tirsdag den 17. januar 2017

KUNSTNERFØDSELSDAGE JANUAR MÅNED

FØLGENDE KUNSTNERE ER FØDT I JANUAR MÅNED:


Alfred Stieglietz: The Steerage, 1907. Fotogravure.

1. JANUAR:

Alfred Stieglitz (1864-1946)
Amerikansk fotograf. Indehaver af galleriet "291" på     Manhattan i New York. Læs om 291's udstillinger med   Børnetegninger her. Stieglitz var også en stor kunstsamler samt mæcen for flere kunstnere. Var medvirkende til at The Armory Show - det 20. Århundredes vigtigste udstilling i USA - blev en realitet. Blev gift 2. gang med kunstneren Georgia O'Keeffe.


2. JANUAR: 
Ernst Barlach (1870-1938)
Tysk billedhugger, grafiker og forfatter.

C.W. Eckersberg (1783-1853)
Dansk maler og professor
August Macke: Karrusel, 1912.
3. JANUAR:
August Macke (1887-1914)
Tysk maler. Ekspressionist. Macke var en del af kunstnergruppen Der Blaue Reiter. med bl.a. Vasilij Kandinsky, Gabrielle Münter og Franz Marc.

4. JANUAR:
Marsden Hartley (1877-1943)
Amerikansk kunstner. Se et af hans mest berømte malerier her
Metropolitan Museum i New York viser en særudstilling med       hans værker, Marsden Hartleys Maine fra 15. marts til 28.
juni 2017.

5. JANUAR:
Yves Tanguy (1900-1955)
Født i Frankrig. Surrealistik kunstner.

Alexandra Ekster: View of Paris, (1912)
6. JANUAR:
Alexandra Ekster (1882-1949)
Russisk kunstner, født i Polen. Cubo-futurist,  Suprematist,  
Konstruktivist samt designer. I anledning af at det er 100-året       for den russiske revolution, er der flere udstillinger i 2017
med og om den russiske avantgarde, heriblandt Alexandra
Ekster. Se blandt andet Royal Academys udstilling
REVOLUTION: Russian Art 1917-1932 fra 11. februar til
17. april 2017.

7. JANUAR:
Albert Bierstadt (1830-1902)
Tysk-amerikansk maler.

Anna Syberg (1870-1914)
 Dansk kunstner. Hørte til kunstnergruppen Fynboerne.


8. JANUAR:
Jan Nieuwenhuys (1922-1986)
Nederlansk kunstner. Medlem af CoBrA.

Pavel Filonov (1883-1941)
Russisk teoretiker, poet og maler.


9. JANUAR:
Cassandra Austen (1773-1845)
Engelsk maler.


10. JANUAR:
Barbara Hepworth (1903-1975)
 Engelsk billedhugger.


11. JANUAR:
Nora Heysen (1911-2003)
Australsk kunstner.

Eva Hesse (1936-1970)
Tyskfødt amerikansk billedhugger.


12. JANUAR:
Rosalba Carrierra (1673-1757)
 Italiensk kunstner.

 Jean Beraud (1849-1935)
  Fransk kunstner, der især var kendt og populær for sine skildringer af hverdagslivet i Paris.
  Genren kendes også fra den danske kunstner Paul Fischer.

  John Singer Sargent (1856-1941)
   Amerikansk-engelsk kunstner.


13. JANUAR:
Jan van Goyen (1596-1656)
 Nederlandsk kunstner.

 Chaim Soutine (1893-1943)
 Russisk kunstner.


14. JANUAR:
Berthe Morisot (1841-1895)
 Fransk kunstner. Inpressionist.

Henri Fantin-Latour (1836-1904)
Fransk kunstner.


15. JANUAR:
Andreas Gursky (1955)
 Tysk billedkunstner og fotograf.

Erik Lieshout (1968)
 Nederlandsk kunstner.


16. JANUAR


17. JANUAR:
Duane Hanson (1925-1996)
Amerikansk kunstner.


18. JANUAR:
Antoine Pevsner (1884-1962)
Russisk født billedhugger. Bror til Naum Gabo.

Kiki Smith (1954)
Tysk født amerikansk kunstner.


19. JANUAR:
Paul Cézanne (1839-1906)
Fransk kunstner.

Cindy Sherman (1954)
Amerikansk kunstner. Arbejder med selviscenesættelse og fotografi.

Sophie Tauber-Arp (1889-1943)
Schweizisk kunstner. Læs lidt om hende her.


20. JANUAR 

21. JANUAR:
Jeff Koons (1955)
Amerikansk kunstner.


22. JANUAR:
Francis Picabia (1879-1953)
Fransk kunstner og forfatter.

Edouard Manet (1832-1883)
Fransk kunstner.


23. JANUAR:
Georg Baselitz (1938)
Tysk kunstner.


24. JANUAR

25. JANUAR

26. JANUAR:
Barbara Krueger (1945)
Amerikansk kunstner.

Kees Van Dongen (1877-1968)
Nederlansk kunstner. Fauvist.


27. JANUAR

28. JANUAR:
Alice Neel (1900-1984)
Amerikansk maler.

Claes Oldenburg (1929)
Svensk født amerikansk kunstner.

Jackson Pollack (1912-1956)
Amerikansk kunstner.


Barnett New Man: Stations of the Cross, (1955-66)
29. JANUAR:
Barnett Newman (1905-1956)
Amerikansk kunstner.


30. JANUAR:
Astrid Noack (1888-1954)
Dansk billedhugger. Læs mere om Astrid Noacks værksted her.
Amrita Sher-Gil: Village Scene, (1938)

Amrita Sher-Gil (1913-1941)
Indisk kunstner, født i Ungarn.


31. JANUAR:
Albert Mertz (1920-1990)
Tysk født kunstner, der boede og virkede i Danmark.

lørdag den 14. januar 2017

8 TING DU IKKE VED OM KUNSTNEREN MARCEL DUCHAMP


FOR HUNDREDE ÅR SIDEN, BLEV DETTE VÆRK Fountain SKABT af kunstneren Marcel Duchamp (1887-1968). Skabt er måske så meget sagt, for han skabte ikke pissoirkummen selv, men købte den i 1917, signerede den og udstillede den. Men ideen, at bruge noget der allerede er skabt (readymade) og inddrage det i kunsten, skabte han.  Samt provokationen. Og Fountain holder stadig her hundrede år efter. Kunstnere har valgt det som det mest indflydelsesrige værk i det 20. århundrede. Og Duchamp er stadig mest kendt - i en større offentlighed - for denne pissekumme.

DER ER ANDRE TING OM MARCEL DUCHAMP, det er interessant at vide. Manden var lidt af en gåde, og måske derfor er KUNSTHISTORIER ikke det eneste medie, der har beskæftiget sig med at lave lister om ham. Huffington Post's liste kan læses her. Frank Gaards liste for Walker Art center kan læses her. Her er KUNSTHISTORIERs liste:
Marcel Duchamp: Nude descending a staircase no. 2 (1912).
 maleri 146 x 89 cm.
Philadelpia Museum of Art

1. NØGEN MODEL GÅR NED AF TRAPPEN, (1912), maleri.
Marcel Duchamp malede få malerier i begyndelsen af sin karriere. I dette kubistiske maleri viser han, hvordan det ser ud når en nøgen krop bevæger sig ned af en trappe. Kroppen er stiliseret, geometriseret, og ligner nærmest en maskine, der bevæger sig. Man ser aldrig hele kroppen kun, fragmenter af former og lys.
Marcel Duchamp var en del af den kubistiske kunstnergruppe Groupe D'Or, med bl.a. Albert Gleizes og Jean Metzinger. Duchamp indleverede maleriet til en udstilling sammen med Groupe D'Or i 1912, men Gleizes bad hans brødre fortælle ham, at han ikke skulle udstille det maleri sammen med dem. Han fjernede det før åbningen og har siden fortalt at han fra da af var skeptisk overfor kunstnersammenslutninger og foretrak at arbejde alene.

Duchamp indsendte dog maleriet til The Armory Show i New York i 1913, hvor billedet skabte voldsom opmærksomhed og afstedkom mange vittighedstegninger. Med et slag blev han kendt i USA.

2. HVAD RØG MARCEL DUCHAMP?
Marcel Duchamp røg Havanna cigarer hele sit voksne liv.

3. RAYMOND DUCHAMP-VILLON
Marcel Duchamp havde en ældre bror, der hed Raymond Duchamp-Villon (1876-1918). Han var dyrlæge og billedhugger. Han skabte en kubistisk skulptur af en hest. Desværre blev Duchamp-Villon indkaldt og døde under 1. Verdenskrig, før skulpturen blev skabt i stor størrelse. Senere sørgede Marcel Duchamp og hans andre søskende for at den blev skabt i stor, og den er idag indbegrebet af kubistisk skulptur.


4. RROSE SÉLAVY
Marcel Duchamp brugte flere pseudonymer. På Fountain underskrev han sig 'R. Mutt'. Et andet af de pseudonymer Duchamp benyttede var 'Rrose Sélavy'. Når man udtaler dette navn, lyder det som 'Eros, c'est la vie' (Kærlighed det er livet). Duchamp elskede kvinder, havd emange elskerinder og var gift to gange.

Susanne Duchamp: Broken and restored multiplication, 1918/19.
Maleri 61 x50 cm Art institute Chicago
5. SUSANNE DUCHAMP

Marcel Duchamp havde en lillesøster, der hed Susanne Duchamp (1889-1963). Susanne Duchamp blev også kunstner, og arbejdede primært med maleri. Under 1. Verdenskrig arbejdede hun som sygeplejerske i Paris. Fra 1919 arbejdede hun dadaistisk og hun havde kontakt med flere dadaistiske kunstnere, bla. Francis Picabia.





Marcel Duchamp: Game of Chess, 1910.
6. SKAK
Marcel Duchamp spillede skak, og var bidt af det. Så meget at han flyttede til Argentina i en periode, hvor han ikke bestilte andet end at spille skak. Han deltog også i flere europaiske skakturneringer, og skrev om skak i aviser.

7. JACQUES VILLON
Marcel Duchamps ældste bror hed Gaston Duchamp (1875-1963). Han var også kunstner - ligesom sine søskende. For at distancere sig fra de andre, kaldte han sig Jacques Villon efter en fransk digter fra middelalderen. Villon arbejder med maleri og grafik. I begyndelsen er han især inspireret af Degas og Toulouse-Lautrec, men fra omkring 1910 og frem er han en del af Groupe D'Or og arbejder kubistisk.


8. SÆD
I 1946 skabte Duchamp et selvportræt i sæd med titlen Faulty Landscape (defekt landskab). Billedet var tilegnet hans elskerinde. Og måske var det ikke meningen at andre end hun skulle se det.

mandag den 2. januar 2017

NYTÅRSHILSEN 2017


HVAD KAN DU SE PÅ DETTE BILLEDE? Fortæller billedet dig noget om sig selv? Udover motivet, kan du så se hvornår det er fremstillet, hvordan det er fremstillet og hvilken stil kunstneren har benyttet? Jeg ved hvem der har skabt dette billede og hvornår det er skabt, og afslører det i en indlæg her på bloggen i nærmeste fremtid.

HAR DET EN BETYDNING, hvem det er der maler maleriet, trykker det grafiske værk, former skulpturen eller sammensætter collagen? Der er to dele til dette spørgsmål. Den ene del handler om, hvorvidt det biografiske overhovedet er nødvendig information, for at forstå et kunstværk. Jeg husker tydeligt hvordan Lars Nittve som direktør på Louisiana Museum for Moderne kunst, med stor overbevisning talte om at værket har en aura, der i sig selv er nok.

DEN ANDEN DEL AF SPØRGSMÅLET handler om hvad det betyder for os, der ser på værket at vi har en biografisk viden om kunstneren. Påvirker det vores oplevelse og opfattelse af værket, at vide om kunstneren hedder Picasso eller Pedersen? Ser vi overhovedet på værkerne, når vi ved at det er en Picasso, der har malet billedet? Og gider vi overhovedet at se på Pedersens malerier? Det kunne også handle om kunstnerens køn. Betyder det noget for måde vi ser på kunsten på, om vi ved at kunstneren er en mand eller en kvinde?

DER VAR ENGANG hvor jeg var skråsikker. Inspireret af blandt andre Lars Nittve ønskede jeg at fjerne al det biografiske fra kunstformidlingen og udelukkende lade øjnene vandre rundt i værket, og lade kunsten selv fortælle mig alt det der kan siges. Men jeg er blevet klogere. For jeg kan se, at det er ufatteligt hårdt arbejde. Måske ikke for en kunsthistoriker, en kunsthistoriestuderende eller andre der dagligt forholder sig til kunst. Men for alle andre er det et meget stort arbejde blot at se og dermed forstå. Og dermed kan det blive en lidt elitær og eksluderende holdning at insistere på at kunstværket formidler sig selv.

MEN JEG ER OVERBEVIST OM at vores information om kunstneren påvirker måden vi ser og ikke ser på kunsten. Måske er det et problem - måske er det ikke et problem. Det er i hvert fald noget man skal være klar over, når man kaster sig over alle de gode udstillinger der vil være i kunstens år 2017.


RIGTIG GODT NYTÅR!



torsdag den 29. december 2016

TULLIO CRALI - En Italiensk Futurist

Tullio Crali: Prima che si apra il Paracadute (1939).
Olio sui compensato. 154x141 cm. Se mere her www.tulliocrali.com
TULLIO CRALI var en italiensk Futurist. Han blev født 6. december 1910 i Igali, Montenegro, og døde i Milano i 2000. Crali var en autodidakt kunstner. Han havde studeret på teknisk skole, men sprang som 15-årig fra og inspireret af futuristerne helligede han sig billedkunsten. Han var fascineret af maskiner og af fart og især af flyvemaskiner, som han selv lærte at flyve. men Crali malede også andet end flyvemaskiner. I 1930erne illustrerede Crali blandt andet den fascistiske poet og journalist Vincenzo Fanis ideer om futuistisk mode som han udtrykte dem i Manifestet for futuristisk mode (fra 1920).
Tullio Crali
Tullio Crali
CRALI tilhører 2. generation af de italienske futurister. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelte. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt. Og på trods af at flere futurister faldt i 1. Verdenskrig - som de selvfølgelig meldte sig frivilligt til - blev kunstbevægelsen blot stærkere i Italien, og nye generationer af kunstnere sluttede sig til, som eksempelvis Crali.

Tullio Crali: Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI SLUTTEDE SIG TIL FUTURISTERNE i 1929. Dette år udgav Futuristerne et nyt manifest: Perspectives of flight. De blev underskrevet af kunstnerne Fillippo Tommaso Marinetti, Benedetta Cappa, Fortunato Depero, Gerardo Dottori, Fillia, Enrico Prampolini, Mino Somenzi og Guglielmo Sansoni (Tato)I manifestet hyldede de flyvning og dets betydning for kunsten. De skrev blandt andet:
"The changing perspectives of flight constitute an absolutely new reality that has nothing in common with the reality traditionally constituted by a terrestrial perspective" 
Og de opfandt en ny type maleri, som de kaldte Aeropittura. Malerierne i denne genre var stillistisk meget forskellige, men de havde alle det tilfælles at flyvemaskinen, at flyve, at være i luften og luftperspektiver var det centrale.
Tullio Crali: Bombardementer over by (1935) . Se mere her: www.tulliocrali.com 

DEN FUTURISTISKE BEVÆGELSE, der havde sit udspring i Italien i 1911, var verdens første avantgarde bevægelse. I modsætning til kubisterne der ville beskrive nutiden på en ny måde, så var futuristernes erklærede projekt at vise hvordan verden skal blive. Ikke som en spådom, men som et ideal.

DA MARINETTI DØDE I DECEMBER 1944, døde den italienske futurisme også. Man kan måske tilføje at efter 2. Verdenskrig var det ikke specielt heldigt at have været på Francos side. Men Crali vedblev hele sin karriere med at være tro mod Futurismen, dens idelaer og æstetik, også selvom han stilmæssigt vekslede mellem det realistiske og det mere stiliserede.

Tullio Crali: Monoplano Jonathan (1987).Se mere her  www.tulliocrali.com/

Læs om et værk af Tullio Crali HER
Læs mere om Futurismen HER
Læs også om Da Futurismen Kørte af Sporet HER

MASKINE OG MAND ER ET - Et futuristisk krigsbillede

Tullio Crali: Nosediving on the city (1939). Oil on canvas. MART. Rovereto. Se mere her: www.tulliocrali.com
DETTE MALERI VISER ET COCKPIT MED ET PILOT, der sidder og styrer direkte ned mod en by. Det er et fuldstændigt vildt og svimlende styrtdyk piloten foretager ned imellem høje huse, i et byområde, hvor det vil være næsten umuligt - eller i hvert fald kræve stor dygtighed af piloten - at manøvrere maskinen op igen. Og de stakkels mennesker i denne by, må da blive rædsselsslagne, når de ser en flyvemaskine komme mod dem med sådan en fart og formentlig også larm.

PILOTEN SIDDER ALENE I DET SMALLE COCKPIT, og man kan deraf udlede at der ikke er tale om en passagerflyvemaskine. Og sportflyvere plejer ikke at foretage denne slags svimlende dyk indover beboede områder. Så kan der være tale om to andre flyvemaskiner: En nødhjælpsmaskine, der vil kaste mad ud til beboere i krigshærgede områder (som eksempelvis i Aleppo, Syrien, lige nu) eller en krigsflyvemaskine.

DET MED NØDHJÆLPEN ER HØJST USANDSYNLIGT, da det vil indebære for stor risiko for piloten, og hvorfor skulle han/hun bruge en styrtdyks-manøvre til udkastning af mad og dermed skræmme borgerne yderligere. Nej, der er nok snarere tale om en krigsflyver. Og en krigsflyver der flyver på denne måde over bebygget område kan have to opgaver. Den ene mission kan være at skyde/ bombe fjendtlige stillinger og derefter flyve væk, som eksempelvis de engelske flyvemaskiner over København under 2. Verdenskrig. Den anden mission kan være en selvmordsmission, hvor piloten har til opgave at ramme fjenden med sit eget liv som indsats.

UANSET HVILKEN MISSION DENNE FLYVEMASKINE HAR vil den gå ud over civile. Og det er skræmmende. Det er muligt at kunstneren ikke har tænkt disse tanker - at kunstneren alene har været fascineret af det svimlende perspektiv, af farten og af den teknologiske mulighed for at befinde sig så højt oppe over byen.

KUNSTNEREN HEDDER TULLIO CRALO (1910-2000), Maleriet hedder "Styrtdyk over byen". Det er fra 1939. På dette tidspunkt havde Crali været associeret med den italienske avantgarde-kunstbevægelse siden 1929. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelten. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt, og de udviklede en genre som de kaldte Aeropittura, der både stilmæssigt og tematisk handlede Flyvemaskiner.

KAN MAN SE PÅ DETTE MALERI UDEN AT TÆNKE KRIG? I 1939 var der krig i Europa, og det var en krigsførelse hvor netop flyvemaskinerne begyndte at spille en vigtig rolle. I Spanien under den Spanske Borgerkrig benyttede Franco-siden flyvemaskiner, og man må formode at når futuristerne støttede Mussolini, støttede de også hans allierede Franco. Men der var det specifikke ved de futuristiske malerier at de ikke viser ofrene - kun helte, og det er også det som Crali gør i dette maleri.

PILOTEN HER ER EN SUPERHELT, med helt uovervindelige kræfter, kræfter til at ødelægge i en 'god sags tjeneste', som eksempelvis tegneseriehelten Superman. Det var Futuristernes erklærede projekt at vise, hvordan verden ideelt skal blive. For mig er det vanskeligt at se på dette maleri og ikke tænke på den grufulde dag, hvor terrorister kaprede flyvemaskiner og fløj dem ind i World Trade Center. Crali var ikke en spåkone, men hans fascination af mand og maskine, af målstyrethed og magt levner ingen åbning for medfølelse, barmhjertighed eller humanisme. Og det er det virkeligt uhyggelige ved maleriet her. "Den gode sags tjeneste" var både dengang - og er også idag - en subjektiv størrelse.

Læs mere om Tullio Crali HER
Læs mer eom Futurismen HER

onsdag den 30. november 2016

MER GABRIELE MÜNTER

Vassily Kandinsky: Gabriele Münter og Marianne Werefkin. (1910).
VASSILY KANDINSKY malede i 1920 dette interieur med to kvinder på en sofa. den ene kvinde er kunstneren Marianne von Werefkin, og den anden er Gabriele Münter. Münter og Kandinsky dannede par både professionelt og privat frem til 1. Verdenskrigs udbrød, hvor han tog tilbage til Rusland og sin hustru og familie der.

GABRIELE MÜNTER VAR EN LIGESÅ GRUNDLÆGGENDE KUNSTNER for Der Blaue Reiter som Frans Marc og Kandinsky. Alligevel overses hun oftest i litteraturen om Der Blaue Reiter, eller hun nævnes som en biperson. Men i 2017 vises - endelig - den største soloudstilling med Gabriele Münter på Lenbachhaus. Rygterne vil vide, at udstillingen senere kommer til Danmark.


LÆS OGSÅ:
GABRIELE MÜNTER OG BØRNETEGNINGERNE
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

tirsdag den 29. november 2016

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911
EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:
"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  
Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91
KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:
"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)
Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.
DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.
Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908
Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE

CLAUDE MONETS HØSTAKKE

Claude Monet: Meule, 1891.
CLAUDE MONETS HØSTAKKE er højaktuelle af to årsager. Den ene årsag er at tre af hans malerier med dette motiv kan ses netop nu på Ordrupgaard Museet, og har du ikke allerede set udstillingen MONET - ud af impressionismen, så skynd dig for sidste dag er 4. december 2016. Den anden årsag til at Monet er så aktuel er, at netop dette maleri af denne høstak 17. november blev solgt for $81,4 millioner dollars på Christies auktion i New York. Man kan læse mere om auktionen her. Desuden vil det måske interessere noget at det 14. november var 176 år siden at Monet blev født.

DENNE HØSTAK MALEDE den franske maler Claude Monet (1840-1926) i 1891. Der findes 25 versioner af dette motiv, som Monet undersøgte på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider. Man kan kalde det for en serie af malerier med det samme motiv. Monet var ikke optaget af at male høstakken, så den lignede en høstak. Han var impressionist og ville male det han så, og især de farver han så. Og hvis det betød, at vi der ser på hans billeder ikke kan/ se hvad det forestiller, så er det vores problem. Han malede hvad han så.

HØSTAKKEN FRA MEULE er fra 1891. Den er nærmest selvlysende og antinaturalistisk i farverne. Malerierne af høstakkene var den første serie Monet arbejdede på, hvor han vitterligt gentog motivet primært med fokus på lysets omskiftelighed. Han malede tre høstakke efter høsten i 1888, og igen efter høsten i 1890-91. Man kan læse mere om Monets høstakke her.

PÅ ORDRUPGAARDs MONET-UDSTILLING viser de hvordan Monet arbejdede med serier, og de viser også hvordan det arbejde på en måde førte Monet væk fra det impressionistiske over mod det abstrakte. Monets fokus på lys og farver og spejlinger ophæver visse steder i malerierne forbindelsen til virkeligheden. Og det kan man se på Ordrupgaard frem til den 4. december.


LÆS OGSÅ:
MONETS HØSTAKKE DET ER DA FOR BØRN
MONET BRØD BANER

fredag den 25. november 2016

EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

Return from Shopping (In The Streetcar), Gabriele Münter, 1908/09
DET AMERIKANSKE FÆNOMEN BLACK FRIDAY er kommet til Danmark åbenbart for at blive. Det fænomen kendte den tyske kunstner Gabriele Münter (1877-1962) intet til. Men hendes fine maleri På vej hjem fra indkøb fra 1908/09 viser netop en siddende kvindes pakke-læssede favn. Vi kan gå ud fra at hun har været ude at shoppe, og stadig ikke er kommet hjem. Hun har stadig handsker på og holder også om en blomst og i sin taske.

MÜNTER VISER os ikke kvindens hoved eller fødder eller omgivelser i dette maleri. Motivet er dristigt beskåret og fokuserer kun på det allervigtigste - indkøbene i kvindens skød. Når motivet er så beskåret, er det naturligvis farverne der er i centrum. Den mørkeblå kjole er baggrunden for pakkernes rosa og grønne og lysere blå farver. Oveni er der den balancerede omslutning af pakkerne af taskens gule blomst (forneden) og plantens røde blomst (foroven).

GABRIELE MÜNTER var sammen med Vassily Kandinsky og Frans Marc med til at grundlægge kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). De udviklede i denne periode en stærkt ekspressionistisk stil kendetegnet ved meget synlige penselstrøg, brugen af anti-naturalistiske farver og en stærk fladeorientering. I dette maleri, malet tidligere end Blaue Reiter-perioden, kan man se at Münter også maler lidt naivistisk. Vi kan se hvad det forestiller, men det er ikke en fotografisk gengivelse af virkeligheden.

DET EKSPRESSIONISTISKE slap aldrig sit tag i Münter, på trods af at gruppen opløstes ved 1. Verdenskrigs begyndelse, Kandinsky rejste tilbage til sit hjemland Rusland og Frans Marc døde som soldat i krigen. Münter blev og blev ved med at male.