onsdag den 30. november 2016

MER GABRIELE MÜNTER

Vassily Kandinsky: Gabriele Münter og Marianne Werefkin. (1910).
VASSILY KANDINSKY malede i 1920 dette interieur med to kvinder på en sofa. den ene kvinde er kunstneren Marianne von Werefkin, og den anden er Gabriele Münter. Münter og Kandinsky dannede par både professionelt og privat frem til 1. Verdenskrigs udbrød, hvor han tog tilbage til Rusland og sin hustru og familie der.

GABRIELE MÜNTER VAR EN LIGESÅ GRUNDLÆGGENDE KUNSTNER for Der Blaue Reiter som Frans Marc og Kandinsky. Alligevel overses hun oftest i litteraturen om Der Blaue Reiter, eller hun nævnes som en biperson. Men i 2017 vises - endelig - den største soloudstilling med Gabriele Münter på Lenbachhaus. Rygterne vil vide, at udstillingen senere kommer til Danmark.


LÆS OGSÅ:
GABRIELE MÜNTER OG BØRNETEGNINGERNE
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

tirsdag den 29. november 2016

MONETS HØSTAKKE OG KANDINSKY

Vassily Kandinsky: Komposition V, 1911
EFTER AUKTIONEN HOS CHRISTIES I NEW YORK den 17. november ved vi, at den nye ejer af Monets maleri af en høstak har betalt millioner for det. Men er det et kunstværks værdi? Det vides ikke om ejeren vil lade billedet cirkulere i offentligheden eller om det bliver udstillet i et privat hjem. Men ligger værdien af dette maleri ikke netop i, at det bliver set af mange mennesker, og måske kommer til at påvirke dem?

Claude Monet: Hvide snedækkede høstakke, 1890-91.

VI VED AT NETOP MONETS HØSTAKKE påvirkede en anden kunstner til at udvikle en helt ny retning indenfor kunsten en retning væk fra objektet mod det non-figurative. Denne kunstners navn var Vassily Kandinsky (1866-1944. Kandinsky var født i Rusland, og så i 1896 en udstilling med Claude Monets Høstakke i Skt. Petersborg. Kandinsky har fortalt følgende om sin oplevelse af Monets malerie rpå denne udstilling:
"Det var udstillingskataloget der fortalte mig at det var en høstak. Jeg kunne ikke selv se det. Denne ikke-genkendelse var smertefuld for mig. Jeg besluttede at kunstneren ikke havde ret til at male så utydeligt. Jeg følte at maleriets objekt manglede. Og jeg oplevede til min store overraskelse og forvirring at dette maleri ikke alene havde grebet mig, det krøb uafrysteligt ind i min hukommelse. Det at male fik pludselig en eventyrlig kraft og rigdom." (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)  
Claude Monet: Høstakke i solnedgang, 1890-91
KANDINSKY OPFATTEDE HØSTAKKENE som abstrakte billeder. De provokerede ham og de inspirerede ham til sammen med kunstnerne Gabriele Münter og Frans Marc at udvikle ekspressionismen, og danne kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). Et af karakteristikaerne ved deres ekspressionistiske stil var netp de farver de benyttede. Og Kandinsky fortæller om Monets farver:
"Hvad der pludselig stod klart for mig var (farve-)palettens uventede kraftfulde betydning, en betydning jeg ikke havde forstået før og der overgik mine vildeste drømme". (citat af V. Kandinsky, oversat af Kunsthistorier)
Claude Monet: Høstak, sol i tåge. 1890-91.
DE EKSPRESSIONISTISKE KUNSTNERE brugte antinaturalistiske farver. De satte farverne sammen på en anden måde en man tidligere havde gjort, og de fik farverne til både at dirre og skurre og blive selvlysende. Og for Kandinskys vedkommende skyldtes det altsammen Monet og hans serie af høstakke.
Vassily Kandinsky: Efterår studie nær Oberau, 1908
Vassily Kandinsky: Bjerglandskab med kirke, 1910.

LÆS OGSÅ:
EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER
CLAUDE MONETS HØSTAKKE

CLAUDE MONETS HØSTAKKE

Claude Monet: Meule, 1891.
CLAUDE MONETS HØSTAKKE er højaktuelle af to årsager. Den ene årsag er at tre af hans malerier med dette motiv kan ses netop nu på Ordrupgaard Museet, og har du ikke allerede set udstillingen MONET - ud af impressionismen, så skynd dig for sidste dag er 4. december 2016. Den anden årsag til at Monet er så aktuel er, at netop dette maleri af denne høstak 17. november blev solgt for $81,4 millioner dollars på Christies auktion i New York. Man kan læse mere om auktionen her. Desuden vil det måske interessere noget at det 14. november var 176 år siden at Monet blev født.

