Viser opslag med etiketten Månedsbilleder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Månedsbilleder. Vis alle opslag

lørdag den 7. december 2024

PETER BROOK: Det er hvidt derude

DET ER HVIDT DERUDE både oppe og nede i Peter Brooks: "DECEMBER Sheep Coming in". Stengærdet bryder det hvide i forgrunden af billedet og leder blikket diagonalt fra venstre mod højre ind mod billedets mellem grund. Herfra skærer stengærdet igen igennem de snedækkede markarealer tilbage mod venstre side. Det mørke 2-etagers hus med det snedækkede tag ligger højt  landskabet. Bag huset ses de overraskende ikke-sneklædte bakker og en vinter bleggul himmel. Huset virker mørkt og øde. Fårene er derimod levende og overalt. Et får stikker hovedet frem fra stengærdet og ser lige på os, som om det lidt undrende vil sige: Er I der?

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. I flere af sine malerier maler han sig selv og sin hund ind, som i maleriet "Trespassing for Arts Sake".

HVIS MAN ER INTERESSERET I MERE VIDEN OM Peter Brooks, har det britiske galleri AC Gallery sammensat en ABC (på engelsk A-Z) om Peter Brooks. Her kan man læse om hans forhold til motiver og personer samt fænomener som forladthed og sne. Du kan se og læse den HER.

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, JuniJuliAugustseptemberoktober, november

lørdag den 23. november 2024

Peter Brook: NOVEMBER - den sene eftermiddag

Peter Brook: "November - Late Afternoon" (1976-77). Grafik.

PÅ DISSE TIDER AF ÅRET hvor vi lever i mørket, bliver lyset så særligt intenst - nærmest magisk. Det har Brook fanget her, hvor han lader den mørke brune forgrund - mark og træer - træde frem som silhouetter på baggrunden af den nedadgående dags lysende eftermiddags himmel. I overgangen mellem mørke og lys skimtes grønne trækroner i forskellige nuancer, der viser at vi er i et kuperet terræn. BROOKS leg med det mørke og det lyse minder om japanske træsnit. 

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, JuniJuliAugustseptember, oktober





mandag den 7. oktober 2024

Peter Brook: OKTOBER - vejen væk

Peter Brook: "October - Pennine Road (1976-77). Grafik.

PETER BROOK har gjort den grå vej til centrum i billedet. Regnen har efterladt pytter på vejen. Den er også fyldt med spor efter menneskelige aktiviteter: hjulspor og cykelspor. Nu er det tørt og vasketøjet hænger og blafrer ved huset i højre side. Stedet er tomt for mennesker, men ikke tømt for liv. Langs vejen står master, der signalerer kommunikation.

VEJEN GÅR LIGE FORBI de få huse, der ligger spredt i det ellers øde landskab. Om det er vejen hen til nogen eller noget, eller om det er et længselsfuldt blik for vejen væk er ikke synligt. Vejen forsvinder på den anden side, og blikket blokeres af bakkerne i horisonten. Kommer man mon nogensinde virkelig væk fra hvor man kommer fra?

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, JuniJuliAugust, september


 

lørdag den 28. september 2024

Peter Brook: SEPTEMBER Cornfield - Sheep on the Wrong Side of the Gate

 

INDE ELLER UDE? Det kan man godt komme lidt i tvivl om her. Måske er der en filosofisk overbygning på det spørgsmål, men nok ikke her. Beskueren befinder sig nærmere jorden. De høje mure skærmer for vinden. Murene er skabt af hænder der møjsommeligt har samlet sten fra jorden og stablet dem op, så man har kunnet indhegne sin ejendom...og sine dyr. En jernlåge sørger for at man kan komme ud og ind. På den ene side af lågen - forrest i billedet - ses græs og tuer. På den anden side af lågen ses en orangegul høstmoden mark og en lyseblå himmel. Og et får der står og ser direkte på beskueren.

DER ER IKKE TID TIL AT FORTABE SIG for fåret skal fanges. De romantiske rammer presses i baggrunden af det praktiske. Brook har igen brugt et får til at dimensionere både naturromantik og kras realisme. Hvor landskabet er gengivet superrealistisk, er det som om fåret er klippet ud af en tegneserie og limet på landskabet.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, JuniJuli, August


Peter Brook: AUGUST Hytten i Anglesey

 


VINDEN ER STRID og former landskabet. Huset står oprejst, men træer og anden beplantning lægges ned og bøjes efter vindretningen. Stengærdet zigzagger sig gennem landskabet og omkring huset. Det lille hus er forbavsende hvidt og lysende imod det brungrå gærde og den grønne jord. Himlen rejser sig dæmpet op i baggrunden som et baggrundstæppe af bløde grålige toner, der lover varme på trods af vinden.

DET ER ET BARSKT LANDSKAB. Det er også et mennesketomt landskab. Man kunne nemt fortabe sig i triste tanker om hårde liv og ensomhed (som illustreret af den finske fotograf Esko Männikö). Men Brook har igen ladet et får stå og se direkte på os. Dermed brydes realismen - også selvom der sandsynligvis er tonsvis af omkring-gående og stående får i Anglesey.  

HVIS MAN LIGE TÆNKTE AT man er den ensomme vandrer der står overfor/ midt i de mægtige uendelige naturkræfter og sine egne tanker, så ser disse kræfter (gennem fåret) tilbage og proportionerer både omgivelser og beskuerens selvopfattelse.

DER ER OGSÅ lige det der med får, at det i 2024 kan være svært at lade være med at tænke på stopmotion-serien Shaun the Sheep fra 2007.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, Juni, Juli


fredag den 13. september 2024

PETER BROOK: JULI - efter festen


LANDSKABET SKRÅNER, så både festteltet i forgrunden og bygninger og træer i horisonten ser ud som om de er ved at glide til venstre i billedet. Der har været fest. Vinden har fat i en udspændt guirlande øverst i billedet. Den er forankret i noget udenfor rammen. Der ligger efterladenskaber på jorden - formentlig fra gårsdagen. Her i den tidlige morgenstund, hvor solen farver horisonten lyserød og endnu ikke er stået helt op, og mens jorden formentlig er dugvåd, er det kun fårene der er oppe. Samt kunstneren, som fårene nysgerrigt betragter.

MAN KAN BLIVE SÅ GLAD FOR at der i det mennesketomme landskab, hvor der er langt mellem bygningerne, alligevel er spor efter menneskeligt samvær. Som guirlanden blafrer i vinden, kan man forestille sig lydkulissen af sang, klirren af glas, taler, musik og lystig snak. Aftenen før. Her til morgen er der kun lyden af vinden og fårenes brægen. 

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMartsApril, Maj, Juni


onsdag den 10. juli 2024

PETER BROOK: En sommeraften

 "JUNE Canal" er titlen på Peter Brooks juni-litografi fra serien "Twelve Month of the Year" fra 1976-77. I kanalens vandoverflade spejler det omkringliggende landskab sig, og især broen der nærmest former en cirkel i centrum af billedet. Gennem cirklen kan man i det fjerne skimte en skyline af bygninger, der kunne være en fabrik og industri-skorstene. Omkring broen og kanalen er der livligt. På den ene side står to personer, og på den anden side ses en mand med en hund i snor.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMarts, April, Maj


PETER BROOK: Tåget og måske forladt


"MAY Misty Morning" er titlen på Peter Brooks maj-litografi fra serien "Twelve Month of the Year" fra 1976-77. Den gullig-grå tåge indhylder landskabet og omfavner huset. Farverne i landskabet er bløde og ikke kontrastfulde som i April-måned. De skrånende bakker virker mindre barske. Det kan også skyldes at huset med hegn fylderen stor del af billedfladen. Man kan se direkte gennem husets vinduer. Dermed kan vi se, hvor meget landskabet skråner. 

