 |
Franciska Clausen (1899-1986): Artister i stribet tøj, 1927.
Blyant og gouache, 23,5 x 15 cm, Statens Museum for Kunst. |
FRANCISKA CLAUSEN (1899-1986) tegnede og malede denne tegning af cirkusartister
Artister i stribet tøj i 1927. De fire artister iklædt ens rødstribede stramtsiddende dragter (tricots) er i færd med seletøj, enhjulede cykler og trapezen. Det kunne være den samme artist fra forskellige aktiviteter, men man kan se at kropsbygningerne er forskellige og der er mindst en artist der er kvinde. Rummet er ikke nærmere defineret, men der er ringe og et net, og en paraply - så formentlig foregår aktiviteterne indenfor i et cirkustelt eller i en øvehal.
PÅ DETTE TIDSPUNKT, i 1927, befinder Franciska Clausen sig i Paris. Siden hun var 16 år, har hun uddannet sig til kunstner på forskellige kunstskoler i München, Berlin, København og Paris. Hun har modtaget undervisning af kunstnerne
Hans Hofmann, Lazlo Moholy-Nagy,
Alexander Archipenko og
Fernand Léger. Sidsnævnte er hun elev af i Paris, hvor han finder hende så dygtig, at hun får lov til at male hans malerier, som han derefter signerer som sine egne.
CLAUSEN ER SØGENDE OG UNDERSØGENDE og fra 1918 er hun i kontakt med mange forskellige stilarter, som hun også afprøver: Ekspressionisme, kubisme, konstruktivisme og surrealisme. Clausen er i denne periode, som hun selv betegner som sin "heroiske periode", især optaget af arbejdet med det abstrakte. Og det kan man se i
Artister i stribet tøj. Der er fascinationen af det bevægelige i deres aktiviteter, men de stribede dragter gør at menneskekroppene reduceres til former - vejen mod det abstrakte. Hvad var Franciska Clausens æstetiske projekt? Hun var tydeligvis interesseret i at finde nogle strukturer, der ligger bagved det synlige, bagved det direkte sanselige - noget der har en absolut eller eviggyldig værdi.
 |
David Hockney (b. 1937), still fra The Jugglers, 2012.
Eighteen-screen video installation. © David Hockney. Image courtesy Hockney Pictures and Pace Gallery. |
DAVID HOCKNEY (1937) er også fascineret af hvordan man kan skabe billeder af ting, man ikke kan se. Han genopdager kubisternes erkendelse af, at ting vi ikke kan kende, ting udenfor vores erkendelsesapparat ikke findes. Man kan bla. se det i hans billeder af vand, hvordan vand ser ud og hvordan det opfører sig: I brusebadet, det stille uberørte vand, sprinkleren, solen der lyser i vandet i en swimmingpool og vandet i bevægelse.
HOCKNEY ER, som Franciska Clausen og Alexander Calder og mange andre kunstnere, optaget af cirkusartister og af bevægelse. I 2012 skaber han videoinstallationen
Jonglørerne. Værket er filmet med 18 kameraer, der viser en gruppe af jonglører mens de bevæger sig i et optog rundt på gulvet. De er næste alle klædt i sort, mens det de junglerer med er farverigt. De bevæger sig på et blåt gulv og op ad en pink væg. Der er lavet flere udgaver af videoinstallationen, se en udgave fra 2014 fra Hockneys egen hjemmeside
her.
HOCKNEY HAR SAMMENSAT DETTE BILLEDE af mange forskellige perspektiver og vinkler på aktivitererne på gulvet, og dermed demonstrerer han at billedet skabes af os der ser og af hvor vi vælger at placerer vores fokus. Vi kan ikke rumme hele sceneriet i et blik, og derfor må vi som beskuere vælge.
SAMTIDIG GØR HOCKNEY OGSÅ OPMÆRKSOM PÅ hvordan teknologier kan åbne op for nye måder at se og skabe billeder på. Hockney har også benyttet computere, Iphones og Ipads til at skabe billeder med. men som en undersøgelse af de programmer han bruger viste, så betyder det ikke at vi alle kan skabe kunst blot fordi vi bruger Ipads eller Iphones. Teknologien er redskaber, men for at skabe kunst skal man stadig være kunstner som Clausen og Hockney.
Læs mere om
kunstnere og cirkus her.
