fredag den 19. maj 2017

ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT #2

Jan Krisek (1919-1985): Uden titel, 1957. Olie på lærred, 91 x64 cm. Privateje.
I SIN FINE BOG "Billede eller kunst" fra 1974 beskriver Knud Pedersen (1925-2014), indehaveren af Kunstbiblioteket, hvordan han blev modtaget af husets datter, da han skulle aflevere et maleri af den tjekkiske kunstner Jan Krisek (1919-1985) til et hjem i Århus. Da hun ser maleriet, udbryder hun: "Det kunne jeg da ligeså godt lave". Og i et anfald af overmod, lover Pedersen hende maleriet, hvis hun kan male et så godt maleri, at han ikke ser forskel på kopi og original, når han kommer tilbage og henter Krisek'en. Da Pedersen henter maleriet igen, tager han fejl af originalen og barnets kopi, så hun får Krisek'en. Han forlanger til gengæld at få hendes kopi, men den vil forældrene ikke af med. For den synes de er mere værdifuld end Krisek-maleriet.

KNUD PEDERSEN skriver herefter:
"Til dem der siger, at det kunne de selv have lavet, er der ikke andet svar end, at det kunne de selvfølgelig også. (...). Problemet er alene at gøre det, og hvis folk selv sad foran et stykke blankt papir, så ville de sikkert lave noget helt andet. De ville sikkert ikke engang acceptere Kriseks ide, hvis han fortalte dem om at han agtede at lave et billede som det viste. men når det er lavet, er det selvfølgelig ingen kunst at lave et til".
JAN KRISEK (kan også staves Krizek)blev født i den del af Tjekkoslovatiet, der idag er den Tjekkiske republik. Han blev uddannet i Tjekkoslovakiet, men forlod som mange af sine tjekkiske kunstnerkolleger landet efter 2. Verdenskrig og slog sig fra 1947 ned i Paris. Han blev en del af kredsen omkring Galleri René Drouin, og arbejdede med både skulptur og maleri, og var optaget af begrebet 'oprindelighed'. Hans skulpturer er inspireret af både Oldtidens kunst fra Middelhavsområdet samt Børnetegninger. Som den franske kunstner Jean Dubuffet (1901-1985 var Krizek inspireret af Børnetegninger og hans værker hører til den Informelle kunst, der slog igennem i 1950erne.

IFØLGE KNUD PEDERSEN har den tyske kunstner Arthur Køpcke (1928-1977) kommenteret spørgsmålet om at bruge andre kunstneres ideer og at kopiere deres kunst således:
"Det er som en bortkastet lotteriseddel, hvor gevinsten er hævet. Det nytter ikke at samle den op og præsentere den ved kassen en gang til. Det kommer der ingen gevinst ud af."
DET ER ALTSÅ PÅ INGEN MÅDE FORBUDT at lade sig inspirere af andres kunst, ideer eller billeder. Det er heller ikke forbudt at gøre det samme som andre. Det er ikke engang snyd, medmindre man udgiver sig for at være en anden. I århundreder har det været almindelig praksis at unge kunstnere har kopieret ældre mestre for at tilegne sig deres kunnen og deres teknikker, for derefter eller derigennem at finde deres egen form. Man er bare ikke den første, der gør det.