HUSET LIGNER en ruin. Det at man kan se lige igennem det ud på den anden side, gør, at man tænker at huset er tomt. Ser man på det ødelagte tag, tænker man at her kan ingen da bo. Men op ad væggen står en mand. Måske bor han der...måske er han bare ude at gå i det smukke tågede landskab.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruarMarts, April


PETER BROOK: Vand i luften

 



"APRIL showers" er titlen på Peter Brooks april-litografi fra serien "Twelve Month of the Year" fra 1976-77. Her skildrer han et landskab og en tilværelse på de skrånende og vind-forblæste bakker, der er på naturens nådesløse betingelser. De diagonale linier i landskabet understreger det barske, men bakkerne er nu dækket af grønne og varme rødlige farver. Over halvdelen af billedet er himmel, og denne himmel er ofte fyldt med regn. Men regnen er jo også det, der får landskabet til at spire og skifte farver. Tilvenstre bugter en vej sig gennem landskabet.

HUSENE i midten af billedet viser, at her lever mennesker, selvom man ikke kan se en eneste af dem. I haven op mod læhegnet står dog et velnæret får og ser ud mod os. Det er vanskeligt at se, om det er omgivet af to mindre får eller hunde.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: JanuarFebruar, Marts


tirsdag den 19. marts 2024

PETER BROOK: DEN SMELTENDE SNE



"MARCH Melting snow" er titlen på Peter Brooks marts-litografi fra serien "Twelve Month of the Year" fra 1976-77. Her skildrer han marts som den stadig vinterkolde måned, hvor kampen mellem vinterens kulde og vårens varme synes at stå. Bakken i venstre baggrund er stadig sneklædt, mens bakken i højre kant er mere grøn. Mellem de to kombattanter ligger det jordbrune hus, broen mod venstre og husrækker til højre. I den brune jord i forgrunden har frosten sluppet sit tag, og kun små pletter af sne er tilbage. I floden spejler de slanke stammer sig i overfladen. Ved siden af huset står en person i jordbrun frakke og en kurv i hænderne. Personen går med sit hvide ansigt næsten i et med omgivelserne. Det er vist en der ikke har set solen længe. I de senere år blev det et af Brooks særlige kendetegn at male sig selv og sin hund ind i landskaberne. Det er muligt at personen er ham selv, men man skal vist have en god lup for at få øje på hunden i dette billede. Selvom landskabet ser koldt ud, og træerne er bare, synes billedet at rumme håb: Bare rolig det skal nok blive forår igen!

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm. Peter Brook er født i England (1927-2009) og især kendt som landskabsmaler. 

SE FLERE af Brooks billeder her: Januar, Februar



fredag den 9. februar 2024

PETER BROOK: Februar

 

 PETER BROOK: FEBRUAR


I DEN LITOGRAFISKE SERIE "Twelve Month of the Year" fra 1976-77 skildrer den britiske billedkunstner Peter Brook februar måned som en tidlig morgen i regnvåd gade, hvor det eneste levende væsen er en hund ( der dog ikke ænser beskueren). Mælkeflaskerne lyser op mod dørene. Trøstesløst og uendelig vådt, men alligevel charmerende.

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm.

PETER BROOKS er født i England (1927-2009) og kendt som landskabsmaler, men han har også malet mere urbane motiver. Hans forældre var bønder, men han blev selv uddannet på Goldsmiths college. Efter endt uddannelse arbejdede Brooks som lærer, indtil han kunne leve af at male. Han lærte sine elever at "inspiration is all around". I 1962 blev Peter Brooks medlem af Royal Society of British Artists. I de senere år af hans karriere, blev hans særlige kendetegn at male sig selv og sin hund ind i landskaberne. Men man skal vist have en god lup for at få øje på ham i dette januar billede.

SE FLERE af Brooks billeder her: Januar,



fredag den 26. januar 2024

PETER BROOK: JANUAR

 PETER BROOK: JANUAR


I DEN LITOGRAFISKE SERIE "Twelve Month of the Year" fra 1976-77 skildrer den britiske billedkunstner Peter Brook januar måned som et mennesketomt sneindhyllet landskab, hvis grænser fortaber sig i snetågerne. Kompositionen viser dalen som en dramatisk diagonal i landskabet, hvorfra de sneklædte bakkesider rejser sig med brune lilleput træer, små brune bygninger og hegn. Kold måske, men samtidig en overskuelig og tryg miniatureverden. Farveskalaen hvid, grå, brun er med til at dæmpe kontrasterne, så landskabet virker mere venligt end barskt. 

"TWELVE MONTHS OF THE YEAR" består af 12 motiver fra små byer eller naturområder, som de kan fremstå i forskellige måneder året rundt. Tate Modern har dem alle, se her. Hvert billede måler 511 mm x 712 mm.

SERIEN leder uværgerligt tankerne hen på billedkunstneren Pieter Brueghels serie af Månedsbilleder fra midten af 1500-tallet. Peter Brooks Januar Pennine Valley med den strittende busk under sneen i forgrunden minder især om Brueghels Jægerne vender hjem (1565). Men hvor Brueghels malerier er sammensat af mange forskellige stykker landskab - og ikke nødvendigvis nogen der findes i virkeligheden, er Brooks et helt bestemt sted. Motivet er Pennine valley i det nordlige England, et område Brooks ofte malede - faktisk så ofte at han blev kaldt The Pennine Painter". 

PETER BROOKS er født i England (1927-2009) og kendt som landskabsmaler, men han har også malet mere urbane motiver. Hans forældre var bønder, men han blev selv uddannet på Goldsmiths college. Efter endt uddannelse arbejdede Brooks som lærer, indtil han kunne leve af at male. Han lærte sine elever at "inspiration is all around". I 1962 blev Peter Brooks medlem af Royal Society of British Artists. I de senere år af hans karriere, blev hans særlige kendetegn at male sig selv og sin hund ind i landskaberne. Men man skal vist have en god lup for at få øje på ham i dette januar billede.



mandag den 17. januar 2011

Ugens Kunsthistorie: HYACINTHER




I JANUAR MÅNED for ca. tyve år siden afholdt jeg en kæmpe ungdomsfest i anledning af min 18års-fødselsdag. Jeg boede på daværende tidspunkt hos min mor på Christianshavn. Vore meget søde ældre naboer syntes, at de også ville fejre min fødselsdag og forærede mig en smuk lille akvarel af den danske maler Ole Kielberg (1911 - 1985).

AKVARELLEN forestiller en blå hyacinth. Den er malet i 1983. Det var og er en meget smuk tanke og en fornem gave, der har fulgt mig og som jeg stadig sætter meget højt. Desuden har denne gave betydet, at jeg for altid forbinder hyacinther med januar måned.

JANUAR er jo årets begyndelse. Til fremstillingen af det nye år i billeder knytter der sig traditionelt forskellige symboler, blandt andet solens tiltagende styrke - altså det at vi går mod lysere tider, løftet om ny vækst, længslen efter fornyelse og længslen efter at begynde på en frisk.

NÅR JEG SER PÅ EN HYACINTH synes jeg at denne blomst rummer alt dette på een gang. Blomsten vokser jo af lys og varme - og dermed også af de lysere tider, den rummer i sig løftet om overvældende vækst og overdådig frodighed, både som løg og i blomst er hyacinthen indbegrebet af fornyelse og dens duft er altid frisk.

KIELBERGS BLÅ HYACINTH er enkel og uprætentiøs. Vi ser kun den øverste lilla halvdel af det runde løg. Stænglen og bladene er antydet grønne (men ikke vulgært-grønne som visse af nutidens hyancinther), og den blå blomsterkrone er smukt balanceret med skygge og lysfald. Der er intet prangende over denne lille hyacinth - blot en ydmyg registrering af hverdagens stille skønhed.

OLE KIELBERG blev uddannet på kunstakademiet i årene 1929-1933 og derefter tilbragte han et år i Paris. Han malede akvareller og oliemalerier. Motiverne var især dyr, blomster og landskabet i Nordsjælland hvor han boede. Hans stil var en lysfyldt og poetisk kolorisme. Fra 1942 og frem til sin død var Kielberg medlem af kunstnersammenslutningen Corner.

VORE SØDE NABOER er desværre ikke mere. Men hvor jeg end flytter hen i verden følger min lille Kielberg-akvarel med og minder mig om deres generøsitet og om januar måned.

Ugens Kunsthistorie: PIETER BRUEGELS MÅNEDSBILLEDER



MIT YNDLINGSVINTERMALERI er dette Jægerne vender hjem (1565)af Pieter Brughel. I begyndelsen af 1560erne fik Pieter Brueghel (ca. 1525/30 - 1569) og hans værksted til opgave at skabe en serie månedsmalerier til den velstående købmand Niclaes Jonghelinck fra Antwerpen.

JÆGERNE OG DERES HUNDEKOBBEL er netop vendt tilbage fra jagten. Det er ikke noget stort udbytte de tre mænd og deres tretten hunde har fået med sig. På grund af fodsporene i sneen kan vi se at de er kommet ind i billedet fra nederste venstre hjørne, har bevæget sig et stykke frem i forgrunden og nu skal til at begive sig ned af den snedækkede skråning. De er rygvendte og mørke silhouetter mod alt det hvide. Men i modsætning til de sorte træstammer er der dog farveforskelle i deres klædedragter.

JÆGERNES BEVÆGELSE samt træstammerne leder beskuerens blik ud over det prægtige vinterlandskab nedenfor bakken, ud over den lille landsby mellem de tilfrosne fiskedamme mod bjergene i horisonten og en anden by ude ved kysten. Man fristes til at tænke at jægerne ikke er vendt hjem, men at de er på vej ud i denne verden.

AT DET ER VINTER er der ingen tvivl om. Hustage og veje er dækket af hvidt, alt vand i vandmøllen er frosset til is og på dammen bliver der skøjtet. At bære brænde, lave bål, jage og fiske er nogle af de arbejdsmæssige beskæftigelser bønderne foretager sig.

DET HELE SER SÅ LEVENDE OG NATURLIGT UD at det er svært ikke at tro at Brueghel har stået udenfor et bestemt sted og malet dette maleri. Men det ér et konstrueret landskab, med en skråning i forgrunden, med Nederlandenes flade i mellemgrunden og med de dramatiske schweiziske alper i baggrunden. Brueghel har sammensat forskellige landskaber, som han er stødt på i sine lange rejser i studieårene. Og selve maleriet er udelukkende malet indenfor i kunstnerens værksted.

MÅNEDSMALERIERNE blev færdige i februar 1566, og man mener at det har taget Brueghel et år at male dem alle. Det er blevet diskuteret om der eksisterede et maleri for hver måned altså tolv ialt, eller om der kun blev malet seks således at hvert maleri rummede to måneder.

DENNE DISKUSSION beror dels på det faktum at man idag kun kender til fem af malerierne, og dels på det faktum at Brueghel i hvert af malerierne benytter nogle af de kendte symboler fra tidligere tiders skildringer af hver måneds arbejde, men samtidig synes at frigøre disse symboler fra specifikke måneder og istedet frit folder fortællingen om årstidens prægning af bøndernes hverdagsliv ud.

JÆGERNE I SNEEN er blevet bestemt til at være illustrationen af januar måned, på trods af at jagten faktisk kunne illustrere både november og december, og bålet både hører til januar og februar måned.

PIETER BRUEGHELS maleri er et årstidsmaleri i samme genre som Limburg-brødrenes fra Hertugen af Berrys tidebog ca. hundrede år tidligere. Men det Brueghel gør er at fjerne mæcenens spor, og i stedet brede scenen ud til et landskabsmaleri, der viser os bøndernes hverdagsliv om vinteren med jagt, bål, og fornøjelser i sneen som skøjtning og snekamp.

BRUEGHEL solgte til adelen og især det rige borgerskab, men motivet i dette maleri er bøndernes liv og landskabet. Det er forholdsvist nyt at disse motiver får lov til at fylde så meget på bekostning af det religiøse. Det religiøse er til stede i kirkerne der er spredt udover landskabet, men hvilken religion der praktiseres under de sneklædte tage afsløres ikke. Hvilket nok er klogt, når man tager den vanskelige religionskonflikt som Nederland befandt sig i i betragtning.

PÅ DETTE TIDSPUNKT var Nederland nemlig besat af Spanien og Hertugen af Alba (1508 - 82) var en lidet afholdt statholder, der nedkæmpede den politiske og religiøse opposition med terrormetoder, hårde skatteudskrivninger, forfølgelse og katolsk fanatisme. Men ser på Brueghels månedsbilleder er der ikke umiddelbart noget at komme efter for Alba. I hvert fald ikke når man ser på maleriet med moderne øjne. Med samtidens øjne er der måske noget med skiltet ved kroen til venstre i billedet. Og måske noget med den gyldne busk i forgrundens midte hvor sneen er ved at smelte.

BRUEGHEL FORTÆLLER OS i dette januarmaleri at det store findes i det små, og at den lille verden og den store verden hænger sammen. Han kæler for detaljerne i billedet på en sådan måde at hver lille sort streg på isen får sit eget liv og bærer sin egen fortælling.

SELVOM DET NU TØ'R i Danmark og der er mere sort og gråt når man kigger ud af vinduet end hvidt, har jeg svært ved at forestille mig en bedre illustration af januar måned end Brueghels maleri. Maleriet befinder sig på Kunsthistorisches Museum i Wien, og jeg har tilgode at se det live.

Ugens Kunsthistorie: MÅNEDSBILLEDET FOR JANUAR MÅNED



AT TRÆDE IND I ET NYT ÅR er et stort skridt. Ikke nødvendigvis fysisk, men i hvert fald mentalt. For mange af os er fyldt med ønsker om et godt eller bedre år end det foregående. En del er måske også usikre over hvad der vil ske i det kommende år. Og få er måske fyldt med bange anelser over alt det ukendte der ligger foran os.

HELDIGVIS er året jo ikke helt ukendt og ubeskrevet for os. Vi kender jo månederne og årstiderne. Året følger en kalender der giver det ukendte en struktur. Og således har det været i århundreder. I middelalderen benyttede man sig af dyrekredsens stjernetegn til at vise årets gang og ofte sammensat med billeder af det arbejde der hører til hver måned.

I HERTUGEN AF BERRYs berømte tidebog har tre brødre og deres værksted udformet kalenderdelens sider med smukke miniaturer. Brødrene Herman, Paul og Johan har valgt at deres årstidsbilleder skal vise scener fra hverdagslivet foldet ud i et landskab behersket af hertugen / adelen. Dette valg var helt utraditionelt i samtiden.

HER SER VI JANUAR MÅNED hvor hertugen sidder med en af kirkens mænd ved det rigt dækkede bord til nytårsfest og uddeling / udveksling af nytårsgaver. Gaver der signalerer ønsket om et frodigt år. Ovenover billedet ses en kobolt blå og stjernespækket himmel med både solvogn der viser solens gang på himlen og stjernetegnene stenbuk og vandbærer.

BILLEDET er fra omkring 1410. Brødrene Limburg trækker her på middelalder traditionen, hvor man ofte viser måneden januar med en mand der sidder ved et bord nogen gange med to drikkebægre for ligesom med Janus-hovedet at pege både tilbage og frem. Andre gange deles et brød i to dele ved bordet. Ingen af disse ting sker dog tydeligt i dette billede.

BRØDRENE LIMBURG viser os et tvetydigt billede, hvor symbolikken ikke er så tydelig som i middelalderen. Dette skyldes formentlig for det første at tidebogen ikke var beregnet for bønder men for hertugen selv. Der arbejdes ikke i en kirkelig sammenhæng her, men direkte for hertugen. Derfor ser man heller ikke kirker og katedraler, men mange skildringer fra hertugens direkte omgivelser og besiddelser.

HERTUGEN AF BERRY var opgavegiveren og mæcenen. Hertugen af Berry var 3. søn af den franske konge. Han brugte hele sit år på at rejse fra besiddelse til besiddelse med sit store følge. Det fortælles at han var en ret streng hersker, men at han havde et blødt punkt for kunsten. Og man kan konstatere at han har givet brødrene van Limburg frie hænder til at skabe miniaturerne til tidebogen Les trés riches heures du Duc de Berry. Arbejdet blev ikke færdigt hverken i brødrene eller hertugens levetid, men man må sige at værket stadig lever.

DEN NYSKABENDE LINIE som brødrene Limburg lagde ind i kunsten i begyndelsen af 1400-tallet ved at fokusere på det almindelige hverdagsliv og lade det fylde så meget i Hertugen af Berrys tidebog, betød at de kom til at lægge en linie ikke kun for dette fantastiske værk, men for kunstens udvikling fra det religiøse mod det mere verdslige.