3 på stribe: BLOMSTER I

FORÅRET er her og blomsterne pibler frem allevegne. Det har de måske gjort et stykke tid, men med det gode vejr bliver det ekstra tydeligt. Derfor viser KUNSTHISTORIER her tre værker med blomster. Det er jo næsten umuligt at vælge, så kriteriet har været at vise værker af kunstnere, som KUNSTHISTORIER har beskæftiget sig med indenfor den sidste måned..

I DENNE 3 på stribe præsenterer vi blomstermalerier af Vincent van Gogh (1853-90), Koloman Moser (1868-1918) og Christopher Wood (1901-30).

1. Vincent van Gogh: "Pink Roses" (1890)
MAN KAN DISKUTERE om der overhovedet findes ukendte værker af Vincent van Gogh...det gør der nok ikke. Denne komposition med sart rosa blomster midt i en symfoni af grønne toner er et billede på sommer, overdådighed og frodighed. Blomster og plante spreder sig blødt og generøst udover krukkens kanter - ud i alt det grønne.

Vincent van Gogh (Nederland 1853-90): "Pink Roses" (1890).
Olie på lærred. 32 x 45 cm. Glyptoteket.

2. Koloman Moser: "Morgenfruer" (1909).

DER VAR ENGANG hvor morgenfruer var en udbredt blomst. Er de det mere? I Koloman Mosers maleri vokser morgendamerne vildt og uodentligt i det grønne. Ingen af blomsterne er ens. De er store og små og der er uendelige farve-versioner over det gule og det orange. man bliver så glad af at se på disse solrepræsentanter. Koloman Moser er mest kendt for sine jugendstilsmotiver og sit design. Han oprettede sammen med Josef Hoffman Wiener Werkstätte, der bla, producerede postkort, læs mere her.

Koloman Moser (Østrig 1868-1918): "Ringelblumen" (1909).
Olie på lærred. 50,3 x 50,2 cm. 

3. Christopher Wood: "Blomster" (1930)

CHRISTOPHER WOOD har malet en smuk buket afskårne blomster i en vase. I vasen ses blandt andet påskeliljer og franske anemoner. Det er altid smukt med en buket blomster, men denne buket er håndplukket, og blomsterne var ikke nogen der blev betragtet som værdifulde i 1930erne. Wood viser os skønheden i det simple. Christopher Wood slog i en tidlig alder igennem og boede i Paris, hvor han omgikkes med bl.a. Picasso. Wood var modernist og det var hans erklærede ambition at blive Englands bedste maler. I 1928 traf han den autodidakte kunstner Alfred Wallis, der malede naivistiske havnemotiver. Wood blev så inspireret af Wallis uaffekterede og tilsyneladende uberørte stil, at han ændrede sin egen. Desværre døde Wood alt for tidligt i 1930.

Christopher Wood (Storbritannien 1901-30): "Flowers" (1930)

MELA KOEHLER

MELA KOËHLER ER IDAG - BLANDT SAMLERE - EN AF DE MEST EFTERTRAGTEDE kunstnere fra Wiener Werkstätte. Wiener Werkstätte var en østrigsk kunsthåndværker og arkitekt sammenslutning med egen butik. Ønsket var at formidle og sprede forståelsen af god kvalitet til et bredere publikum. Man solgte møbler, tekstiler, tøj, porcelæn og andre brugsting. Den høje kvalitet betød også at priserne blev høje. Derfor var det også kun et lille publikum, der havde råd til at købe varerne. Men man havde et produkt der nåede bredt ud - Wiener Werkstättes postkort. I perioden mellem 1907 og 1912 udførte Köehler 150 postkortmotiver. (Læs mere om Wiener Werkstättes påskepostkort her).

MELANIE LEOPOLDINA KÖEHLER, Mela Köehler, (18. November 1885-1960) var maler, illustrator og grafiker. Hun blev hentet til Wiener Werkstätte, mens hun stadig studerede på kunsthåndværkerskolen i Wien (fra 1905-1910). Udover hendes grafiske arbejder, designede Köehler også tekstiler, illustrerede bøger og malede. På grund af det politiske klima i Østrig emigrerede Köehler til Sverige, hvor hun også blev gift og boede til sin død.

UNIVERSET I KÖEHLERS POSTKORT er et udpræget kvindeligt univers, med kvindelige modeller alene, med veninder, kæledyr eller børn. Her er fokus på forbrug, på højtider (nytår, påske), årstidsaktiviteter (som at skøjte) socialt samvær, på glæde og nydelse.

KÖEHLERS STIL er præget af forskellige interesser. Den engelske kunstner Aubrey Beardsley og hans elegante dameskikkelser er tydeligvis en inspirationskilde. Men Koëhler er også tydeligvis inspireret af kunstneren Gustav Klimt og hans kvindeportrætter. Herudover kan man også glimtvis se samtidens optagethed af folkekunsten i Köehlers postkort.

PÅSKE POSTKORT FRA WIENER WERKSTÄTTE

Mela Koehler (1885-1960): "Frohe Ostern" (= Glædelig påske), 1911.

DER VAR ENGANG, HVOR MAN FIK POST TRE GANGE om dagen. Dengang sendte man båe lange håndskrevne breve og postkort til hinanden. Det blev til mange smål hilsener - vel nærmest som man idag sender sms'er. Da der blev sendt så mange breve og postkort var der også en stor produktion af postkort med passende motiver. Der var blandt andet postkort med motiver til hver en højtid. ikke kun til jul og bryllupper og begravelser, men også til nytår og påske.  

Arnold Nechansky (1888-1938): Frohe Ostern, 1912. The Met, New York.

JEG KENDER IKKE LÆNGERE NOGEN, der sender påske-postkort. Den højtids-tradition er nok ved at udfase sig i Danmark. Men fra 1907 i Østrig producerede kunstner sammenslutningen Wiener Werkstätte mange påske-postkort. Det var kunstnere, der designede motiverne, og de blev hurtigt til samlerobjekter. 

Maria Pranke (1891-1972): Frohe Ostern, 1909. The Met, New York.

DET ER INTERESSANT AT SE, hvordan påskens mange motiver inspirerede kunstnerne på forskellig vis. Se blandt andet hvordan Nechanskys gør 'o'erne' i 'Frohe Ostern' til æg, og hvordan Pranke gør kyllingerne til et mønster. Og mulighederne er langt fra udtømte. Tænk hvis Danmarks Designmuseum udtænkte en 'postkort'-serie designet af danske kunstnere, kunsthåndværkere og designere! Hvert år nye udgivelser. Det kunne blive til en fantastisk samling der viste det bedste af hvad der foregår på designfronten her og nu og samtidig ville det på sigt give et overblik over vores tid.

Fritz Zeymer (1886-1940): Frohliche Ostern, ukendt årstal.

WIENER WERKSTÄTTE var en organisering af østrigske kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter - et kooperativ - der bestod fra 1903 til 1932. Man ønskede at organisere kunsthåndværket, så man både kunne formidle forståelsen for det gode kunsthåndværk hos et større publikum, samt i kølvandet på dette at fremme salget. Man skabte både møbler, beklædning, tekstiler, plakater og postkort.

Mela Koehler: Frohe Ostern, 1911.

DET VAR JOSEF HOFFMANN (1870-1956) OG KOLOMAN MOSER (1868-1918) der grundlagde og stod i spidsen for Wiener Werkstätte. De var inspirerede af den engelske Arts & Crafts-vebægelse. Grundtanken med Wiener Werkstätte var, at man ville forbedre hverdagen gennem formgivning. Det var derfor det gode materiale og det gode håndværk var i højsædet. Man ønskede at nå ud til et bredt folkeligt publikum, men det var i virkeligheden primært det velstående borgerskab, der købte hos Wiener Werkstätte. Bortset fra postkortene, der gik som varmt brød.

Urban Jahnke: Frohe Ostern. 1908.

ET EKSEMPEL PÅ ET VÆRK FRA WIENER WERKSTÄTTE er Palais Stoclet i Bruxelles, tegnet af Josef Hoffmann, men med et interieur skabt af de bedste kunstnere og kunsthåndværkere fra perioden. Blandt andet dekorerede Gustav Klimt spisestuen. Paladset er en af 1900-tallets mest eksklusive og kostbare boliger opført for den belgiske ingeniør og finansmand Adolphe Stoclet. Palais Stocklet er såp udsøgt og overdådigt og prangende, at det nærmest fremstår barokt og langtfra den enkelthed, der kendetegner postkortene fra Wiener Werkstätte.

Josef Diveky (1887-1951): Frohe Ostern, ukendt årstal.

WIENER WERKSTÄTTE blev en 'udrugningsfabrik' for nye talenter, samt - for mange af kunstnerne - et nødvendigt økonomisk grundlag. Blandt de mange kunstnere var Mela Koehler (1885-1960), Oskar Kokoschka (1886-1980), Josef Diveky (1887-1951), Arnold Nechansky (1888-1938), Fritz Zeymer (1886-1940), Maria Pranke (1891-1972) og Urban Jahnke (1887-1915). 

Josef Hoffmann (1870-1956): Frohe Ostern. 1910.

STILEN VAR JUGENDSTILENS, men her og der med ekspressionistiske træk og inspireret af folkekunsten en tydelig bevægelse mod det flade, stiliserede, geometriserede og abstrakte. Motiverne er påskens æg, kyllinger, høns og harer, samt smukt klædte ( i Wiener Werkstättes tøj) kvinder i forskellige (konsum/forbrugs)situationer: FROHLICHE OSTERN/ GLÆDELIG PÅSKE!