tirsdag den 28. april 2009

UGENS KUNSTHISTORIE: TILVÆRELSEN SOM ET BRÆDTSPIL


FØDES MENNESKET SOM ET HVIDT PAPIR – ET UBESKREVET BLAD - ELLER ER KURSEN I VORES TILVÆRELSE ALLEREDE FORPROGAMMERET INDEN VI BEGYNDER? DETTE SPØRGSMÅL FÅR MAN IKKE SVAR PÅ I LARS ARRHENIUS BILLEDFRISE THE MAN WITHOUT QUALITIES (2001) DER KAN OPLEVES PÅ AROS FREM TIL 24. MAJ PÅ UDSTILLINGEN GLIMT FRA STORBYEN.

Til gengæld skærer kunstneren ud i pap – eller rettere han tegner for os - hvor utroligt betydningsfulde og afgørende vore valg og især fravalg er. Værket består af 141 kvadratiske billeder, der er sat sammen i en fortælling om et menneskes liv fra fødsel til død. Men som i den slags ungdomslitteratur hvor man selv kan vælge fortællingens forløb ved at springe frem og tilbage i bogen, er der også her mulighed for at gå forskellige veje. Fortællingerne om dette menneskes liv kan blive mange afhængige af hvilke valg han foretager, hvilken vej han går – og hvem der fortæller hans historie.

Billedfrisens ophængning minder om et brætspil som Ludo, Matador og Landmandsspil og man ihukommer ordrer om at gå et skridt frem og to tilbage, vælge en genvej, tage chancen, ’gå i fængsel’ og ’ryk tilbage til start’. Her handler det overordnet ikke om at købe grunde eller overleve høsten, men om intet ringere end 'tilværelsen'. Og som i Ludo er målet – det der driver fortællingen fremad – bevægelsen mod ’at komme hjem’ her at dø.

Lars Arrhenius benytter sig af stiliserede tegninger af mennesker og ting, en stil vi kender rigtig godt fra trafikken (lyssignaler for gående), den offentlige transport (stille kupéer), piktogrammer hos lægen (synsprøve) og på hospitalet (mobiltelefon forbudt), på stranden (hunden i snor) og i museumsinstitutioner (nødudgangen). Dette enkle billedsprog tilsat hverdagen rummer en lydløs og totalt fascinerende komik som i stumfilm med Charlie Chaplin og Gøg og Gokke.

Den tilværelse der bredes ud foran os i The Man without Qualities indeholder kærlighed, seksualdrifter, forplantningstrang, arbejde, sport og ælde. Kogt ind til disse elementer ser tilværelsen en smule trist og forudsigelig ud, men heldigvis kan man – i dette spil - vælge at ’krydre’ livet med de spændende alternativer utroskab, arbejdsløshed, vold og druk.

Hovedpersonen i værket er en mand og kunstværket er skabt af en mand. Mon en kvindelig kunstner ville vælge at fremstille en fortælling om tilværelsen på samme måde, eller ville hun lægge vægt på helt andre elementer? Interesser, ømhed, socialisering og verden omkring os? Måske. Måske ikke.

The Man without Qualities er også den engelske titel på den østrigske forfatter Robert Musils litterære værk i 3 bind Manden uden egenskaber (på originalsproget: Der Mann Ohne Eigenschaften) der blev til i perioden 1930 – 42. Hovedpersonen er en 32-årig mand, der søger efter en mening med tilværelsen og efter autencitet. Denne søgen er jo almen menneskelig og genkendelig for de fleste.

Når Arrhenius låner denne titel, refererer han naturligvis også til denne søgen efter mening og autencitet. Men ser man på frisen, fremstår det som om hovedpersonen her kun kan mærke livet, når han vælger det almindelige fra. Eller rettere når han vælger. Hvis han ikke vælger, følger han et forudbestemt spor, der ikke byder på de store emotionelle udsving, men fører ham sikkert i mål. Et spor som ikke virker attraktivt, når han er i det – kun når han har valgt det fra.

Lars Arrhenius værker spiller på en iboende angst i os mennesker for det anonyme og trivielle, for kedsomheden og for at være/ blive usynlige og gå til grunde i mængden. Det er det moderne mareridt - tænk hvis man vågnede op en dag og måtte erkende at man bare var en brik i et spil ludo, agerede i en fortælling man ikke selv havde bidraget til og at man absolut ikke ville komme til at efterlade sig spor på jordens overflade overhovedet, når man engang forsvandt. Det ville være en skrækkelig tanke. Denne skrækkelige tanke er diskursen for flere af Arrhenius værker.

