tirsdag den 28. marts 2017

VITEBSK - Chagalls by i Rusland

Marc Chagall: Et Hus i Liozna, 1908.
VITEBSK ER EN BY I RUSLAND. Eller rettere i Hviderusland. Men den er ikke mere den by som den var før 2. Verdenskrig. Alligevel kender hele verden den gamle by, og vi ved hvordan den så ud dengang, fyldt med skæve bræddehuse i forskellige grå-brune nuancer. Og det ved vi på grund af en lang række malerier af kunstneren Marc Chagall.

Marc Chagall: Russisk Bryllup, 1909.
MARC CHAGALL er en af verdens mest kendte kunstnere. Hans malerier med mennesker og dyr der svæver frit i rummet uden hensyntagen til tyngdelov og perspektiv-lære, er nogle af de mest reproducerede, og hans på en gang naive, drømmeagtige og poetiske stil er højt elsket af de fleste.
Marc Chagall: Den afdøde - døden, 1908.
CHAGALL HAR SKABT scenografi og kostumer til komponisten Stravinskys Ildfuglen (1945), illustreret forfatteren Gogols De Døde Sjæle, La Fontaines Fabler og Det Gamle Testamente. han har desuden udført loftsmaleriet til operaen i Paris (1964), vægmalerier til Metropolitan Opera House (1966) i New York, glasmalerier til katedralen i Reims (1974) samt en mosaik i Chicago (1974). Alle disse opgaver er prestige-opgave, der kun gives til en SUPERKUNSTNER. Men Chagalls liv begyndte langt fra den internationale kunstscene og succes. Det begyndte i Vitebsk. 
Marc Chagall: Spillemanden, 1914.
I 1887, I BYEN VITEBSK, I HVIDERUSLAND, I EN FATTIG JØDISK FAMILIE kom Marc Chagall til verden. Vitebsk var dengang blot en landsby, og i den ældste og mest faldefærdige del af byen boede jøderne. Forældrene knoklede for at forsørge familien, men de var også ambitiøse på børnenes vegne, og det fortælles at Chagalls mor bestak skolelederen på en ikke-jødisk skole for at få Marc Chagall optaget der. Det var ellers således, at jøderne ikke måtte blande sig med ikke-jøder. Men Chagall blev uddannet, og blev kunstner. hans tidligste malerier er fra tiden i Vitebsk. Disse malerier viser livet, både hverdagen og højtiderne fra Vitebsk.
Marc Chagall: Gaden i Vitebsk, 1914.
FRA 1910 TIL 1914 BOEDE OG STUDEREDE Chagall i Paris. Men selvom han befandt sig midt i en moderne storby, fandt hans barndomsby alligevel vej til hans lærreder. I 1914 rejste han tilbage til Vitebsk for at gifte sig med sin barndomskæreste. Det var meningen at de sammen skulle flytte til Europa, men dette blev de forhindret i af 1. Vedenskrigs udbrud. Derfor findes der også en lang række malerier fra 1914 og frem til den russiske revolutions udbrud med motiver fra Vitebsk. 
Marc Chagall: Apoteket i Vitebsk, 1914.
IDAG SER DISSE BONDEHUSE PITTORESKE og charmerende ud. Og Chagalls malerier udstråler en ømhed overfor landsbyen, dens beboere og livet der. De giver et indblik både i det russiske og i det jødiske landsbyliv. Både ved bryllupper og begravelser spiller spillemanden på sin violin, og ja - spillemanden er blevet et særkende ved Chagalls portrætter af Vitebsk.
Marc Chagall: Spillemanden, 1913.
SPILLEMANDEN er et af Chagalls mest berømte motiver, og måske fordi det inspirerede til scenografien omkring den amerikanske opsætning af musicalen Spillemand på en tagryg. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af spillemanden, for det var et motiv Chagall benyttede mange gange.
Marc Chagall: Markedspladsen i Vitebsk, 1917.
CHAGALLS ANDRE BYSCENER fra Vitebsk er mindre kendte i en bredere offentlighed. Nogle af dem er realistiske, andre nærmest kubistiske. Nogle er naivistiske gengivelser, andre er eventyrlige, symbolske og drømmende med flyvende figurer i luften. Men alle har de det tilfælles, at Chagall kender motivet så godt, han behersker det, og derfor kan han udforske og lege med sin by i Rusland.
Marc Chagall: Hus i Vitebsk, 1914.

Marc Chagall: Det grå hus i Vitebsk, 1917.

Marc Chagall: Den røde port, 1915-20.
Marc Chagall: Landsbyscene i Vitebsk, 1914.
Marc Chagall: Det blå hus, 1917.
Marc Chagall: Regn, 1911




onsdag den 22. marts 2017

DANCING QUEEN - LAVINIA SCHULZ


I BEGYNDELSEN AF DET 20.ÅRHUNDREDE fandtes mange små kabaretter og teaterscener i Europas storbyer. På disse scener optrådte både Futuristerne og Dadaisterne. Og både Picasso og Chagall og mange andre kunstnere skabte kostumer og scenografier til ballet-forestillinger. I Tyskland skabte danseren og koreografen Lavinia Schulz (1896-1924) fantastiske, sprudlende, skulpturelle og særprægede kostumer. Hun var bl.a. inspireret af insekter og afrikanske masker.

I BERLIN SKABTE LOTHAR SCHREYER den ekspressionistiske teaterscene Stormbühne, hvor blandt andre Lavinia Schulz optrådte. Fra 1919 til 1921 ledede Schreyer Kampfbühne i Hamborg, og Schulz flyttede med, I 1921 hentede Walter Gropius (lederen af Bauhaus skolen i Weimar) Schreyer til Bauhaus for at lede teaterværkstedet. Schulz fulgte ikke med.
LAVINIA SCHULZ var dedikeret til dans og dansens verden. Hun skabte kostumerne til sig selv og sin partner Walter Holdt. Efter Hamborg dansede de på forskellige scener, og levede fra hånden til munden. de havde ingen formue, ejede ingen møbler, og var så opslugte af dans, at de begyndte kun at gå rundt i tricot, så de lige kunne springe ud i en dans, eller springe til i en forestilling. Det må have været et hårdt liv, og måske var der både alkohol og stoffer involveret. Det endte desværre tragisk med, at Schulz skød Holdt og derefter sig selv i 1924.

MEN HENDES FANTASIFULDE KOSTUMER lever stadig. I 2015 viste Schirn Kunsthalle en udstilling med alle de kvindelige kunstnere der var involveret i ekspressionismen, galleriet Storm og miljøet omkring (læs mere her). Lavinia Schulz var en af dem. Nedenfor kan du se flere af hendes kostumer:




søndag den 19. marts 2017

ALVORLIG LEG MED FORM OG FARVE

Josef Albers: Homage to the Square (La Tehuana), (1951)
MÅNEN HAR DEN FARVE, MÅNER SKAL HAVE - det ved de fleste mennesker. Mange ved også at farver opfattes forskelligt fra person til person. Men ikke mange ved, at man kan ændre oplevelsen af en farve blot ved at sætte den sammen med forskellige farver. Dét vidste Josef Albers. Og det fænomen legede han seriøst med frem til sin død, blandt andet i serien Hyldest til Kvadratet,

IDAG ER DET Josef Albers fødselsdag, og han skal selvfølgelig hyldes! Albers blev født i Tyskland i 1888 og døde i USA i 1976. Han studerede på Bauhausskolen i Weimar, og blev efter studietiden ansat som Mester (professor) på skolen. Grundlæggeren af skolen arkitekten Walter Gropius (1883-1969) havde et ønske om at skabe en uddannelsesinstitution, hvor det kunsthåndværksmæssige og det kunstneriske smeltede sammen. Derfor ansatte han i hvert af skolens værksteder både en mester for form (kunstneren) og en mester for håndværk. Albers virkede som mester for håndværk, og arbejdede især tæt sammen med Paul Klee (1879-1940).
Josef Albers, Proto-Form (B), oil on fiberboard, 1938, Hirshhorn Museum and Sculpture Garden
ALBERS VAR LÆRER PÅ BAUHAUS frem til 1932. I 1933 emigrerede han sammen med sin hustru kunstneren Annie Albers til USA, hvor han blev ansat på Black Mountain College (1933-1949) - og fik en stor indflydelse på yngre kunstnere, som f.eks. Robert Rauschenberg og Cy Twombly.
Albers underviser studerende på Black Mountain College
ALBERS skrev klassikeren "Interacting Colours" (1963) i USA,om farver og deres indflydelse på oplevelsen af hinanden - en bog der stadig udgives og læses årtier efter hans død. Albers tog eksempelvis to ligestore lysebrune kvadrater og lagde dem på to forskelligt farvede baggrunde. Og de to lysebrune kvadrater så helt forskellig alt efter om de lå på en blå baggrund eller en mørkebrun baggrund. På den blå baggrund ser kvadratet mørk ud, og på den brune baggrund ser det lyst ud. Og ikke nok med det. På den blå baggrund, ser det ud som det er, at det lille kvadrat ligge rovenpå. Men på den mørkebrune baggrund, ser det ud som om kvadratet ligger bagved, og der opstår en rumlig effekt.
I Danmark kan Albers værker opleves i Louisianas samling. I Annie og Josef Albers navn er oprettet en fund, som blandt andet støtter forskellige humanitære projekter rundt om i verden, samt kunstnere. De tilbyder også forsknings/arbejdsophold i ægteparret Albers bolig, og man kan læse mere om mulighederne her.

torsdag den 2. marts 2017

MARTS MÅNED

Piet Mondrian: Broadway Boogie Woogie, 1942-43. Olie på lærred. 127x127 cm. MoMA.
MARTS MÅNED er årets tredie måned. I Marts 2017 har 54 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (kunstnere der arbejder med skulpturer, maleri, fotografi, installationer og performance - samt to arkitekter) fødselsdag. En af dem er den nederlandske kunstner Piet Mondrian. En anden er den New Zealandske kunstner Rita Angus, der bla. har portrætteret de to søste Fay og Jane Birkinshaw. Den ene af dem blev senere forfatteren Fay Weldon:
Rita Angus: Fay og Jane Birkinshaw, 1939.
HVORFOR OVERHOVEDET BESKÆFTIGE SIG MED KUNSTNERNES FØDSELSDAG? I princippet kan man jo være fuldstændigt ligeglad med, hvornår en kunstner er født....medmindre man går op i stjernetegn og horoskoper - me den slags beflitter vi os ikke med på KUNSTHISTORIER. Kunstnerens fødselsdato fortæller intet om kunstneren eller hendes/ hans værker. Men kunstnernes fødselsdag eller fødselsår kan være årsag til eller falde sammen med og forklare nye udstillinger, nye udgivelser eller endda nye film om dem og deres værker. De fortæller også noget om hvordan vi oplever kunstscenen i Vesten. For der er nok en overvægt af vestlige kunstnere på denne fødselsdagsliste. Det skyldes ikke at der ikke findes kunstnere det er værd at beskæftige sig med i resten af verden. Det betyder blot at vi endnu ikke kender til dem/ udstiller dem/ forsker i dem eller formidler dem i Vesten.

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kvindelige kunstnere, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen. Men vi arbejder på at få alle med. Fordi vi mener at det er en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. Og skriv endelig, hvis der er Billedkunstnere, som du mener mangler på listen.

TILLYKKE TIL
(Listen opdateres løbende med billeder, henvisninger og aktuelle informationer)

1. MARTS:
Oskar Kokoshka (1886-1980)
Østrigsk kunstner.

2. MARTS

3. MARTS:
Asger Jorn (1914-1973)
Dansk kunstner. Jorn var en af de ledende kunstnere i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA. CoBrA var en paraplyorganisation for tre nationale kunstgrupper Høst (Danmark), den eksperimenterende gruppe (Nederland), de revolutionære surrealister (Belgien). Kunstnerne i CoBrA ønskede at eksperimentere med kunst i fællesskab. Deres samarbejde varede i tre år fra 1948 til 1951.


4. MARTS:
Anne Marie Telmányi (1873-1963)
Dansk kunstner.

Sam Taylor Wood (1967)
Britisk kunstner.

5. MARTS:
Gunta Stölzl (1897-1983)
Tysk kunstner.

6. MARTS:
Ejler Bille (1910-2004)
Dansk kunstner. Oprettede den surrealistiske kunstnersammenslutning Linien i 1933 sammen med Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen. sad også i redaktionen af tidskriftet Linien. Blev senere medlem af kunstnersammenslutningen Høst der indgik i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA.

Michelangelo (1475-1584)
Italiensk kunstner.

7. MARTS:
Piet Mondrian (1872-1944)
Nederlandsk kunstner. En af hovedbagmændene bag kunstnergruppen De Stijl.

Gudrun Poulsen (1918-199)
Dansk kunstner.

8. MARTS:
Anthony Caro (1924-2013)
Britisk kunstner.

Frida Bolette Hansen (1855-1931)
Norsk kunstner. Kendt for sine smukke gobeliner i jugendstil, se eksempler på dem HER Muligvis inspireret af japansk kunst. Netop nu aktuel på udstillingen Japanomania på Statens Museum for Kunst.

Anselm Kiefer (1945)
Tysk kunstner.

9. MARTS:
Ger van Elk (1941-2014)
Nederlandsk kunstner.

10. MARTS:
Edward Eriksen (1876-1859)
Dansk kunstner.

11. MARTS:
David Lachapelle (1963)
Amerikansk kunstner. .

12. MARTS:
Rita Angus (1908-1970)
New Zealandsk kunstner.

Anish Kapoor (1954)
Indisk kunstner, arbejder i Storbritanien.

Elaine de Kooning (1918-89)
Amerikansk kunstner.

MARIJKE Van Warmerdam (1959)


Nederlandsk kunstner.

13. MARTS:
William Glackens (1870-1938)
Amerikansk maler.

Aleksej Jawlensky (1864-1941)
Russisk kunstner.

George de La Tour (1593-1652)
Fransk kunstner.

14. MARTS:
Diane Arbus (1923-1971)
Amerikansk kunstner.

Reginald Marsh (1923-1971)
Amerikansk kunstner.

Nana Meshkidze (1936-1997)
Georgisk kunstner.

15. MARTS:
Dick Higgins (1938-1998)
Amerikansk kunstner.

Gerda Wegener (1885-1940)
Dansk kunstner.

16. MARTS:
Rosa Bonheur (1822-1899)
Fransk kunstner.

Aldo van Eyck (1918-1976)
Nederlandsk arkitekt der deltog i det internationale kunstnersamarbejde CoBra, og efterfølgende arbejdede med at skabe legepladser til børn i og omkring Amsterdam.

Anton Rooskens (1906-1999)
Nederlandsk billedkunstner der deltog i det internationale kunstnersamarbejd CoBrA fra 1948-1951.

17. MARTS

18. MARTS:
Oluf Høst (1883-1966)
Dansk kunstner.

Arnold Krogh (1856-1931)
Norsk kunstner.

19. MARTS:
Josef Albers, Proto-Form (B), oil on fiberboard, 1938, 
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden
Josef Albers (1888-1976)
Tysk kunstner. Studerede på Bauhausskolen i Weimar, og blev som færdiguddannet ansat som Mester (lærer) på skolen, hvor han virkede frem til 1932. I 1933 emigrerede han sammen med sin hustru kunstneren Annie Albers til USA, hvor han blev ansat på Black Mountain College (1933-1949) - og fik en stor indflydelse på yngre kunstnere, som f.eks. Robert Rauschenberg og Cy Twombly. Josef Albers skrev bogen "Interacting Colours" (1963). I Danmark kan Albers værker opleves i Louisianas samling.

Poul Gernes (1925-1996)

Dansk kunstner. Med i Eksskolen. Professor på akademiet. 

20. MARTS

21. MARTS:
Micha Klein (1964)
Nederlandsk kunstner.

Lars Bent Petersen 
Dansk kunstner.

Hannah Ryggen (1894-1970)
Norsk kunstner. Læs mere om Hannah Ryggen her.

22. MARTS:
Anthony van Dyck (1599-1641)
Belgisk kunstner.

Yayoi Kusama (1929)
Japansk kunstner.

Agnes Martin (1912-2004)
Nordamerikansk kunstner, født i Canada. 

23. MARTS:
Juan Gris (1887-1927)
Spansk kunstner.

Cecil Collins (1908-1989)

Britisk kunstner. Læs mere om ham her.

24. MARTS:
Rebecca Horn (1944)
Tysk kunstner.

William Morris (1834-1896)
Britisk kunstner.

Charley Toorop (1891-1955)
Nederlandsk kunstner.

Edward Weston (1922-2011)
Amerikansk fotograf.

25. MARTS

26. MARTS:
Jean-Michel Moreau (1741-1841)
Fransk kunstner.

Shirin Neshrat (1957)
 Iransk kunstner.

27. MARTS:
Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969)
Tysk-født arkitekt, der blev amerikansk statsborger i 1944. Mies van der Rohe var leder af Bauhaus skolen fra 1930, gennem flytningen fra Dessau til Berlin og frem til lukningen af skolen i 1933.

Daniel Spoerri (1930)
Italiensk kunstner.

28. MARTS:
Fra Bartholomeo (1472-1517)
Italiensk kunstner.

29. MARTS:
Edward Burra (1905-1976)
Britisk kunstner.

30. MARTS:
Vincent van Gogh (1853-1890)
Nederlandsk kunstner.

Francisco Goya (1746-1828)
Spansk kunstner.

31. MARTS:
Kristian Zartmann (1843-1917)
Dansk kunstner.