fredag den 21. oktober 2016

EGON SCHIELES BØRNETEGNINGER

Egon Schiele: Selvportræt 1906.
DEN ØSTRIGSKE KUNSTNER EGON SCHIELE (1890-1918) havde et meget kort og meget intenst liv.  Og i over halvdelen af dette liv var han teknisk set et barn (under 18 år), selvom beretninger tyder på at han meget tidligt tumlede med voksne problemer.

SCHIELES FAR KARAKTERISEREDE tidligt sin dreng som værende sær og mistænkte ham for at have et incestuøst forhold til sin søster. Det sære, mente faderen kom til udtryk ved at drengen udelukkende tegnede tog. Også drengens mor bemærkede dette med togene, men hendes efterfølgende beretning har et lidt mere positivt skær end faderens:
"Once when he was seven, he sat himself down on a window ledge from morning until evening and filled a thick book with drawings, setting down on paper all the trains, the lively and varied activity of the station, the tracks, the signals, and so on"
Børnetegning af Egon Schiele, ukendt årstal.

MANGE BØRN TEGNER TOG, og det er der mange indlysende grunde til. Et tog er en maskine, der kan bevæge sig, og endda bevæge sig i høj hastighed. Toget er et fascinerende stykke teknologi, der ovenikøbet har en funktion, nemlig at tranportere mennesker fra et sted til et andet og dermed at forbinde steder og mennesker.
Børnetegning af Egon Schiele. Ukendt årstal.
OG DET ER PÅ INGEN MÅDE ET SÆRSYN, at børn tegner det samme motiv igen og igen. Jeg har tidligere skrevet om det (læs og se her). Børn tegner ofte i serier. Det samme motiv gentages i - hvad der for voksne kan synes som - det uendelige. Det kan vare uger, måneder, endda år. Og lige pludselig tegner barnet ikke længere det motiv.
Forografi af familien Schiele: Adolf og Marie med børnene. Egon Schiele på gyngehest.
FOR SCHIELE VAR DER YDERLIGERE EN GOD GRUND TIL AT TEGNE TOGENE, da hans far var stationsforstander og togene derfor bogstaveligt talt befandt sig lige udenfor vinduet. Skal man psykoanalysere end lille smule, er der også den mulighed at togene for Schiele var forbundet med hans far - en far, som det vist ikke var så let at omgås med. En ting er de anklager Faderen kom med mod Egon, men da Schiele var 12 døde faderen formentlig af syfilis, og flere forskere mener, at faderen var syg i sindet.
Egon Schieles Skitsebog (1906)
EGON SCHIELE blev ved med at tegne. Efter faderens død tog en onkel, der også arbejdede ved jernbanen, over og prøvede at overtale Egon til at arbejde ved banen. Men det lykkedes ikke, og han kom først på Kunsthåndværker skolene og siden på akademiet som 16-årig. Tegningerne og akvarellerne fra skitsebogen er fra det år (1906), han kom på akademiet. Og der er også en tegning af et tog, der nærmer sig beskueren i fuld fart.
Tegning fra Egon Schieles skitsebog, 1906.
HØJ HASTIGHED kan man vel egentlig også sige at der var over Schieles liv. Han var utilfreds med undervisningen på akademiet, lærte Gustav Klimt at kende og blev hans protégé. Klimt introducerede ham for kunder og skaffede ham udstillinger og hans karriere kørte godt, men så blev han anklaget for at være pornografisk, og siden for pædofæli. Han blev endda fængslet og måtte overvære en dommer der brændte et af hans værker i retten, på trods af at man frafaldt pædofæli-anklagerne. Schiele nåede også at blive indkaldt under 1. verdenskrig, men han kom aldrig til fronten. Alligevel døde han tidligt og før krigens afslutning, tre dage efter sin gravide hustru, af den spanske syge i 1918.
Tegning fra Egon Schieles skitsebog 1906.
MEN ALT DET VIDSTE HAN HELDIGVIS IKKE I 1906. Dengang tegnede han bare rigtig meget og rigtig godt. Og han vidste det.
Fotografi af Egon Schiele september 1906.

søndag den 16. oktober 2016

3 PÅ STRIBE: EFTERÅR

Georgia O'Keffe: 2 Yellow Leaves (Yellow Leaves) (1928).
Oil on canvas, 101,6x76,5 cm, Brooklyn Museum, New York.
NOGEN GANGE ER DET BARE BERIGENDE AT SE FORSKELLIGE KUNSTNERES FORSKELLIGE MÅDER AT BEHANDLE SAMME EMNE/ MOTIV PÅ UDEN FORSTYRRENDE INFORMATIONER. DETTE ØNSKE RESPEKTERER KUNSTHISTORIER NATURLIGVIS OGSÅ, SÅ HER KOMMER TRE FORSKELLIGE EFTERÅRSMALERIER SAMT INGEN SKRIFTLIGE KOMMENTARER:
1. 
Claude Monet: Avenue (1878). Private collection.

