SIMON BANGS BØRNETEGNINGER

Penalhus tegnet af 7-årige Simon Bang i 1968. Blyant og oliekridt på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger

DET ER FANTASTISK at der findes og er bevaret Børnetegninger fra 900-tallet, 1200-tallet, 1500-tallet, 1. Verdenskrig, den spanske borgerkrig samt 2. Verdenskrig. Disse tegninger er jo uvurderligt historisk materiale, der fortæller om adfærd, skikke, materialer, refleksioner og prioriteringer hos mennesker der levede før os.

MEN FÆLLES FOR for Onfim, Christian den 4., Yves Congar, de spanske børn og børnene fra Theresienstad er, at vi mangler viden. Vi ved ikke nok om deres børneliv, om tegningerne er skabt af lyst eller af pligt, og hvordan opgaverne har lydt. Vi ved heller ikke om de tegnede før disse Børnetegninger, og vi ved heller ikke om de fortsatte med at tegne bagefter. Rigtig meget må vi gætte os til.

To mænd (cowboys) der slås tegnet af 7årige Simon Bang i 1968. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger

DERFOR ER DET EN FORNØJELSE, når man støder på en samling Børnetegninger som Simon Bangs Børnetegninger. Det er en samling af Børnetegninger udført af den danske dreng Simon, fra han er 5 år til han er 18 år. Samlingen består af mere end 3000 tegninger, malerier og grafik fra 1965 til 1979.

Angreb tegnet af den 7årige Simon Bang i 1968. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger

SIMON BANGS BØRNETEGNINGER er en samling jeg i den sidste tid har studeret grundigt. Jeg mener at samlingen er enestående, fordi materialet er så omfattende og fordi man kan tale med tegneren selv. Det vil sige - i modsætning til de andre Børnetegninger jeg har skrevet om - at man stort set har al den information og viden tilgængelig, som er nødvendig for en nærmere undersøgelse.

Detalje af Aswan dæmningen tegnet af den 14årige Simon Bang i 1975. Rotringpen på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger

I ET HISTORISK PERSPEKTIV repræsenterer denne samling af Børnetegninger Nyere Tid. På grundlag af materialets omfang kan man følge dette barns visuelle udvikling nærmest dagligt. Vi ser hans udfordringer og kampe i forhold til motiver, teknik og materialer, samt hans inspirationskilder fra tegneserier, aktuelle begivenheder, film, politik og omgivelserne.

I BEGYNDELSEN viser Børnetegningerne en kreativ dreng, der er god til at tegne fortællinger, der er ret god til at iagttage sine omgivelser og nedfælde det han har set på papir, samt en dreng der har lyst til at tegne. Senere viser Børnetegningerne en dreng, der er fast besluttet på at lære sig selv tegnehåndværket. I denne periode motiveres han også af, at han får bestillingsopgaver fra omgivelserne, der anerkender hans kunnen. De sidste fire år viser Børnetegningerne at den unge dreng er søgende efter at finde sin egen stil og sit eget udtryk.

Detalje af Western by efter angreb tegnet af 10-årige Simon Bang i 1971. Blyant på papir. Kilde: (c) Simon Bangs Børnetegninger

SAMLINGEN kan altså overordnet inddeles i tre perioder:

1. Fra Simon er 5 år til han er ca. 9 år (1966-69). I denne periode tegner han mere spontant og både det han ser, det han ved samt det han kender til. Motiverne er hovedsageligt krigssituationer til lands,i vand og i luften, køretøjer af enhver art, skibe, flyvemaskiner samt cowboys og indianere.
2. Fra Simon er ca. 9 til han er 14 år (1969-1974). Tegningerne er i to grupper: de der er tegning 'on loation' og de der er fri fantasi. Motiverne 'on location' er primært landskaber, bygninger, dyr og træer. I denne periode arbejder han målrettet på at lære kunstnerens håndværk. Han tegner hver dag, og oftest udenfor. Motiverne 'fri fantasi' er primært krigssituationer af forskellig art, biler, mennesker og skibe.
3. Fra Simon er 15 år til han er 18 år (1974-1979). Da han har lært sig selv håndværket, søger han nu inspiration, råd, vejledning og især udfordring hos andre kunstnere. Han afprøver andres stil og andre stilarter, og han afprøver forskellige teknikker og materialer. Motiverne i denne er periode er primært: Bygninger, landskaber, køretøjer og Croquismodeller. 

HVORFOR ER DISSE 3000 BØRNETEGNINGER blevet gemt? Det er de, fordi det tidligt var synligt for de voksne omkring barnet, at hans måde at registrere og tegne omverdenen på, var usædvanligt god. Desuden er de fleste af de tidligste tegninger udført i kladdehæfter og senere i skitsebøger, så de har ikke fyldt alverden.

SIMON BANGS BØRNETEGNINGER viser drengens fascinationspunkter igennem tretten år,  og de viser også hans (selv)uddannelse som kunstner. Som 17-årig kom han ind på Skolen for Brugskunst. Om Simon Bangs (videre) karriere kan man læse her.

   
ET REPRÆSENTATIVT UDVALG af (c) SIMON BANGS BØRNETEGNINGER kan ses her.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

NAZITEGN PÅ FLYET

BØRNETEGNINGER FRA DEN SPANSKE BORGERKRIG

BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO
BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO 2
FRIEDL DICKER-BRANDEIS
HELGA WEISSOVA-KOSKAU

YVES CONGAR
CHRISTIAN DEN 4.s Børnetegninger

ONFIMS BØRNETEGNINGER

YVES CONGAR - Børnetegninger fra 1. Verdenskrig

NÅR MAN VED, hvornår Børnetegningen er fra, hvem der har udført den og hvilken sammenhæng den er udført i, er Børnetegningen et fantastisk materiale. Og som historisk kilde kan Børnetegninger tilføje udstillinger, udsendelser og bøger en anden vinkel på livet i en bestemt periode.

DETTE SÅ MAN bl.a. i den nederlandske forfatter og historiker Geert Mak's udsendelsesrække om Europas historie. I udsendelserne omkring 1. Verdenskrig, optrådte nemlig Børnetegninger. Tegningerne var udført af den franske dreng Yves Congar (1904-1995), der var 10 år, da krigen brød ud i 1914. Congar boede med sin familie i byen Sedan. Som voksen blev Yves Congar katolsk præst, teolog og Kardinal i den katolske kirke.

FORANLEDIGET AF SIN MOR skrev Yves Congar - ligesom tusindvis af andre katolske børn - dagbog. Men istedet for en bog om hans sommerferie oplevelser, blev det en bog om hans oplevelser under 1. verdenskrig (Journal de la Guerre). Og fra at det var en pålagt opgave, blev det en opgave han tog på sig selv. Congar illustrerede optegnelserne med farvelagte tegninger.

VI VED IKKE om tegningerne blev udført på stedet, men det er næppe sandsynligt. De fleste af tegningerne er illustrationer af noget, der har optaget ham og/ eller de voksne har talt om. Eller de er udført efter, at han har oplevet dem. Men det er et faktum, at der ligger gode registreringer af virkeligheden bag hans tegninger. F.eks. tegningen af fjenden der kører gennem en by uden at civilbefolkningen tilsyneladende ænser dem.

Fjenden kører næsten upåagtet gennem den okkuperede by.

EN AF DE STÆRKESTE TEGNINGER er den af et to-etagers hus med mennesker og en hestevogn foran. Yves har tegnet en 'før' og 'efter'-tegning, så man ser huset før krigen og samme hus efter krigen. Efter krigen er huset en sønderskudt og nedbrændt ruin uden menneskeliv. Yves tegninger give et indblik i et individs tanker og følelser. De giver også et indblik i et barns liv på dette tidspunkt, og mere generelt børneliv, og de bliver vidnesbyrd om krigens betydning for civilbefolkningen. Yves Congars tegning med huset før og efter, bliver desuden et billede på den forfatning de fleste af de krigshærgede lande befandt sig i efter krigen - samt et mentalt billede på Europas tilstand: sønderskudt og med tabere og vindere på alle fronter.

Teksten lyder: "Før krigen og efter invasionen", tegnet af Yves Congar.

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

NAZITEGN PÅ FLYET

BØRNETEGNINGER FRA DEN SPANSKE BORGERKRIG

BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO
BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO 2
FRIEDL DICKER-BRANDEIS
HELGA WEISSOVA-KOSKAU

BØRNETEGNINGER FRA DEN JØDISKE GHETTO 2 - Den historiske Børnetegning

Alle var sultne, af Liona Franklova, 10 år. Tegnet mellem 1941 og 1944. Kilde: Terezín.

HVAD GØR BØRNETEGNINGER ved beskueren? Hvilke mekanismer er det, at Børnetegninger sætter igang? Hvilken rolle spiller bevidstheden om, at det er et barn der har udført tegningen? Og kan man se bort fra denne viden, når man ser på Børnetegninger?

DISSE CENTRALE SPØRGSMÅL melder sig hos mig, hver gang jeg ser på en børnetegning. Når jeg eksempelvis ser på denne børnetegning (øverst), og for et øjeblik ser bort fra min viden om den og barnet, der har udført den, så ser jeg faktisk en hel anden fortælling udfolde sig på papiret.

JEG SER EN KONGE, der sidder på en trone. Han er stor og tyk, og både isoleret fra og hævet over de andre. Desuden har han noget på hovedet, der ligner en krone. På den ene side (til højre) står hoffolket på rad og række. De står på samme måde, og jeg forestiller mig, at de alle gør hvad kongen befaler, og at ingen af dem tør gøre noget andet end de andre. På den anden side bukker en undersåt dybt og underdanigt for ham. Foran kongen og hoffet er en scene, hvor tre dansere underholder. Jeg tror, at de er dansere, fordi den ene har hænderne i luften og kjole på, og under dem markerer vertikale streger et andet underlag end det hvor kongen er.

DENNE LÆSNING AF BØRNETEGNINGEN er både langt fra og alligevel ikke langt fra 'sandheden'. For selve magtforholdet mellem maduddeleren/ soldaten/ 'kongen' og og de sultne/ 'hoffet' er jo korrekt. Han/ hun bestemmer, de er sultne og de er nødt til at gøre, som maduddeleren vil/ 'befaler'. Og 'underholdningen' i forgrunden har måske moret soldater/ fangevogtere, men bestemt ikke kvinden med hænderne i vejret/ danseren eller de andre sultne.

DEN 10ÅRIGE PIGE, der udførte tegningen, kaldte den "Vi var Sultne". Og den beskriver hverdagslivet i den jødiske ghetto Terezín. "Vi var sultne" er både en tilstand og en forklaring. Måske har hun tegnet tegningen på baggrund af en særlig slem hændelse. Måske er de kommet op og skændes i køen til maden, måske har de stjålet mad og en eller flere er blevet straffet. Og efterfølgende har hun tegnet situationen. Det er muligt, at hun blevet opfordret til at tegne hændelsen, men det er også muligt at hun har tegnet det af sig selv.

NÅR MAN IKKE KENDER eller vælger at se bort fra den sammenhæng denne børnetegning er tegnet i, er det en fin tegning, der enkelt har fanget en scene. Det er en dygtig registrering af magtfordelingen mellem figurerne, og tegningen rummer en god fortælling. Men når man kender historien, og man ved, hvad det er tegningen viser, bliver den rædselsfuld. Altså ikke 'rædselsfuld' i forståelsen at det er en dårlig tegning, men 'rædselsfuld' i betydningen ubærlig at se på. Hele denne samling af ca. 4500 Børnetegninger er et eksempel på noget, vi helst ikke vil huske, men som vi som samfund alligevel mener, at det er vigtigt at huske. En form for negativ kulturarv.

DEN SITUATION EN BØRNETEGNING er tegnet og opstået i samt den ydre sammenhæng den indgår i, er væsentlige, når man vil forstå Børnetegninger. Et eksempel på hvor forkert, man kan forstå en Børnetegning, kan ses og læses i denne Kunsthistorie for børn.

DET ER EN STÆRK TEGNING, og det ville den også være, hvis den var udført af en voksen. Men det betyder noget helt særligt, at det er et barn, der har registreret, oplevet og tegnet denne oplevelse. Af børn og fulde folk, skal man som bekendt høre sandheden, fordi de efter sigende ikke har noget hensynsheds-filter. Hverken børn, fulde folk eller andre voksne burde opleve denne gru, og når man ved, at det er et barn, der har oplevet det, bliver uretfærdigheden, den manglede ansvarlighed, fraværet af normal opførsel, magtmisbruget samt følelsen af magtesløshed forstørret.


I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR

NAZITEGN PÅ FLYET

BØRNETEGNINGER FRA DEN SPANSKE BORGERKRIG

BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO

BØRNETEGNINGER FRA EN JØDISK GHETTO - Børnetegningen i historisk perspektiv

Alle var sultne, af Liona Franklova, 10 år. Tegnet mellem 1941 og 1944. Kilde: Terezín.

DENNE TEGNING er tegnet af den 10årig pige, Liona Franklova. Den er meget enkelt tegnet. Figurerne er tændstiks mænd og kvinder med tøj på. Øverst er en kæmpestor spand eller beholder. Den er fyldt med noget og en figur står bag beholderen. Ved siden af spanden står en række figurer med kjoler og bukser. De har alle noget i den ene hånd, som de peger på med den anden. Fire andre figurer er også tegnet ind på papiret. En af de forreste rækker hænderne i vejret. Vi ved ikke, om hun bliver truet eller om hun er desperat. Tegningen hedder "Alle var sultne"!

DET ER NETOP DESPERATIONEN, man tænker på, når man ser på denne Børnetegning. For den er tegnet af et barn, der befandt sig i den jødiske ghetto Terezín (Therezienstadt) under 2. Verdenskrig. Forholdene i ghettoen har vi efterfølgende lært, var ubeskriveligt rædselsfulde og umenneskelige. Og for mange af de mennesker, der kom til Terezín, blev det sidste stop før koncentrationslejrene og døden. Man skønner af ud af de ca. 15.000 børn, der kom dertil, overlevede kun ca. 132.

KUNSTNEREN Friedl Dicker-Brandeis (1898-1944) organiserede billedkunstundervisning for børnene i lejren. I Børnetegningerne viser børnene ikke kun det uhyrlige, men også det 'almindelige' lejrliv, deres erindringer om det liv de havde før lejren, fantasier med prinser og prinsesser, samt drømme om hvad der skal ske. Og igen takket være Dicker-Brandeis blev 4.500 af børnenes tegninger gemt og efter krigen fundet igen. Dicker-Brandeis overlevede ikke selv. Da hendes mand blev transporteret til koncentrationslejr, meldte hun sig selv til den næste transport for at være sammen med ham. Hun overlevede ikke. Men samlingen af Børnetegninger kan ses på Det Jødiske Museum i Prag.

TEGNINGERNE VIDNER OM en undervisning, hvor tegning blev opfattet det helt centrale og som som en nøgle til al visuel  kommunikation. Desuden har undervisningen også haft en terapeutisk virkning på børnene, så de kunne om ikke forstå, så i hvert fald blive bedre rustet til at håndtere det barske ghetto-liv.

DICKER-BRANDEIS var blevet uddannet af både den navnkundige østrigske kunster og - især - billedkunstlærer Frans Cízek, samt kunstneren Johannes Itten, før hun kom til den tyske Bauhaus skole og blev uddannet som maler, designer og scenograf. Det hun gjorde med og for børnene i Terezín overstråler dog alt andet, hun nåede i sit korte liv.

"These drawings are a poignant reminder of the tragic fate of Bohemian and Moravin jews during the Second World War. Only a few of the Terezin children survived; The vast majority were deported to Auschwitz where they were exterminated. In many cases, these pictures are all that is left to commemorate their lives. Without them their names would be forgotten." (Tekst fra det Jødiske Museum i Prag)

I DETTE CITAT står der direkte, at samlingen af Børnetegninger fra Terezin Ghettoen vil huske os på jødernes tragiske skæbne under 2. Verdenskrig, og at tegningerne vil sørge for, at de involverede individer aldrig glemmes. Vi læser gruen ind i dem, og også vores viden om alt det der ikke er med i tegningerne. Vi bestemmer, hvad vi ser. Tegningerne illustrerer vores historiske viden.

Tegning fra Terezin 1942-44, af Helga Hoskau-Weissovaj (f. 1929).

I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
NAZITEGN PÅ FLYET

BØRNETEGNING FRA DEN SPANSKE BORGERKRIG - Børnetegningen i et historisk perspektiv

Tegning af 10årige Rafael Barber. Udført i perioden 1936-38.
Kilde: Southworth Spanish Civil War Collecion housed in the Mandeville Special Collections Library at UC San Diego.

TO TREDIEDELE AF PAPIRET er fyldt med 23 flyvemaskiner, tegnet fra forskellige vinkler og i forskellige størrelser. På nogle fly er propellerne synlige. Flyene synes forbundet af stiplede linier fra fly til fly og på kryds og tværs. På flere af flyene er der synlige hagekors.

UNDER ALLE FLYENE ses konturerne af et bjergfyldt landskab, der beskyttende omkranser fem huse og en gammel borg - en by.

FLYENE er i bevægelse. Elleve af dem er formentlig i færd med at dykke ned af. De stiplede linier kunne angive bevægelsen af flyene. En stor kontrast til det stille stenlandskab forneden. De stiplede linier kan også angive bomber, der falder eller beskydning flyene imellem.

DER ER INGEN MENNESKER i byen.Måske er de indendøre, måske er de flygtet, måske er de døde. Al handling foregår i luftrummet ovenover. I nogle af flyene kan man se små cirkler, der kan opfattes som hoveder, hvilket kunne antyde at der foregår en krig mellem flyene i himlen.

VI VED OM RAFAEL BARBER, at han blev evakueret fra en krigszone til en koloni kun for børn, Colonia Eccolar i Castellón i Spanien. Han har tegnet med blyant, og han har behersket perspektiv-tegning og komposition ret godt. Han har rettet på nogle af flyene. Vi ved ikke om han overlevede borgerkrigen, om han blev forenet med sine forældre igen og på hvilken måde krigsoplevelsen mærkede ham. Hans lærere indsamlede børnenes tegninger, der blev sendt til udlandet og udstillet. I 1938 udkom bog They Still Draw om de spanske børns børnetegninger fra krigen med forord af den amerikanske forfatter Aldous Huxley.

MEN BARBERS BØRNETEGNING er en af de tegninger, der har fascineret flest i samlingen på 634 Børnetegninger i Mandeville Special Collections Library at UC San Diego. Og det har den på grund af tre ting: Den enkle komposition, perspektivet samt den tilsyneladende nøgterne og på en konfliktfyldt måde usentimentale atmosfære i billedet.

VI VOKSNE HAR SÅ TRAVLT med at bestemme, systematisere og skemalægge måden børn tegner på. I virkeligheden burde vi begynde at undersøge receptionen af tegningerne, altså hvordan voksne opfatter børns tegninger. For børn tegner altid til en (ofte implicit) voksen. I Barbers tilfælde blev børnene specifikt sat til at tegne deres erindrede krigsoplevelser.

HER SES DET HELE på en afstand fra jorden. Af et par øjne der ikke er involveret i begivenheden. Vi ved ikke præcist, hvad 10årige Rafael fortæller om i denne tegning. Det er sandsynligt, at han beskriver og gengiver et bombardement, han selv har oplevet. At denne sværm af larmende maskiner er dukket op som sort sol over hans by. At maskinerne har været hurtige og igen og igen og igen er dykket ned, har beskudt byen eller kastet bomber over den. Og at han har været frastødt af det, samtidig med at han har været fascineret af deres hurtighed, tekniske overlegenhed og deres totale beherskelse og magt. Han har også ladet dem få magten på papiret.

DER ER OGSÅ EN STOR KONTRAST mellem bjergenes bløde linier og flyenes skarpe kanter. Og en implicit kontrast mellem naturen på jorden og teknikken i luften. Som jeg har skrevet, så er det sandsynligt at tegningen bygger på en oplevelse, barnet selv har haft. Men vi ved det ikke. Det er også muligt, at tegningen er inspireret af fotografier eller lærebogstegninger af fly. Og at landskabet er 'sat på' for at afslutte tegningen - eventuelt for at tilfredsstille læreren.

VI SER INGEN LIG, INGEN BLOD, INGEN LEMLÆSTELSER og ingen døde. Og det er faktisk opsigtsvækkende. Der er ingen tvivl om, at flyene er det centrale i tegningen. Tegningen virker som en neutral og nærmest skematisk registrering af flyene og deres bevægelser. Og ikke af konsekvenserne af deres handlinger. Gru, rædsler, panik og angst samt stilheden da de er fløjet væk, må vi selv lægge til.


I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs med her:
Kunstformidlerens undren
KÆRT BARN MANGE NAVNE
BØRNETEGNINGER ER IKKE ALTID PÅ PAPIR
NAZITEGN PÅ FLYET

NAZITEGN PÅ FLYET - Børnetegninger i et historisk perspektiv

Tegning af 10årige Rafael Barber. Udført i perioden 1936-38.
Kilde: Southworth Spanish Civil War Collecion housed in the Mandeville Special Collections Library at UC San Diego.

DA JEG GIK I 1. KLASSE i midten af 1970erne, var der en dreng, der tegnede nazitegn på alle de (mange) fly han tegnede. Og det var ikke, fordi de var de onde. For denne dreng repræsenterede nazisterne de gode!

LÆRERNE HAR GARANTERET IKKE VIDST, hvordan de skulle håndtere det. Og det kan heller ikke have været nemt, dengang i 1970erne, hvor det jo føg om ørene på os med politiske symboler - både det kinesiske flag og hammer&sejl sneg sig ind i mangen et barns tegning. Jeg vidste som 7-årig ikke rigtig, hvad et nazitegn var, men jeg fornemmede at det var forkert.

I 1930ERNE TEGNEDE SPANSKE BØRN også nazi-tegn på flyene i deres Børnetegninger (læs mere her). Det var under den Spanske Borgerkrig fra 1936-39, og vi ved det, fordi en stor samling af børnenes tegninger er blevet bevaret og befinder sig idag bl.a. på Columbia Library.

Børnetegning fra Den Spanske Borgerkrig. Kilde: Columbia Library

DE SPANSKE BØRN var evakueret fra krigszoner og deres lærere opfordrede dem til at tegne deres krigserfaringer. Børnene var i alderen 6 til 14 år, og deres tegninger er idag et enestående og vigtigt historisk dokument om børn og familiers liv, drømme og længsler under krig. Udover at fortælle om disse børn, deres familier og deres situation giver denne samling af Børnetegninger et fantastisk indblik i den spanske borgerkrig.

FLYVEMASKINER er et motiv mange børn gennem især de sidste halvfems år er optaget af i deres tegninger. Dels på grund af det fascinerende at kunne flyve som en fugl og befinde sig højt oppe i luften, dels på grund af de fascinerende teknik og herudover også fordi flyvemaskiner bliver brugt i både hastighedskonkurrencer og i krig.

DE FLYVEMASKINER, der optræder på de spanske børns tegninger, er registreringer af bombefly, som de enten selv har oplevet, har hørt om eller har læst om i aviser. Det er flyvemaskiner, der spreder død og rædsel, og ikke helte. At der er nazi-tegn på nogle af flyvemaskinerne, er en registrering af det faktum at de tyske nazister hjalp den ene side i den spanske borgerkrig. På det tidspunkt var der ikke mange, der forbandt nazi-tegnet med forfølgelserne og udryddelserne af millioner af mennesker.

MEN I 1970ERNE vidste alle voksne jo hvad nazisterne havde stået for og havde gjort, og derfor har det formentlig vakt opmærksomhed, at min klassekammerat tegnet og dyrkede nazi-tegn så åbenlyst. Han kom også i skole iklædt lederhosen, og noget der lignede hitlerjugend-tøj (kan jeg nu se, når jeg husker tilbage). jeg ved ikke om hans børnetegninger er gemt, men de kan ikke bruges som et historisk perspektiv, snarere i et pædagogisk eller psykologisk perspektiv.

BØRNETEGNINGER kan opfattes som historisk dokumentation af levet liv. For at tegningerne kan bruges som historiske kilder, kræver det, at det noteres hvem der har tegnet, hvor gamle de er og hvad de har tegnet. Men når denne information gemmes sammen med tegningerne, bliver de værdifulde og brugbare dokumenter. Mon der stadig findes Børnetegninger fra 2. verdenskrig i Danmark? Det ville være guld værd at samle og udstille dem eksempelvis på det nye Frihedsmuseum?!!


I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne. 
Læs her: Kunstformidlerens undren.