For 13.000 år siden tegnede børn i alderen 2 til 7 år i grotterne i Rouffignac. |
ET HOLD AF ARKÆOLOGER FRA CAMBRIDGE UNIVERSITY med phd. Jess Cooney i spidsen mener at kunne bevise, at børn i Stenalderen faktisk har befundet sig i en form for præhistorisk børnehave, hvor de er blevet stimuleret til fingermaleri. Hør Cooney fortælle om sin forskning her.
I ROUFFIGNAC-HULEN I DORDOGNE I FRANKRIG har arkæologerne fundet tydelige tegn på, at børnefingre har dekoreret en af den 8 kilometer lange hules grotter. Arkæologerne mener at have identificeret fingersporene efter mindst fire børn i alderen 2 til 7 år. Og det vil sige, at der rent faktisk er bevaret Børnetegninger fra oldtiden!
ARKÆOLOGERNE MENER at opdagelserne af at børnene var aktivt tilstede i grotterne, fortæller om det præhistoriske børneliv: At børnene var sammen med de voksne, at de fik lov til at male og at de endda er blevet tilskyndet til eller hjulpet til at male. Hvis dette er sandt - og det kan kun være gætterier - er stenalderbørnene blevet trænet eller uddannet i at male på grotterne. De voksne må have ment, at dette har været en vigtig aktivitet for dem.
KONTRASTEN MELLEM de franske Børnetegninger fra Stenalderen og den engelske Børnetegning fra 900-tallet er stor. Barnet i 900-tallet tegnede i smug uden de voksnes opmærksomhed, mens børnene i Stenalderen formentlig malede sammen med og tilskyndet af de voksne.
DER TEGNER SIG EFTERHÅNDEN ET BILLEDE af betydningsfulde modsætningspar: Er Børnetegningen skabt sammen med voksne eller isoleret fra voksne? Er Børnetegningen skabt af lyst eller af pligt? Hvis Børnetegningen er en opgave, er det så voksne der har stillet opgaven, eller har barnet selv formuleret den? Er Børnetegningen udført i 'tildelt tid' eller i 'stjålen tid'? Disse modsætningspar er med til at tegne et mere nuanceret billede af hvad en Børnetegning kan være.
I denne måned undersøger jeg Børnetegningen og de konventioner der knytter sig til denne.
Læs med her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar