Viser opslag med etiketten december. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten december. Vis alle opslag

lørdag den 4. januar 2025

3 på stribe: TRÆNGSEL OG ALARM


DET HAR LIGE VÆRET DECEMBER MÅNED
 og uanset om man fejrede jul eller ej, var julen ikke til at komme udenom, for den var alle vegne hvor man færdedes. På gader og i butikker var der pyntet op. Allevegne ude og inde var der millioner af mennesker der skulle frem og tilbage på samme tid. De stakkels medarbejdere i butikkerne arbejdede hårdt for at få opfyldt alles behov, og butiksindehaverne havde kronede dage. På gaderne var der fyldt med mennesker. Nogle der langsomt dalrede rundt, fordi de ikke helt vidste hvad de skulle/ ville købe. Og andre der havde travlt, fordi de skulle nå at købe bestemte ting.

TRÆNGSEL OG ALARM er temaet på de tre malerier vi har udvalgt til denne 3 på stribe. En stor del af julen er jo netop forberedelserne (hemmelighederne). Forberedelserne til at mødes. Forberedelserne til at spise og drikke sammen. Forberedelserne til at være gavmild. En vigtig del af forberedelserne er indkøb. Indkøb af mad og drikkelse, pynt og gaver. 

ALLE MALERIERNE er eksteriører.  Der er meget få abstrakte malerier, der tager udgangspunkt i julede gader eller gader ved juletid, derfor er det figurative malerier. En undergenre indenfor eksteriører er by motiver, og herunder gadescener. Vi har udvalgt tre gadescener, der alle har med julen at gøre.

1. John Nicholls: "Christmas" (1990erne). Maleri. 
I 1990erne malede John Nicholls denne gadescene. Det er eftermiddag, og ikke helt mørkt endnu, men alligevel så mørkt at lyset fra butiksruderne strømmer ud og reflekteres i gadens overflade. Gadens grå overflade kan skyldes asfalt, men det kan også skyldes at den er regnvåd. Lysguirlanderne er det eneste i billedet der viser os, at det er jul. De hænger og vejer over gaden, hvor mennesker strømmer frem og tilbage på fortovet og ind og ud af butikker og busser. Menneskene er i dette billede placeret ude i kanterne. Den delvist rygvendte kvinde med rød kasket i nederste venstre hjørne er måske en bestemt person, som kunstneren har malet ind. Det samme er muligvis også tilfældet med de to personer nede i højre hjørne. Men de er perifere, da det er julestemningen på gaden, der er det centrale. Der er mange mennesker på gaden, men det virker forbavsende roligt. Som om vi befinder os på et tidspunkt, hvor den værste aktivitet er væk. Ingen julestress her. 


2. Eric Tucker: "Ready for Christmas" (1995). Maleri.
Julen er en social begivenhed, og selvom det også er en gadescene Tucker har malet her, er det en social gadescene. Der er tilsyneladende flere mennesker på gaden end hos John Nicholls. Men det kan også skyldes at de bevæger sig på tværs af billedet. De flokke af mennesker vi ser her, hører sammen. De er sammen i familie- eller vennegrupper. De er på vej hen til nogen der venter dem eller de står og venter på nogen. Samhørighed er en væsentlig del af julen. På denne gade er der også juleguirlander spændt ud. Der er også mange balloner. Tucker er både meget detaljeret, men der er samtidigt en mathed i farverne, der gør at motiverne på en måde opløser sig. I nogle ansigter ses ansigtstræk og farver, men i andre er disse viskede væk.

3. Alice Barber Stephens: "Christmas on Fifth Avenue" (1896). Maleri.
"Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm" ... kunne være skrevet til dette maleri af Barber Stephens. Hun har malet en gadescene med det brede fortov på fifth Avenue i New York i centrum. På trods af fortovets bredde, er der trængsel. Damer i store kåber (for det er jo koldt) med hatte og pakker og børn samt herrer med høje hatte bevæger sig frem mod beskueren og ud fra butikkerne på tværs af fortovet til de ventende droscher. Der er et virvar af bevægelser i billedet. De har handlet, hvilket særligt ses hos damen forrest i billedet, der har to pakker under armen. Eller de skal til at handle.

tirsdag den 31. december 2024

3 på stribe: JUL 1

DET ER DECEMBER MÅNED og uanset om man fejrer jul eller ej, er julen ikke til at komme udenom, for den er alle vegne hvor man færdes. Vi har valgt at se lidt nærmere på julen som motiv i billedkunsten. Der findes MANGE julemalerier, og rigtigt mange forskellige vinkler på julen. 

JULEN har fra oldtiden været et lyspunkt i den lange mørke vinter - noget at glæde sig til. I århundreder har vi tilføjet noget nyt til julen, så der nu er et væld af traditioner omkring den: Lækker mad, pyntning af træ, gaver og socialt samvær. 

Den Lille Pige med Svovlstikkerne

I DENNE 3 på stribe har vi udvalgt tre kunstværker, der 1) Alle fortæller noget om jul, 2) Også fortæller noget om det svære ved jul og 3) Er fra forskellige årtier.

1. Hugo Oemichen: "Christmas Presents" (1882). Maleri. 
De fattige børn der får gaver i kirken. De får gaver og det er dejligt. Men bagsiden er, at det er svært at være fattig og barn især ved højtider som jul, nytår og fødselsdage. Det var svært i 1880erne og det er svært i dag.

2. Oskar Freiwirth-Lützow: "Einsame Weinachten" (før 1910). Maleri.
Julen er en social begivenhed, hvor man samles med familie og venner. Derfor er det ekstra svært at være alene i julen. Ensomheden forstærkes i denne tid. Maleriet viser en ældre kvinde der sidder alene i et rum. Hun har dækket bordet med hvid dug og hun har et lille juletræ med tændte lys. Hun ligner en, der gerne ville fejre julen med andre.

3. Norman Rockwell: "Little Girl Looking Downstairs at Christmas Party" (1964). Maleri.
Julen er en fest - men først og fremmest børnenes fest. Julen er fyldt med forventninger til dufte og oplevelser. At få udløst forventningens glæde gennem julebagning, nisselandskabsbygning, at farve/bygge/forme/sy og sammensætte gaver, at indpakke sine gaver, at putte nelliker i citrusfrugter,  hente juletræet, at synge julesangene, at pynte juletræet, at spise julemad, at se juletræet med lys i, at få gaver og at give gaver er dejligt. At være sammen med dem man holder af - er dejligst. Men det bedste ved julen er måske netop forventningens glæde - når den imødekommes.  

lørdag den 7. december 2024

PETER BROOK: Det er hvidt derude

DET ER HVIDT DERUDE både oppe og nede i Peter Brooks: "DECEMBER Sheep Coming in". Stengærdet bryder det hvide i forgrunden af billedet og leder blikket diagonalt fra venstre mod højre ind mod billedets mellem grund. Herfra skærer stengærdet igen igennem de snedækkede markarealer tilbage mod venstre side. Det mørke 2-etagers hus med det snedækkede tag ligger højt  landskabet. Bag huset ses de overraskende ikke-sneklædte bakker og en vinter bleggul himmel. Huset virker mørkt og øde. Fårene er derimod levende og overalt. Et får stikker hovedet frem fra stengærdet og ser lige på os, som om det lidt undrende vil sige: Er I der?

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. I flere af sine malerier maler han sig selv og sin hund ind, som i maleriet "Trespassing for Arts Sake".

HVIS MAN ER INTERESSERET I MERE VIDEN OM Peter Brooks, har det britiske galleri AC Gallery sammensat en ABC (på engelsk A-Z) om Peter Brooks. Her kan man læse om hans forhold til motiver og personer samt fænomener som forladthed og sne. Du kan se og læse den HER.

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, JuniJuliAugustseptemberoktober, november

søndag den 29. december 2019

14. DECEMBER: PIERRE PUVIS DE CHAVANNES

Pierre Puvis de Chavannes: "The aftermath of war" (efter 1870). 
DEN 14. DECEMBER 1824 blev den franske kunstner Pierre Puvis de Chavannes født. I 1889 begyndte to danske kunstnere Anna Ancher og Marie Triepcke at studere hos Puvis de Chavannes i Paris. Han var på dette tidspunkt en af byens store kunstnere. Anna Ancher har i et interview med B.T den 21. marts 1922 beskrevet opholdet hos Puvis de Chavannes. Hun fortæller om hvordan han hele tiden understregede at eleverne skulle holde sig til det enkle og de rene linier: "simple, simple". Og dette holdt Anna Ancher af.
Sewing Fisherman's Wife, 1890 - Anna Ancher
Anna Ancher: "Syende Fiskerpige" (1890).
Maleri. Olie på lærred.
ANNA ANCHER BESKRIVER også, hvordan det tog lang tid for Puvis de Chavannes at tage sine handsker af, fordi han (ifølge hende) stod og beundrede Marie Triepckes smukke rene linier. Triepcke beskriver ikke selv undervisningen, men fortæller om sin oplevelse af impressionisterne. Anna Ancher og Marie Triepcke blev veninder, mens de studerede sammen hos Pierre Puvis de Chavannes. Hvad han mente om de to kunstneres værker, ved vi endnu ikke. Men mon ikke det kommer for en dag....måske i forbindelse med den store Anna Ancher-udstilling der åbner på SMK 8. februar 2020.
Marie Krøyer. Ved væven. 1890'erne | Anchers Hus
Marie Triepcke-Krøyer: "Ved væven" (1890'erne).
Maleri. Olie på træ. 47,4 x 58 cm. Skagen Museum.

13. DECEMBER: EMILY CARR

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
Emily Carr (Canada 1871-1945: "Along the Cliff, Beacon Hill, Victoria" (1919).
Maleri. Olie på lærred.
EMILY CARR ER EN CANADAS store kunstnere fra det 20. århundrede. Carr specialiserede sig i at male den smukke, storslåede og voldsomme natur i Nordamerika. Emily Carr malede også en del motiver med nordamerikas indfødtes rituelle genstande der nærmest smelter ind i naturen.
Emily Carr: "Blunden Harbour" (1930).
Maleri. Olie på lærred.
Billedresultat for emily carr
Emily Carr

12. DECEMBER: HAGUE YANG

Billedresultat for haegue yang
Hague Yang: "Gymnastics of the foldables" (2006-15. Sort/ Hvide fotografier.
HAGUE YANG (Sydkorea 12.12 1971) er udnævnt til en af verdens mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene. Det er kunsttidskriftet Art Review der hvert år udnævner de hundrede personer, og Hague Yang er udnævnt til nr. 36. Her er begrundelsen for Yangs tilstedeværelse på listen:
" Yang’s near-ubiquitous presence at the world’s major institutions might get tiring if her art wasn’t so seductive. Given the job of filling the vast atrium of MoMA in New York for its reopening in October, she hung reflective mobiles from the ceiling and introduced performers who wheeled geometric copper sculptures around the gallery to a choreography inspired by the teaching of Armenian mystic George Ivanovich Gurdjieff. For some artists this might be enough, yet Yang also had a solo at the South London Gallery (she will return to the UK in 2020 for an exhibition at Tate St Ives), was included in numerous groups shows (including Homo Faber at the Asia Culture Center, Gwangju, which emphasised the craft inherent to her practice) and kept up with her teaching responsibilities at the Städelschule in Frankfurt. All of which might help to explain the title of her installation at the Istanbul Biennial in September: Incubation and Exhaustion."
27 af personerne på listen er kunstnere. Resten er museumsdirektører, kunstteoretikere, gallerister, samlere og mæcener. Af de 27 kunstnere på listen er 9 kvinder. Nummer 2 på listen er Nan Goldin (USA),  nr. 4 er Hito Steyerl (Tyskland) og Yayoi Kusama (Japan) er nr. 8. Nedenfor kan Top-10- listen ses:
Billedresultat for art review 2019 power 100
Top-10 på Art Reviews Power 100-listen



mandag den 16. december 2019

11. DECEMBER: FELIX NUSSBAUM

Self Portrait with Jewish Identity Card -Felix Nussbaum - 1943.jpg
Felix Nussbaum: "Selvportræt med jødisk identitetkort" (1943). Maleri.

HVAD BETYDER DET EGENTLIG "AT FORSVINDE"?
Den tyske kunstner Felix Nussbaum blev født i byen Osnabrück i tyskland.  Fra 1920 studerede Nussbaum kunst i Hamborg, Berlin og Rom. I 1933 var han i Rom på et stipendie, da Nazisterne havde fået magten i Tyskland. Propagandaminister Goebbels kom til Rom og fortalte kunstnerne at fra nu af skulle kunsten vise heroisme og den ariske races fortræffeligheder. Felix Nussbaum var jøde og vidste da, at han ikke længere kunne være en kunstner eller borger i Tyskland.
Felix Nussbaum: "Fiskerkone". Maleri.
SAMMEN MED SIN KÆRESTE Felka Platek flyttede han til Belgien.Men efter at nazisternes angreb på Belgien i 1940, blev han som en fjendtlig tysker bragt til den berygtede fangelejr Saint-Cyprien i Frankrig. forholdene var så forfærdelige at han bad om at blive sendt hjem til Tyskland. Undervejs lykkedes det ham at flygte, og sammen med Platek levede han under jorden i Bruxelles indtil han blev fanget i 1944 og sendt til Auschwitz hvor han forsvandt.

Felix Nussbaum: "Den Øde Gade" (1928). Maleri.
"AT FORSVINDE" BETYDER, at noget ikke er mere, at noget er væk. Men hvis der er nogen der tænker på en, så er man vel ikke helt forsvundet. Og selvom hele Felix Nussbaums familie også forsvandt i Auschwitz og i Stutthof, så er de ikke helt forsvundet. For når man ser på Felix Nussbaums malerier fra den sidste periode, kan man ikke undgå også at tænke på dem. 

onsdag den 11. december 2019

10. DECEMBER: ALEXANDRE CABANEL

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, folk, der sidder og indendørs
Henri Gervex: "A Meeting of the judges of the Salon des Artiste Francais" (1885).
Maleri. Olie på lærred. Musé D'Orsay.
IDAG ER DET BILLEDKUNSTNEREN Henri Gervex' fødselsdag. På maleriet overfor fra 1885 skildrer Gervex (Frankrig 1852-1929) det vigtige møde blandt de dommere der bestemte hvilke kunstnere der kunne udstille på den prominente årlige udstilling Salon d'Artiste Francais. Hvis maleriet ovenfor viser hvordan disse dommere arbejdede i virkeligheden, ser det en smule kaotisk ud. Måske har Gervex forsøgt at male et øjebliksbillede, hvor man ser papirerne der ligger på gulvet, og fornemmer en intens og hektisk stemning. Det ser ud som om det foregår ved afstemning, hvor de der er for eller imod et kunstværk/ en kunstner rækker paraplyer eller stokke i vejret. Manden i den brune frakke, der rækker paraplyen i vejret, kunne være Alexandre Cabanel (Frankrig 1823-1889)1.

BLANDT DE BERYGTEDE DOMMERE VED SALONEN var nemlig Henri Gervex' lærer på akademiet, kunstneren Alexandre Cabanel. Cabanel var med til at udelukke bl.a. Edouard Manet fra at udstille på salonen, og i eftertiden er Cabanel ikke en af de mest berømte franske kunstnere. Men i samtiden var hans maleri "Venus Fødsel" (se nedenfor) regnet som et mesterværk. Idag kunne man synes, at det er et ret lummert maleri - en fantasi om kvinden som en gave - der egner sig bedst til datidens herreværelser.
Alexandre Cabanel: "The Birth of Venus" (1863).
Maleri. Olie på lærred. Musée D'Orsay.
Note:
1. Her er listen over de personer, der optræder på maleriet: 

Barrias Félix Joseph (1822-1907) ; Benjamin-Constant, né Jean Baptiste Benjamin Constant (1845-1901) ; Bonnat Léon (1833-1922) ; Bouguereau William (1825-1905) ; Busson Charles (1822-1908) ; Cabanel Alexandre (1823-1889) ; Carolus-Duran, né Charles Emile Auguste Durant (1837-1917) ; Cazin Jean-Charles (1841-1901) ; Cormon Fernand, né Ferdinand Anne Piestre (1845-1924) ; Detaille Edouard (1848-1912) ; Duez Ernest (1843-1896) ; Français Louis (1814-1897) ; Gervex Henri (1852-1929) ; Guillaumet Gustave (1840-1887) ; Guillemet Antoine (1841-1918) ; Harpignies Henri (1819-1916) ; Henner Jean-Jacques (1829-1905) ; Humbert Ferdinand (1842-1934) ; Laurens Jean-Paul (1838-1921) ; Lavieille Eugène (1820-1889) ; Lefebvre Jules (1836-1911) ; Leroux Hector (1829-1900) ; Luminais Evariste Vital (1822-1856) ; Maignan Albert (1845-1908) ; Neuville Alphonse de (1835-1885) ; Pille Charles-Henri (1844-1897) ; Protais Alexandre (1826-1890) ; Puvis de Chavannes Pierre (1824-1898) ; Rapin Alexandre (1839-1889) ; Robert-Fleury Tony (1837-1911) ; Roll Alfred (1846-1919) ; Vollon Antoine (1833-1900) ; Vuillefroy Cussini Félix de (1841-1916)