fredag den 21. april 2017

3 PÅ STRIBE: DØRÅBNINGER

L.A. Ring (1854-1933), Ved frokostbordet og morgenaviserne, 1898.
Olie på lærred, 52 x 40,5 cm, Nationalmuseum Stockholm
EN DØRÅBNING ER ET FASCINERENDE STED. DØRÅBNINGEN MARKERER SKELLET MELLEM TO VERDENER OG TO 'RUM' - INDE OG UDE. INDE KAN VÆRE DET TRYGGE, DET VELKENDTE, DET PRIVATE. MEN INDE KAN OGSÅ VÆRE EN LILLE VERDEN, DER SNÆRER OG FANGER OG FASTHOLDER. UDE KAN VÆRE DET UKENDTE, FRIHED, DET OFFENTLIGE. UDE ER DEN STORE VERDEN, DER KAN VÆRE/ VIRKE SKRÆMMENDE OG FARLIG, MEN OGSÅ LOKKENDE OG FRISTENDE MED ALLE SINE MULIGHEDER OG NOGET MAN KAN LÆNGES EFTER.

INSPIRERET AF DET NORDISKE FORSKNINGSPROJEKT OM JAPANSK INDFLYDELSE PÅ NORDISK KUNST VISES HER ET PAR ET EKSEMPLER PÅ MALERIER HVOR MOTIVET ER KVINDER I / VED DØRÅBNINGER. ALLE TRE MALERIER LIGNER ILLUSTRATIONER TIL SAMTIDENS STORE DEBATBOG -  Et Dukkehjem AF HENRIK IBSEN:  
Oda Krogh (1860-1935): Ved Oslofjorden (Japansk Lykte), 1886.
L. A. Ring (1854-1933): I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897.
Statens Museum for kunst.

PÅSKE POSTKORT FRA WIENER WERKSTÄTTE

Mela Koehler (1885-1960): "Frohe Ostern" (= Glædelig påske), 1911.
DER VAR ENGANG, HVOR MAN FIK POST TRE GANGE om dagen. Dengang sendte man båe lange håndskrevne breve og postkort til hinanden. Det blev til mange smål hilsener - vel nærmest som man idag sender sms'er. Da der blev sendt så mange breve og postkort var der også en stor produktion af postkort med passende motiver. Der var blandt andet postkort med motiver til hver en højtid. ikke kun til jul og bryllupper og begravelser, men også til nytår og påske.  
Arnold Nechansky (1888-1938): Frohe Ostern, 1912. The Met, New York.
JEG KENDER IKKE LÆNGERE NOGEN, der sender påske-postkort. Den højtids-tradition er nok ved at udfase sig i Danmark. Men fra 1907 i Østrig producerede kunstner sammenslutningen Wiener Werkstätte mange påske-postkort. Det var kunstnere, der designede motiverne, og de blev hurtigt til samlerobjekter. 
Maria Pranke (1891-1972): Frohe Ostern, 1909. The Met, New York.
DET ER INTERESSANT AT SE, hvordan påskens mange motiver inspirerede kunstnerne på forskellig vis. Se blandt andet hvordan Nechanskys gør 'o'erne' i 'Frohe Ostern' til æg, og hvordan Pranke gør kyllingerne til et mønster. Og mulighederne er langt fra udtømte. Tænk hvis Danmarks Designmuseum udtænkte en 'postkort'-serie designet af danske kunstnere, kunsthåndværkere og designere! Hvert år nye udgivelser. Det kunne blive til en fantastisk samling der viste det bedste af hvad der foregår på designfronten her og nu og samtidig ville det på sigt give et overblik over vores tid.
Fritz Zeymer (1886-1940): Frohliche Ostern, ukendt årstal.
WIENER WERKSTÄTTE var en organisering af østrigske kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter - et kooperativ - der bestod fra 1903 til 1932. Man ønskede at organisere kunsthåndværket, så man både kunne formidle forståelsen for det gode kunsthåndværk hos et større publikum, samt i kølvandet på dette at fremme salget. Man skabte både møbler, beklædning, tekstiler, plakater og postkort.
Mela Koehler: Frohe Ostern, 1911.
DET VAR JOSEF HOFFMANN (1870-1956) OG KOLOMAN MOSER (1868-1918) der grundlagde og stod i spidsen for Wiener Werkstätte. De var inspirerede af den engelske Arts & Crafts-vebægelse. Grundtanken med Wiener Werkstätte var, at man ville forbedre hverdagen gennem formgivning. Det var derfor det gode materiale og det gode håndværk var i højsædet. Man ønskede at nå ud til et bredt folkeligt publikum, men det var i virkeligheden primært det velstående borgerskab, der købte hos Wiener Werkstätte. Bortset fra postkortene, der gik som varmt brød.
Urban Jahnke: Frohe Ostern. 1908.
ET EKSEMPEL PÅ ET VÆRK FRA WIENER WERKSTÄTTE er Palais Stoclet i Bruxelles, tegnet af Josef Hoffmann, men med et interieur skabt af de bedste kunstnere og kunsthåndværkere fra perioden. Blandt andet dekorerede Gustav Klimt spisestuen. Paladset er en af 1900-tallets mest eksklusive og kostbare boliger opført for den belgiske ingeniør og finansmand Adolphe Stoclet. Palais Stocklet er såp udsøgt og overdådigt og prangende, at det nærmest fremstår barokt og langtfra den enkelthed, der kendetegner postkortene fra Wiener Werkstätte.
Josef Diveky (1887-1951): Frohe Ostern, ukendt årstal.
WIENER WERKSTÄTTE blev en 'udrugningsfabrik' for nye talenter, samt - for mange af kunstnerne - et nødvendigt økonomisk grundlag. Blandt de mange kunstnere var Mela Koehler (1885-1960), Oskar Kokoschka (1886-1980), Josef Diveky (1887-1951), Arnold Nechansky (1888-1938), Fritz Zeymer (1886-1940), Maria Pranke (1891-1972) og Urban Jahnke (1887-1915). 
Josef Hoffmann (1870-1956): Frohe Ostern. 1910.
STILEN VAR JUGENDSTILENS, men her og der med ekspressionistiske træk og inspireret af folkekunsten en tydelig bevægelse mod det flade, stiliserede, geometriserede og abstrakte. Motiverne er påskens æg, kyllinger, høns og harer, samt smukt klædte ( i Wiener Werkstättes tøj) kvinder i forskellige (konsum/forbrugs)situationer: FROHLICHE OSTERN/ GLÆDELIG PÅSKE!

torsdag den 13. april 2017

KUNSTPÅSKE 2017

Fotografi; Marie Troïka
LAD DIG INSPIRERE af dit yndlingskunstværk og mal det på dit æg denne påske. Æggene foroven er blandt andet inspireret af kunstnerne Magritte, Kandinsky, El Lissitsky og Andy Warhol. Men man kunne jo også lade sig inspirere af kunstnerne Malene Landgren (se mere her) eller Agnes Martin og deres 'æg' (se nedenfor). 

ER DU TRÆT AF AT MALE påskeæg, af at befinde dig i familiens skød - og trænger du til at komme uuuuddd, så er Malene Landgren aktuel på Kunstforeningen Gl. Strand i København med udstillingen Artistic Reality - der kan opleves frem til 28. maj.
Malene Landgreen: Cocoon Diamond Eeg. 
Agnes Martin:The Moment (Eeg), 1963

HERBERT BAYER

Herbert Bayer: Selvportræt, 1932.
Herbert Bayer: Glasøjne, 1928.
Herbert Bayer (1900-1985) var en østrigsk-født kunstner. Han var elev og blev sidenhen lærer på Bauhaus skolen i Dessau. Designede Det Universelle Alfabet (1925), og opfattes idag som ophavsmanden til moderne typografi. Men Bayer arbejdede - som alle Bauhaus elever og lærere - tværmedialt og designede møbler, malede murmalerier, fotograferede og skabte spændende fotomontager.
Herbert Bayer: det universelle alfabet (1925).
Bayer var gift med den amerikansk-fødte fotograf Irene Angela Hecht (1898-1991) fra 1925-28. Hun blev efter mødet med Bayer også elev på Bauhaus-skolen, og hun har formentlig hjulpet ham med at udvikle sit fotografi og de ret originale fotomontager. 
Herbert Bayer: The Lonely Metropolitan, 1932.

Fotomontage af Herbert Bayer, u.å.
På grund af det politiske klima emigrerede Bayer til USA i 1938, hvor han kom til at virke som designer og arkitekt. Han blev leder designafdelingen på The Container Coorporation of American i 1956. Men han holdt ikke op med at skabe kunstværker eller med at advokere for Bauhaus-skolen og dens arv.
Herbert Bayer: In search of times past. Fotomontage fra slutningen af 1950erne.
Herbert Bayer: Billions of powdered eggs,



lørdag den 8. april 2017

APRIL MÅNED

APRIL MÅNED er årets fjerde måned. I denne måned har 36 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (kunstnere der arbejder med skulpturer, maleri, fotografi, installationer og performance) fødselsdag
Maria Sibylla Merian: Forårsblomster i kinesisk vase, 1680.
Håndkoloreret ætsning fra The New Book of Flowers.1Mål: 2-13/16 x 8-3/8".
Trustees of the Natural History Museum, London.
Læs mere om kunstner fødselsdage i 2017: JANUAR, FEBRUAR, MARTS

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kvindelige kunstnere, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen. Men vi arbejder på at få alle med. Fordi vi mener at det er en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. Skriv hvis der er kunstnere der mangler på listen.

TILLYKKE TIL
(Listen opdateres løbende med billeder, henvisninger og aktuelle informationer)

1. APRIL:
Dan Flavin (1933-1996)
Amerikansk kunstner.

2. APRIL:
Max Ernst (1891-1976)
Tysk kunstner. Dadaist. Surrealist. Opfandt nye måder at producere billedkunst på.

Maria Sibylla Merian (1647-1717)
Tyskfødt botaniker og billedkunstner. I år er det 370 år siden at hun fødtes og 300 år siden at hun døde. I den anledning arrangeres udstillinger med hendes videnskabelige illustrationer mange steder i verden. Se en lille film med en af hendes bøger her. Også i Danmark findes en fin samling af hendes værker.

3. APRIL

4. APRIL:
Ferdinand du Puigaudeau (1864-1930)
 Fransk kunstner.
Ferdinand du Puigaudeau: Bretonne-kvinder med lampioner i Pont Avon.
Maurice de Vlaminck (1876-1958)
 Fransk kunstner. Fauvist.

5. APRIL:
Herbert Bayer (1900-1985)





Bayer var en østrigsk kunstner. Elev og sidenhen lærer på Bauhaus skolen i Dessau. Designede Det Universelle Alfabet (1925), og opfattes idag som ophavsmanden til moderne typografi. Men Bayer arbejdede - som alle Bauhaus elever og lærere - tværmedialt og designede møbler, malede murmalerier, fotograferede og skabte fotomontager. Se mere her

Jeanne Hébuterne (1898-1920)
Kunstinteresseret, talentfuld, model og muse for bla. Amedeo Modigliani.

Gustave Moureau (1826-1898)
Fransk kunstner. Symbolist.

6. APRIL:
Leonora Carrington (1917-2011)
Født i Storbritanien. Blev inspireret af surrealisme-udstillingen i London i 1937. Flygtede til Mexico i 1941 og levede der til sin død.

7. APRIL:
Gino Severini (1883-1966)
Italiensk kunstner. Futurist.

8. APRIL

9. APRIL:
Eadweard Muybridge (1830-1904)
Engelsk fotograf.

Victor Vasarely (1906-1987)
Ungarnsk kunstner. Med i gruppen omkring Galleri Denice René i Paris, sammen med bl.a. Auguste Herbin og Richard Mortensen.

10. APRIL:
Ben Nicholson (1894-1982)
Engelsk kunstner.

11. APRIL:
Gustav Vigeland (1869-1943)
Norsk kunstner. Billedhugger og træskærer.

12. APRIL:
Imogen Cuninghom (1883-1976)
Amerikansk kunstner. Fotograf.

Robert Delaunay (1885-1941)
Fransk kunstner. Grundlagde Orfismen sammen med Sonia Delaunay.

13. APRIL:
James Ensor (1860-1949)
Belgisk kunstner.

14. APRIL

15. APRIL:
Arschile Gorky (1904-1948)
Armensk-amerikansk kunstner

16. APRIL;
John Chamberlain (1927-2011)
Amerikansk kunstner.

Merce Cunningham (1919-2009)
Amerikansk koreograf, danser og performer.

Elisabeth Louise Vigée Le Brun (1755-1842)
Fransk kunstner. Malede især portrætter.

