3 på stribe: SOLSIKKER # 2

DA DEN TYSKE KUNSTNER ANSELM KIEFER var 18 år, rejste han i fodsporene på Vincent Van Gogh. I anledning af at Kiefer fylder 80 år i år, kan man i Vincent Van Gog Huis i Nederland se en udstilling om denne rejse (læse her). I 2023 skabte Kiefer maleriet "Zonnenblumen" (foroven). Man kan sagtens se, at det forestiller solsikker. Perspektivet er anderledes. Vi ser ikke ind på solsikkerne fra siden, men ligger i græsset og ser op på store solsikker der vipper og troner og vogter over os. Himmelrummet over blomsterne er gyldent. 

Vincent van Gogh var bl.a. inspireret af japansk kunst. Kiefers solsikker virker både orientalske og Art Nouveau-agtige. Man kan sagtens forestille sig dem som udsmykningen af en foldeskærm fra slutningen af 1800-tallet.

I Kunsthistorien 3 på stribe: SOLSIKKEN skrev vi om og viste Vincent van Goghs solsikkemotiver. Efter van Goghs solsikker, er det svært at forestille sig at der findes billedkunstnere, der maler dette motiv uden at henvise direkte eller indirekte til van Gogh. 

MEN DET ER IKKE KUN van Gogh og Anselm Kiefer - eller mandlige billedkunstnere -  der har været eller er optaget af solsikker. I denne 3 på stribe, præsenterer vi tre malerier med solsikker, malet af Ceija Stoika (Roma), Ghitta Caiserman-Roth (Canada) og Prudence Heward (Canada).

1. Prudence Heward: "Sunflowers" (1936)

Prudence Heward maler et høst-landskab med solsikker, der hænger med hovederne i forgrunden og kornstakkene på marken i baggrunden. Der er en modsætning mellem de kaotisk voksende blomster og de sirligt ordnede marker. Maleriet var et studie til et portræt, Heward senere malede.  

2. Ghitta Caiserman-Roth: "Sunflowers" (1976)

Ghitta Caiserman-Roth (1923-2005) vender i sit litografi solsikkemotivet, så vi ser blomsterhovedets bagside og stængel. Caiserman-Roth leger med perspektivet, for ikke alene ser vi bagsiden, men hun har også vendt det om, således at stænglen peger op ad. Eller er det beskueren der står på hovedet? 

3. Ceija Stoika: "Untitled" (1995)

Ceija Stoika (1933-2013) oplevede på første hånd i sin barndom nazisternes brutale forsøg på at udrydde roma-folket. Stoika og hendes familie blev taget og af nazisterne. Stoika nåede at være i tre forskellige udryddelseslejre (Auschwitz, Ravensbrück og Bergen-Belsen), inden de blev befriet af de britiske soldater. De overlevede ved at drikke saft fra træernes bark og ved at spise solsikkens blade og frø. For Stoika er solsikken et symbol på roma-folkets overlevelse.