AROS har i forbindelse med udstillingen udgivet en lille gratis formidlingsfolder. Heri præsenteres hovedpersonen som ”manden uden særlige fortrin”. Det er en misvisende fremstilling af manden. For vi lærer aldrig hans fortrin at kende, vi ved ikke om han ser godt ud, har brune øjne, er en dygtig taler eller god til at lave italiensk mad. Kunstneren har bestemt, at det heller ikke er nødvendigt for os at vide. Kunstværket handler om mandens liv – ja, og her er han hovedpersonen – ja. MEN hans livs fortælling kan kun fortælles hvis vi går ind og fortæller den, og foretager nogle valg for ham. Han er en marionetdukke og på den måde er han - helt bogstaveligt - en mand uden vilje, mål og egenskaber.

Er der en morale og løftet pegefinger i dette værk? Nej, det er blot til lyst. Men det rører ved nogle eksistentielle betragtninger. Valget – det eksistentielle valg som også eksistentialistiske kunstnere som Albert Camus, Francis Bacon og Simone De Beauvoir og Samuel Beckett og Alberto Giacometti beskrev og visualiserede – er i centrum. Alberto Giacomettis skulptur Gående mand fra 1961 har samme tema som Arrhenius The Man without Qualities. Der er ingen grund til at synke ned i mudderet på grund af en fejltagelse. Et forkert valg må erstattes af et andet valg. Alle mennesker har mulighed for at vælge noget i deres tilværelse.

Er der en opfordring i Lars Arrhenius værk? Ja – Carpe Diem! Grib dagen og form dit liv om til det brætspil du har lyst til at spille!


The Man without Qualities er en 60 meter lang og 8 meter høj udsmykning, som befinder sig på Mälardalens Högskola. Den findes også som animationsfilm skabt i samarbejde med Johannes Müntzing.


fredag den 24. april 2009

Ugens Kunsthistorie: Mit absolutte yndlingskunststed i Danmark


I MÅNEDSMAGASINET IN I MAJ MÅNED ANBEFALER NAJA PEDERSEN TO AF SINE YNDLINGSKUNSTSTEDER. DET ENE ER I NEDERLAND (- mere om det i en anden uges kunsthistorie). I DENNE UGES UGENS KUNSTHISTORIE UDDYBER HUN ANBEFALINGEN OG FORTÆLLER OM DET SVÆRE VALG OG OM HENDES ABSOLUTTE YNDLINGSKUNSTSTED I DANMARK: SOPHIENHOLM!
Det er jo svært at vælge, når man har mange steder at vælge mellem - og Danmark er jo fyldt med fantastiske kunststeder! Min yndlingsmuseumsbygning er definitivt Nordjyllands Kunstmusen (KUNSTEN) i Ålborg. Den finske arkitekt Alvar Aaltos behageligt smukke og velfungerende bygning er i sig selv et kunstværk – men ikke et dominerende et af slagsen. Det er ren forkælelse at bevæge sig rundt på dette museum.

Den dejligste museumsferie (også når man ikke har bil) forestiller jeg mig at man får, når man tager til Louisiana Museum for Moderne kunst i Humlebæk. Det ville være ideelt at bo i Sletten havn og tilbringe dage i godt kunstselskab og smukke omgivelser. Her er hele tiden nye store oplevelser at se på – og ikke kun kunstnerisk. I Pauserummet i museets Sydfløj kan man sidde eller stå i timer og fordybe sig i den storslåede og ganske opslugende udsigt over Øresund. Den udsigt er så fascinerende og så foranderlig – time for time, dag for dag. Knud W. Jensen - museets grundlægger - ville at den besøgende skulle føle sig som gæst hos en lidt excentrisk rig onkel på landet. Idag er det et meget professionelt organiseret museum man besøger og det excentriske ligger vel i størrelsen, som man slet ikke får fornemmelse af, når man står foran hovedindgangen i den gamle villa.

Den mest overraskende museumsoplevelse jeg har haft var på Ribe Kunstmuseum. Man skal virkelig ikke skue hunden på hårene her. Museet er lille, men de har en RET god samling. På få kvadratmeter får man et overblik over og en indblik i den danske Kunsthistorie.

Men mit absolutte yndlingskunst-udflugts-sted i Danmark er Sophienholm i Lyngby ved Bagsværd Sø. Jeg elsker dette sted fordi det ligger smukt, er overskueligt i størrelse og lettilgængeligt for ikke-bilister. Og jeg elsker dette sted fordi det altid er en god oplevelse. Der er nemlig så meget at opleve her. Og derfor får man noget ud af det, både hvis man kun tilbringer en time her og når man tilbringer hele dagen her.

Dette tidligere landsted med sin kæmpe romantiske park udgør den perfekte ramme om en god kunstoplevelse for hele familien – sammen og hver for sig. Her er skiftende udstillinger, men permanent kan man opleve CoBrA-loftet, Norskehytten, Dukkehuset samt Ib Spang Olsens drage for børn. Pt. vises udstilling Kunsten at se med kunstneren John Olsen (f.1938). Udstillingen varer til og med søndag den 26. April. Lørdag den 2. Maj åbner ny udstilling med kunstneren Poul Christensen.

Man kan komme til Sophienholm på mange måder: Her er parkering for biler, bus udenfor døren, cykelsti, samt et forgrenet stisystem til Lyngby Station. Man kan også sejle til Sophienholm med båden fra Lyngby hovedgade ligetil Sophienholms bådebro. Parken er overskueligt stor, anlagt efter romantisk engelsk tradition med græsplæner, alléer, skulpturer, skovagtigt område, lysthus, skulpturer og kinesisk pavillon. Og fra bygningens vinduer kan man skue ud over Bagsværd Sø, som indfødte kalder ’verdens navle’.

Der er en fin restaurant med både ude og inde-siddepladser, men man kan også medbringe madkurv, og f.eks. spise ved siden af 'prinsessernes legehus' oppe bag hovedbygningen. Familien Aller ejede bygningen og man byggede dette dukkehus til familiens tre døtre. Husets har to døre, et køkken og en opholdsstue.

På Sophienholm er der plads til al slags nydelse og leg!

I Månedsmagasin IN maj måned anbefaler Naja Pedersen sit absolutte yndlingssted i Danmark og i Udlandet. Portrætfotografiet er af Amanda Thomsen /Fotostudie.com.

fredag den 17. april 2009

GAME OVER


TANKER OM TILFÆLDET INSPIRERET AF UDSTILLINGEN GLIMT FRA STORBYEN MED VÆRKER AF LARS ARRHENIUS på AROS i ÅRHUS.

”I begyndelsen var tilfældet, og Tilfældet var med Gud og Tilfældet var Gud. Han var begyndelsen med Gud. Alting blev skabt af Tilfældet og uden ham blev intet skabt. I Tilfældet var livet, og livet var menneskenes lys.”*

Forestil dig, at du går hen ad gaden. Hvad sker der så? Tilfældigheder, chancen, forsynet, uheld eller held kan ramme dig: Man kan blive kørt ned, møde kærligheden, blive slået ned, finde en pose penge i en skraldespand eller falde ned i en kælderskakt. Alt kan jo i realiteten ske, når man begiver sig udenfor sin dør. Men sandsynligheden for at noget bestemt sker, kan være større eller mindre. Har man lært færdselsreglerne og om forsigtighed i trafikken, går det som regel godt at bevæge sig hen af gaden. Men ser man til den forkerte side opdager man måske ikke kærligheden. Og bryder man sig ikke om at rode i skraldespande, finder man nok ikke pengene.

I den svenske kunstner Lars Arrhenius (f. 1966) meget fine væginstallation The Man without one Way (1999) kan man - i 171 små kvadratiske billeder sammensat som i et storyboard eller en tegneserie - følge en mand der bevæger sig udenfor sin dør og hen ad gaden.
Det kunne være meget ligetil, men denne mand har som titlen antyder flere veje at gå/ flere retninger at følge og flere muligheder at udnytte. Hvis et rigtigt menneske af kød og blod gik ud foran en bil, ville det liv og den fortælling være slut. Når personen i dette kunstværk træder ud foran en bil, så er det blot en mulighed der er udtømt, men der er stadig andre muligheder tilbage.

I spil kan man jo dø eller blive slået hjem. Og så kan man begynde forfra og afprøve nye taktikker / strategier eller håbe på mere held. Det er denne struktur, Arrhenius overfører til sin fortælling: Spillet er slut – skal vi spille et nyt spil?
I spil spiller tilfældigheden en stor rolle. Der er noget fascinerende og skræmmende ved ’tilfældet’ og dets betydning! Hvis jeg nu havde gjort sådan, hvad ville der så være sket? Og havde jeg gjort sådan, hvad ville der så være sket? Det er denne fascination Lars Arrhenius kredser om i værket.

I den til tider voldsomt populære bog Terningemanden af Luke Rhinehart fra 1978 sætter hovedpersonen viljen ud af kraft og lader alle sine handlinger styre af tilfældet symboliseret af kast med terningen. I bogen udpensles de uhyggelige konsekvenser ved at spille med sit liv. I The Man without one Way løftes ingen pegefingre. Snarere kan værket ses som en opfordring til at gribe dagen og livet og udnytte mulighederne i stedet for at sidde hjemme og vente. For hvis man venter for længe er der dømt GAME OVER.

Udstillingen med Lars Arrhenius værker kan ses på AROS frem til 24. Maj 2009

*Citat fra Terningemanden af Luke Rhinehart fra 1978