LÆS OGSÅ: ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT # 1

torsdag den 11. maj 2017

MELA KOEHLER

MELA KOËHLER ER IDAG - BLANDT SAMLERE - EN AF DE MEST EFTERTRAGTEDE kunstnere fra Wiener Werkstätte. Wiener Werkstätte var en østrigsk kunsthåndværker og arkitekt sammenslutning med egen butik. Ønsket var at formidle og sprede forståelsen af god kvalitet til et bredere publikum. Man solgte møbler, tekstiler, tøj, porcelæn og andre brugsting. Den høje kvalitet betød også at priserne blev høje. Derfor var det også kun et lille publikum, der havde råd til at købe varerne. Men man havde et produkt der nåede bredt ud - Wiener Werkstättes postkort. I perioden mellem 1907 og 1912 udførte Köehler 150 postkortmotiver. (Læs mere om Wiener Werkstättes påskepostkort her).
MELANIE LEOPOLDINA KÖEHLER, Mela Köehler, (18. November 1885-1960) var maler, illustrator og grafiker. Hun blev hentet til Wiener Werkstätte, mens hun stadig studerede på kunsthåndværkerskolen i Wien (fra 1905-1910). Udover hendes grafiske arbejder, designede Köehler også tekstiler, illustrerede bøger og malede. På grund af det politiske klima i Østrig emigrerede Köehler til Sverige, hvor hun også blev gift og boede til sin død.
UNIVERSET I KÖEHLERS POSTKORT er et udpræget kvindeligt univers, med kvindelige modeller alene, med veninder, kæledyr eller børn. Her er fokus på forbrug, på højtider (nytår, påske), årstidsaktiviteter (som at skøjte) socialt samvær, på glæde og nydelse.
KÖEHLERS STIL er præget af forskellige interesser. Den engelske kunstner Aubrey Beardsley og hans elegante dameskikkelser er tydeligvis en inspirationskilde. Men Koëhler er også tydeligvis inspireret af kunstneren Gustav Klimt og hans kvindeportrætter. Herudover kan man også glimtvis se samtidens optagethed af folkekunsten i Köehlers postkort.

ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT # 1

En forfalskniug af et Kandinsky-maleri, med en forfalsket dokumentation.
Bag parret på billedet har man sat det falske billede ind.
DER ER TO FAKTORER, DER SPILLER EN VÆSENTLIG ROLLE i opfattelsen af moderne kunst i vore dage: Respekten for værdi og angsten for at blive snydt. Måske hænger det sammen med et for lille fokus på en bredere formidling af moderne kunst i vores verden. Måske vokser generationer op UDEN en introduktion til samt en forståelse og respekt for moderne kunsts teknikker, historie og greb.

HVIS MAN IKKE HAR NOGEN VIDEN, man kan læne sig op af, når man ser den nye kunst, så må man gribe efter hvad man har: en naturlig skepsis. Er man ikke imponeret af det tekniske i værket, og kan man ikke forstå konceptet, er følgen ofte at man siger: Mit barn (eller barnebarn) kunne udføre det værk! Det man siger her, er i virkeligheden at kunsten er Kejserens Nye klæder, men man lader sig ikke snyde. For alle er bange for at blive snydt!

DER ER OGSÅ MANGE DER, NÅR DE SER ET KUNSTVÆRK DE IKKE FORSTÅR, SPØRGER; Hvad er det værd! Dette kloge spørgsmål viser, at man ikke forstår kunstværket, men at man respekterer hvis markedet beslutter at værket er meget værd. Hvad disse spørgere så ikke er klare over er, at værdi-sætninge og kunsthandels-markedet er ligeså ramt af bobler som ejendomsmarkedet. Gallerister og kunstsamlere kan samarbejde om at booste en bestemt kunstner eller værker fra en bestemt periode for at give deres samling en større værdi.

ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT er vel egentlig Moderne kunsts Akilleshæl. Og den bunder i usikkerhed. For hvis man synes om et kunstværk, er det så ikke ligegyldigt om det ikke er mange penge værd. Hvis man havde købt den forfalskede Kandisky (billedet foroven), så havde man vel gjort det fordi man kunne lide den. Hvis man kan finde ud af at nyde kunst og ikke blot nyde kunstens økonomiske værdi, så behøver man jo ikke at være bange for at blive snydt.

lørdag den 6. maj 2017

3 PÅ STRIBE: ERNST LUDWIG KIRCHNER

IDAG ER DET DEN TYSKE KUNSTNER ERNST LUDWIG KIRCHNERS FØDSELSDAG. Kirchner blev født i Tyskland i 1880. I en kort periode ca. 1907 - 1911 blev han omdrejningspunkt og fødselshjælper for en ny voldsom bevægelse i kunsten - ekspressionismen. I disse år malede Kirchner 'grimt' - dvs. han og de andre medlemmer opfandt en ny skonhed. Skarpe konturlinier og stærke farvesammensætninger blev kendetegnende. Selvom andre overtog hovedrollerne på kunstscenen, malede Kirchner stadig efter 1911. Bla. det klaustrofobiske Artillerymen (Soldiers Bath) fra 1915, der viser soldaterne fra 1. Verdenskrig som alt andet end helte. I de efterfølgende år blev Kirchner mere abstrakt i sin stil, selvom man stadig kan genkende motiverne.

Ernst Ludwig Kirchner: Skimmeldressur, 1909.
Ernst Ludwig Kirchner: Artillerymen (Soldiers Bath) 1915. Guggenheim Collection.
Ernst Ludwig Kirchner: Traber Team, 1930.

mandag den 1. maj 2017

KUNSTNERFØDSELSDAGE MAJ MÅNED 2017

Hokusai: Ejiri from Suruga Provins fra 36 Views of Mount Fuji, 1831. British Museum.
MAJ MÅNEDS LISTE over kunstnerfødselsdage indledes med en dødsdato. Den 11. maj 1849 døde den japanske kunstner Katsushika Hokusai (1760-1849), der især er kendt for sine grafikse værker. Kun tre år før Japan blev tvunget til at åbne sine grænser for handel med omverdenen. I kølvandet på denne åbning skyllede en bølge af japansk kunst og varer ind over Vesten. Og med denne bølge fulgte Hokusais berømmelse. I begyndelsen var især de europæiske kunstnere meget åbne overfor de japanske stilarter, teknikker, motiver og materialer. Den franske kunstner Felix Braquemond (se 22. MAJ) var helt vild med det japanske, og han introducerede det for sine venner blandt impressionisterne. Men også Vincent Van Gogh blev stærkt inspireret af det japanske.
Tv.: Hokusai  Th: Van Gogh
PÅ BRITISH MUSEUM i London åbner udstillingen HOKUSAI Beyond the Great wave den 25. maj. Hør Timothi Clark forklare mere om Hokusai's berømte værk The great wave off Kanagawa  fra 1831 her.


Hokusai: the great wave off Kanagawa (1831)
I DENNE MÅNED har vi udvalgt 43 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstneres (kunstnere der arbejder med skulpturer, maleri, fotografi, installationer, arkitektur og performance) fødselsdagFordi det er en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. 

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kvindelige kunstnere, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen. Men vi arbejder på at få skrevet en bedre kønsbalance
.
1. MAJ:
Elsa Thoresen (1906-1994)
Født i Minnesota, USA af norske forældre. Uddannede sig i Norge og i Belgien. Boede og arbejdede i Danmark i flere år (ca. 1935-1943). I denne periode malede Thoresen figurativt surrealistisk. Hun arbejdede sammen med Vilhelm Bjerke Petersen på flere monumentaludsmykninger. Blandt andet Højdevangens Skole og ejendommen Ved Volden. Måtte flygte med sin familie til Sverige under 2. Verdenskrig. Efter krigen flyttede hun tilbage til USA med sine børn.
Elsa Thoresen: Bjerke maler (1937). Her gengivet i s/h.
Judit Némedy Reigl (1923)
Født i Ungarn. Flygtede til Vesten. Blev surrealist.
Judit Némedy Reigl: Uden titel, 1954. Collage.
2. MAJ:
Urs Fischer (1973)
Født i Schweiz. Uddannet fotograf, men arbejder med mange medier. Fischer har skabt flere skulpturer, blandt andet Brød Huset (se nedenfor).
Urs Fischer: Untitled (Bread House), 2004-2005.
4. MAJ:
Keith Haring (1958-1990)
Amerikansk kunstner.

Elise Konstantin-Hansen (1858-1946)
Dansk kunstner.

6. MAJ:
Ernst Ludvig Kirchner (1880-1938)
Tysk kunstner. Grundlægger af den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brücke. Se mere HER.
Ernst Ludwig Kirchner: Artillerymen (Soldiers Bath). 1915.
Olie på lærred. 140x138 cm. Guggenheums collection.
8. MAJ:
Georg Muche (1895-1987)
Tysk kunstner. Arbejdede med maleri, grafik, arkitektur og skrev også. Muche var lærer på Bauhaus skolen.

9. MAJ:
Jan Dibbets (1941)
Nederlandsk kunstner.

Erik Olson (1901-1986)
Svensk kunstner. Surrealist.

10. MAJ:
Thorolf Holmboe (1866-1904)
Norsk billedkunstner, der også arbejdede med design og illustrationer.

11. MAJ:
Salvador Dali (1904-1989)
Spansk kunstner. Surrealist. Læs mere om Salvador Dali her.

Paul Nash (1889-1946)
Britisk kunstner. Læs mere om Paul Nash her.

12. MAJ:
Joseph Beuys (1921-1986)
Tysk kunstner. Repræsenteret i Louisiana Museum for Moderne Kunsts samling.

Dante Gabriel Rossetti (1828-1882)
Engelsk kunstner. En fremtrædende skikkelse den engelske kunstnergruppe Præ-rafaelitterne.

