mandag den 30. november 2015

KUNSTFORMIDLERENS UNDREN: Hvad er en børnetegning?

Dreng med tegning af Giovanni Francesco Caroto ca. 1515. Kilde: Castelveccio Museum
DETTE MALERI forestiller et rødhåret barn, der holder en tegning op, som for at vise den til os beskuerne. Måske har barnet portrætteret kunstneren, mens kunstneren portrætterede barnet. Vi ved selvfølgelig ikke, om tegningen virkelig er tegnet af et barn og gengivet af maleren, eller om dét der skal forestille en børnetegning, i virkeligheden er malerens forsøg på at tegne som et barn.

MALERIET FORTÆLLER OGSÅ at børn tegnede tegninger i 1500-tallet. Børn har altid tegnet og malet og formet. Alle disse aktiviteter kalder jeg Børnetegninger. Som kunstformidler har jeg set rigtig mange børnetegninger. Derfor har det altid undret mig, at definitionen på og forståelsen omkring Børnetegninger er så mudret og uklar.

JEG HAR MANGE spørgsmål vedrørende Børnetegninger. Her er foreløbig fem:
  • Er Børnetegninger kunst?
  • Hvordan definerer man en Børnetegning?
  • Hvilke vedtagne opfattelser eksisterer der omkring Børnetegninger?
  • Kan disse 'vedtagne opfattelser' overskrides?
  • Og hvordan kan man formidle Børnetegninger?
Jeg har allerede skrevet en hel del om Børnetegninger (se nedenfor). Men det er disse spørgsmål jeg vil undersøge - her på bloggen - i den kommende måneds tid.


Kunsthistorier om Børnetegninger:
ALLE BØRNETEGNINGER ER MODERNE (Maj 2015)
KUNSTNERNES BØRNETEGNINGER 1: Albrecht Dürer (Juli 2015)
KUNSTNERNES BØRNETEGNINGER 2: Kan man se på en børnetegning, at barnet bliver kunstner? (September 2015)
KAN BØRNETEGNINGER SÆLGE? (November 2015)
BØRNETEGNINGER I ET KOMMUNALPOLITISK LYS (November 2015)




torsdag den 26. november 2015

VENTEVÆRELSER

Albertine i politilægens venteværelse. 1885-87. Af Christian Krogh. Kilde: Nasjonalgalleriet.
VÆRELSER SOM VI VENTER I, er fysiske rum hvor vi møder andre mennesker, uden at kunne kontrollere hvem og hvordan. Medmindre man er syg, kan det være fascinerende at sidde i et venteværelse. Det fremgår også af kunstneren og Urban Sketcheren Róisín Curés fine serie fra ophold i venteværelser, se her.

INSPIRERET AF RÓISÍN CURÉs serie, (hvoraf en af tegningerne pryder forrige Kunsthistorie, læs og se her) har jeg fundet to andre fremstillinger af venteværelser frem. Det ene er ,malet af den norske kunstner Christian Krogh (1852-1925). I "Albertine i politilægens venteværelse" ses et rum fyldt med festligt klædte kvinder. I baggrunden er døren ind til lægen og foran den står en politimand. Foran ham står en kvinde, der skiller sig ud fra de andre kvinder, da hun er klædt i almuetøj. Hun står med siden til, det tørklædeindbundne hoved let bøjet og armene ned langs siderne. Hun ser lidt trykket og måske resigneret ud. Det er Albertine.

DE ANDRE KVINDER i venteværelset ser ikke trykkede ud over at være der. Man kan forestille sig, at der er en snakken og leen, og måske også høj tale i værelset. En kakofoni af lyde, som Albertine ikke bidrager til. Kvinderne er prostituerede, der formentlig har været der før. Men for Albertine er det måske første gang. Hvorfor er hun der? Er det fattigdom, der har ført hende herhen?
Varmehallen i Berlin. 1908. Af Jens Birkholm. 
EN ANDEN FORM FOR VENTEVÆRELSE er denne varmehal fra Berlin malet af Jens Birkholm (1869-1915) i 1908. I "Varmehallen i Berlin" ser vi et rum fyldt med mænd, der sidder på bænke og venter. Jeg tror, at der er stille i dette værelse. Måske kan man høre en stille hvisken og en der mumler en bøn. Men ellers er der stille.

DET ER FATTIGDOM, der har ført dem her hen. De er der for at få varmen, fordi de er fattige og måske ikke har andre steder at gå hen. Den ældre mand i forgrunden syer sine slidte bukser. Manden ved siden af ham sidder og holder om en kasse muligvis fyldt med hans ejendele. Ellers sidder de bare og venter. Venter på at det bliver dag, venter på at de får arbejde, venter på at dø?!

BÅDE KROGH OG BIRKHOLM skildrer fattigdommen i deres malerier. Kroghs maleri ser festligt ud, men det er et socialrealistisk tema - hvad har bragt Albertine til politilægen? Birkholms maleri viser mænd, der er kommet ud på et sidespor i samfundet, og nogle af dem er måske også parkeret der. Det kan der være mange årsager til, men billedet stiller det kritiske og nærmest politiske spørgsmålet: Er dette ok?

VENTEVÆRELSER er stadig fascinerende. Rutebilstationens venteværelse, lægens venteværelse og hospitalets venteværelser rummer fantastiske motiver og fortællinger. Jeg håber, at dagens venteværelser også bliver 'indfanget' og 'fortalt' af tegnere og kunstnere. Måske er der idag en barriere i form af at man skal respektere individets og privatlivets fred. Og det er ikke sikkert, at kunstnerne skulle det på sammen måde, dengang de malede. Hvor går grænsen for privatlivets fred i et venteværelse? Bør man have tilladelse til at male/ tegne, folk der venter? Krogh og Birkholm har formentlig ikke bedt om lov til at male, og måske er deres figurer typer og frit opdigtede. Uanset hvad, glæder jeg mig til at se disse tegninger / malerier.

lørdag den 21. november 2015

VILD MED AT TEGNE: URBAN SKETCHERS

Venten..! Tegning udført af Róisín Curé
I EN PERIODE skulle Den irske kunstner Róisín Curé ofte følge et familiemedlem til og fra undersøgelser på hospitalet. Da hun havde en times ventetid der, brugte hun den på at tegne omgivelserne. Det blev en tegnet reportage af stemningen på det sted, netop da hun var der. En atmosfære indfanget med papir, pen og akvarel.

RÓISÍN CURÉs skitse af venteværelset (ovenfor), med dette på een gang rædselsfulde og opfindsomme legemøbel, er så genkendeligt. Møblet der med sine glade farver lægger op til leg og glæde, synes påtrængende i et venteværelse hos en læge eller på et hospital. Der er en uoverensstemmelse mellem møblet (og alt andet legetøj) og venteværelsets øvrige udstyr. Curé har fremhævet dette, ved at farvelægge møblet, men lade resten af rummet fremstå sort på hvidt. Det fremgår tydeligt af  de tegnede ben, at det ikke er et barn, der sidder og venter.

I FORRIGE KUNSTHISTORIE SKREV JEG om tegne-tendenserne Doodles og tegnebøger til voksne (læs mere her). Et andet tegnefænomen der har grebet om sig indenfor de seneste par år, er Urban Sketching. Det begyndte som en gruppe tegnende journalisters måde at indfange livet omkring sig på. 'Livet' forstået som det levedes her og nu i storbyen Seattle i USA. Det udviklede sig til et tegnefællesskab, hvor man mødtes og tegnede sammen og bagefter fremviste sine skitser for hinanden og andre. Fænomenet spredte sig først over hele USA, og siden til hele verden. Idag er Urban Sketching en global trend med blogs, Facebook-sider samt grupper af urbane tegnere i byer over hele kloden, der mødes til specielle træf, tegner og udveksler tegninger. Men det er ikke et nyt fænomen, at kunstnere tegner byen.

