torsdag den 23. februar 2017

Kazimir Malevich: Morning in the village after the snowstorm,1913.
KØBENHAVN KOMMER NÆPPE til - imorgen - at se ud som byen på dette snefyldte maleri af Kazimir Malevich (1878-1935), Der er sne allevegne: På træerne, på hustagene, mellem husene, langs vejene, og på vejen som de to varmtklædte personer bevæger sig henad. De er varmt klædte på, formentlig med mange lag af tøj.Som to kæmpestore bylter kæmper de sig gennem de hvide snemasser.   I hænderne bærer de beholdere. Måske skal de malke, eller måske har de lige gjodt det. For enden af deres vej kan man se en person der trækker er vogn, måske en kane. Fra alle hustagene stiger røgen op.

ER DER EN SOCIAL BEVIDSTHED i dette maleri? Næppe. Landbefolkningen kæmper med vejret og det er sikkert slidsomt arbejde, men er det uretfærdigt? Malevich har været optaget af farver og figurer. Der er en enkel farveholdning i maleriet domineret af den hvide, den blå og den røde. Figurerne er geometriserede. Figuren til vestre består tilnærmelsesvis af tre kegler, og havde de været grønnee havde det været et grantræ.

MALLERIET ER ET EKSEMPEL PÅ Malevichs kubo-futuristiske periode. Malevich og mange af hans samtidige russiske kunstnerkolleger var optaget af det russiske bondeliv, almuestilen og alt folkloristisk. De søgte ind til noget ægte russisk i deres kunst. Man kan sige at der ikke var noget moderne over deres motiver af landbefolkningen, men der er dynamik og bevægelse i malerierne, selvom figurerne hos Malevich virker så kluntede og er så geometriserede. Man kan godt se hvad de forestiller, selvom geometriseringen er et skridt i retning mod det abstrakte, som Malevich senere i sin karriere arbejdede med det non-figurative og idag primært kendes for denne del af sit virke. Men det er emnet for en anden Kunsthistorie.

mandag den 20. februar 2017

FEBRUAR

Piet Mondrian. 1921.
FEBRUAR MÅNED er årets anden måned. I Februar 2017 fejrer vi 100-året for den nederlandske avantgardebevægelse De Stijl. Det er også i denne måned at fejringen af 100-året for den russiske avantgarde begynder med udstillinger i blandt andet London og New York. Herudover har 48 internationalt anerkendte kunstnere fødselsdag i netop denne måned

HVORFOR OVERHOVEDET BESKÆFTIGE SIG MED KUNSTNERNES FØDSELSDAG? I princippet kan man jo være fuldstændigt ligeglad med, hvornår en kunstner er født....medmindre man går op i stjernetegn og horoskoper - me den slags beflitter vi os ikke med på KUNSTHISTORIER. Kunstnerens fødselsdato fortæller intet om kunstneren eller hendes/ hans værker. Men kunstnernes fødselsdag eller fødselsår kan være årsag til eller falde sammen med og forklare nye udstillinger, nye udgivelser eller endda nye film om dem og deres værker. Desuden er det en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. 

TILLYKKE TIL
(Listen opdateres løbende med aktuelle informationer)


1. FEBRUAR:
Takashi Murakami (1962)
Japansk kunstner.

2. FEBRUAR: 
Faith Ringgold: Street Story Quilt, (1964).







Faith Ringgold (1930)
Amerikansk kunstner.

Norman Rockwell: The Problem we all live with (1964)
3. FEBRUAR:
Gillian Ayres (1930)
Britisk kunstner.

Isaac Israëls (1865-1943)
Nederlandsk kunstner.

Stellan Mörner (1896-1979)
Svensk kunstner.

Norman Rockwell (1894-1978)
Amerikansk kunstner.

4. FEBRUAR:
Fernand Leger (1881-1955)
Fransk kunstner.

Manuel Alvarez Bravo (1902-2002)
Mexikansk kunstner.

5. FEBRUAR

6. FEBRUAR

Wilhelm freddie: Monument, 1937.
7. FEBRUAR:
Wilhelm Freddie (1909-1995)
Dansk kunstner. Arbejdede surrealistisk. Fik flere gange beslaglagt sine værker af politiet og toldvæsenet med den begrundelse af de var pornografiske.




8. FEBRUAR:
Franz Marc (1880-1916)
Tysk kunstner. Sammen med Vasilij Kandinsky og Gabriele Münter medlem af den ekspressionistiske kunstnergruppe Der Blaue Reiter (1911-1914). Marc døde som soldat under 1. Verdenskrig.


Paula Modersohn-Becker: Young Girl with Baby








Paula Modersohn-Becker (1876-1907)
Tysk kunstner. Modersohn-Beckers stil er ekspressionistisk.

John Ruskin (1819-1900)
Britisk kunstner.

9. FEBRUAR:
Robert Morris (1931)
Amerikansk kunstner

Gerhard Richter (1932)
Tysk kunstner

10. FEBRUAR:
John Kørner (1967)
Dansk maler.

Atsuko Tanaka: Electric dress, 1956.

Atsuko Tanaka (1932-2005)
Japansk kunstner (Gutai).

Niels Lergaard (1893-1982)
Dansk kunstner.

11. FEBRUAR
Gunnar Westman (1915-1985)
Dansk kunstner .

12. FEBRUAR:
Eugene Atget (1857-1927)
Fransk fotograf.

Max Beckman (1884-1950)
Tysk kunstner.

Joan Mitchell (1925)
Amerikansk kunstner.


13. FEBRUAR:
Grant Wood: Spring Turning (1936).
Oil on masonite, 18x40 inches. Reynolda House Museum.






Grant Wood (1891-1942)
Amerikansk maler.

14. FEBRUAR:
Marie Vorobieff (1892-1984)
Russisk kunstner.

15. FEBRUAR:

Olafur Eliason (1967)
Dansk-islandsk kunstner.

Erik Thommesen (1916-2008)

Dansk billedhugger. Autodidakt. Medlem af kunstnersammenslutningen Høst der deltog i det internationale kunstsamarbejde CoBrA. 

16. FEBRUAR:
Armand Guillaumin (1841-1927)
Fransk maler.

17. FEBRUAR

18. FEBRUAR:
Wallace Berman (1926-1976)
Amerikansk kunstner.

Max Klinger (1857-1920)
Tysk kunstner.

Henri Laurens (1885-1954)
Fransk Kunstner.

Yoko Ono (1933)
Japansk kunstner. Læs mere om Yoko Ono her.


Gabriele Münter:
Return from shopping (in the Streetcar), 1908/9.

19. FEBRUAR:
Brancusi (1876-1957)
Rumænsk kunstner.

Gabriele Münter (1877-1962)
Tysk ekspressionistisk kunstner. Medlem af kunstnergruppen Der Blaue Reiter (1911-1914). Læs mere om Münter her.

Lucio Fontana (1899-1968)
Italiensk kunstner.

André Breton (1896-1966)
Fransk digter og kunstteoretiker med stor interesse for billedkunst. Leder af den Surrealistiske kunstnergruppe i Paris fra 1924. Skrev blandt andet det Surrealistiske Manifest i 1924.


20. FEBRUAR:
Ansel Adams (1902-1984)
Amerikansk fotograf. Se film med Adams, hvor han forklarer sin opfattelse af fotografi her.

Jarl Eklund (1876-1962)
Svensk kunstner.

21. FEBRUAR

22. FEBRUAR

23. FEBRUAR:
Samuel Joensen-Mikines (1906-1979)
Færøsk kunstner.

John Latham (1921-2006)
Britisk kunstner, født i Zambia.

Kazimir Malevitj (1878-1935)
Russisk kunstner.

24. FEBRUAR:
Winslow Homer: The Gulf Stream (1899).
 Oil on canvas. Metropolitan Museum of Art, NYC.







Winslow Homer (1836-1910)
Nordamerikansk maler. Læs mere om Homer her.

Richard Hamilton (1922-2011)
Britisk maler.

25. FEBRUAR:
Alice Bailly (1892-1938)
Schweizisk kunstner.

Angèle DelaSalle (1867-1912)
Fransk kunstner.

Martin Kippenberger (1953-1997)
Tysk kunstner.
Renoir: Luncheon of the Boating Party, 1881.
Phillips Collection, Washington DC








Pierre-August Renoir (1841-1919)
Fransk impressionistisk kunstner.

26. FEBRUAR:
Honoré Daumier (1808-1879)
Fransk kunstner.

Hildo Krop (1884-1970)
Nederlansk kunstner, der har skabt de mest fantastiske skulpturer. Hans skulpturer pryder flere af Amsterdams broer.

27. FEBRUAR:
Marino Marini (1901-1980)
Italiensk billedkunstner.

28. FEBRUAR

søndag den 19. februar 2017

Kunstner JANNIS KOUNELLIS

Jannis Kounellis: Senza Titolo, 1988. (Ikke fra Louisians samling!)
I 2008 SKREV JEG BOGEN "Den store tommelfinger og andre kunstværker for børn og deres voksne" for museet Louisiana. I bogen skriver jeg om udvalgte kunstværker i Louisianas samling, og et af disse værker er skabt af nyligt afdøde kunstner Jannis Kounellis (1936-2017).

'SENZA TITOLO' betyder Uden Titel på italiensk. Kounellis udførte serier af disse værker, der alle havde det tilfælles at de var sammensat af ting/ materialer og lignede skulpturer eller relieffer. Men Kounellis fastholdt at de var malerier. Og på samme måde som et maleri ofte er en firkant beklædt med stof og med en rammerundt om, består Kounellis malerier også af en firkant, af stof og af rammer. Men materialerne er anderledes. Hos Kounellis udgøres firkanten af en stålplade, stoffet er sække fyldt med f.eks. kul og rammerne er metalbjælker placeret vertikalt i billedfladen, hvor de fastholder sækkene.

KOUNELLIS BLEV FØDT I DEN GRÆSKE HAVNEBY PIRÆUS, og materialerne i hans værker kan minde om de materialer der blev brugt i havnebyer i gamle dage: stål og jern, kul og sække. Kounnellis maleri handler om de materialer der blev brugt i havnen, samtidig med at disse materialer er hvad han laver maleriet af. Og materialerne er ikke brugt op, så de kan stadig benyttes til enten at bliv brugt i havnen eller til at skabe et nyt kunstværk med. Det er præcis dette Kounellis vil fortælle os om: Alt kan bruges til noget andet og alt kan bruges til at skabe kunst med - og hvis vi vil se det, kan alt være kunst:
 I don't want to delve into the past for archeological pleasure - though it could have been that - but because the past has a reality which conditions us deep down. Then if you bring it slowly to the surface, it's full of possibilities.

"Den store tommelfinger og andre kunstværker for børn og deres voksne" (Louisiana, 2008) sælges på Louisiana Museum for Moderne Kunst.

søndag den 12. februar 2017

DRØMMEN OM AT ÆNDRE VERDEN

Kuzma Petrov-Vodkin: Bathing of a Red Horse (1912). Olie på lærred, måler 180 x 186 cm. Tillhører Tretyakov Gallery.
I LONDON KAN MAN NETOP NU OPLEVE UDSTILLINGEN REVOLUTION: Russian Art 1917-32 på Royal Academy of Art. På udstillingen kan man se værker af kunstnere som Chagall. Malevich og Rodchenko. Kunstnere der alle var optaget af drømmen om at skabe et nyt russisk samfund med revolutionen i 1917. Men også kunstnere for hvem prisen blev høj. Chagall var den første der forlod landet i 1922. Malevich blev betragtet som en borgerlig kunstner, fald i unåde, blev afhørt af det hemmelige politi flere gange og døde som en uønsket kunstner i sit hjemland. I 1931 faldt Rodchenko i unåde, men han 'overlevede' kunstnerisk ved at skifte til fotografiet. Men Kuzma Petrov-Vodkin, der også er med på udstillingen i London, faldt ikke i egentlig unåde. hans værker var genstand for store diskussioner både før og efter revolutionen, men han klarede sig. Petrov-Vodkin er ikke kendt i en dansk sammenhæng, men kendt nok til at skaberne bag Familien Simpson har genskabt et af han værker med de kendte Simpson-figurer (se her).

I MALERIET Bathing of a red Horse ses forrest en rød hest og en nøgen dreng. Bag dem er der vand, hvor to andre nøgne drenge bader to andre heste. Øverst i baggrunden ses en rød strandbred og grønne buske. Det er en art paradis vi ser, eller ihvert fald et landskab uspoleret af moderne tider. Drengene har kontrol over og styr på hestene,som de slet ikke virker bange for på trods af at dyrene er større og stærkere end dem,

PERSPEKTIVET ER SJOVT, for det ser ud som om hest og rytter i forgrunden er højt oppe, og landskabet bag dem er langt nede, men samtidig kan vi se hvordan vandet bevæger sig omkring hestens ene løftede hov. Kuzma Petrov-Vodkin (1878-1939) var blandt andet kendt for netop denne måde - med et 'sfærisk perspektiv' - at komponere sine malerier. Vi ser ikke kun en badescene, men nærmest også hele jordens drejning i billedet. Udover at være oplært i russisk ikonmaleri, havde Petrov-Vodkin også studeret italiensk fresco-maleri. Hvilket bl.a. kom ham tilgode da han fik opgaven at portrættere den afdøde Lenin i 1924.
Kuzma Petrov-Vodkin: By Lenins Coffin, 1924. Tretyakov Gallery.
KUZMA PETROV-VODKIN har ikke malet en bestemt hest eller en bestemt dreng. Han har malet ideen om en dreng, der rider en rød hest ud i vandet. I modsætning til Valentin Serovs maleri Bathing of a horse fra 1905. Figurerne er næsten identitske, men stilen og kompositionen er væsentligt mere impressionistisk med sollyset der reflekteres i både vand og hestens skind.
Valentin Serov: Bathing of a Horse (1905)
PETROV-VODKINS MALERI er symbolsk. Det viser ungdom (drengen) og styrke (hesten) og drømmen om at ændre noget. Når man bader, vasker man snavset og fortiden væk, man renser sig og bliver klar til fremtiden og til nyt skidt. Maleriet er fra 1912 og på dette tidspunkt var der store uoverenstemmelser mellem måden Rusland blev ledet på og befolkningens ønsker. Mange ønskede at ændre det russiske samfund, så det blev mere retfærdigt, men turde ikke sige det åbent. "Bathing of a Red Horse" viser dette ønske på en måde, så det både kan være et billede der bare viser en rød hest der bliver badet, men samtidig kan forstås som et ønske om at ændre samfundet. I 1917 udbrød der revolution i Rusland, og drømmen om en samfundsændring blev til en virkelig mulighed.

LÆS MERE:
Fra Royal Academy of Art, læs her