3 på stribe: TRÆNGSEL OG ALARM

DET HAR LIGE VÆRET DECEMBER MÅNED og uanset om man fejrede jul eller ej, var julen ikke til at komme udenom, for den var alle vegne hvor man færdedes. På gader og i butikker var der pyntet op. Allevegne ude og inde var der millioner af mennesker der skulle frem og tilbage på samme tid. De stakkels medarbejdere i butikkerne arbejdede hårdt for at få opfyldt alles behov, og butiksindehaverne havde kronede dage. På gaderne var der fyldt med mennesker. Nogle der langsomt dalrede rundt, fordi de ikke helt vidste hvad de skulle/ ville købe. Og andre der havde travlt, fordi de skulle nå at købe bestemte ting.

TRÆNGSEL OG ALARM er temaet på de tre malerier vi har udvalgt til denne 3 på stribe. En stor del af julen er jo netop forberedelserne (hemmelighederne). Forberedelserne til at mødes. Forberedelserne til at spise og drikke sammen. Forberedelserne til at være gavmild. En vigtig del af forberedelserne er indkøb. Indkøb af mad og drikkelse, pynt og gaver. 

ALLE MALERIERNE er eksteriører.  Der er meget få abstrakte malerier, der tager udgangspunkt i julede gader eller gader ved juletid, derfor er det figurative malerier. En undergenre indenfor eksteriører er by motiver, og herunder gadescener. Vi har udvalgt tre gadescener, der alle har med julen at gøre.

1. John Nicholls: "Christmas" (1990erne). Maleri. 

I 1990erne malede John Nicholls denne gadescene. Det er eftermiddag, og ikke helt mørkt endnu, men alligevel så mørkt at lyset fra butiksruderne strømmer ud og reflekteres i gadens overflade. Gadens grå overflade kan skyldes asfalt, men det kan også skyldes at den er regnvåd. Lysguirlanderne er det eneste i billedet der viser os, at det er jul. De hænger og vejer over gaden, hvor mennesker strømmer frem og tilbage på fortovet og ind og ud af butikker og busser. Menneskene er i dette billede placeret ude i kanterne. Den delvist rygvendte kvinde med rød kasket i nederste venstre hjørne er måske en bestemt person, som kunstneren har malet ind. Det samme er muligvis også tilfældet med de to personer nede i højre hjørne. Men de er perifere, da det er julestemningen på gaden, der er det centrale. Der er mange mennesker på gaden, men det virker forbavsende roligt. Som om vi befinder os på et tidspunkt, hvor den værste aktivitet er væk. Ingen julestress her. 

2. Eric Tucker: "Ready for Christmas" (1995). Maleri.

Julen er en social begivenhed, og selvom det også er en gadescene Tucker har malet her, er det en social gadescene. Der er tilsyneladende flere mennesker på gaden end hos John Nicholls. Men det kan også skyldes at de bevæger sig på tværs af billedet. De flokke af mennesker vi ser her, hører sammen. De er sammen i familie- eller vennegrupper. De er på vej hen til nogen der venter dem eller de står og venter på nogen. Samhørighed er en væsentlig del af julen. På denne gade er der også juleguirlander spændt ud. Der er også mange balloner. Tucker er både meget detaljeret, men der er samtidigt en mathed i farverne, der gør at motiverne på en måde opløser sig. I nogle ansigter ses ansigtstræk og farver, men i andre er disse viskede væk.

3. Alice Barber Stephens: "Christmas on Fifth Avenue" (1896). Maleri.

"Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm" ... kunne være skrevet til dette maleri af Barber Stephens. Hun har malet en gadescene med det brede fortov på fifth Avenue i New York i centrum. På trods af fortovets bredde, er der trængsel. Damer i store kåber (for det er jo koldt) med hatte og pakker og børn samt herrer med høje hatte bevæger sig frem mod beskueren og ud fra butikkerne på tværs af fortovet til de ventende droscher. Der er et virvar af bevægelser i billedet. De har handlet, hvilket særligt ses hos damen forrest i billedet, der har to pakker under armen. Eller de skal til at handle.

 PETER BROOK: JANUAR

I DEN LITOGRAFISKE SERIE "Twelve Month of the Year" fra 1976-77 skildrer den britiske billedkunstner Peter Brook januar måned som et mennesketomt sneindhyllet landskab, hvis grænser fortaber sig i snetågerne. Kompositionen viser dalen som en dramatisk diagonal i landskabet, hvorfra de sneklædte bakkesider rejser sig med brune lilleput træer, små brune bygninger og hegn. Kold måske, men samtidig en overskuelig og tryg miniatureverden. Farveskalaen hvid, grå, brun er med til at dæmpe kontrasterne, så landskabet virker mere venligt end barskt. 

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm.

SERIEN leder uværgerligt tankerne hen på billedkunstneren Pieter Brueghels serie af Månedsbilleder fra midten af 1500-tallet. Peter Brooks Januar Pennine Valley med den strittende busk under sneen i forgrunden minder især om Brueghels Jægerne vender hjem (1565). Men hvor Brueghels malerier er sammensat af mange forskellige stykker landskab - og ikke nødvendigvis nogen der findes i virkeligheden, er Brooks et helt bestemt sted. Motivet er Pennine valley i det nordlige England, et område Brooks ofte malede - faktisk så ofte at han blev kaldt The Pennine Painter". 

PETER BROOKS er født i England (1927-2009) og kendt som landskabsmaler, men han har også malet mere urbane motiver. Hans forældre var bønder, men han blev selv uddannet på Goldsmiths college. Efter endt uddannelse arbejdede Brooks som lærer, indtil han kunne leve af at male. Han lærte sine elever at "inspiration is all around". I 1962 blev Peter Brooks medlem af Royal Society of British Artists. I de senere år af hans karriere, blev hans særlige kendetegn at male sig selv og sin hund ind i landskaberne. Men man skal vist have en god lup for at få øje på ham i dette januar billede.

Dagens Kunsthistorie: LOOK THERE IS WINNIE

HVAD ER KUNSTFORMIDLING? Er det når en lille amerikansk pige råber højt i metroen " Look there is Winnie" og alle vender sig om for at se denne Winnie, og ser en plakat med et selvportræt af Vincent Van Gogh?

BARNET KAN GENKENDE et maleri af Van Gogh og føler sig ovenikøbet så bekendt med ham, at hun har givet ham et kælenavn. Er det nok, at man kender navnet på kunstneren og ved at han har skåret øret af?

NOGLE GANGE kan man sidde med en bog og tænke "Gid det var mig der havde fået den idé eller opgave". Man kan kalde det misundelse, men man kan også kalde det inspiration eller beundring.

THOMAS WINDING (1936 - 2008) - det heldige asen - skrev en billedbog for forlaget Carlsen i 2000 med udgangspunkt i ni af Pieter Brueghels malerier. Teksten er fri fabuleren over indholdet i malerierne spundet sammen af en fiktiv dialog mellem maleren Brueghel og en lille dreng der kommer og ser Brueghel male billederne.

DET ER EN OVERDÅDIG og meget generøs billedbog på grund af de smukke gengivelser af malerierne. Teksten er meget stram, hvilket klæder den visuelle side. Havde jeg fået denne opgave, havde jeg nok inddraget mere kunstformidling i teksten, men det er ikke Windings ærinde. Han synes at ville skabe en tekst, der gør at læseren - både barn og voksen - får lyst til at gå på opdagelse i billederne, og opdage/ finde / se mere end der står i teksten. Og det er en kunst!

MEN ER DET KUNSTFORMIDLING? Jeg er ikke sikker. Thomas Winding har skrevet gode fortællinger, der kan lede læseren til selv at gå på opdagelse i billederne. Men spørgsmålet er, om man ikke af selv ville gøre dette uden teksten, da disse billeder er så fortællende i sig selv.

DET ER SELVFØLGELIG MULIGT at der er læsere der aldrig ville blive præsenteret for disse malerier, hvis ikke Thomas Winding havde skrevet denne billedbog. Fordi hans navn er en anbefaling i sig selv. Men det er vel inddirekte kunstformidling, der gør kunsten underordnet anbefalingen. Og så kunne bogen lige så godt handle om bamser eller Malawi som om Brueghel.

THOMAS WINDINGS BRUEGHEL-BOG giver sin læser et bekendtskab med malerierne og en række muligheder for temaer i forbindelse med malerierne. Det er ikke kunstformidling - men det er en rigtig god historie!

Ugens Kunsthistorie: PIETER BRUEGELS MÅNEDSBILLEDER

MIT YNDLINGSVINTERMALERI er dette Jægerne vender hjem (1565)af Pieter Brughel. I begyndelsen af 1560erne fik Pieter Brueghel (ca. 1525/30 - 1569) og hans værksted til opgave at skabe en serie månedsmalerier til den velstående købmand Niclaes Jonghelinck fra Antwerpen.

JÆGERNE OG DERES HUNDEKOBBEL er netop vendt tilbage fra jagten. Det er ikke noget stort udbytte de tre mænd og deres tretten hunde har fået med sig. På grund af fodsporene i sneen kan vi se at de er kommet ind i billedet fra nederste venstre hjørne, har bevæget sig et stykke frem i forgrunden og nu skal til at begive sig ned af den snedækkede skråning. De er rygvendte og mørke silhouetter mod alt det hvide. Men i modsætning til de sorte træstammer er der dog farveforskelle i deres klædedragter.

JÆGERNES BEVÆGELSE samt træstammerne leder beskuerens blik ud over det prægtige vinterlandskab nedenfor bakken, ud over den lille landsby mellem de tilfrosne fiskedamme mod bjergene i horisonten og en anden by ude ved kysten. Man fristes til at tænke at jægerne ikke er vendt hjem, men at de er på vej ud i denne verden.

AT DET ER VINTER er der ingen tvivl om. Hustage og veje er dækket af hvidt, alt vand i vandmøllen er frosset til is og på dammen bliver der skøjtet. At bære brænde, lave bål, jage og fiske er nogle af de arbejdsmæssige beskæftigelser bønderne foretager sig.

DET HELE SER SÅ LEVENDE OG NATURLIGT UD at det er svært ikke at tro at Brueghel har stået udenfor et bestemt sted og malet dette maleri. Men det ér et konstrueret landskab, med en skråning i forgrunden, med Nederlandenes flade i mellemgrunden og med de dramatiske schweiziske alper i baggrunden. Brueghel har sammensat forskellige landskaber, som han er stødt på i sine lange rejser i studieårene. Og selve maleriet er udelukkende malet indenfor i kunstnerens værksted.

MÅNEDSMALERIERNE blev færdige i februar 1566, og man mener at det har taget Brueghel et år at male dem alle. Det er blevet diskuteret om der eksisterede et maleri for hver måned altså tolv ialt, eller om der kun blev malet seks således at hvert maleri rummede to måneder.

DENNE DISKUSSION beror dels på det faktum at man idag kun kender til fem af malerierne, og dels på det faktum at Brueghel i hvert af malerierne benytter nogle af de kendte symboler fra tidligere tiders skildringer af hver måneds arbejde, men samtidig synes at frigøre disse symboler fra specifikke måneder og istedet frit folder fortællingen om årstidens prægning af bøndernes hverdagsliv ud.

JÆGERNE I SNEEN er blevet bestemt til at være illustrationen af januar måned, på trods af at jagten faktisk kunne illustrere både november og december, og bålet både hører til januar og februar måned.

PIETER BRUEGHELS maleri er et årstidsmaleri i samme genre som Limburg-brødrenes fra Hertugen af Berrys tidebog ca. hundrede år tidligere. Men det Brueghel gør er at fjerne mæcenens spor, og i stedet brede scenen ud til et landskabsmaleri, der viser os bøndernes hverdagsliv om vinteren med jagt, bål, og fornøjelser i sneen som skøjtning og snekamp.

BRUEGHEL solgte til adelen og især det rige borgerskab, men motivet i dette maleri er bøndernes liv og landskabet. Det er forholdsvist nyt at disse motiver får lov til at fylde så meget på bekostning af det religiøse. Det religiøse er til stede i kirkerne der er spredt udover landskabet, men hvilken religion der praktiseres under de sneklædte tage afsløres ikke. Hvilket nok er klogt, når man tager den vanskelige religionskonflikt som Nederland befandt sig i i betragtning.

PÅ DETTE TIDSPUNKT var Nederland nemlig besat af Spanien og Hertugen af Alba (1508 - 82) var en lidet afholdt statholder, der nedkæmpede den politiske og religiøse opposition med terrormetoder, hårde skatteudskrivninger, forfølgelse og katolsk fanatisme. Men ser på Brueghels månedsbilleder er der ikke umiddelbart noget at komme efter for Alba. I hvert fald ikke når man ser på maleriet med moderne øjne. Med samtidens øjne er der måske noget med skiltet ved kroen til venstre i billedet. Og måske noget med den gyldne busk i forgrundens midte hvor sneen er ved at smelte.

BRUEGHEL FORTÆLLER OS i dette januarmaleri at det store findes i det små, og at den lille verden og den store verden hænger sammen. Han kæler for detaljerne i billedet på en sådan måde at hver lille sort streg på isen får sit eget liv og bærer sin egen fortælling.

SELVOM DET NU TØ'R i Danmark og der er mere sort og gråt når man kigger ud af vinduet end hvidt, har jeg svært ved at forestille mig en bedre illustration af januar måned end Brueghels maleri. Maleriet befinder sig på Kunsthistorisches Museum i Wien, og jeg har tilgode at se det live.