez står prominent sammen med familieportrætter bag Bidens skrivebord. Der er desuden buster af Martin Luther King Jr. og Robert F. Kennedy. Sidstnævnte var katolik som Biden. Biden har også valgt portrætter af to politikere (Alexander Hamilton og Thomas Jefferson) der var uenige, fordi han mener at det bl.a. er muligheden for at være uenig, der gør et demokrati stærkt! 

I DE PRIVATE GEMAKKER i det hvide hus hænger der udover malerier af Helen Frankenthaler og Wolf Kahn, også billedkunstneren Mary Page Evans dekorative landskabs- og blomstermalerier (se øverst). Bidens er særligt glade for denne billedkunstner fra Delaware. Det var de også, før de flyttede til Washington. 

Kilder

søndag den 16. oktober 2016

"MENNESKEHEDEN I BEVÆGELSE ER ET FORTSAT STUDIE FOR MIG" - CHILDE HASSAM (1859 - 1935)

Childe Hassam:  Street scene in Paris, Autumn (1889).
Oil on Canvas, 33,5x46 cm, Collection Carmen Thyssen-Bornemisza, madrid.
DEN AMERIKANSKE BILLEDKUNSTNER CHILDE HASSAM (1859-1935) var optaget af at fastfryse flygtigheden på sine lærreder. Han udtaler selv at han vil fange "the spirit, life, I might say poetry, of figures in motion". I maleriet herover maler han netop en menneskemængde i bevægelse hen ad fortovet på en parisisk boulevard i slutningen af 1880erne. Det er efterår, hvilket man både kan se af farverne i toppen af de spinkle træer langs boulevarden, men også og især på de nedfaldne blade. Menneskene der er fremstillet som sorte silhouetter, ser ikke skønheden i de nedfaldne blade. den forreste kvinde trækker skørtet op, for bedre at kunne se hvor hun går og træder. Bladene er en hindring i vejen frem. Alene kunstneren har blik for de prægtige farver.

HASSAM VAR IMPRESSIONIST med speciale i urbane motiver, og han begyndte med at male gaderne i fødebyen Boston. Han skrev videre om sine malerier:
"The Portrait of a city, you see, is in a way like the portrait of a person - the difficulty is to catch not only the superficial resemblance but the inner self. The spirit, that's what counts, and one should strive to portray the soul of a city with the same care as the soul of a sitter". 
DE KAN VIRKE ANEKDOTISKE, Hassams malerier, men de har også en indbygget storm i sig. her måske blot en behersket vind, men i andre af hans malerier raser og bruser elementerne, som var bygningerne Alaskas bjerge, pladserne Nevadas ørken og parkerne Wisconsins skove. Ligesom Mary Cassatt bragte Hassam impressionismen med sig tilbage til det amerikanske kontinent. jeg har skrevet om Hassam før, læs her.

IDAG HÆNGER CHILDE HASSAMS maleri af 4. juli på væggen i det Ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington. Det er Obama, der valgte dette maleri, da han blev præsident (læs mere her). Mon ikke det bliver hængende uanset hvilken præsidentkandidat der bliver valgt?!


INTERESSERET I FLERE EFTERÅRSBILLEDER? SE HER:
Efterår