BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO - Børnetegningen i historisk perspektiv

Alle var sultne, af Liona Franklova, 10 år. Tegnet mellem 1941 og 1944. Kilde: Terezín.

DENNE TEGNING er tegnet af den 10årig pige, Liona Franklova. Den er meget enkelt tegnet. Figurerne er tændstiks mænd og kvinder med tøj på. Øverst er en kæmpestor spand eller beholder. Den er fyldt med noget og en figur står bag beholderen. Ved siden af spanden står en række figurer med kjoler og bukser. De har alle noget i den ene hånd, som de peger på med den anden. Fire andre figurer er også tegnet ind på papiret. En af de forreste rækker hænderne i vejret. Vi ved ikke, om hun bliver truet eller om hun er desperat. Tegningen hedder "Alle var sultne"!

DET ER NETOP DESPERATIONEN, man tænker på, når man ser på denne Børnetegning. For den er tegnet af et barn, der befandt sig i den jødiske ghetto Terezín (Therezienstadt) under 2. Verdenskrig. Forholdene i ghettoen har vi efterfølgende lært, var ubeskriveligt rædselsfulde og umenneskelige. Og for mange af de mennesker, der kom til Terezín, blev det sidste stop før koncentrationslejrene og døden. Man skønner af ud af de ca. 15.000 børn, der kom dertil, overlevede kun ca. 132.

KUNSTNEREN Friedl Dicker-Brandeis (1898-1944) organiserede billedkunstundervisning for børnene i lejren. I Børnetegningerne viser børnene ikke kun det uhyrlige, men også det 'almindelige' lejrliv, deres erindringer om det liv de havde før lejren, fantasier med prinser og prinsesser, samt drømme om hvad der skal ske. Og igen takket være Dicker-Brandeis blev 4.500 af børnenes tegninger gemt og efter krigen fundet igen. Dicker-Brandeis overlevede ikke selv. Da hendes mand blev transporteret til koncentrationslejr, meldte hun sig selv til den næste transport for at være sammen med ham. Hun overlevede ikke. Men samlingen af Børnetegninger kan ses på Det Jødiske Museum i Prag.

TEGNINGERNE VIDNER OM en undervisning, hvor tegning blev opfattet det helt centrale og som som en nøgle til al visuel  kommunikation. Desuden har undervisningen også haft en terapeutisk virkning på børnene, så de kunne om ikke forstå, så i hvert fald blive bedre rustet til at håndtere det barske ghetto-liv.

DICKER-BRANDEIS var blevet uddannet af både den navnkundige østrigske kunster og - især - billedkunstlærer Frans Cízek, samt kunstneren Johannes Itten, før hun kom til den tyske Bauhaus skole og blev uddannet som maler, designer og scenograf. Det hun gjorde med og for børnene i Terezín overstråler dog alt andet, hun nåede i sit korte liv.

"These drawings are a poignant reminder of the tragic fate of Bohemian and Moravin jews during the Second World War. Only a few of the Terezin children survived; The vast majority were deported to Auschwitz where they were exterminated. In many cases, these pictures are all that is left to commemorate their lives. Without them their names would be forgotten." (Tekst fra det Jødiske Museum i Prag)

I DETTE CITAT står der direkte, at samlingen af Børnetegninger fra Terezin Ghettoen vil huske os på jødernes tragiske skæbne under 2. Verdenskrig, og at tegningerne vil sørge for, at de involverede individer aldrig glemmes. Vi læser gruen ind i dem, og også vores viden om alt det der ikke er med i tegningerne. Vi bestemmer, hvad vi ser. Tegningerne illustrerer vores historiske viden.

Tegning fra Terezin 1942-44, af Helga Hoskau-Weissovaj (f. 1929).

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
NAZITEGN PÅ FLYET