DENNE HØSTAK MALEDE den franske maler Claude Monet (1840-1926) i 1891. Der findes 25 versioner af dette motiv, som Monet undersøgte på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider. Man kan kalde det for en serie af malerier med det samme motiv. Monet var ikke optaget af at male høstakken, så den lignede en høstak. Han var impressionist og ville male det han så, og især de farver han så. Og hvis det betød, at vi der ser på hans billeder ikke kan/ se hvad det forestiller, så er det vores problem. Han malede hvad han så.

HØSTAKKEN FRA MEULE er fra 1891. Den er nærmest selvlysende og antinaturalistisk i farverne. Malerierne af høstakkene var den første serie Monet arbejdede på, hvor han vitterligt gentog motivet primært med fokus på lysets omskiftelighed. Han malede tre høstakke efter høsten i 1888, og igen efter høsten i 1890-91. Man kan læse mere om Monets høstakke her.

PÅ ORDRUPGAARDs MONET-UDSTILLING viser de hvordan Monet arbejdede med serier, og de viser også hvordan det arbejde på en måde førte Monet væk fra det impressionistiske over mod det abstrakte. Monets fokus på lys og farver og spejlinger ophæver visse steder i malerierne forbindelsen til virkeligheden. Og det kan man se på Ordrupgaard frem til den 4. december.


LÆS OGSÅ:
MONETS HØSTAKKE DET ER DA FOR BØRN
MONET BRØD BANER

fredag den 25. november 2016

EFTER BLACK FRIDAY - MED FAVNEN FULD AF PAKKER

Return from Shopping (In The Streetcar), Gabriele Münter, 1908/09
DET AMERIKANSKE FÆNOMEN BLACK FRIDAY er kommet til Danmark åbenbart for at blive. Det fænomen kendte den tyske kunstner Gabriele Münter (1877-1962) intet til. Men hendes fine maleri På vej hjem fra indkøb fra 1908/09 viser netop en siddende kvindes pakke-læssede favn. Vi kan gå ud fra at hun har været ude at shoppe, og stadig ikke er kommet hjem. Hun har stadig handsker på og holder også om en blomst og i sin taske.

MÜNTER VISER os ikke kvindens hoved eller fødder eller omgivelser i dette maleri. Motivet er dristigt beskåret og fokuserer kun på det allervigtigste - indkøbene i kvindens skød. Når motivet er så beskåret, er det naturligvis farverne der er i centrum. Den mørkeblå kjole er baggrunden for pakkernes rosa og grønne og lysere blå farver. Oveni er der den balancerede omslutning af pakkerne af taskens gule blomst (forneden) og plantens røde blomst (foroven).

GABRIELE MÜNTER var sammen med Vassily Kandinsky og Frans Marc med til at grundlægge kunstnergrupperingen Der Blaue Reiter (1911-1914). De udviklede i denne periode en stærkt ekspressionistisk stil kendetegnet ved meget synlige penselstrøg, brugen af anti-naturalistiske farver og en stærk fladeorientering. I dette maleri, malet tidligere end Blaue Reiter-perioden, kan man se at Münter også maler lidt naivistisk. Vi kan se hvad det forestiller, men det er ikke en fotografisk gengivelse af virkeligheden.

DET EKSPRESSIONISTISKE slap aldrig sit tag i Münter, på trods af at gruppen opløstes ved 1. Verdenskrigs begyndelse, Kandinsky rejste tilbage til sit hjemland Rusland og Frans Marc døde som soldat i krigen. Münter blev og blev ved med at male.

mandag den 14. november 2016

MONET BRØD BANER

MÅSKE ER DU IKKE TIL ÅKANDER! Måske er du blevet så overlæsset med kagedåser, forklæder og notesbøger smykket af Claude Monets studier af lys og natur, at du får det dårligt ved tanken om mere. Måske har du endda været i hans hus i Giverny og set haven med den japanske bro, og blomsterne, der både blomstrer indenfor og udenfor murene.

DERFOR MENER DU IKKE at du er målgruppen for Orddrupgaardsamlingens store Claude Monet-udstilling Ud af impressionismen. Men det er du. For det er en imponerende udstilling, med malerier fra hele verden samlet på et sted. Og det er rigtig gode værker, der hver især er imponerende at se på i virkeligheden. For når man skærer al merchandisen væk, var Claude Monet (1840-1926) en banebrydende kunstner.

UDSTILLINGENS FOKUS er på Claude Monets motivserier, der af mange opfattes som hans vej mod det abstrakte. Monet  maler bl.a. popler, høstakke og Katedralen i Rouen i alle slags vejrlig og årstider, og derfor i alle slags belysninger. Disse gentagelser, særligt af høstakkene og katedralen, kan minde en moderne betragter om Andy Warhols Marylin Monroe-serie. Blot er Monets værker ikke tryk men malerier udført på stedet.

NÅR NU FOKUS ER PÅ SERIERNE, kan man godt ærgre sig over at det ikke er lykkedes at få flere popler og høstakke og katedraler med på udstillingen. Men man kan også lade være med at ærgre sig. For kystlandskaberne i begyndelsen af udstillingen er så svimlende og imponerende, at de nærmest i sig selv er en udstilling. Og i udstillingens anden halvdel er der seks store London broer, der også er et fantastisk skue.

OG SKULLE MAN VÆRE TIL ÅKANDER, er der også et par stykker af dem, samt partier fra haven. Så tag endelig ud til impressionismen på Ordrupgaard - det er bestemt en rejse værd! Og ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at se så mange Monet'er i DK igen. Udstillingen varer til 4. december 2016.

Læs mere om udstillingen her

søndag den 6. november 2016

LEGENDEN OM SANKT HUBERTUS

I ANLEDNING AF DAGENS HUBERTUS JAGT I DYREHAVEN BRINGES her dele af den franske kunstner Maurice Denis (1870-1943) smukt udførte udsmykningsopgave fra 1897. Bestillingen kom fra politikeren Baron Denys Cochin, og opgaven gik ud på at udsmykke hans kontor.

DENIS VAR TROENDE KATOLIK, og ønskede at genoplive det religiøse maleri. Temaet han valgte til denne hans første store udsmykningsopgave var legenden om St Hubertus og kristi kors der under jagten viser sig mellem geviret på en hjort. Hubertus er jagtens skytsengel.

I 1890 UDTALTE Maurice Denis følgende om maleri:
"Husk at et billede - før det bliver en stridshest eller en nøgen kvinde eller en anekdote - i alt væsentligt er en glat overflade dækket med farver, der er samlet i en vis orden


lørdag den 5. november 2016

FOR OS DER HOLDER AF HVERDAGEN - Henry Heerup

Henry Heerup: Vanløsemadonna (1934), olie på lærred, 171,6 x 115 cm. KUNSTEN Ålborg.
MIN BEDSTEMOR BLEV FØDT 4. NOVEMBER 1907, og jeg har altid forbundet hende med maleriet Vanløsemadonna (1934) af Henry Heerup - blot burde det have heddet "Bagsværdmadonna". Min bedstemor blev mor til seks børn og bedstemor til 12 børnebørn. Jeg har ikke tal på, hvor mange svigerbørn hun fik, da der var en del eks'er. Men hjemmet i Pøbelkrogen var altid åbent for og fyldt med familiemedlemmer og der var altid kaffe til alle. Derfor var hun også en Madam Blå.

DEN EMALJEREDE KAFFEKANDE MADAM BLÅ er en figur, der er gennemgående i Henry Heerups  æuvre både som materiale, som motiv og som symbol. I flere af Heerups skraldeskulpturer indgår madam blå-kaffekander eller dele af dem, og de symboliserer gæstfrihed. Kaffekanden har også fundet vej ind i malerierne, bl.a. i Kaffekandetrolden. Kvinden i Vanløsemadonna er iklædt en blå arbejdskittel, og er dermed også en Madam Blå.

HENRY HEERUP (1907-1993) hylder og forgylder i Vanløsemadonna hverdagens heltinde - hende som Osvald Helmuth også synger om i "konen, kællingen og madammen" - husmoderen. Heerup har malet baggrunden med brede gul/orange vertikale strøg, som en madonna-skikkelse præsenteret i en religiøs sammenhæng ville have en gylden glorie.
Henry Heerup: Træskomanden (1936), olie på lærred. Henry Heerup Museet.
AT FREMHÆVE OG OPHØJE hverdagen var en gennemgående strategi i Heerups æuvre. Lige fra den korsfæstede mumificerede Rotte i begyndelsen af 1930erne, forstod han at fremhæve det almindelige - det vi alle kender - og placere det i en kunst sammenhæng. Eller rettere han så dobbeltheden i hverdagsgenstanden og formåede at trække det frem. Et andet eksempel på dette er tæppebankeren, som jo er et redskab der brugtes til at gøre tæppe rene med, men som samtidig har det smukkeste arabesk-lignende mønster, der minder om mønstret på Jellingestenen.

SKØNT HENRY HEERUP og min bedstemor blev født det samme år, og begge levede i København og omegn, mødte de aldrig hinanden. Min bedstemor havde travlt med at få hverdagen til at køre. Og når hun skulle have en pause fra hverdagen, var det ikke i billedkunsten hun fandt den, men i litteraturen, Så satte hun sig - midt imellem madlavning, tøjvask, rengøring, og børneopdragelsen - i sin stol og læste det nyeste nye.

MIN BEDSTEMOR var ikke religiøs, og hun ville bestemt ikke bryde sig om at blive fremhævet (man skal jo ikke føre sig frem), og slet ikke i et kristent motiv (jomfru Maria med Jesus-barnet). Men Heerup har 'pillet' det religiøse ud og gjordt motivet til et verdsligt motiv. Han har portrætteret sin egen hustru (Mille) og deres søn (Ole). Men det fantastiske er at billedet også hæver sig over kunstnerens personlige og biografiske fortælling - og kan blive et billede på og en hyldest til alle husmødre. Det er denne særlige kvalitet ved maleriet der betyder, at jeg kan forbinde det med min personlige familiefortælling og min bedstemor. For min bedstemor var en rigtig hverdagsmadonna.