mandag den 9. marts 2009

Ugens Kunsthistorie: TIDENS GOBELINER


PÅ JOHANNES LARSEN MUSEET I KERTEMINDE PÅ FYN KAN MAN LIGE NU OPLEVE EN FANTASTISK UDSTILLING MED DANSK GOBELINKUNST. I DEN FORBINDELSE GØR UGENS KUNSTHISTORIE SIG NOGLE TANKER OM GOBELINEN SOM TIDSBILLEDE.

En gobelin – det store billedtæppe - repræsenterer tid. OG tid er noget af det mest eftertragtede og trendy for tiden.

Vi stræber efter at have tid til at være tilstede og nærværende, til at være sammen med familie og venner og til at komme i form. At have, besidde og eje tid er det samme som at have overskud. Og gobelinerne på udstillingen Dansk Gobelinkunst 2009 udstråler i den grad overskud!

Ofte når tid skal visualiseres benyttes uret som motiv. Men uret viser jo blot at tiden går og går og forsvinder og bliver væk. Uret symboliserer at man skal nå noget og at man skal skynde sig – bevægelighed, flygtighed og fart. Tid er kostbart og tid er noget der forsvinder. Det 20. Århundredes menneske var i konstant kamp med tiden. Og det er det 21. Århundredes menneske måske også, men idealet i begyndelsen af dette århundrede er at have tid til ro, nærvær og harmoni.

At væve indebærer helt konkret at man sidder i ro og samler mange tråde til en helhed. Et lille vævestykke består af uendeligt mange tråde og de store gobeliner af endnu flere. Materialet udgør en del af det store billede. En anden del udgøres af mønstret eller tegningen. En tredje del af teknikken. Alle disse dele samles af væveren til en helhed i gobelinen.

Helheder er noget det er nemt at forholde sig til. Og det 21. Århundredes mennesker (zapperne) er meget optaget af alt det som det er nemt at forholde sig; det der er let at fatte og fordøje, det der er i bevægelse og det der er hurtigt og tidsbesparende. Måske skyldes det at vi befinder os i et samfund der er fyldt med informationer, som hopper rundt om os, kører op og ned foran os og bipper og blibber og dytter sig ind i vores øje og ører. Den konstante strøm af indtryk består ikke nødvendigvis af helheder. Det kan let være og er ofte fragmenter eller dele af noget vi modtager/ opfanger. Som brikkerne til et puslespil, hvor vi selv skal udfylde det meste.

Sådan er det ikke med gobelinen. Her hænger alt til skue på væggen foran os. Tiden - at det har taget måneder og flere tusinde ruller garn er selve islættet i Gobelinen. Gobeliner er store visuelle helheder. Og netop derfor hører gobelinen som medie det 21. Århundrede til. Som graffitien og reklamerne befinder gobelinen sig rent fysisk på bygningens mure eller vægge. At det så er til indendørsbrug gør ingen forskel. Gobelinens udgangspunkt er at repræsentere solen og varmen inde i bygningen. Da en gobelin er håndens værk er den samtidigt et ikon for det forfinede – men størrelsen og dens historiske placering – det højloftede kirkerum og renæssanceslottet - røber at den også rummer det rå.

Gobelinen og gadernes graffiti er egentlig hinandens modsætning qua produktionstiden og teknik, men de deler en interesse for det forenklede og dekorative formsprog samt en optagethed af og kredsen om Oldtidens og andre kulturers kunstneriske udtryk – hvilke er sande avantgardistiske træk.

Enhver loft-agtig lejlighed burde udsmykkes af en kæmpegobelin (og et japansk kirsebærtræ) – og intet andet. For der findes ikke noget mere trendy for tiden end Gobeliner!