BYENS LIV har i århundreder været en særlig genre i malerkunsten. Det er en genre med motiver der spænder fra direkte at gengive byens arkitektur, transportsystem, lys og stemninger over at gengive byens mennesker og deres aktiviteter, liv og fortællinger til at beskrive den urbane måde at leve på med eksempelvis fokus på fællesskab, ensomhed, flygtighed, travlhed, isolation, udstødthed og venten.
"New York" af George W. Bellows (1911). Kilde: Wikipedia
I DANMARK KENDER VI GENREN fra kunstnere som Martinus Rørbye, Paul Fischer og Erik Henningsen samt i nyere tid Niels Strøbek og Allan Otte. I Frankrig gjorde impressionisterne sig til specialister i at male livet i Paris, eksempelvis Monet, Renoir og Pissarro. I USA var det Ashcan gruppen med bl.a. John Sloan og George Bellows, der gjorde sig til eksperter i det urbane maleri og i hælene på dem fulgte bl.a. Edward Hopper. I Italien  blev byens liv et kendetegn for Futuristerne, og i Tyskland tegnede Otto Dix og Georg Grosz byens til tider groteske liv på gader og cafeer i Berlin. Det er en genre, der både viser arkitektur og folkeliv, er stedsspecifik og folkelig, romantisk og realistisk, anekdotisk og dokumentarisk, fysisk og mental.

MEN MED TIDEN, og muligvis i takt med den abstrakte kunsts indtog på kunstscenen, udfasedes genren fra kunstens forreste rækker. Men genren har altid stået og står stadig et større publikums hjerte nært, hvilket også - i Danmark - de senere årtiers store interesse for eksempelvis Paul Fischer og brødrene Henningsens malerier har vist. Men det gælder ikke kun i Danmark.

HVAD ER SÅ FORSKELLEN mellem kunstnernes malerier og Urban Sketching? Forskellen er bl.a. at skitserne er til privat brug. De urbane tegneres skitser skabes på stedet og uden tanke for et publikum eller et salg. De er både en registrering af stedet og e dokumentation af at tegneren var dér. De urbane skitser udføres indenfor en tidsafgrænset periode. Tegnerne vender ikke tilbage og arbejder videre på skitserne en anden dag. Når de er færdige, er de færdige.

MEDLEMMERNE lægger ikke op til, at deres skitser betragtes som kunst, på trods af at flere af dem er kunstnere. Der arrangeres fælles tegnearrangementer, hvor grupperne bevæger sig sammen rundt i byen og tegner, og bagefter lægges tegningerne ud på blogs, Facebook, Instagram og Flickr.
Urban sketching handler ikke om at skabe kunst, men om at tegne og om at dele. Se eksempler på Facebook-gruppen Urban Sketchers her.

DE URBANE TEGNERE udtrykker forskellige bevæggrunde for, at de tegner byen og byens liv. Nogle medlemmer ønsker at genfinde glæden ved og lysten til at tegne (Thomas Björnsson, København), andre udtaler at det får dem til at sætte farten ned og virkelig se (Ea Ejersbo, Århus), og andre fremhæver det afslappende ved at kunne lukke alt andet ude og fordybe sig i at tegne ( Róisín Curé, Galway).
Venten...! Skitse til "Nighthaws" (1942) af Edward Hopper. 
MAN KAN JO DISKUTERE hvad det urbane er hos flere af disse Urban Sketchers, da det ikke kun er høje eller mange huse, der tegnes. Det er al slags arkitektur og alle slags mennesker, de tegner. Og både indenfor og udenfor. Deres fokus er måske ikke så meget på motivet, som på tegneprocessen. Det urbane er jo idag den måde vi lever på og sammen, de fleste steder på kloden. En del af det urbane er bevægelse, strømme - flux. En modvægt til dette er at stoppe op. At holde en pause. Pausen kan være mere eller mindre frivillig. En mere eller mindre ufrivillig pause opstår når man venter, hvad enten det er på en bus, i en café eller i et venteværelse. Man gør den frivillig ved at omdanne den til 'tid til at tegne'.

LYSTEN TIL AT TEGNE har bredt sigTegning er blevet en ventil, en port ind til en verden uden krav. En introvert aktivitet. Róisín Curé forklarer i et blogindlæg, hvordan det beroliger hende at kunne lukke sin verden ude og bare lade sig opsluge af at se på dét, der er lige omkring hende - og tegne det. Sidst i sit indlæg, konkluderer Curé: "Hospital + sketching = calmer me".

Læs hele Róisín Curés indlæg her.
Se Róisín Curés webside her.

torsdag den 12. november 2015

VILD MED AT TEGNE: DOODLES OG TEGNEBØGER FOR VOKSNE

Young Woman Drawing, fra 1801 af Marie-Denise Villers (1774-1821). Kilde: Metropolitan Museum.
ER DU VILD MED AT TEGNE? Så er du måske grebet af en af tidens store modeluner, og du skal bare blive ved! Det er godt at tegne, det er sundt at tegne, men det er også in at tegne. Doodles, tegne og malebøger for voksne er nogle af vore dages store tegne-trends. Men først lidt historie:

FOR ET PAR ÅRTIER SIDEN var den amerikanske kunstner og kunstlærer Betty Edwards bog Drawing on the right side of the brain (1979) nemlig et kæmpehit over hele verden. Bogen formåede at opmuntre, overskueliggøre samt forklare tegnekunsten på en så inspirerende måde, at tusindvis af uprøvede tegnere fik interesse for, mod på og lyst til at tegne. Det var jo lidt af en bedrift af Edwards og hendes bog!
Forsiden på bogen: At tegne er at se
PÅ DANSK fik bogen den meget ørehængende titel At tegne er at se, og den var virkelig populær. Betty Edwards (født 1926) henvendte sig til alle, der havde lyst til at være kreative. Målet var ikke, at alle skulle være kunstnere eller at alle skulle skabe kunst, men at åbne aktiviteten op, så flere – og helst alle - kunne deltage i nydelsen af tegningkunsten. Enten ved at udføre, eller ved at forstå og studere. Se en film med Edwards tegne-instruktioner her.   

MEN DET VAR DENGANG. Siden skiftede de kreative modeluner. De sidste par år har der været et fornyet fokus på at tegne. Det kan der være mange årsager til. Tegning tager eksempelvis tid og kræver, at man tager sig denne tid til fordybelse, mens man tegner. Sammenlignet med fotografier og billedbehandlingsprogrammer har tegningen desuden de egenskaber, at den udføres af hånden og at den er individuel og unik.

MODSAT 1980erne og 1990ernes optagethed af tegning, er det i dag meget vigtigt at man tegner for sin egen skyld. Man tegner altså ikke for at få indblik i kunsten at tegne, eller for at skabe kunst, men primært for at få ro i en travl virkelighed, eller for at få ro i sit sind.
Doodle udført af den preussiske dronning Luise von Mecklenburg-Strelitz i 1795. Kilde Wikipedia
DOODLING eller krusedulletegning har fået fornyet opmærksomhed. En Doodle er en tegning, man udfører, mens ens opmærksomhed er optaget af noget andet, eksempelvis at tale i telefon, være til en forelæsning eller et møde. Doodles er simple tegninger, der kan have en specifik betydning i forhold til der hvor man er, eller det man lytter til, men det kan også bare være kruseduller. 

I SKOLEBØGER OG NOTESBØGER finder man ofte Doodles. Leonardo Da Vinci udførte rigtig mange doodles i sit liv. Det samme gjorde forfatterne Alexander Pushkin, Samuel Beckett og Sylvia Plath. Lidt urovækkende er det måske, at statsmænd også sidder og doodler under vigtige møder. Hvad mon der bliver Doodlet på Malta idag? 
Doodle udført af forfatteren Alexander Pushkin. Kilde: Wikipedia 
DEN AMERIKANSKE PRÆSIDENT Thomas Jefferson Doodlede (som det vist må hedde på dansk). Også nyere præsidenter som Ronald Reagan og Bill Clinton har Doodlet! Se mere her. Men psykologer har påvist, at dét at tegne kruseduller under møder, faktisk hjælper til at holde fokus på det aktuelle i situationen. Ved at Doodle tænker hjernen ikke for lidt og heller ikke for meget, men koncentrerer sig. 

MEN DER ER OGSÅ ANDRE, DER DOODLER. Både almindelige menneskeer og kunstnere. Se flere Doodles skabt af professionelle her.

MARKEDET FOR TEGNE- OG MALEBØGER henvendt til voksne er nærmest eksploderet. Reklamerne for disse bøger lokker med, at de er henvendt til stressede voksne, der har brug for at slappe af og ønsker tid til fordybelse. Mon Putin, Merkel og Obama har en malebog? Reklamerne lokker med at tegne- og malebøgerne har en positiv effekt på ens velbefindende. Kreativitet og mindfulness smelter sammen i publikationerne af kunst-do-it-yourself-terapi-bøger.
Mangler der ikke noget farve? Udført af Johanna Basford
MINDFULNESS er jo et andet af disse års store fænomener. Det handler om at skabe en modvægt til en travl hverdag der kan være fyldt med stress, smerter, angst, udbrændthed eller andre problematiske ydre omstændigheder ved at se indad. Mindfulness tilbyder en metode til at omfavne og acceptere ting og tilstande som de er. I stedet for at fokusere på dét der er problematisk og negativt, skal man fokusere på det positive og løsninger.

Fra Den Fortryllede Skov af Johanna Basford 2015.
JOHANNA BASFORDS populære tegne og malebøger er bøger med mønstre, der kan farvelægges. Man skaber ikke noget ved at farvelægge dem, man lærer ikke noget ved at farvelægge dem, men man slapper af ved at gøre det. Det tager tid at farvelægge de omfattende og indviklede mønstre, og denne tid kan – hvis man virkelig giver sig hen - virke meditativ. Ifølge Mindfulness eksperter kan dette være vejen til at leve et lykkeligt liv.


I VORE DAGES FOKUS på tegning, handler det ikke længere alene om at se og forstå. Både i de populære tegnebøger, Doodling og i Urban Sketching-fænomenet er tidsfaktoren blevet afgørende. Tegning er blevet en ventil, en port ind til en verden uden krav. At tegne er idag en måde at forsvinde på/ en måde at meditere på. I næste Kunsthistorie fortæller jeg mere om tegnefænomenet Urban Sketching.

torsdag den 5. november 2015

BØRNETEGNINGER I (KOMMUNAL)POLITISK LYS

SPØGELSESHEST tegnet af Abdulrahman, 9 år.
RIGET FATTES PENGE og det danske velfærdssamfund er truet. Alle politikere og partier fra højre mod venstre kommer med deres kreative bud på, hvordan man både kan bevare kerneydelser og samtidig skære ned på budgetterne.

JEG HAR HØRT at Peter Kofod Poulsen og Dansk Folkeparti i Haderslev har et interessant forslag. De foreslår, at kommunen ikke køber kunst for offentlige midler. De ønsker, at pengene skal bruges på kernevelfærd og ikke på kunst og kultur. Istedet foreslår de at man bruger børnetegninger til udsmykning af offentlige bygninger.

AT OPHØJE børnetegningen til kunst er Dansk Folkeparti i Haderslev ikke de eneste, der har gjort. Asger Jorn og CoBrA-kunstnerne dyrkede ligefrem børnetegningen sprog, og de udsmykkede også bygninger sammen med børn, bla. Bregnerødhytten i Lyngby. Bregnerødhytten eksisterer ikke mere, men dele af den kan ses på udstillingstedet Sophienholm. 

DET INTERESSANTE VED DETTE FORSLAG er det lighedstegn som Kofoed Poulsen og Dansk Folkeparti sætter mellem børnetegningen og billedkunst. De mener åbenbart, at det ene kan være lige så godt som det andet.

JEG MENER OGSÅ at børnetegninger er værdifulde og vigtige visuelle fortællinger. De signalerer bl.a. levet liv, og aktivitet, udvikling og glæde. Men børnetegninger er - uanset hvor gode de er - ikke kunst. De er børnetegninger, og de er på mange måder bevaringsværdige dels som minder om et individ og dels som en del af vores samfunds visuelle kultur. 

NÅR DANSK FOLKEPARTI i Haderslev udjævner forskellen mellem billedkunst og børnetegninger, handler det om kroner og ører. Fokus er ikke på børnetegningens immaterielle værdi og betydning. Det betydningsfulde for dem er, at børnetegningerne er billigere og dermed bedst.

FORLEDEN DAG SKREV JEG OM CHRISTIAN DEN 4.'s børnetegninger (se her). Man kan se på dem, at han som barn var dygtig til at tegne. Vi ved også, at han var interesseret i og havde forstand på skibsbyggeri og arkitektur. Vi ved desuden, at han var egenrådig. Tænk, hvis han havde ladet hånt om eksperterne og alle de professionelle arkitekter og billedkunstnere? Tænk, hvis han havde sagt, at han selv ville tegne skibene, bygninger som Børsen og Holmens Kirke og udsmykke riddersalen på Rosenborg slot? Eller at han ville lade et af sine mange børn gøre det?

CHRISTIAN DEN 4. VIDSTE, at en børnetegning er en børnetegning og at den intet har med professionel kunst at gøre. Han vidste også, at der er forskel på at være god til noget og at være professionel. Børn skal naturligvis tegne og deltage i sjove billedkunstprojekter, hvor både processen og resultaterne udstilles. Men ikke som en erstatning for den professionelle kunst. Jeg håber at politikere i hele landet vil tage ved lære af Christian den 4.! 

PS: Jeg har valgt at illustrere denne kunsthistorie med ni-årige Abdulrahmans elegante tegning af en 'Spøgelseshest' til konkurrencen Hvad er en Spøgelseshest? fra litteratursanseudstillingen SPØGELSESHESTENE på Karen Blixen Museet i 2014. Abdulrahman har tegnet sin Spøgelseshest som en ånd, der kommer ud af en flaske! Mon Abdulrahmans tegning ville få lov til at udsmykke en bygning, hvis DF i Haderslev bestemte?

PPS: Det er ikke gratis, at lade børn tegne og male. Man skal stadig have materialer, lokaler og formentlig betale en pædagog, lærer eller kunstner for at lede/styre projektet. 

onsdag den 4. november 2015

KAN BØRNETEGNINGER SÆLGE?

Ikea SAGOSKATT Lizard 
DENNE TEGNING viser et dyr, der står på to blå ben (- eller er det tre?). Den har en gul krop, grønne poter, lyserøde øjne, en tyrkis hale og røde takker på ryggen. Dyret har også skarpe tænder i sin åbne mund. Der står at det er et firben, men den ligner ikke et firben, jeg har set i virkeligheden. Måske en blanding af en krokodille, en salamander og en drage, tilsat blå ben. Altså et postmoderne dyr opbygget af mange forskellige karakteristiske træk fra dyr, sat sammen på en måde, man kun finder dem i drømme, i fantasier og i børnetegninger.

TEGNINGEN ER RET FLOT TEGNET med klart opdelte farveområder: blå ben, tyrkis hale, røde takker, gul krop, grønne poter, lyserøde øjne og orange tænder. Farverne er ikke blandet sammen. Tuschen har været svær at bruge til farvelægningen, for man kan se det hvide papir igennem. Enten har tuschen været dårlig eller også har barnet ikke haft tålmodighed til at farvelægge færdigt.

PÅ TRODS AF DE SKARPE TÆNDER virker dyret ikke uhyggelig, snarere munter på grund af alle de forskellige farver. Tegningen kunne være forsiden til en fortælling om Det Festlige Farve Firben. Men tegningen er ikke en del af en børnebog (i hvert fald ikke endnu). Tegningen er et af bidragene til en tegnekonkurrence i varehuset IKEA fra sidste år.

KONKURRENCEN foregik i alle de lande, som IKEA har varehuse i. Mange børn deltog, og af deres tegninger blev ti udvalgt. Det er charmerende børnetegninger, der er udvalgt. Disse ti børnetegninger er blevet grundlaget for ti bamser, som IKEA nu har produceret og sælger i deres butikker. Serien af børnetegnings-baserede-bamser har fået titlen SAGOSKATT.
Ikea SAGOSKATT Cyclop
IKEAS projekt med tegnekonkurrencen er større end blot at inddrage børn i design-processen. For ikke alene inddrages børnene, men overskuddet fra salget går også til at hjælpe andre børn med at få eksempelvis skolegang. Så det er også et velgørenhedsprojekt. Se filmen om projektet her.

MEN DET ER BØRNETEGNINGERNE, der optager mig ved dette projekt. Jeg ville selvfølgelig ønske, at der var mere information om børnene (fornavn og alder angivet), samt deres eventuelle tanker om deres tegninger. Eksempelvis ville det være spændende at høre mere om "Kyklopen". Hvor gammel er barnet, der har tegnet den? Hvad har været inspirationskilden for barnet? Hvor kender barnet fænomenet Kykloper fra? Har barnet haft en bestemt fortælling i tankerne, da hun/ han tegnede den? Men det er klart, at med en international konkurrence, kan det muligvis være vanskeligt at administrere. Det ville blot være rigtig spændende og tilføje en vis dybde til projektet.

DET VILLE OGSÅ VÆRE INTERESSANT, hvis eksperterne fra de forskellige lande, der udvælger vindertegningerne, lod os få et indblik i deres bedømmelse. Hvorfor har de udvalgt lige præcis den tegning? Der står på IKEAs hjemmeside, at de vurderes udfra deres "unikke udtryk og deres kommercielle potentiale". Det kunne da være interessant, at få et lidt større indblik i udvælgelsesprocessen, hvem 'eksperterne' er og hvad de forholder sig til. Det kunne da være interessant at høre om nedenforstående tegning af en Spøgelseshest, som jeg anser for at have et helt unikt udtryk, kunne være blevet en bamse.
Spøgelseshest, tegning fra 2014
Læs om vilkår og betingelser for IKEAs tegnekonkurrence her.

MIN UNDREN går på, hvem bamseserien SAGOSKATT egentlig er henvendt til? I midten af 1990'erne havde jeg en del kolleger, der ønskede at skrive børnebøger illustreret af de fantastiske børnetegninger der får os til at falde i svime og produceres hele tiden. Men mine gode kolleger fik altid at vide af forlagene, at børnetegninger ikke sælger til børn. Dette harmonerer meget godt med min arbejdserfaring, nemlig at mindre børn gerne vil have bamser eller figurer tegnet, syet eller formet af større børn. Men at større børn absolut ikke vil have figurer eller bamser, der er resultatet af mindre børns virke. Men netop derfor - tænker jeg - er disse bamser slet ikke henvendt til børn.
Ikea SAGOSKATT Dinosaur.
BAMSERNE I SAGOSKATT-SERIEN er ikke syet af børn. De er tegnet af børn, og de er tænkt til børn. Men de er begyndt som en voksen tanke, og produktionsleddet imellem tegning og produkt er fuldstændigt voksenstyret. Det betyder, at når man (både børn og voksne) står med bamsen i hånden i butikken, ligner den ethvert andet professionelt produkt fra IKEA. Man kan altså ikke se, at bamserne er begyndt som børnetegninger. Når børnene får sådan en bamse i hænderne, ved de måske heller ikke, at den er tegnet af et andet barn. Men det ved vi voksne. Det er også os - voksne - der køber bamserne.

PÅ PRESSEFOTOGRAFIERNE fra IKEA er der lagt tuscher på samtlige tegninger. Nogle steder en, andre steder to. Tuscherne har samme farve, som nogle af farverne i tegningerne. Tuscherne har ikke hætter på, og dermed leder de beskuerens tanker hen på tegneprocessen. Som voksen beskuer får det mig straks til at huske alle de gange, børn har glemt at sætte hætter på tuschen, når de har tegnet færdig. Jeg har vist fotografierne for et par børn. De ser kun tegningerne.

Se alle vindertegningerne her.

DE BØRN jeg har vist henholdsvis tegninger og bamser til, er splittede. De mindste børn (3 til 6 år) synes, at tegningerne er flotte eller uhyggelige (f.eks. kyklopen), men ønsker sig alle bamserne i julegave. Blandt de større børn (7 til 9 år) er der delvis begejstring for tegningerne ("kyklopen er sej"), og høflig begejstring for bamserne. Ingen af de børn jeg har talt med over 10 år, er interesserede i tegninger eller produkter, kun i konkurrencen. Det er formentlig ikke børn, der kommer til at købe disse bamser!

IKEAS PROJEKT VISER, at børnetegninger kan sælge. Men ikke til børn - til voksne. Jeg er ret vild med projektet, men jeg er jo også vild med børnetegninger. Projektet fremstår så generøst og sympatisk, at jeg har lyst til at købe alle ti bamser. Men jeg er jo også målgruppen for projektet: voksen, mor, tosset med børn og vild med at børn tegner og udtrykker sig visuelt. Projektet som helhed får mig til at sende mange venlige tanker til IKEA.

MEN PÅ ET ANDET PLAN understreger IKEAs projekt også, at børnetegningen - på linie med andre billeder - er begreb, der er en permanent del af vores visuelle kultur.

Læs mere om hvordan man tilmelder børn til konkurrencen her.