6. DECEMBER: VARVARA STEPANOVAS MAND

Varvara Stepanova

IGÅR VAR DET ALEXANDER RODCHENKOs fødselsdag. Ofte er det sådan med kvindelige kunstnere at hvis de er gift med en mandlig kunstner fortæller man dette, før man fortæller om den kvindelige kunstners virke (hvis man overhovedet fortæller andet om hende). Så dette er en prøve på det modsatte.

Varvara Stepanova: "Visual" (1918).
Maleri. Pastel og vandfarve på papir. 34,5 x 26,5 cm. 

RODCHENKO spillede en afgørende rolle i udviklingen af den russiske konstruktivisme og efter revolutionen i udviklingen af den russiske kunst. Men han stod ikke alene. Han var nemlig gift med kunstneren Varvara Stepanova (1894-1958).

VARVARA STEPANOVA er en russisk billedkunstner, designer, grafiker og poet. Stepanova blev født i Litauen, der dengang var russisk. Som 16-årig begyndte hun på Kazan kunst skole, hvor hun mødte Rodchenko. Sammen flyttede de til Moskva, hvor de blandt andet lejede en lejlighed af Malevich.

Varvara Stepanova. Tekstildesign. 1923-24.

STEPANOVA ØNSKEDE at finde frem til nye kvaliteter i maleriet. Hun forsøgte at finde disse ved at blande lyd og billede samt ord og ords akustiske dimensioner. Stepanova udgav også flere digtsamlinger, blandt andet "Rtny Khomle" (1918).

EFTER REVOLUTIONEN ønskede de russiske kunstnere at skabe en kunst der var brugbar, havde et formål og var funktionel i modsætning til "kunst for kunstens skyld". Denne retning kalder man Russisk Konstruktivisme. Det er i lyset af denne retning at man skal se på Stepanovas produktion. Udover grafik, maleri og collage arbejdede hun med scenografi, kostumer og tøjdesign.

Varvara Stepanova: "Komposition" (1919-29. Collage.

Læs mere om Stepanova her

KUNST-FAKTA-TJEK 2: Zinaida Serebriakova

Zinaida Serebriakova: House of Cards (1919)

I EFTERÅRET 2018 opdagede KUNSTHISTORIER - i forbindelse med en undersøgelse af den russiske kunstscene - maleriet  "House of cards" (1919). Kunstneren er Zinaida Serebriakova (1884-1967), en for os helt ukendt kunstner. Det sker ikke sjældent at vi støder på kunstværker vi aldrig har set før eller kunstnere, vi aldrig har hørt om før. Men pludselig begyndte hendes navn at dukke op forskellige steder på de digitale medier. Vi blev nysgerrige og begyndte at søge informationer om hende. Det vi fandt var nærmest manuskriptet til en film, der bare ikke er indspillet endnu.

PÅ WIKIPEDIA ligger en længere artikel om Serebriakova, om hendes personlige liv og karriere. På Wikiart er der mere end 400 af hendes værker tilgængelige. Det er mere end hvad der er tilgængeligt af Anna Anchers værker. Man får derfor indtryk af at Serebriakova er en kendt kunstner, og at der står megen forskning bag denne formidling. Men når man så checker kilderne er der krydsreferencer mellem Wikipedia og Wikiart, der altså underbygger historien om hende. Herudover er der russiske kilder (som vi ikke kan læse) og private kilder.

Zinaida Serebriakova: The Shoots of Autum Crops (1908). Olie på lærred.

Zinaida Serebriakova: At breakfast (1914)

IFØLGE KILDERNE fødes Zinaida Serebriakova på et russisk gods. I hendes velhavende familie er der både arkitekter og billedkunstnere og skuespillere. Hun bliver godt uddannet og er blandt andet i lære hos Ilya Repin, rejser i italien og går på Academie de la grand chaumiere i Frankrig. Hun bliver gift med sin fætter, Boris Serebriakova, og de får fire børn sammen. Han dør i 1919, og familien mister deres besiddelser og penge efter Oktoberrevolutionen. I 1924 får hun mulighed for at rejse til Paris, men kan ikke vende tilbage. Hun får sine to yngste børn bragt til Paris i henholdsvis 1926 og 1928, men de ældste børn ser hun først igen i 1960. Det fremgår ikke helt klart, hvad hun lever af i årene i Frankrig, men hun maler og er i stand til at rejse bl.a, til Afrika. Hun får fransk statsborgerskab i 1947.

Zinaida Serebriakova: Harvest (1915).

FORTÆLLINGEN OM ZINAIDA SEREBRIAKOVA er så god, at man næsten ikke helt kan tro på den. Den har alle ingredienser til at blive en rigtig Hollywood film. Hun går så grueligt meget ondt igennem, og så bliver det godt. Men spørgsmålet er om man helt kan tro på fortællingen.

Zinaida Serebriakova: At the dressingtable (1909). Selvportræt.

RIVALINDERNE

I 1890 MALEDE DEN RUSSISKE KUNSTNER Nikolaj Alexejevitsch Kassatkin maleriet Rivalinderne. To varmt påklædte unge kvinder er centralt placeret i midten af billedet. de befinder sig i et snedækket landskab med russiske bondgårde med staldbygninger i hver side af lærredet. Vi er på landet, men det er ikke lige til at sige om de er i en landsby eller på et større gods. de går på en sti og holder hver sin store metalspand i hånden.

SPØRGSMÅLENE HOBER SIG OP: Hvor har de været? Hvor er de på vej hen? Hvad har de i spandene? Måske har de været inde at ,malke, og så er det mælk de har i spandene. Men det kan også være mad, der eri beholderne - mad, som de vil bringe ud til en mand de godt kan lide eller vil gøre indtryk på. Eller til de gamle og syge eller de fattige.

MEN DET VIGTIGSTE SPØRGSMÅL ER, hvad gør dem til rivalinder? Konkurrerer de om hvem der er hurtigst, eller om mængden, eller om manden? Eller kæmper de om godhed? Hvem gør mest for de der ikke kan selv? Hvem er bedst til at glemme sig selv og tænke på andre?

KASSATKIN HAR KOMPONERET et nationalromantisk maleri med et hverdagsmotiv fra den russiske bondebefolksning. På dette tidspunkt var der også uro og voksende utilfredshed i det russiske samfund, der faktisk var ved at eksplodere. Der var en stigende interesse for at definere hvad det russiske egentlig var, og almuebefolkningen udgjorde et godt motiv.

MALERIET ER IKKE BLOT EN BESKRIVELSE AF ALMUEN. Det er et genremaleri, fordi det fortæller en historie om de to kvinder der konkurrerer med hinanden. Og det er præcis den fortælling, der gør at maleriet hæver sig op over både det nationale og sin egen tid. For den konkurrence foregår også i dag, blot på de sociale medier.

VITEBSK - Chagalls by i Rusland

Marc Chagall: Et Hus i Liozna, 1908.

VITEBSK ER EN BY I RUSLAND. Eller rettere i Hviderusland. Men den er ikke mere den by som den var før 2. Verdenskrig. Alligevel kender hele verden den gamle by, og vi ved hvordan den så ud dengang, fyldt med skæve bræddehuse i forskellige grå-brune nuancer. Og det ved vi på grund af en lang række malerier af kunstneren Marc Chagall.

Marc Chagall: Russisk Bryllup, 1909.

MARC CHAGALL er en af verdens mest kendte kunstnere. Hans malerier med mennesker og dyr der svæver frit i rummet uden hensyntagen til tyngdelov og perspektiv-lære, er nogle af de mest reproducerede, og hans på en gang naive, drømmeagtige og poetiske stil er højt elsket af de fleste.

Marc Chagall: Den afdøde - døden, 1908.

CHAGALL HAR SKABT scenografi og kostumer til komponisten Stravinskys Ildfuglen (1945), illustreret forfatteren Gogols De Døde Sjæle, La Fontaines Fabler og Det Gamle Testamente. han har desuden udført loftsmaleriet til operaen i Paris (1964), vægmalerier til Metropolitan Opera House (1966) i New York, glasmalerier til katedralen i Reims (1974) samt en mosaik i Chicago (1974). Alle disse opgaver er prestige-opgave, der kun gives til en SUPERKUNSTNER. Men Chagalls liv begyndte langt fra den internationale kunstscene og succes. Det begyndte i Vitebsk. 

Marc Chagall: Spillemanden, 1914.

I 1887, I BYEN VITEBSK, I HVIDERUSLAND, I EN FATTIG JØDISK FAMILIE kom Marc Chagall til verden. Vitebsk var dengang blot en landsby, og i den ældste og mest faldefærdige del af byen boede jøderne. Forældrene knoklede for at forsørge familien, men de var også ambitiøse på børnenes vegne, og det fortælles at Chagalls mor bestak skolelederen på en ikke-jødisk skole for at få Marc Chagall optaget der. Det var ellers således, at jøderne ikke måtte blande sig med ikke-jøder. Men Chagall blev uddannet, og blev kunstner. hans tidligste malerier er fra tiden i Vitebsk. Disse malerier viser livet, både hverdagen og højtiderne fra Vitebsk.

Marc Chagall: Gaden i Vitebsk, 1914.

FRA 1910 TIL 1914 BOEDE OG STUDEREDE Chagall i Paris. Men selvom han befandt sig midt i en moderne storby, fandt hans barndomsby alligevel vej til hans lærreder. I 1914 rejste han tilbage til Vitebsk for at gifte sig med sin barndomskæreste. Det var meningen at de sammen skulle flytte til Europa, men dette blev de forhindret i af 1. Vedenskrigs udbrud. Derfor findes der også en lang række malerier fra 1914 og frem til den russiske revolutions udbrud med motiver fra Vitebsk. 

Marc Chagall: Apoteket i Vitebsk, 1914.

IDAG SER DISSE BONDEHUSE PITTORESKE og charmerende ud. Og Chagalls malerier udstråler en ømhed overfor landsbyen, dens beboere og livet der. De giver et indblik både i det russiske og i det jødiske landsbyliv. Både ved bryllupper og begravelser spiller spillemanden på sin violin, og ja - spillemanden er blevet et særkende ved Chagalls portrætter af Vitebsk.

Marc Chagall: Spillemanden, 1913.

SPILLEMANDEN er et af Chagalls mest berømte motiver, og måske fordi det inspirerede til scenografien omkring den amerikanske opsætning af musicalen Spillemand på en tagryg. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af spillemanden, for det var et motiv Chagall benyttede mange gange.

Marc Chagall: Markedspladsen i Vitebsk, 1917.

CHAGALLS ANDRE BYSCENER fra Vitebsk er mindre kendte i en bredere offentlighed. Nogle af dem er realistiske, andre nærmest kubistiske. Nogle er naivistiske gengivelser, andre er eventyrlige, symbolske og drømmende med flyvende figurer i luften. Men alle har de det tilfælles, at Chagall kender motivet så godt, han behersker det, og derfor kan han udforske og lege med sin by i Rusland.

Marc Chagall: Hus i Vitebsk, 1914.

Marc Chagall: Det grå hus i Vitebsk, 1917.

Marc Chagall: Den røde port, 1915-20.

Marc Chagall: Landsbyscene i Vitebsk, 1914.

Marc Chagall: Det blå hus, 1917.

Marc Chagall: Regn, 1911

Kazimir Malevich: Morning in the village after the snowstorm,1913.

KØBENHAVN KOMMER NÆPPE til - imorgen - at se ud som byen på dette snefyldte maleri af Kazimir Malevich (1878-1935), Der er sne allevegne: På træerne, på hustagene, mellem husene, langs vejene, og på vejen som de to varmtklædte personer bevæger sig henad. De er varmt klædte på, formentlig med mange lag af tøj.Som to kæmpestore bylter kæmper de sig gennem de hvide snemasser.   I hænderne bærer de beholdere. Måske skal de malke, eller måske har de lige gjodt det. For enden af deres vej kan man se en person der trækker er vogn, måske en kane. Fra alle hustagene stiger røgen op.

ER DER EN SOCIAL BEVIDSTHED i dette maleri? Næppe. Landbefolkningen kæmper med vejret og det er sikkert slidsomt arbejde, men er det uretfærdigt? Malevich har været optaget af farver og figurer. Der er en enkel farveholdning i maleriet domineret af den hvide, den blå og den røde. Figurerne er geometriserede. Figuren til vestre består tilnærmelsesvis af tre kegler, og havde de været grønnee havde det været et grantræ.

MALLERIET ER ET EKSEMPEL PÅ Malevichs kubo-futuristiske periode. Malevich og mange af hans samtidige russiske kunstnerkolleger var optaget af det russiske bondeliv, almuestilen og alt folkloristisk. De søgte ind til noget ægte russisk i deres kunst. Man kan sige at der ikke var noget moderne over deres motiver af landbefolkningen, men der er dynamik og bevægelse i malerierne, selvom figurerne hos Malevich virker så kluntede og er så geometriserede. Man kan godt se hvad de forestiller, selvom geometriseringen er et skridt i retning mod det abstrakte, som Malevich senere i sin karriere arbejdede med det non-figurative og idag primært kendes for denne del af sit virke. Men det er emnet for en anden Kunsthistorie.

DRØMMEN OM AT ÆNDRE VERDEN

Kuzma Petrov-Vodkin: Bathing of a Red Horse (1912). Olie på lærred, måler 180 x 186 cm. Tillhører Tretyakov Gallery.

I LONDON KAN MAN NETOP NU OPLEVE UDSTILLINGEN REVOLUTION: Russian Art 1917-32 på Royal Academy of Art. På udstillingen kan man se værker af kunstnere som Chagall. Malevich og Rodchenko. Kunstnere der alle var optaget af drømmen om at skabe et nyt russisk samfund med revolutionen i 1917. Men også kunstnere for hvem prisen blev høj. Chagall var den første der forlod landet i 1922. Malevich blev betragtet som en borgerlig kunstner, fald i unåde, blev afhørt af det hemmelige politi flere gange og døde som en uønsket kunstner i sit hjemland. I 1931 faldt Rodchenko i unåde, men han 'overlevede' kunstnerisk ved at skifte til fotografiet. Men Kuzma Petrov-Vodkin, der også er med på udstillingen i London, faldt ikke i egentlig unåde. hans værker var genstand for store diskussioner både før og efter revolutionen, men han klarede sig. Petrov-Vodkin er ikke kendt i en dansk sammenhæng, men kendt nok til at skaberne bag Familien Simpson har genskabt et af han værker med de kendte Simpson-figurer (se her).

I MALERIET Bathing of a red Horse ses forrest en rød hest og en nøgen dreng. Bag dem er der vand, hvor to andre nøgne drenge bader to andre heste. Øverst i baggrunden ses en rød strandbred og grønne buske. Det er en art paradis vi ser, eller ihvert fald et landskab uspoleret af moderne tider. Drengene har kontrol over og styr på hestene,som de slet ikke virker bange for på trods af at dyrene er større og stærkere end dem,

PERSPEKTIVET ER SJOVT, for det ser ud som om hest og rytter i forgrunden er højt oppe, og landskabet bag dem er langt nede, men samtidig kan vi se hvordan vandet bevæger sig omkring hestens ene løftede hov. Kuzma Petrov-Vodkin (1878-1939) var blandt andet kendt for netop denne måde - med et 'sfærisk perspektiv' - at komponere sine malerier. Vi ser ikke kun en badescene, men nærmest også hele jordens drejning i billedet. Udover at være oplært i russisk ikonmaleri, havde Petrov-Vodkin også studeret italiensk fresco-maleri. Hvilket bl.a. kom ham tilgode da han fik opgaven at portrættere den afdøde Lenin i 1924.

Kuzma Petrov-Vodkin: By Lenins Coffin, 1924. Tretyakov Gallery.

KUZMA PETROV-VODKIN har ikke malet en bestemt hest eller en bestemt dreng. Han har malet ideen om en dreng, der rider en rød hest ud i vandet. I modsætning til Valentin Serovs maleri Bathing of a horse fra 1905. Figurerne er næsten identitske, men stilen og kompositionen er væsentligt mere impressionistisk med sollyset der reflekteres i både vand og hestens skind.

Valentin Serov: Bathing of a Horse (1905)

PETROV-VODKINS MALERI er symbolsk. Det viser ungdom (drengen) og styrke (hesten) og drømmen om at ændre noget. Når man bader, vasker man snavset og fortiden væk, man renser sig og bliver klar til fremtiden og til nyt skidt. Maleriet er fra 1912 og på dette tidspunkt var der store uoverenstemmelser mellem måden Rusland blev ledet på og befolkningens ønsker. Mange ønskede at ændre det russiske samfund, så det blev mere retfærdigt, men turde ikke sige det åbent. "Bathing of a Red Horse" viser dette ønske på en måde, så det både kan være et billede der bare viser en rød hest der bliver badet, men samtidig kan forstås som et ønske om at ændre samfundet. I 1917 udbrød der revolution i Rusland, og drømmen om en samfundsændring blev til en virkelig mulighed.

LÆS MERE:
Fra Royal Academy of Art, læs her