mandag den 17. januar 2011

Ugens Kunsthistorie: MÅNEDSBILLEDET FOR JANUAR MÅNED



AT TRÆDE IND I ET NYT ÅR er et stort skridt. Ikke nødvendigvis fysisk, men i hvert fald mentalt. For mange af os er fyldt med ønsker om et godt eller bedre år end det foregående. En del er måske også usikre over hvad der vil ske i det kommende år. Og få er måske fyldt med bange anelser over alt det ukendte der ligger foran os.

HELDIGVIS er året jo ikke helt ukendt og ubeskrevet for os. Vi kender jo månederne og årstiderne. Året følger en kalender der giver det ukendte en struktur. Og således har det været i århundreder. I middelalderen benyttede man sig af dyrekredsens stjernetegn til at vise årets gang og ofte sammensat med billeder af det arbejde der hører til hver måned.

I HERTUGEN AF BERRYs berømte tidebog har tre brødre og deres værksted udformet kalenderdelens sider med smukke miniaturer. Brødrene Herman, Paul og Johan har valgt at deres årstidsbilleder skal vise scener fra hverdagslivet foldet ud i et landskab behersket af hertugen / adelen. Dette valg var helt utraditionelt i samtiden.

HER SER VI JANUAR MÅNED hvor hertugen sidder med en af kirkens mænd ved det rigt dækkede bord til nytårsfest og uddeling / udveksling af nytårsgaver. Gaver der signalerer ønsket om et frodigt år. Ovenover billedet ses en kobolt blå og stjernespækket himmel med både solvogn der viser solens gang på himlen og stjernetegnene stenbuk og vandbærer.

BILLEDET er fra omkring 1410. Brødrene Limburg trækker her på middelalder traditionen, hvor man ofte viser måneden januar med en mand der sidder ved et bord nogen gange med to drikkebægre for ligesom med Janus-hovedet at pege både tilbage og frem. Andre gange deles et brød i to dele ved bordet. Ingen af disse ting sker dog tydeligt i dette billede.

BRØDRENE LIMBURG viser os et tvetydigt billede, hvor symbolikken ikke er så tydelig som i middelalderen. Dette skyldes formentlig for det første at tidebogen ikke var beregnet for bønder men for hertugen selv. Der arbejdes ikke i en kirkelig sammenhæng her, men direkte for hertugen. Derfor ser man heller ikke kirker og katedraler, men mange skildringer fra hertugens direkte omgivelser og besiddelser.

HERTUGEN AF BERRY var opgavegiveren og mæcenen. Hertugen af Berry var 3. søn af den franske konge. Han brugte hele sit år på at rejse fra besiddelse til besiddelse med sit store følge. Det fortælles at han var en ret streng hersker, men at han havde et blødt punkt for kunsten. Og man kan konstatere at han har givet brødrene van Limburg frie hænder til at skabe miniaturerne til tidebogen Les trés riches heures du Duc de Berry. Arbejdet blev ikke færdigt hverken i brødrene eller hertugens levetid, men man må sige at værket stadig lever.

DEN NYSKABENDE LINIE som brødrene Limburg lagde ind i kunsten i begyndelsen af 1400-tallet ved at fokusere på det almindelige hverdagsliv og lade det fylde så meget i Hertugen af Berrys tidebog, betød at de kom til at lægge en linie ikke kun for dette fantastiske værk, men for kunstens udvikling fra det religiøse mod det mere verdslige.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar