Viser opslag med etiketten KASIMIR MALEVICH. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KASIMIR MALEVICH. Vis alle opslag

lørdag den 7. december 2019

6. DECEMBER: VARVARA STEPANOVAS MAND

Billedresultat for Varvara Stepanova
Varvara Stepanova
IGÅR VAR DET ALEXANDER RODCHENKOs fødselsdag. Ofte er det sådan med kvindelige kunstnere at hvis de er gift med en mandlig kunstner fortæller man dette, før man fortæller om den kvindelige kunstners virke (hvis man overhovedet fortæller andet om hende). Så dette er en prøve på det modsatte.

Ritmi Khomie (Visual, 1918
Varvara Stepanova: "Visual" (1918).
Maleri. Pastel og vandfarve på papir. 34,5 x 26,5 cm. 
RODCHENKO spillede en afgørende rolle i udviklingen af den russiske konstruktivisme og efter revolutionen i udviklingen af den russiske kunst. Men han stod ikke alene. Han var nemlig gift med kunstneren Varvara Stepanova (1894-1958).

VARVARA STEPANOVA er en russisk billedkunstner, designer, grafiker og poet. Stepanova blev født i Litauen, der dengang var russisk. Som 16-årig begyndte hun på Kazan kunst skole, hvor hun mødte Rodchenko. Sammen flyttede de til Moskva, hvor de blandt andet lejede en lejlighed af Malevich.
Varvara Stepanova, fabric design, 1923-24. © Groninger Museum, 2013
Varvara Stepanova. Tekstildesign. 1923-24.
STEPANOVA ØNSKEDE at finde frem til nye kvaliteter i maleriet. Hun forsøgte at finde disse ved at blande lyd og billede samt ord og ords akustiske dimensioner. Stepanova udgav også flere digtsamlinger, blandt andet "Rtny Khomle" (1918).

EFTER REVOLUTIONEN ønskede de russiske kunstnere at skabe en kunst der var brugbar, havde et formål og var funktionel i modsætning til "kunst for kunstens skyld". Denne retning kalder man Russisk Konstruktivisme. Det er i lyset af denne retning at man skal se på Stepanovas produktion. Udover grafik, maleri og collage arbejdede hun med scenografi, kostumer og tøjdesign.
Relateret billede
Varvara Stepanova: "Komposition" (1919-29. Collage.
Læs mere om Stepanova her

torsdag den 23. februar 2017

Kazimir Malevich: Morning in the village after the snowstorm,1913.
KØBENHAVN KOMMER NÆPPE til - imorgen - at se ud som byen på dette snefyldte maleri af Kazimir Malevich (1878-1935), Der er sne allevegne: På træerne, på hustagene, mellem husene, langs vejene, og på vejen som de to varmtklædte personer bevæger sig henad. De er varmt klædte på, formentlig med mange lag af tøj.Som to kæmpestore bylter kæmper de sig gennem de hvide snemasser.   I hænderne bærer de beholdere. Måske skal de malke, eller måske har de lige gjodt det. For enden af deres vej kan man se en person der trækker er vogn, måske en kane. Fra alle hustagene stiger røgen op.

ER DER EN SOCIAL BEVIDSTHED i dette maleri? Næppe. Landbefolkningen kæmper med vejret og det er sikkert slidsomt arbejde, men er det uretfærdigt? Malevich har været optaget af farver og figurer. Der er en enkel farveholdning i maleriet domineret af den hvide, den blå og den røde. Figurerne er geometriserede. Figuren til vestre består tilnærmelsesvis af tre kegler, og havde de været grønnee havde det været et grantræ.

MALLERIET ER ET EKSEMPEL PÅ Malevichs kubo-futuristiske periode. Malevich og mange af hans samtidige russiske kunstnerkolleger var optaget af det russiske bondeliv, almuestilen og alt folkloristisk. De søgte ind til noget ægte russisk i deres kunst. Man kan sige at der ikke var noget moderne over deres motiver af landbefolkningen, men der er dynamik og bevægelse i malerierne, selvom figurerne hos Malevich virker så kluntede og er så geometriserede. Man kan godt se hvad de forestiller, selvom geometriseringen er et skridt i retning mod det abstrakte, som Malevich senere i sin karriere arbejdede med det non-figurative og idag primært kendes for denne del af sit virke. Men det er emnet for en anden Kunsthistorie.

lørdag den 23. februar 2013


KASIMIR MALEVICH (1878-1935) blev født Rusland igår for flere århundreder siden. Men hans enkle, geometriske og åndelige kunst (se her) inspirerer stadig. Bl.a. udstillingsaktuelle Lea Porsager (se her) der kan opleves på Fotografisk Center.