Frank Stella (1936)
Amerikansk kunstner.

13. MAJ: 
George Braque (1882-1963)
Fransk kunstner. Udviklede sammen med Pablo Picasso Kubismen, og fik derfor afgørende indflydelse på udviklingen af moderne kunst. Er repræsenteret i Statens Museum for Kunsts samling.

14. MAJ:
Thomas Gainsborough (1727-1788)
Engelsk kunstner.

Thomas Gainsborough: Mr. and Mrs. Andrews, 1749.
Bruno Liljefors (1860-1939)
Svensk kunstner. Specialiseret i at male dyre-motiver, især kendt for sine fugle-motiver. Inspireret af impressionisterne, af japanske træsnit og af det nordiske landskab.
Bruno Liljefors: Edderfugle ved solopgang, 1928.
Paule Vezelay (1892-1984)
Britisk kunstner. Født Marjorie Watson-Williams, var medlem af den abstrakte kunstnersammenslutning Abstraktion-Creation (1931-36).
Paule Vézelay: Five Forms, 1935. Tate Collection.
15. MAJ:
Wilhelm Hammershøj (1864-1916)
Dansk kunstner.

Jasper Johns (1930)
Amerikansk kunstner.

16. MAJ:
Laura Wheeler Waring (1887-1948)
Amerikansk kunstner.
Laura Wheeler Waring: The Harlem Renaissance, fra 1920erne.
Tamara Lempicka (1898-1980)
Polsk kunstner.

17. MAJ:
A.J. Casson (1898-1992)
Canadisk kunstner. Medlem af kunstnergruppen Group of Seven. Specialiserede sig i landskabsmotiver.
A.J. Casson: Stilleben, (1937). Akvarel. Privateje.
18. MAJ:
Arne Gorki Schmidt (1908-1969)
Dansk kunstner. Blev 'opdaget' af sin onkel Ejnar Nielsen, som 4-årig. Gorki Schmidts usædvanligt fine Børnetegninger - akvareller - blev med rette berømmet af samtidige kunstnere, og indgår som de eneste Børnetegninger i Statens Museum for Kunsts samling. Gorki Schmidt modtog senere undervisning på Kunstakademiet, og modtog ros og legater, men stoppede som kunstner i 1932. Læs om Gorki Schmidt her.

Walter Gropius (1883-1969)
Tysk arkitekt. Grundlagde og ledede Bauhausskolen fra 1919 til 1928.

Gertrude Käsebier (1852-1934)
Amerikansk fotograf.
Gertrude Käsebier: The Clarence White family in Maine, 1913.
19. MAJ:
Jacob Jordaens (1593-1678)
Nederlandsk kunstner.

20. MAJ:
Tal R (Rosenzweig) (1967)
Dansk kunstner. Læs mere her.

Ethel Swabacher (1903-1984)
Amerikansk kunstner. Abstrakt ekspressionist.
Ethel Swabacher: Uden titel, 1950. Olie på lærred. 50,8 x 61. cm. privateje. 
21. MAJ:
Marcel Breuer (1902-1981)
Ungarnsk arkitekt og møbeldesigner.

Jean Dewasne (1921-1999)
Fransk kunstner. er kendt for sine abstrakte værker med enkle geometriske former og mønstre samt klare kontrastfyldte farver. Tilhørte kredsen omkring galleri Denice René. Samarbejdede også med Robert Jacobsen. Har udført flere monumental-udsmykninger i Danmark, bl.a. Gori-fabrikkerne og Politikens hus.

Albrecht Dürer (1471-1528)
Tysk Kunstner. Læs mere om Dürer HER. Læs også denne artikel fra British Museum om at konservere et Dürer-værk fra 1515. Og se en film om værket The Triumphal Arch her.

Bjørn Nørgaard (1947)
Dansk kunstner.

Henri Rousseau (1844-1910)
Fransk autodidakt kunstner. Rousseau blev voldsomt populær blandt de franske impressionister.
Henri Rousseau: Musen inspirerer digteren/ Digteren og hans muse, 1908-09. Olie på lærred. Musee D'Orsay, Paris.
22. MAJ:
Felix (August Joseph Henri) Braquemond (1833-1914)
Fransk kunstner. En myte fortæller, at Braquemond modtog en kasse med japansk porcelæn, der var indpakket i grafik af bl.a. Hokusai, Kendt som en af de ivrigste fortalere for og samlere af japansk grafik. Det er formentlig slet ikke sådan, at det er gået til, men Braquemond var meget optaget af det japanske.

Mary Cassatt (1844-1926)
Amerikansk kunstner. Impressionist og samler. Læs mere HER.

Jean Tinguely (1925-1991)
Fransk Kunstner. En del af grupperingen Nouveau Realiste. Samarbejdede med kunstneren Niki de Saint Phalle. Der findes flere værker af Tinguely i Louisiana Museum for Moderne Kunsts samling.

23. MAJ:
Jean Dewasne (1921-1999)
Fransk kunstner. Malede abstrakt. Hans malerier var præget af enkle geometriske former og mønstre samt klare kontrasterende farver. Dewasne var en del af kunstnerkredsen omkring galleriet Denice Réne i Paris. Dewasne arbejdede sammen med Robert Jacobsen, og har udført flere udsmykninger i Danmark.

24. MAJ:
Pontormo, Jacopo Carucci (1494-1557)
Italiensk kunstner. Elev af Leonardo Da Vinci.

26. MAJ:
Dorothea Lange (1895-1965)
Amerikansk fotograf.
Dorothea Lange: Migrant Mother, 1936. 
27. MAJ:
George Roualt (1871-1958)
Fransk kunstner.

Wols (1913-1951)
Tysk kunstner. Fotograf og maler. Idag kendt som repræsentant for en gruppe kunstnere der skabte "lyrisk abstrakte" malerier. Hans kunst var kun kendt af en lille kreds af kunstnere i hans samtid.
Wols: Uden titel, fra ca. 1944-45.
© ADAGP, Paris and DACS, London 2017 
License this image
29. MAJ:
Benjamin Patterson (1934-2016)
Amerikansk kunstner. Medstifter af Fluxus-netværket.

Læs mere om kunstner fødselsdage i 2017 HER: JANUARFEBRUARMARTS, APRIL

fredag den 21. april 2017

3 PÅ STRIBE: DØRÅBNINGER

L.A. Ring (1854-1933), Ved frokostbordet og morgenaviserne, 1898.
Olie på lærred, 52 x 40,5 cm, Nationalmuseum Stockholm
EN DØRÅBNING ER ET FASCINERENDE STED. DØRÅBNINGEN MARKERER SKELLET MELLEM TO VERDENER OG TO 'RUM' - INDE OG UDE. INDE KAN VÆRE DET TRYGGE, DET VELKENDTE, DET PRIVATE. MEN INDE KAN OGSÅ VÆRE EN LILLE VERDEN, DER SNÆRER OG FANGER OG FASTHOLDER. UDE KAN VÆRE DET UKENDTE, FRIHED, DET OFFENTLIGE. UDE ER DEN STORE VERDEN, DER KAN VÆRE/ VIRKE SKRÆMMENDE OG FARLIG, MEN OGSÅ LOKKENDE OG FRISTENDE MED ALLE SINE MULIGHEDER OG NOGET MAN KAN LÆNGES EFTER.

INSPIRERET AF DET NORDISKE FORSKNINGSPROJEKT OM JAPANSK INDFLYDELSE PÅ NORDISK KUNST VISES HER ET PAR ET EKSEMPLER PÅ MALERIER HVOR MOTIVET ER KVINDER I / VED DØRÅBNINGER. ALLE TRE MALERIER LIGNER ILLUSTRATIONER TIL SAMTIDENS STORE DEBATBOG -  Et Dukkehjem AF HENRIK IBSEN:  
Oda Krogh (1860-1935): Ved Oslofjorden (Japansk Lykte), 1886.
L. A. Ring (1854-1933): I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897.
Statens Museum for kunst.

PÅSKE POSTKORT FRA WIENER WERKSTÄTTE

Mela Koehler (1885-1960): "Frohe Ostern" (= Glædelig påske), 1911.
DER VAR ENGANG, HVOR MAN FIK POST TRE GANGE om dagen. Dengang sendte man båe lange håndskrevne breve og postkort til hinanden. Det blev til mange smål hilsener - vel nærmest som man idag sender sms'er. Da der blev sendt så mange breve og postkort var der også en stor produktion af postkort med passende motiver. Der var blandt andet postkort med motiver til hver en højtid. ikke kun til jul og bryllupper og begravelser, men også til nytår og påske.  
Arnold Nechansky (1888-1938): Frohe Ostern, 1912. The Met, New York.
JEG KENDER IKKE LÆNGERE NOGEN, der sender påske-postkort. Den højtids-tradition er nok ved at udfase sig i Danmark. Men fra 1907 i Østrig producerede kunstner sammenslutningen Wiener Werkstätte mange påske-postkort. Det var kunstnere, der designede motiverne, og de blev hurtigt til samlerobjekter. 
Maria Pranke (1891-1972): Frohe Ostern, 1909. The Met, New York.
DET ER INTERESSANT AT SE, hvordan påskens mange motiver inspirerede kunstnerne på forskellig vis. Se blandt andet hvordan Nechanskys gør 'o'erne' i 'Frohe Ostern' til æg, og hvordan Pranke gør kyllingerne til et mønster. Og mulighederne er langt fra udtømte. Tænk hvis Danmarks Designmuseum udtænkte en 'postkort'-serie designet af danske kunstnere, kunsthåndværkere og designere! Hvert år nye udgivelser. Det kunne blive til en fantastisk samling der viste det bedste af hvad der foregår på designfronten her og nu og samtidig ville det på sigt give et overblik over vores tid.
Fritz Zeymer (1886-1940): Frohliche Ostern, ukendt årstal.
WIENER WERKSTÄTTE var en organisering af østrigske kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter - et kooperativ - der bestod fra 1903 til 1932. Man ønskede at organisere kunsthåndværket, så man både kunne formidle forståelsen for det gode kunsthåndværk hos et større publikum, samt i kølvandet på dette at fremme salget. Man skabte både møbler, beklædning, tekstiler, plakater og postkort.
Mela Koehler: Frohe Ostern, 1911.
DET VAR JOSEF HOFFMANN (1870-1956) OG KOLOMAN MOSER (1868-1918) der grundlagde og stod i spidsen for Wiener Werkstätte. De var inspirerede af den engelske Arts & Crafts-vebægelse. Grundtanken med Wiener Werkstätte var, at man ville forbedre hverdagen gennem formgivning. Det var derfor det gode materiale og det gode håndværk var i højsædet. Man ønskede at nå ud til et bredt folkeligt publikum, men det var i virkeligheden primært det velstående borgerskab, der købte hos Wiener Werkstätte. Bortset fra postkortene, der gik som varmt brød.
Urban Jahnke: Frohe Ostern. 1908.
ET EKSEMPEL PÅ ET VÆRK FRA WIENER WERKSTÄTTE er Palais Stoclet i Bruxelles, tegnet af Josef Hoffmann, men med et interieur skabt af de bedste kunstnere og kunsthåndværkere fra perioden. Blandt andet dekorerede Gustav Klimt spisestuen. Paladset er en af 1900-tallets mest eksklusive og kostbare boliger opført for den belgiske ingeniør og finansmand Adolphe Stoclet. Palais Stocklet er såp udsøgt og overdådigt og prangende, at det nærmest fremstår barokt og langtfra den enkelthed, der kendetegner postkortene fra Wiener Werkstätte.
Josef Diveky (1887-1951): Frohe Ostern, ukendt årstal.
WIENER WERKSTÄTTE blev en 'udrugningsfabrik' for nye talenter, samt - for mange af kunstnerne - et nødvendigt økonomisk grundlag. Blandt de mange kunstnere var Mela Koehler (1885-1960), Oskar Kokoschka (1886-1980), Josef Diveky (1887-1951), Arnold Nechansky (1888-1938), Fritz Zeymer (1886-1940), Maria Pranke (1891-1972) og Urban Jahnke (1887-1915). 
Josef Hoffmann (1870-1956): Frohe Ostern. 1910.
STILEN VAR JUGENDSTILENS, men her og der med ekspressionistiske træk og inspireret af folkekunsten en tydelig bevægelse mod det flade, stiliserede, geometriserede og abstrakte. Motiverne er påskens æg, kyllinger, høns og harer, samt smukt klædte ( i Wiener Werkstättes tøj) kvinder i forskellige (konsum/forbrugs)situationer: FROHLICHE OSTERN/ GLÆDELIG PÅSKE!