2.
Mary Cassatt: Autumn (Profile of Lydia Cassatt), (1880).
Oil on canvas, 93x65cm, Musée de Petit Palais.

3. 
Gustav Klimt: Tannenwald I (1901).
Olie på lærred, 90x90cm, Kunsthaus Zug, Stiftung Sammlung Kamm.


"MENNESKEHEDEN I BEVÆGELSE ER ET FORTSAT STUDIE FOR MIG" - CHILDE HASSAM (1859 - 1935)

Childe Hassam:  Street scene in Paris, Autumn (1889).
Oil on Canvas, 33,5x46 cm, Collection Carmen Thyssen-Bornemisza, madrid.
DEN AMERIKANSKE BILLEDKUNSTNER CHILDE HASSAM (1859-1935) var optaget af at fastfryse flygtigheden på sine lærreder. Han udtaler selv at han vil fange "the spirit, life, I might say poetry, of figures in motion". I maleriet herover maler han netop en menneskemængde i bevægelse hen ad fortovet på en parisisk boulevard i slutningen af 1880erne. Det er efterår, hvilket man både kan se af farverne i toppen af de spinkle træer langs boulevarden, men også og især på de nedfaldne blade. Menneskene der er fremstillet som sorte silhouetter, ser ikke skønheden i de nedfaldne blade. den forreste kvinde trækker skørtet op, for bedre at kunne se hvor hun går og træder. Bladene er en hindring i vejen frem. Alene kunstneren har blik for de prægtige farver.

HASSAM VAR IMPRESSIONIST med speciale i urbane motiver, og han begyndte med at male gaderne i fødebyen Boston. Han skrev videre om sine malerier:
"The Portrait of a city, you see, is in a way like the portrait of a person - the difficulty is to catch not only the superficial resemblance but the inner self. The spirit, that's what counts, and one should strive to portray the soul of a city with the same care as the soul of a sitter". 
DE KAN VIRKE ANEKDOTISKE, Hassams malerier, men de har også en indbygget storm i sig. her måske blot en behersket vind, men i andre af hans malerier raser og bruser elementerne, som var bygningerne Alaskas bjerge, pladserne Nevadas ørken og parkerne Wisconsins skove. Ligesom Mary Cassatt bragte Hassam impressionismen med sig tilbage til det amerikanske kontinent. jeg har skrevet om Hassam før, læs her.

IDAG HÆNGER CHILDE HASSAMS maleri af 4. juli på væggen i det Ovale kontor i Det Hvide Hus i Washington. Det er Obama, der valgte dette maleri, da han blev præsident (læs mere her). Mon ikke det bliver hængende uanset hvilken præsidentkandidat der bliver valgt?!


INTERESSERET I FLERE EFTERÅRSBILLEDER? SE HER:
Efterår

tirsdag den 4. oktober 2016

EFTERÅR

Olga Wissinger-Florian: Efterår. Ukendt årstal. Ukendte mål.
DET BLÆSER, BLADENE FALDER FRA TRÆERNE og gæsterne sidder ikke længere udenfor ved bordene, fordi det simpelthen er for koldt. Billedet viser en fascination af efterårets farver og bevægelse, men samtidig er der en symbolsk stemning af forladthed. Man fornemmer hvordan der tidligere har været fyldt med mennesker og liv på disse bænke, ved disse borde, men nu er de tomme og minder om en svunden tid.

EFTERÅRET ER HER, og det er bestemt ikke kun trist, selvom der er en smule tristesse i dette maleri af den østrigske impressionist Olga Wissinger-Florian (1844-1926). I maleriet er der bevægelse i træerne, bevægelse i bladene på de tomme borde og bænke, samt bevægelse i bladene på jorden.

OLGA WISSINGER-FLORIAN begyndte sin kunstnerkarriere sent, men nåede stor anerkendelse i sin samtid. Hun udstillede endda på Secessione i Wien med Klimt, Schiele og Kokoschka.

mandag den 3. oktober 2016

PIERRE BONNARD: JEG OBSERVERER NATUREN

Pierre Bonnard: La Place Clichy (1912), Olie på lærred. Musée des Beaux-Arts et d'Archéologie, Besancon.
PIERRE BONNARD BLEV FØDT 3. OKTOBER 1867. Han er kendt  for sine lysfyldte atmosfæremættede interieurer, hvor tiden fastfryses og et lille øjeblik ophæves til evighed. Bonnard er også kendt som en postimpressionist, og som medstifter af den Gaugain og Matisse-inspirerede kunstnergruppen Nabis.

I DETTE MALERI ses det pulserende liv på Place Clichy i Paris. Børn og voksne, mænd og kvinder og biler myldrer frem og tilbage og over pladsen. Men det er ikke bare mylderet der er i centrum, men også iagtageren af bylivet. Vi ser ikke iagtageren, men vi ved at han/ hun sidder på cafeen, for vi kan se bordene og lidt af stolene samt det underste af markisen.

STILEN ER EKSPRESSISIONISTISK med fokus på farver og strøg, men afsættet er impressionistisk. Motiverne er overraskende vinklet, fokus er på det flygtige øjeblik, og på livsnydelsen. På mange måder er Bonnard mere impressionistisk end impressionisterne.

Læs mere om Bonnard her.