17. APRIL
Karen Blixen (1885-1962)
Dansk forfatter og billedkunstner.

18. APRIL:
Max Weber (1881-1961)
Beskæftigede sig især med maleri. beskrives som en "jødisk-amerikansk kunstner, født i Bialystock (idag polsk, dengang en del af det Russiske Kejserrige). Arbejdede kubistisk.
Max Weber: Den kinesiske restaurant (1915).
19. APRIL:
Fernando Botero (1932)
Columbiansk kunstner. Maler og billedhugger.

Ferdinand Cherval (1932)
Fransk postbud, der byggede et helt utænkeligt Palace Ideale. Var han gal eller genial?



20. APRIL:
Irene Lieblich (1923-2008)
Polsk-amerikansk billedkunstner.

Joan Miro (1893-1983)
Spansk kunstner. Surrealist.
Miro: Céci est la couleur de mes rêves, 1925. Metropolitan Museum.
Odilon Redon (1840-1916)
Fransk kunstner. Post-impressionist med stærke symbolske motiver.

21. APRIL

22. APRIL

23. APRIL:
Lee Miller (1907-1977)
Amerikansk kunstner. Fotograf.

Jais Nielsen (1885-1961)
Dansk kunstner. Maler.

24. APRIL

25. APRIL:
Karel Appel (1921-2006)
Nederlandsk kunstner. Medstifter af det internationale kunstner-samarbejde CoBrA.

Cy Twombly (1928-2011)
Amerikansk kunstner.

26. APRIL:
Pol Bury (1922-2005)
Belgisk kunstner. Deltog i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA.

27. APRIL

28. APRIL:
Yves Klein (1928-1962)
Fransk kunstner.

Hendrik Nicolaas Werkman (1882-1945)
Nederlandsk kunstner.
H. N. Werkman: Metro, 1929.
Mål: 64 x 50 cm. Fra Stedelijk Museum Amsterdam.
29. APRIL:
Frank Auerbach (1931)
Tysk-britisk kunstner.

Eva Besnyö (1910-2003)
Ungarnsk kunstner. Fotograf.

30. APRIL:
Luigi Russolo (1885-1947)
Italiensk kunstner. Futurist. Maler og komponist. 

Antonio Sant'Elia (1888-1916)

Italiensk kunstner. Futurist. Maler og komponist. 

tirsdag den 28. marts 2017

VITEBSK - Chagalls by i Rusland

Marc Chagall: Et Hus i Liozna, 1908.
VITEBSK ER EN BY I RUSLAND. Eller rettere i Hviderusland. Men den er ikke mere den by som den var før 2. Verdenskrig. Alligevel kender hele verden den gamle by, og vi ved hvordan den så ud dengang, fyldt med skæve bræddehuse i forskellige grå-brune nuancer. Og det ved vi på grund af en lang række malerier af kunstneren Marc Chagall.

Marc Chagall: Russisk Bryllup, 1909.
MARC CHAGALL er en af verdens mest kendte kunstnere. Hans malerier med mennesker og dyr der svæver frit i rummet uden hensyntagen til tyngdelov og perspektiv-lære, er nogle af de mest reproducerede, og hans på en gang naive, drømmeagtige og poetiske stil er højt elsket af de fleste.
Marc Chagall: Den afdøde - døden, 1908.
CHAGALL HAR SKABT scenografi og kostumer til komponisten Stravinskys Ildfuglen (1945), illustreret forfatteren Gogols De Døde Sjæle, La Fontaines Fabler og Det Gamle Testamente. han har desuden udført loftsmaleriet til operaen i Paris (1964), vægmalerier til Metropolitan Opera House (1966) i New York, glasmalerier til katedralen i Reims (1974) samt en mosaik i Chicago (1974). Alle disse opgaver er prestige-opgave, der kun gives til en SUPERKUNSTNER. Men Chagalls liv begyndte langt fra den internationale kunstscene og succes. Det begyndte i Vitebsk. 
Marc Chagall: Spillemanden, 1914.
I 1887, I BYEN VITEBSK, I HVIDERUSLAND, I EN FATTIG JØDISK FAMILIE kom Marc Chagall til verden. Vitebsk var dengang blot en landsby, og i den ældste og mest faldefærdige del af byen boede jøderne. Forældrene knoklede for at forsørge familien, men de var også ambitiøse på børnenes vegne, og det fortælles at Chagalls mor bestak skolelederen på en ikke-jødisk skole for at få Marc Chagall optaget der. Det var ellers således, at jøderne ikke måtte blande sig med ikke-jøder. Men Chagall blev uddannet, og blev kunstner. hans tidligste malerier er fra tiden i Vitebsk. Disse malerier viser livet, både hverdagen og højtiderne fra Vitebsk.
Marc Chagall: Gaden i Vitebsk, 1914.
FRA 1910 TIL 1914 BOEDE OG STUDEREDE Chagall i Paris. Men selvom han befandt sig midt i en moderne storby, fandt hans barndomsby alligevel vej til hans lærreder. I 1914 rejste han tilbage til Vitebsk for at gifte sig med sin barndomskæreste. Det var meningen at de sammen skulle flytte til Europa, men dette blev de forhindret i af 1. Vedenskrigs udbrud. Derfor findes der også en lang række malerier fra 1914 og frem til den russiske revolutions udbrud med motiver fra Vitebsk. 
Marc Chagall: Apoteket i Vitebsk, 1914.
IDAG SER DISSE BONDEHUSE PITTORESKE og charmerende ud. Og Chagalls malerier udstråler en ømhed overfor landsbyen, dens beboere og livet der. De giver et indblik både i det russiske og i det jødiske landsbyliv. Både ved bryllupper og begravelser spiller spillemanden på sin violin, og ja - spillemanden er blevet et særkende ved Chagalls portrætter af Vitebsk.
Marc Chagall: Spillemanden, 1913.
SPILLEMANDEN er et af Chagalls mest berømte motiver, og måske fordi det inspirerede til scenografien omkring den amerikanske opsætning af musicalen Spillemand på en tagryg. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af spillemanden, for det var et motiv Chagall benyttede mange gange.
Marc Chagall: Markedspladsen i Vitebsk, 1917.
CHAGALLS ANDRE BYSCENER fra Vitebsk er mindre kendte i en bredere offentlighed. Nogle af dem er realistiske, andre nærmest kubistiske. Nogle er naivistiske gengivelser, andre er eventyrlige, symbolske og drømmende med flyvende figurer i luften. Men alle har de det tilfælles, at Chagall kender motivet så godt, han behersker det, og derfor kan han udforske og lege med sin by i Rusland.
Marc Chagall: Hus i Vitebsk, 1914.

Marc Chagall: Det grå hus i Vitebsk, 1917.

Marc Chagall: Den røde port, 1915-20.
Marc Chagall: Landsbyscene i Vitebsk, 1914.
Marc Chagall: Det blå hus, 1917.
Marc Chagall: Regn, 1911




onsdag den 22. marts 2017

DANCING QUEEN - LAVINIA SCHULZ


I BEGYNDELSEN AF DET 20.ÅRHUNDREDE fandtes mange små kabaretter og teaterscener i Europas storbyer. På disse scener optrådte både Futuristerne og Dadaisterne. Og både Picasso og Chagall og mange andre kunstnere skabte kostumer og scenografier til ballet-forestillinger. I Tyskland skabte danseren og koreografen Lavinia Schulz (1896-1924) fantastiske, sprudlende, skulpturelle og særprægede kostumer. Hun var bl.a. inspireret af insekter og afrikanske masker.

I BERLIN SKABTE LOTHAR SCHREYER den ekspressionistiske teaterscene Stormbühne, hvor blandt andre Lavinia Schulz optrådte. Fra 1919 til 1921 ledede Schreyer Kampfbühne i Hamborg, og Schulz flyttede med, I 1921 hentede Walter Gropius (lederen af Bauhaus skolen i Weimar) Schreyer til Bauhaus for at lede teaterværkstedet. Schulz fulgte ikke med.
LAVINIA SCHULZ var dedikeret til dans og dansens verden. Hun skabte kostumerne til sig selv og sin partner Walter Holdt. Efter Hamborg dansede de på forskellige scener, og levede fra hånden til munden. de havde ingen formue, ejede ingen møbler, og var så opslugte af dans, at de begyndte kun at gå rundt i tricot, så de lige kunne springe ud i en dans, eller springe til i en forestilling. Det må have været et hårdt liv, og måske var der både alkohol og stoffer involveret. Det endte desværre tragisk med, at Schulz skød Holdt og derefter sig selv i 1924.

MEN HENDES FANTASIFULDE KOSTUMER lever stadig. I 2015 viste Schirn Kunsthalle en udstilling med alle de kvindelige kunstnere der var involveret i ekspressionismen, galleriet Storm og miljøet omkring (læs mere her). Lavinia Schulz var en af dem. Nedenfor kan du se flere af hendes kostumer: