onsdag den 27. august 2014

HVEM HAR ANSVARET?



På Højdevangens Skole på Amager findes – stadig – to af kunstneren Vilhelm Bjerke Petersens monumentale udsmykninger. De er tidstypiske, de er unikke, de er spændende - og de er desværre ved at forsvinde.  Vi spørger: Hvem har ansvaret?

Af Britt Christmas-Møller (malerikonservator, cand. scient. cons.) og Naja Pedersen (kunstformidler, cand. mag.)


På Højdevangens Skole på Amager findes den sidste af den surrealistiske kunstner Vilhelm Bjerke Petersens (1909-1957) offentligt tilgængelige udsmykninger i Danmark. Den er ikke i dramatisk forfald, men mere end firs års ubeskyttet tilværelse på en skole har naturligvis sat sit præg. Hvis ikke denne langsomme forvitring standses, forsvinder værket. Men en endnu værre trussel truer – glemsel. For eleverne ved ikke noget om udsmykningerne og et fåtal af lærerne ved noget om dem. Skolens ledelse har – naturligvis i disse tider – fokus rettet andre steder. Så derfor spørger vi, hvem har egentlig ansvaret for denne udsmykning? 

Udsmykningerne befinder sig på skolens hovedtrappe, på henholdsvis stueetage og 2. sal. Den er udført på stedet, hvor kunstneren og assistenter har malet med olie på lærred, der er limet fast på væggen. Derfor kan man ikke fjerne udsmykningen uden fare for ødelæggelse af væg eller billede. 

Udsmykningen på 2. sal blev malet først. Man ser en tagterrasse med en gruppe børn og voksne. Mod venstre ser man over byens tage og havnen, og mod højre over marker og enge. I luften ses flyvemaskiner, som flere af personerne spejder efter, og det er oplagt at tænke på Kastrup Lufthavn. En dreng har smidt skoletaske og bold. Han ser op i luften og peger mod flyvemaskinerne. I stueetagen vises scener, der bindes sammen af havet. Børn der leger i sand og vand. Fiskere hvis fisk sælges af fiskekoner og købes af husmødre. Oceandamperen der fører folk til og fra Danmark og forbinder landet med resten af verden. Bådene der transporterer varer til og fra havnen, hvor de lastes og fragtes af arbejdsmænd. Og drenge der fisker på molen. Aktiviteterne kan kun ses og beskrives hver for sig, men der er en sammenhæng.
Sammenhængen i stueetagen er børnenes leg, der begynder og slutter billedet. På anden sal er det også børn, nemlig en pige og en dreng der sidder og ser frem for sig med indadvendte triste blikke, der indrammer hovedbudskabet. Børnene ser ud til at have et behov for at få forklaret verden og få vist, at der er mange spændende ting i tilværelsen. De trænger til at få udvidet deres horisont og lære noget – på skolen – og blive som drengen der ser på flyvemaskinerne længere inde i billedet. Han er idealbarnet, optaget af både fysisk udfoldelse og moderne teknologi. Manden ved siden af ham ansporer og stimulerer måske interessen for flyvemaskinerne. I hvert fald er de sammen.
Vilhelm Bjerke Petersen arbejdede på udsmykningen af Højdevangens Skole fra 1932-39. Men ikke hele tiden, hvilket formentlig er årsagen til at det tog så lang tid at færdiggøre opgaven. Det tager ham fem år alene at male udsmykningen på 2. sal færdig. Han skriver tre bøger, opretter en kunstnergruppe (Linien) og to tidsskrifter (Linien og Konkretion) og bliver uvenner med det halve af kunstverdenen i Danmark. Herudover maler og udstiller han selv flittigt.

Bjerke Petersen var en kunstner med store visioner. Både for eleverne på skolen, for skolen, for kunsten – og for hele samfundet. I udsmykningen på Højdevangens Skole lader han et bestemt syn på undervisning og skole komme til syne. Hans udsmykning signalerer, at det er godt at komme i skole og lære nyt, men samtidig også at det er godt at have fritid og at lege – fordi det er godt at opdage verden. 

I udsmykningen på Højdevangens skole har Bjerke Petersen egentlig leveret, hvad man typisk ville forvente af et monumentalmaleri i 1930erne, nemlig det moderne menneske omgivet af teknologi , udvikling og fremskridt. Her i form af flyvemaskinerne, urbaniseringen af Amager/ Københavns opland samt kontakten med udlandet. Men hvor er så den surrealisme henne, som Bjerke Petersen er kendt for? Surrealismens form er der ikke, men det er dens indhold og idealer til gengæld: Mange forskellige perspektiver, mange forskellige blikretninger, mange forskellige oplevelser af verden på én gang. Kunstneren mener ikke, at det er de voksnes rolle at tage fantasi og drømme fra børnene, men at lade dem udforske og bygge nyt land, hvor de kan samle drøm og virkelighed, og de andre modsætninger i billedet: By/land, ung/gammel og mand/kvinde.

Bjerke Petersens vision er jo rystende aktuel. For den danske folkeskole er stadig præget af en masse modsætninger. Det er stadigvæk børnene, der drømmer og fantaserer, og de voksne der skal stimulere og vejlede. I børnenes verden i dag indgår nye modsætninger eksempelvis skole/fritid og virkelighed/virtuel verden. Vælger man at gå til kernen i udsmykningen på Højdevangens Skole, får man et billede der stadig er gyldigt. Et billede der kan være til inspiration for alle, der ser på det. Et billede der bør inddrages i undervisningen, ikke blot på Højdevangens Skole, men på alle skoler. Og en udsmykning der bør reddes fra glemsel og forvitring – og bevares for eftertiden. Men hvem har ansvaret? 
Det er jo sådan, at udsmykninger ikke kan fredes alene. Bygningerne de ’bor’ i skal fredes, for at udsmykningerne kan blive fredede. Og da ældre skolebygninger som eksempelvis Højdevangens Skole i dag på ingen måde lever op til moderne undervisningskrav, er man naturligvis ikke interesserede i at frede skolebygningerne. Tværtimod, står netop Højdevangens Skole overfor en gennemgribende renovering. Heldigvis (!) betyder manglende finansiering at udsmykningerne ikke fjernes. I denne omgang. Men, hvem passer egentlig på ikke blot disse men alle udsmykninger på danske skoler? Hvem sikrer, at de holdes ved lige, dokumenteres, aktualiseres og inddrages i undervisningen? Og hvem er advokat for udsmykningerne i forbindelse med renoveringer, udvidelser og moderniseringer?
Svaret er: ikke nogen. Der er penge til modernisering, men ikke til restaurering – og det er kortsigtet. En bygning kan gøres tidssvarende, men det kan en betydning også. Hvorfor er det, at bygninger reduceres til funktion, mens udsmykninger reduceres til stil? Bygninger har også stil, ligesom udsmykninger også har en funktion. I dette tilfælde er funktionen, at udpege at man kan have mange forskellige holdninger over for en teknologisk verden og at disse alle sammen er vigtige. Det er et budskab, der lige så godt kan bruges til undervisningsformål som skolebygningen selv kan. Det er et budskab, som alle der har et ansvar – bygherren, skoleborgmesteren, kulturborgmesteren - burde føle sig ansvarlig for.