KÆRT BARN MANGE NAVNE

Bankruptcy (1902) af Giacomo Balla. Kilde: Wikiart

I MIN UNDERSØGELSE AF BØRNETEGNINGER er jeg nødt til at begynde ved begyndelsen, det vil sige ved, hvad vi skal kalde børns visuelle frembringelser. Nogle vil måske undre sig over, at det skulle være nødvendigt. Men når man undersøger dette emne, bliver det ret hurtigt meget tydeligt, at der hersker en større begrebsforvirring blandt forskere på området. Forskellige forskere bruger forskellige betegnelser for det samme.

I DANMARK benyttes eksempelvis både 'børns tegninger', 'børnetegninger', 'børnebilleder' og 'børnekunst'. 'Børns tegninger' bliver både brugt i betydningen det børn tegner og i betydningen det børn tegner på papir. Og 'børnekunst' (der er en oversættelse af det rummelige amerikanske begreb 'Child Art') bliver brugt om malerier og figurer børn har malet eller formet, men betegner primært udsmykning og dekoration skabt af voksne med henblik på et børnepublikum.

JEG KALDER alt det børn former, maler, bygger, tegner og trykker for Børnetegninger. Definitionen på en ’Børnetegning’ er generelt, at det er en tegning, som et barn har udført (alder 0 til 18 år). I billedkunsten benyttes begrebet ’tegning’ historisk om todimensionelle billeder, udført på papir eller andre plane overflader (som på Ballas maleri: Grafitti på en mur eller dør) eller ved hjælp af manuelt påført tør farve. ’Tegning’ refererer altså historisk til et konkret og fysisk visuelt produkt.

KUNSTNERE er indenfor de sidste årtier begyndt at tegne digitalt, og at arbejde tredimensionelt, derfor må begrebet 'tegning' - og ligeledes 'børnetegning' - nødvendigvis udvides til ikke at være bundet til en flade eller til en plan flade, og til ikke udelukkende at være todimensionelt. Begrebet ’Børnetegninger’ bruges også som en betegnelse for alt, hvad børn udtrykker visuelt uanset materiale. Det vil sige, at man kan benytte begrebet ’Børnetegninger’ som en samlet betegnelse om børns tegninger, malerier, figurer, collager og grafik - og det er det, jeg gør. Da Børnetegninger er resultatet af en tegneproces, som barnet afslutter med tegningen som det konkrete resultat, betegner begrebet ’børnetegninger’ ofte også selve udførelsesprocessen.

FORSKERNES BEGREBSFORVIRRING skyldes, at forskellige fagområder har beskæftiget sig med Børnetegninger. Det drejer sig om de fire humanistiske discipliner: Historie, psykologi, pædagogik og kunsthistorie. Hertil kommer en femte disciplin, nemlig den kunstakademiske, der til stadighed er optaget af og kritisk beskæftiger sig med Børnetegninger og Børnekunst. Forvirringen bliver ikke mindre af, at de forskellige fagområder er blevet inspireret af hinanden og har 'lånt' fra hinanden.

I KOMMENDE INDLÆG om Børnetegninger vil jeg prøve at trække de sammenfiltrede discipliner fra hinanden, således at det bliver tydeligt, hvad de hver især bidrager med til forståelse og opfattelse af Børnetegninger.