IDAG GIK JEG forbi skulpturen Fredens Port i Fredens Park ved Fredensgade i København. Det gør jeg tit. Og hver gang tænker jeg på dette besynderlige navn til en skulptur der nærmest er et mindesmærke for kamp. For på dét sted, i dén park, i dén gade og i dét kvarter er der i dén grad blevet kæmpet: Kæmpet for at overleve, kæmpet for at leve, kæmpet for en bedre tilværelse, kæmpet for børnene, kæmpet for bedre boliger og kæmpet mod biler og politikere.
FREDENS PORT (1982) blev skabt af Stig Brøgger, Hein Heinsen og Mogens Møller. Kunstnerne ville at skulpturen skulle forholde sig til sine omgivelser i såvel indhold som form. Materialet er spændbeton, der flere gange er blevet malet hvid. Formen er rektangulær og skulpturen er sat således at den hælder både mod søerne og mod Fredensgade - som den jo er omgivet af.
I BETONEN har der siddet et rødt neonrør, der dog er blevet fjernet. Muligvis fordi det hele tiden gik i stykker. Der er et nøglehul i betonen, placeret så højt at man ikke kan kigge igennem. Nøglehullet symboliserer en dør. En dør ind til noget, man ikke kan se og ikke kan komme ind til, da man ikke har nøglen. MEN hvis man havde, kunne man alligevel ikke nå derop.
SKULPTURENS NAVN signalerer en byport. Lige præcis her lå tidligere et stort og meget folkerigt kvarter, der blev revet ned i 1973, fordi politikerne ville bygge en motorvej der kunne føre bilerne fra Lyngbyvejen hen til Fisketorvet langs søerne. Der blev en masse ballade og MEGET voldsomme protester.
MANGE AF HUSENE var dårligt vedligeholdt og derfor i meget dårlig stand som følge af ejendomsspekulation. Beboerne var mangelunde, men mange var fattige og der boede også en del narkomaner. Den tidligere leder for danske nazister Johnny Hansen har frtalt i et interview at han er opvokset i Fredensgade, og at hans syn på indvandrere blev grundlagt her.
SLUMSTORMERE flyttede ind i nogle af de tomme ejendomme, der allerede havde fået prædikatet uegnede som bolig for mennesker. De var unge idealister, studerende og politisk aktive på venstrefløjen. De ønskede at skabe et bedre liv for kvarterets beboere, og fik blandt andet startet en børnehave - børnehaven Fredensgården (nu Læssøesgården) der stadig eksisterer.
MEN MYNDIGHEDERNE var urokkelige. Beboerne måtte flytte og husene skulle rives ned. Dette gjorde nogle af de svageste og mest påvirkelige og ustabile beboere endnu mere ustabile, og det føg med møbler og habengut ud fra vinduerne, hvilket gjorde området farligt.
UAGTET fortvivlelsen og kampen blev to kæmpe boligkarréer revet ned. Men motorvejen blev heldigvis aldrig til noget. Skulpturens navn Fredens Port henviser selvfølgelig til beliggenheden i Fredensgade, men også til al balladen og manglen på fred. Nu er der fred og ro - men også ret kedeligt!
Billedet er fra i vinters - Fredens Port omgivet af biler og sne og slud!
Prøv nu og hør her menneske, de har opført en søjle i beton på 15 meter og sat den midt i byen, den hverken skiller sig ud eller har en betydning det er kun beton og mennesker der har fået millioner kastet efter sig.
SvarSletDisse "kunstnere" er svindlere der tjener til dagen og vejen ved at snylte på statens manglende viden om kunst.
Det er idiotisk, og endnu mere idiotisk at folk som dig hopper på lorten, det er dårligt udtænkt og de fører dig bag lyset.
jeg syntes den er beundringsværdig og for mig gir det MEGET mening med denne skulptur.
SvarSletDa jeg første gang så skulpturen virkede den som en voldsom og meningsløs kontrast til det liv, der har været og er blevet levet på dette sted. Sammen med Christiane Pedersen har jeg skrevet lidt om dette liv i bogen "Jeg savner min pølsevogn, mit værtshus og min mor - om pædagogisk praksis 1971-2012" (Frydenlund 2015). Her er et uddrag fra bogen: ...skulpturen et stort nøglehul, men helt symbolsk er døren og husene væk. Fredens port er blevet en byport ind til noget som ikke er, og dermed et minde om både noget der gik galt og det der var engang".
SvarSletNaja/ Kunsthistorier
Da jeg første gang så skulpturen virkede den som en voldsom og meningsløs kontrast til det liv, der har været og er blevet levet på dette sted. Sammen med Christiane Pedersen har jeg skrevet lidt om dette liv i bogen "Jeg savner min pølsevogn, mit værtshus og min mor - om pædagogisk praksis 1971-2012" (Frydenlund 2015). Her er et uddrag fra bogen: ...skulpturen et stort nøglehul, men helt symbolsk er døren og husene væk. Fredens port er blevet en byport ind til noget som ikke er, og dermed et minde om både noget der gik galt og det der var engang".
SvarSletNaja/ Kunsthistorier
Jeg hygger mig meget over at den hælder ned mod Sortedams Søen - Københavns "Det skæve tårn i Pisa". :-)
SvarSlet