3 PÅ STRIBE: REGNVEJR

I OKTOBER MÅNED er der smukke farver og regn. Masser af regn. Her er tre kunstværker, af kunstnere der har været optaget af at fange den altid foranderlige regn og dens indflydelse på omgivelserne. 

HOS HIROSHIGE betyder det pludselige regnskyl at landskabs konturerne bliver udflydende og menneskene på broen skynder sig i hver sin retning for at komme i læ. Hiroshiges mennesker har et lidt karikeret præg, der gør at de kan forekomme komiske.

Hos Caillebotte er tempoet et andet. Her bevæger menneskene i Paris's gader sig adstadigt videre under deres beskyttende paraplyer, mens lyset spiller i de våde brosten, og flaneur-blikket scanner byen for oplevelser. Caillebottes mennesker er skildret med seriøsitet.

Hos Hassam i Boston er der også liv i gaderne på trods af regnen - dog ikke så meget som i Paris. Hassam er endnu mere optaget af lysets spil i byens regnvåde flader, og himlen spejler sig tydeligt i gaden. Menneskefigurerne er mindre vigtige.

Hiroshige (1797-1858): Pludseligt Regnskyl over Shin-Ohashi Broen og Atake (1857). Træsnit.

Gustave Caillebotte (1848-1894): Paris Street, Rainy Day (1877). Olie på lærred. Art Institute of Chicago.

Childe Hassam (1859-1935): Rainy day in Boston (1885). Olie på lærred.

DIREKTØREN PÅ GLYPTOTEKET STOPPER

Frédéric Bazille (1841-1870): Family Reunion also called Family Portraits (1867), olie på lærred, 152x230cm,
© RMN-Grand Palais (Musée d'Orsay) / Hervé Lewandowski

GLYPTOTEKETS DIREKTØR FLEMMING FRIBORG stopper efter 15 år. Friborg skal istedet lede et forskningsprojekt om fransk kunst i perioden 1875-1915. Forskningsområdet hedder "Radical Impressionism? The invention of Modern Art". Det lyder super spændende, og alle os Impressionisme og Postimpressionisme-afficionados kan da kun glæde os til at se og læse resultatet, der forventes om ca. fire år.

Camilla Pissarro (1830-1903): The Effect Of Snow, Sunset, Eragny (1895), olie på lærred. Privatsamling.

FOR HVAD ER EGENTLIG  RADIKAL IMPRESSIONISME? 'Radikal' betyder i denne sammenhæng yderligtgående, ekstrem og/eller rabiat. Var det de kunstnere der tog kampen op med akademikunsten, der var mest yderliggtgående? Var det de få der gjorde banebrydende nyt eller var det hele gruppen? Var det de kunstnere der udfordrede sig selv, eller dem der udfordrede omgivelserne?

Mary Cassatt(1844-1926): In the box 

VAR PISSARRO en repræsentant for de radikale eller var Cassatt? Var Monet eller var Morisot? Og hvad med Manet, der ikke ville kaldes impressionist, Caillebotte som man længe troede blot var en mæcen og Bazille, der døde før impressionismen blev opfundet? Der er så mange spørgsmål og det vil være berigende, hvis disse bliver klarlagt.

Gustave Caillebotte(1848-1894): Sur le Pont de l'Europe (1876-77). Olie på lærred, 105,7x130,8 cm. Kimbell art Museum.

MEN DET HELT STORE SPØRGSMÅL ER om de med radikal mener det der var ekstremt dengang, eller det vi idag opfatter som ekstremt! Og bagved ligger selvfølgelig spørgsmålet om hvem der bliver den nye direktør på Glyptoteket!

Læs pressemeddelelsen fra Glyptoteket her

ENDNU MER CAILLEBOTTE: DE SLAGTEDE KROPPE I KUNSTEN

Gustave Caillebotte: Slagtet Kalv (ca. 1882)

DA JEG SÅ GUSTAVE CAILLEBOTTES SLAGTEDE KALVEKROP FØRSTE GANG, troede jeg at der var sket en fejl. At maleriet var blevet tilskrevet Caillebotte (1848-1894), men i virkeligheden var malet af Francis Bacon. (Læs mere om Caillebottes slagtede dyrekroppe her).

Francis Bacon: Studier til Korsfæstelse, 1962.

JEG VED IKKE, om Bacon nogensinde har set Caillebottes malerier. Men hvis han har, har Bacon brugt de slagtede kroppe til at fortælle en historie om det korsfæstede individ, om lidelse og den svære eksistens. En fortælling om at være menneske i det 20. århundrede.

John Deakin: Francis Bacon (1952)

VED EN HURTIG UNDERSØGELSE AF SLAGTEDE DYREKROPPE I KUNSTEN blev det tydeligt at hverken Caillebotte eller Bacon har patent på dette motiv.

DEN NEDERLANDSKE KUNSTNER Pieter Aertsen (1508-1575) malede maleri A Meat Stall with the Holy Family Giving Alms  i 1551. Motivet er religiøst med den flygtende familie, men det der fylder mest på lærredet er en markedsbod fyldt med kød, der ikke umiddelbart har nogen sammenhæng med det religiøse motiv. Markedsboden og kødet henviser til hverdagsliv og overflødighed. Her er alle former for kød og dyr.  

Pieter Aertsen: A Meat Stall with the Holy Family Giving Alms (1551)

Rembrandt van Rijn: Slagtet okse (1655)

REMBRANDT VAN RIJN (1606-1659) malede også slagtede dyr. Hans slagtede okse fra 1655 er ophængt som motiv isoleret fra andre genstande. Den ophængte dyrekrop minder nærmest om en menneskekrop. Lyset er ikke skarpt, og man ser ikke tydeligt dyrekroppen eller rummet den hænger i. Det meste af billedet ligger i skygge.

Lovis Corinth: Slagtet okse (1905)

LOVIS CORINTH (1858-1925) var optaget af kroppen og af kød, og malede både mennesker og dyr. Slagterbutikker og slagtehaller lagde ofte motiver til hans værker. Dette maleri fra 1905 er fra en slagtehal - og minder en hel del om Rembrandts. Blot er kvinden i baggrunden en indikation på at denne dyrekrop hænger i en slagtehal, hvor dyr på samlebånd sprættes op, og blodet sprøjter.

TIL SAMMENLIGNING ER CAILLEBOTTES SLAGTEDE KALV (se billedet øverst) nærmest komisk pyntet og pertentligt ophængt, og detaljeret skildret. Der er ingen lidelse, intet blod, snavs, mørke eller hårdt arbejde. Baggrunden er delt af det hvide gardin på gardin stang og bagved/ ovenover den røde træskodde. En smal sort kant i venstre side, formentlig vinduesrammen, indikerer et lidt skævt perspektiv. Kroppen hænger på en træbøjle, der er ophængt i en jernring. Kroppen er pyntet med både en guirlande og en rose. 

HVIS GUSTAVE CAILLEBOTTES slagtede kalv fortæller noget om at være menneske i det 19. århundrede (som Bacon i det 20. årh.), fortæller den om et fokus på nydelse og ikke lidelse. Butikkernes varer stilles op, så de frister den forbipasserende. Det er reklamen, Caillebotte her har malet. Og det er en reklame, der stadig bruges og stadig virker i det 21. århundrede. Idag hedder den forbipasserende ikke en flanør, men en turist. Og dem er der mange af i Paris!

Læs mere om Caillebotte her.

MER GUSTAVE CAILLEBOTTE: DE SLAGTEDE DYR

Gustave Caillebotte: Slagtet kalv, ca. 1882.

HAR MAN BOET I PARIS og spadseret på Rue Saint Antoine i efterårs- og vintermånederne, har man også oplevet, hvordan slagtede dyr og fjerkræ hænger på rækker og sammen med duften af de stegte dyr frister de forbipasserende. For nogen er det væmmeligt at se på og især lugte til. For andre er det en nydelse.

GUSTAVE CAILLEBOTTEs æuvre er fyldt med overraskelser. Omkring 1882 malede han netop en række billeder af døde dyr fra Paris's slagterbutikker. Det er ikke et motiv, der umiddelbart virker typisk for tiden, typisk impressionistisk eller typisk for Caillebotte. Det er et motiv, der kunne fokusere på lidelse, blod, snavs, mørke eller hårdt arbejde. Istedet er det en meget detaljeret og pertentligt fremstillet samt nærmest komisk pyntet dyrekrop, vi præsenteres for. Baggrunden er delt af det hvide gardin der hænger på den vertikale gardinstang og bagved/ ovenover ses en rød træskodde. En smal sort kant i venstre side, formentlig vinduesrammen, indikerer et lidt skævt perspektiv. Kroppen hænger på en træbøjle, der er ophængt i en jernring. Kroppen er pyntet med både en guirlande og en rose. Det er vanskeligt at afgøre, om vi er indenfor eller udenfor. Begge dele er vel muligt. Men vi er i eller udenfor en butik.

PÅ TRODS AF DET SENESTE ÅRTIs  store opdagelse af ham og de mange store udstillinger, ved man stadig så lidt om Gustave Caillebotte (1848-1894), at man ikke med sikkerhed kan sige, hvorfor han malede de døde dyr. Men der er selvfølgelig mange teorier.

EN AF TEORIERNE GÅR UD PÅ, at Caillebotte og hans impressionistiske venner gang på gang var blevet afvist på den store årlige anerkendte udstilling Salonen, hvor malerierne hang tæt som fluer på et fluepapir, og at Caillebotte med de livsforladte ophængte dyr gjorde grin med den 'livsforladte' ophængte kunst på Salonen. Men eftersom Caillebotte malede flere af disse motiver, synes jeg faktisk at det er at forklejne hans virke, at reducere dette motivvalg til at ville gøre nar af en gammeldags udstillingsform.

Gustave Caillebotte: Slagtede kyllinger, fasaner og harer, ca 1882.

FRA KUNSTHISTORIEN kender vi til denne fascination af opstillinger med døde dyr, eksempelvis fra nederlandske malerier i 1500 og 1600-tallet. Netop Pieter Aertsen og Rembrandt kan have inspireret Caillebotte. Deres opstillinger refererede både til bibelhistorien og til livets cyclus. En teori går ud på, at Caillebotte benyttede disse motiver, fordi han personligt var meget optaget af livets afslutning, og overbevist om at han selv ville dø tidligt som sin storebror René, der kun blev 25 år.

Gustave Caillebotte: Slagtet kalv, ca 1882.

EN TREDIE TEORI GÅR UD PÅ at Caillebotte i de døde dyr så en sammenhæng med menneskekroppen, og at han opfattede de døde dyrekroppe som billeder på nattelivets tilbud og salg af kroppe. Der er ingen tvivl om, at han var optaget af kroppe, og kroppens bevægelse, som man ser i Parketsliberne (1875), i svømme- og romotiverne, og i nøgenbillederne af både kvinder og mænd. Men at lægge en læsning ind over disse billeder og forbinde dem med seksualitet, er måske at gå lidt for langt. Der er teorier om, at Caillebotte var homoseksuel, og måske ønsker man at forbinde alle motiverne til dette, men dermed mener jeg, at man glemmer måske at se på malerierne selv.

DE ER EGENTLIG IKKE SÆRLIGT IMPRESSIONISTISKE disse motiver. De viser ikke en lysets opløsning af motivet, ej heller en lysets refleksion i motivet. Der er ingen lethed, ingen atmosfære malet ind i dem. De er snarere nøgterne observationer. Lidt på samme måde som i Caillebottes maleri Paris gader. Regnfuld dag (1877) - Tilsyneladende en registrering af et øjeblik på en våd gade i en regnfuld dag i Paris.

DET HER MED AT REGISTRERE, at opleve og at observere øjeblikket er en central del af Caillebottes virke som maler. Han var en flanør, en person der slentrer gennem byen og oplever den. Digteren Charles Baudelaire gjorde flanøren til impressionisternes protagonist og ideal. Flanøren behøvede ikke at arbejde, og skulle derfor ikke haste fra det ene sted i byen til det andet. Han kunne tage den med ro og virkelig nyde byens virvar af visuelle indtryk, som eksempelvis de slagtede dyrekroppe, og registrere dem.

PERSPEKTIVET i Caillebottes motiver er oftest netop flanørens: Han ser en mand, der ser over en balkon, han ser folk på gaden, han ser ned på et træ, han ser gennem en dør, han ser gennem et vindue, han ser over et rækværk, han ser varerne i butikkerne og på markedet. Og dermed er Caillebottes motiver med de slagtede dyrekroppe indbegrebet af impressionismen.

GUSTAVE CAILLEBOTTE

Fra Musée d'Orsay: "Raboteur de parquet" af Gustave Caillebotte

IDAG FOR 168 ÅR SIDEN blev den franske kunstner og impressionist Gustave Caillebotte (1848-1894) født. Han er ikke en af de kendteste impressionister, men for nylig var jeg på Musée d'Orsay i Paris og i deres fantastiske impressionist-samling indtog Caillebotte en fremtrædende plads.

HOVEDVÆRKET Raboteur de parquets (parketsliberne) fra 1875 viser tre mænd i færd med at slibe parketgulvet i et værelse med fine paneler og en fransk altan. Ingen af mændende se rud til at bemærke at vi ser på dem. De er travlt optagede af deres hårde arbejde. De har smidt skjorterne formentlig pga varmen. De to af mændene har hovederne drejet som om de taler med og/ eller lytter til hinanden. Yderst til højre står en flaske og et glas. Måske er det noget de kan styrke sig på. Måske tilhører glasset den der iagttager dem.

Gustave Caillebotte: Parketsliberne. En anden version af samme motiv men fra 1876.

BESKÆRINGEN AF MOTIVET er speciel. Der er en mand i centrum, men han er ikke vigtigere end de andre. Der er ikke nogen niveaudeling i billedet: Intet er vigtigere end andet - alt er lige vigtigt. Og hvad er det Caillebotte er optaget af? fortællingen om mændenes hårde arbejde? Nej, han er optaget af linierne i rummet, af den måde mændenes arbejdede kroppe bryder dem, af farverne, af det simple motiv og af det hverdagsagtige,

FORMENTLIG INSPIRERET AF DIGTEREN CHARLES BAUDELAIRE (1821-1867) ønsker Caillebotte at male et billede der ser ud som om det viser umiddelbar livsudfoldelse. Inspirationen fra fotografiet er også synlig. Ikke fordi fotografiet var så udbredt på dette tidspunkt, men i visse kredse var man begyndt at arbejde med fotografiet, og Caillebotte hørte til disse kredse.

GUSTAVE CAILLEBOTTE blev født i en velstillet familie, så penge var ikke et problem. Han studerede hos kunstneren Leon Bonnat, og gik på Ecoles des Beaux Arts. men formentlig fordi han ikke behøvede pengene solgte han ikke særlig meget, og der har derfor heller ikke været et bredt kendskab til hans værker uden for impressionist-kredsen.

Gustave Caillebotte: Paris gader, Regnfuld dag (1877).

BRODEREN VAR FOTOGRAF, og det kan være en af årsagerne til Caillebottes leg med perspektiver og banebrydende motivbeskæringer, der minder om snapshot, og både bibringer følelsen hos beskueren af at stå i maleriet samt illusionen om at maleriet viser et øjeblik (en illusion, da det tager mere end et øjeblik at male malerierne). Caillebotte døde i 1894, og blev kun 45 år.

Gustave Caillebotte: Ung mand ved sit vindue (1875)