INDE ELLER UDE? Det kan man godt komme lidt i tvivl om her. Måske er der en filosofisk overbygning på det spørgsmål, men nok ikke her. Beskueren befinder sig nærmere jorden. De høje mure skærmer for vinden. Murene er skabt af hænder der møjsommeligt har samlet sten fra jorden og stablet dem op, så man har kunnet indhegne sin ejendom...og sine dyr. En jernlåge sørger for at man kan komme ud og ind. På den ene side af lågen - forrest i billedet - ses græs og tuer. På den anden side af lågen ses en orangegul høstmoden mark og en lyseblå himmel. Og et får der står og ser direkte på beskueren.
DER ER IKKE TID TIL AT FORTABE SIG for fåret skal fanges. De romantiske rammer presses i baggrunden af det praktiske. Brook har igen brugt et får til at dimensionere både naturromantik og kras realisme. Hvor landskabet er gengivet superrealistisk, er det som om fåret er klippet ud af en tegneserie og limet på landskabet.
"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar